Hælspore - Fasciitis plantaris

Hvad er fasciitis plantaris?

Hælspore er betændelsestilstand (fasciitis plantaris) i og omkring senerne der hæfter på hælen under foden eller betændelsestilstand i selve knoglen. Dette er dog ikke hælspore men betændelsestilstand betinget kalkdannelse af selve senen/knoglen. Irritationstilstanden (inflammationen) kan ligeledes stamme fra hele svangsenen (fascia plantaris).

Senen er kraftig og har den funktion at opretholde svangbuen i foden og understøtte gangbevægelsen. Derfor kan hælspore ofte mærkes særdeles meget under gang og løb.

Hvad er en svangsene?

Svangsenen eller fascia plantaris er en bred sene der binder forfoden sammen med hælen. Senen ligesom alt andet senevæv bygget op af stærtk kollagen væv som har stor ydeevne. Denne sene fungerer som gulvet for alle fodmusklerne således at musklerne bliver holdt tæt på plads. Senen​ er ligeledes med til at løfte fodbuen opad således foden former svangbuen.

Svangsenen sammen med achillessenen er vigtig for fodens biomekanik idet den udnytter og viderefører stor elastisk energi ved gang og løb, således kroppen kan spare på muskelarbejde der kræver en del mere energi. Derved kan vi holde til længere gå- og løbeture.

Hælspore og børn

Børn kan få hælspore som vi voksne men hælspore hos børn kan være svær at spotte og diagnosticere rigtigt. Børn kan ikke altid forklare præcist hvornår de har ondt og hvor smerten er lokaliseret. Det forældre skal være opmærksomme på er om de halter, om de går anderledes især når de rejser sig op fra siddende stilling, om generne kommer mest når de laver aktiviteter der kræver hurtige bevægelser, hop eller løb, om klagerne er værste om morgen og eftermiddagen/aftenen. Her er der stor sandsynlinghed for at generne stammer fra hælspore eller andre problemstillinger med foden.

​

Hælspore symptomer

Til at starte på er symptomerne svage og milde. Der kan opleves igangsættende smerter om morgenen og hvis foden har været stille og kold i lang tid (opstartsfasen). Gradvist udvikler symptombilledet sig hvor smerterne bliver værre og værre og de er der ligeledes under aktivitet (Udviklingsfasen). Ved svære tilfælde hælspore er der ligeledes hvilesmerter efter belastning af foden hvor problemerne er som regel værste om aftenen.

Hælspore og aflastning

Under hælspore er der inflammation i og omkring hælen at finde. Aflastning er altid nødvendig for at afhjælpe inflammation idet når vævet aflastes så har immunforsvaret mulighed for at reparere de skader der er i området. Dog er aflastning ikke den eneste der skal anvendes mod hælspore. Der er altid en årsag der ligger et eller flere steder i kroppen som skal håndteres først eller undervejs.

Hvis denne ikke bliver løst bliver hælspore problemet et vedvarende problemstilling der af og til opstår.

Derudover skal aflastning kombineres med specialist vejledt belastning på strukturerne der har betydning for hælen. Her kommer den rigtige form og dosis træning ind i billedet.

Årsager til hælspore

Årsagerne til hælspore (fasciitis plantaris) er mange og forskellige. Der er aldrig én årsag der danner denne tilstand. Nedenunder kan I læse om nogle af de årsagssammenhæng der kan være årsagen til irritationsstilstanden i svangsenen (hælspore).

Fejlstillinger af fod og fodrod som årsag til hælspore

Svangsenen (fascia plantaris) skal understøtte selve svangbuen og knoglerne der danner svangbuen. Låsninger og fejlstillinger i fodrodsknoglerne såsom platfod, nedsunken forfod m.m. medfører øget belastning på selve senen hvilket øger risikoen for udvikling af betændelsestilstand i senerne.

Overbelastning og hælspore

Overbelastning af svangsenen er altid involveret i ​hælspore udviklingen. Når senernes bristepunkt overstiges med stor træningsmængde vil der opstå betændelsestilstand i svangsenen. Gentagende betændelsestilstand er medvirkende til kalk dannelse af selve senen.

Rygsmerter og iskias som disponerende faktorer til hælspore

Ud fra ryggen fra L4-S3 udspringer de spinalnerver der danner iskias nerven. Påvirkning af disse nerveroder i rygsøjlen ved eksempelvis udposning af diskus eller diskusprolaps kan nedsætte nervesignalet således muskelstyrken og styrken af senerne svækkes. Dette er ideelt tilstand til udvikling af hælspore.

Irritation af iskias nerven i ballen, i baglåret, i knæhasen eller i lægmusklerne kan derimod irritere nerven og forøge signalet fra iskias nerven. Dette vil få spændstiheden (tonus) i musklerne der danner svangsenen således der hele tiden er større belastning på senen og senetilhæftningen.

Andre fodproblemer kan være årsagen til hælspore

Problemer som tidligere ankelforstuvninger​, achillessenebetændelse og ustabil ankel kan bidrage til udvikling af hælspore.

