Forstoppelse

Hvad er forstoppelse?

Forstoppelse kan betegnes som hård afføring (træg afføring), afføring der er svær at komme af med og/eller hvor der går lang tid mellem afføring (sjælden afføring). Ved forstoppelse kan afføringen ligeledes være knoldet. I mange tilfælde kan der gå dage og i sjældne tilfælde uger før vedkommende formår at have afføring. Fysiologisk så er det tyktarmen som skal sørge for at afføringen bliver formet og leveret ned til endetarmen. Forskellige problemstillinger med tyktarmen og/eller fordøjelsessystemets styring kan have indflydelse på udvikling af forstoppelse. Varigheden af forstoppelsen kan ligeledes variere individuelt.

​

Kronisk forstoppelse

Definitionen af kronisk forstoppelse er, 3 eller færre afføringer om ugen der har stået på over flere uger eller måneder. Årsager til kronisk forstoppelse er oftest den samme som ved almindelig forstoppelse men patologi i tarmene såsom cancer (kræft), nervebetændelse af den autonome tarmforsyning, parkinson, sklerose m.m. skal dog ofte overvejes.

Akut og skjult forstoppelse

Akut forstoppelse er forstoppelse der forekommer hurtigt og varer oftest ikke mere end få dage. Akut forstoppelse er i modsætning til skjult forstoppelse ubehagelig og generende af det daglige liv.

Årsager til akut forstoppelse er ofte drastiske kostændringer hvor fiberrig mad og væske ikke indtages i store mængder.

Overforbrug af medikamenter såsom afføringsmidler m.m. kan ligeledes medføre akut forstoppelse. Forstyrrelse af kroppens autonome nervesystem i form af stress er altid tilstede under akut forstoppelse. Derudover kan nedsat aktivitetsniveau og hvis man holder sig i længere perioder også medføre akut forstoppelse.

​Skjult forstoppelse er ikke altid synlig i dagligdagen og ligger ofte som årsag til andre former for mave – tarmproblemer såsom oppustethed, kvalme, mavekramper eller lignende. Skjult forstoppelse er ikke ligeså i øjenfaldende som akut forstoppelse hvor patienter i mange tilfælde kan komme på toilettet hver anden dag eller nogle gange hver dag.

Årsager til skjult forstoppelse er den samme som ved akut forstoppelse.

Symptomer kronisk forstoppelse

• Sjældent afføring (ikke hver dag)
• Træg afføring og svært at komme af med afføringen
• Fornemmelse af dårlig tømning af afføring
• Rifter endetarm, hvilket kan resulterer i blodig afføring
• Udspilet og oppustet mave
• Trykken nedadtil i maven

​Forstoppelse og kvalme / opkast

Kvalme såvel som opkast er ofte følgesymptomer når kroppen er plaget af forstoppelse. Forstoppelse igennem fordøjelsessystemets eget nervesystem, Auerbach og Meissner, kan nedsætte hele fordøjelsessystemets effektivitet og peristaltik. Dette kan medføre, at forsinke fødens passage fra mavesækken til tynd- og tyktarmen. Ifølge Arthritis-Health kan dette i nogle tilfælde medføre både kvalme og opkast.

​

Forstoppelse og hovedpine

Ifølge mayoclinic.org kan der være forbindelse imellem forstoppelse og hovedpine. Studier viser at dette er tilfældet. De skriver, at behandling af fordøjelsen kan lette og fjerne migræne og hovedpine. Årsagen kan være at hjernens tiende kranienerve, vagus nerven, hvorigennem signalstoffer producerede i tarmene transporteres op til hjernen. Vagus nerven er linket imellem hjernen og fordøjelsen.

Nervens yppigste funktion er, at rapportere op til hjernen hvordan tilstanden i fordøjelsen er 24/7. Dårligdom i mave-tarmsystemet kan og vil påvirke hjernens biokemi.

Forstoppelse og ondt i ryggen

Smerter i ryggen forbundet med forstoppelse er hyppige. Det autonome nervesystem kontrollerer og regulerer det indre tarmsystem. Forstoppelse påvirker de områder i tarmsystemet hvor proppen er opstået. Denne påvirkning medfører irritation / overaktivitet af kroppens autonome / vegetative nervesystem som udspringer fra selve rygsøjlen.

Kronisk forstoppelse kan derfor medføre irritation af de områder i rygsøjlen der svarer til den autonome nerveforsyning af tarmene.

Derudover kan forstoppelse ligeledes give smerter i venstre side i maven svarende til den anatomiske forløb af tyktarmen og smerter i underlivet svarende til den parasympatiske nerveforsyning af tyktarmen og endetarmen.

​

Forstoppelse og mavesyre

Forstoppelse og mavesyre (tilbageløb af mavesyre) er to af de mest hyppige problemstillinger i fordøjelsen. I nogle tilfælde er disse symptomer forårsaget af den samme årsag. Problemstillinger i fordøjelsen regulerende system (det parasympatiske system) såsom stress, angst og lignende medfører nedsat peristaltik og forstoppelse såvel som ændret produktion af mavesyre. Dog er forstoppelse ofte forårsaget af indtag af mavesyreregulerende medikamenter.​

Smerter forbundet med forstoppelse?

Smerter behøver ikke at være forbundet med forstoppelse. Kroppens indre organer såsom tarmene er relativt lidt forsynede med nociceptive smertereceptorer. Dette betyder at der skal være en stor smerteaktivering af tarmene før hjernen registrerer smerte problem i fordøjelsen. Derfor kan problemstillinger i mave-tarmsystemet gå opdaget igennem lang tid.
​

Forstoppelse og feber

Feber er et immunologisk produkt af påvirkning af kroppens indre organsystem. Bakterier, vira og parasitter er den hyppigste årsag til feberdannelse i kroppen relateret til fordøjelsen (healthline.com). I nogle tilfælde kan inflammation i store dele af tarmsystemet betinget akut eller kronisk forstoppelse forekomme.

Hvorfor har jeg forstoppelse?

Når der tales om forstoppelse er det vigtigt at kigge på mave-tarmsystemets opbygning og styring. Fordøjelsen er styret af sit eget system, Auerbach og Meissner, et system der hele tiden er aktivt. Dette system reagerer på mekanisk tryk (føden i tarmene der presser på væggene), kemi og temperatur. Dette system er aktivt uanset hvad.

Den overordnede styring af Auerbach og Meissner er styret af kroppens parasympatiske nervesystem, nærmere vagus nerven.

Denne nerve har sit udspring fra hjernen og nerven styrer alt der har med fordøjelsen at gøre; mavesyren, peristaltikken af maven og tarmene, udskillelse af galde og salte i tarmene, produktion af tarmbakterier (tarmflora) samt opbygning af slimhinderne i tarmene.

​Problemstillinger med fordøjelsens styring er den vigtigste årsag til forstoppelse. Faktorer der kan forstyrre eller give problemer med vagusnerven er bl.a. stress, depression, manglende livsglæde, fysiske problemstillinger med vagusnerven.

Forstoppelse og stress

Stress og forstoppelse går hånd i hånd. Stress er et neurologisk respons på stimuli der øger arousal (vågentilstand) og tonus (spændstighed) i kroppen.

For at opnå dette åbner kroppens sympatiske system blodkarrene op til de dele af hjernen og skeletmuskulaturen som skal anvendes under stress.

Derimod trækker sympatikus og stresshomronerne blodkarrene sammen til kroppens indre organer, især fordøjelsen hvis funktion ikke skal være aktiv i stressende situationer. Vedvarende stress medfører derfor nedsat aktivitet af de fleste funktioner af fordøjelsen inklusivt peristaltikken hvilket medfører ofte forstoppelse.

Andre årsager til kronisk forstoppelse

• Manglende eller for lidt væske
• Ingen eller utilstrækkelig motion
• For lidt fiber i kosten
• Medicin – vanddrivende, psykofarma, morfin m.m.
• Sygdomme​

Forstoppelse børn og baby

Babyer og børn lider ofte af forstoppelse de første måneder eller år af deres liv. Babyers fordøjelse udskiller ikke tilstrækkelige mængder fordøjelses enzymer før 6-9 måneders alderen hvorfor mave-tarmsystemet til tider kan være følsomt. Problemstillinger i nakke og ryg der er opstået under hård fødsel kan forlænge denne periode.

​

Forstoppelse og graviditet

Under graviditeten vokser livmoderen sig større og større. Denne ændring af livmoderen medfører ændring af placering af kroppens indre organer, især tarmene. I det sidste trimester er presset på tarmsystemet vældig stort hvilket i mange tilfælde blokerer for passagen af afføring i store dele af fordøjelsen. Derudover vil de hormonelle forandringer i graviditeten nedsætte tarmenes peristaltik hvilket også kan medføre forstoppelse – som er en af de mere kendte graviditetsgener.

Forstoppelse og vægt

Underliggende sygdomme såsom nedsat stofskifte og diabetes er hyppige årsager til kronisk forstoppelse grundet ændring i hormonel og biokemi i kroppen. Nedsat stofskifte vil i de fleste tilfælde medføre vægtøgning eller gøre det svært at tabe vægt hvorimod diabetes vil medføre det modsatte idet kroppen har svært ved at få energien fra glukosen i blodet ind i cellerne og i stedet vil tære af kroppens fedt og muskeldepoter.​
​

Behandling af kronisk forstoppelse

I Aarhus Osteopati – osteopati og fysioterapi er vi specialiserede i mave-tarmproblemstillinger inklusivt kronisk forstoppelse. Vi bruger vores store viden indenfor fysiologi, anatomi og patologi sammem med udvalgte individuelle undersøgelses teknikker for, at finde de problemstillinger der har været der forud for opståelse af forstoppelsen. Behandling af kronisk forstoppelse skal indeholde håndtering af vagus nerven og kroppens autonome nervesystem (sympatiske- og det parasystemiske nervesystem), behandling af alle dele af mave-tarmsystemet samt behandling af udvalgte steder i skeletsystemet som har relation til fordøjelsen.

Hvor lang tid er det okay at være forstoppet?

Det er ikke entydigt hvor lang tid og hvor forstoppet man skal være før man kan betragte det som farligt eller uhensigtsmæssigt. Som regel siger man at 3 dage uden afføring skal medføre én eller anden form for behandling. Dog kan underliggende patologiske årsager som tarmslyng m.m. medføre at behandling af forstoppelse skal igangsættes hurtigere.

Gode råd mod kronisk forstoppelse

• ​Reducer stress i din hverdag – stress kan være i fysisk form men det mest invasive er psykisk stress hvilket konstant stresser fysiologien i kroppen
• Lav de ting der giver mening for dig og du har lyst til. Dette er med til at styrke dit parasymatiske system, altså fordøjelsessystemet
• Find aktiviteter og interesser som du kan foretage dig som medfører at du ikke er aktiv og at din hjerne og tanker ophører med at arbejde. Dette får dig ud af det sympatiske system (stress systemet) og i det parasympatiske system (fordøjelsessystemet).
• Spis rigeligt med fibre. Fibre som du får igennem grønsager bl.a. sørger for aktiv fordøjelse
• Tyg maden ordentligt. Når maden bliver nedbrydt i munden så skal mavesækken ikke arbejde så hårdt på at bryde maden ned og hele systemet aflastes
• Drik rigeligt med væske. Tarmfloraen og tarmvæggene har brug for væske for at fungere optimalt
• Dyrk rigeligt med motion. Kardio træning involverer i høj grad åndedrættet, hvilket er motoren for organsystemet
• Vær opmærksom på din krops signaler. Hvis kroppen er brug og træt så hvil, hvis du skal på toilettet så er det vigtigt du gør det med det samme

Forstoppelse og diarré samtidig

Dette fænomen forekommer ofte hos patienter der lider af irritabel tyktarm. Irritabel tyktarm har mange undertyper såsom IBS-M (blandet irritabel tyktarm), IBS-C (irritabel tyktarm med forstoppelse) og IBS-D (irritabel tyktarm med diarré). Definitionen af IBS-M er; 25% af afføringen er løs og flydende og 25% af afføringen er hård og fast når der ikke indtages afføringsmiddel.

Hvad er diarré?

​Diarré er hyppig afføring, nærmere 3 eller flere tynde afføringer per dag og/eller afføring der overstiger 200 gram per døgn. Diarré er ikke en sygdom men symptom og opstår oftest akut. Diarré kan inddeles i akut diarré eller kronisk diarré. Kronisk diarré er 3 eller flere tynde afføringer per dag der har varet i fire eller flere uger. Varigheden af diarré kan variere individuelt alt afgørende hvad årsagen er. Kronisk diarré kan være et tegn på autoimmun tarmsygdom såsom colitis ulcerosa og morbus crohn.

Symptomer kronisk diarré

• ​Afføring flere gange dagligt
• Afføring flere gange dagligt i flere uger
• Tynd eksplosiv afføring – vandtyndt eller grødig afføring
• Stor afføringstrang
• Afføring der kommer hurtigt således du er nødt til at opbevare dig tæt på toiletfaciliteter
• Ufrivillig afføring
• Mavesmerter (ondt i maven)
• Problemer med endetarmen

Hvorfor har jeg diarré?

​Det er vigtigt at fastslå at diarré er en reflektorisk mekanisme styret af selve immunforsvaret. Med det kan det forståes at diarré er en mekanisme som har det af funktion at udskille udefrakommende vira eller bakterier der befinder sig i tarmsystemet.

Tarmsystemet er højt prioriteret i kroppens hieraki idet at tarmsystemet sørger for at vi får vores ernæring til alle processer i kroppen, tarmsystemet udskiller affald fra vores krop og det indgår suverænt i vores immunforsvar.

Derfor er skadelige bakterier og vira ikke velkomne i mave-tarmsystemet idet de kan skade slimhinder og tarmvæggene.

​Ved penetration af bakterier i fordøjelsen åbner immunforsvaret tarmernes 5 lukkemuskler, immunforsvaret øger mave-tarmsystemets sekretoriske, inflammatoriske og osmotiske processer hvilket resulterer i fortyndelse af indeholdet i tarmene og at indeholdet hurtigt og glat kan udskilles.

Bakterier, vira og diarré

For at danne sig et overblik over hvordan udefrakommende bakterier og vira kan komme ind i systemet skal der ses på hvor mave-tarmsystemt har deres barrierer. Den første barriere er selve mavesyren.

Mavesyrens funktion i forhold til immunforsvaret er, at dræbe og udslette disse bakterier. Lav mavesyre vil derfor være et problem samt mavesyrenedsættende præparater. Den næste barriere er galde og salte fra bugspytskritlen, hvorfor fjernelse af galdeblæren og/eller for stort indtag af glukose (sukker m.m.) kan blive et problem.

Den sidste barriere er slimhinderne i tarmene men disse kan intet stille op hvis de forrige barrierer ikke er effektive.

Andre årsager til kronisk diarré

• Roskildesyge
• Maveinfektion (bakterier og virus)
• Bakterier; Campylobacter, Salmonella, Shigella, E. coli, Yersinia, protozoer, E. coli, Salmonella, Shigella,
• Campylobacter, Vibrio, enteroadhererende E. coli, Yersinia og Aeromonas
• Fødevareintolerence
• Irritabel tyktarm

Osteopatisk tilgang til kronisk diarré

Behandling af kronisk diarré indebærer fysisk behandling af immunforsvaret samt rådgivning af dette, behandling af vagus nerven (fordøjelsesnerven), mavesækken (mavesyren), lever og galdeblære samt de resterende dele af mave-tarmsystemet. Aarhus Osteopati er specialiseret i håndtering og fysisk behandling af kronisk diarré.

Vi har over 12 års uddannelse indenfor undersøgelse, diagnosticering og behandling af årsager til kronisk diarré.​

​Ondt i maven? Bestil tid i dag

Gode råd mod kronisk diarré

• • ​Reducer stress i din hverdag – stress kan være i fysisk form men det mest invasive er psykisk stress hvilket konstant stresser fysiologien i kroppen

• • Lav de ting der giver mening for dig og du har lyst til. Dette er med til at styrke dit parasymatiske system, altså fordøjelsessystemet

• • Find aktiviteter og interesser som du kan foretage dig som medfører at du ikke er aktiv og at din hjerne og tanker ophører med at arbejde. Dette får dig ud af det sympatiske system (stress systemet) og i det parasympatiske system (fordøjeflsessystemet).

• • Sørg for god og ordentlig hygiejne. Vask hænder og brug håndsprit. Dette reducerer chancerne for at få bakterier med ned i mave-tarmsystemet

• • Sørg for at blive dækket med rigelig væske. Diarré vil over tid dehydrere systemet hvis der ikke kommer nok væske indenbords

• • Indtag ekstra tilføjdede mælkesyrebakterier. Mælkesyrebakterier vil styrke tarmfloraen og gøre mave-tarmsystemet mere robust

• • Hold igen med at spise alt for meget protein. Protein er især hårde for maven idet for lav mavesyre er ikke er i stand til at nedbryde protein

• • Spis rødbede, B3 for at fremme produktionen af mavesyren