Dårlig blodforsyning af benet/foden og hælspore

Strukturelle problemstillinger af arterierne der forsyner foden på grund af eksempelvis åreforkalkning, årebetændelse eller lignende kan nedsætte blodforsyningen i området. Det vil ligeledes ske med overaktivering af det sympatiske nervesystem (autonome nervesystem) af de glatte muskler i arterierne. Problemer med lænd og bækken kan være årsager herpå. Dårlig venetilbageløb kan ligeledes skabe forringet kemisk tilstand i området samt øge trykket i området på baggrund af væskeopsamling.

Stofskiftet og dannelse af kalk i svangsenen

​Skjoldbruskkirtlen (parathyoid hormon PTH) regulerer kalk koncentrationen i blodet via optagelse i tyndtarmen, nyrerne og knoglerne. Calcium koncentrationen i blodet er vigtig i forhold til udvikling af hælspore.

Fordøjelsen kan bidrage til udvikling af hælspore

Fordøjelse og mave-tarmproblemer – Problemer med tyndtarmen såsom utæt tarm (leaky gut) eller påvirkning af slimhinderne i tyndtarmen ved eksempelvis morbus crohn.

Nyrerne og betændelsestilstand i hælen

Nyreproblemer – Sammen med fordøjelsen og skjoldbruskkirtlen regulerer kalk koncentrationen i blodet. Gentagen inflammation i området – Dette vil øge forkalkning af senerne der hæfter på hælknoglen.

​Gode råd mod hælspore

Der gælder forskellige råd for hælspore. Det der har betydning i forhold til rådgivning er, hvor stor sværhedsgraden af hælsporen er.

Opstartsfasen hælspore

Hvis problemstillingen er i begyndelsesfasen (se symptomer) så skal træningsaktiviteten sænkes til moderat træningsmængde. Der er ligeledes godt at overveje fodtøj, det vil sige at passe på med at gå i højhælede sko eller sko der har hård og fast bund. Hvile og god søvn skal ligeledes prioriteres. I denne fase kan det overvejes at opsøge en professionel behandler (osteopat, fysioterapeut eller massør).​

Udviklingsfasen hælspore

I denne fase er problemet ikke blot der om morgenen eller i opstart af en bevægelse men også under diverse aktiviteter såsom gang, trappegang, løb osv. Her skal træningsaktiviteten drastisk nedsættes og her vil det være oplagt at starte special genoptræning mod hælspore (se afsnittet gode øvelser for hælspore). ​Sko med blød bund eller skoindlæg der støtter op om svangbuen kan anvendes her. Hvile, aflastning og søvn er meget vigtige her. I denne fase skal en professionel behandler (osteopat, fysioterapeut eller massør) opsøges.

Kronisk fase hælspore

Når problemet er blevet kronisk så kommer det af sig selv at vis form for træning ikke er god. Der skal udelukkende foretages specialiseret genoptræning af hælspore (se afsnittet gode øvelser for hælspore). Sko, søvn, aflastning og/eller diverse hjælpemidler (hælindlæg, skoindlæg, tape osv.) kan anvendes. I denne fase skal en professionel behandler (osteopat, fysioterapeut eller massør) opsøges.

​Hvad kan du selv gøre for at afhjælpe hælspore?

Aflastning

Aflastning er som vi har skrevet tidligere en vigtig faktor i opheling af hælspore. Aflastning skal kombineres med den rette belastning i form af træning af en specialist indenfor området.

Is og kompression

Is kan være godt alternativ efter træning eller i slutningen af dagen. Kompression i form af kompressions bind eller strømper er bedre alternativ mens du her på arbejde eller under træningen.

Indlæg i skoen

Indlæg i skoen eller det rigtige fodtøj kan nedsætte belastningen på hælen og sammen med den rette aflastning, behandling og træning afhjælpe hælspore.

Tape

Tape på samme måde som indlæg i skoen kan aflaste de belastninger der hviler på hælen. Dette skal dog aftales med en fysioterapeut i forhold til hvordan man taper foden op på den rigtige måde.Derudover; træning af fod og hæl, medicin eller blokade og som sidste udvej en operation

​Aarhus Osteopati og hælspore

Aarhus Osteopati og Fysioterapi består af tværfaglige eksperter der har forskellige specialistområder. På klinikken diagnosticerer vi og behandler mange tilfælde hælspore (fascitis plantaris) om ugen og hjælper folk videre. Vi har behandlere indenfor osteopati, fysioterapi, massage, akupunktur m.m.

Hvad hælspore angår så er det vigtigt, at komme til bunds i sygdomshistorien, tale om hverdags og arbejdslivet såsom træningsniveau. Derefter undersøger vi kroppens samtlige systemer, herunder muskuloskelettet, organ-, kredsløbs-, kranio sakral-, nerve- og hormonsystemet for at finde den/de rigtige årsager til hælspore.

​

​Osteopati heler hælspore

Osteopati kigger helhedsorienteret på årsagssammenhæng der kan have betydning for udvikling af hælspore. Osteopati behandler eksempelvis fordøjelse- og organsystemet således at metabolismen og stofskiftet fungerer bedre, fremmer blodforsyningen ned til foden for at fremme ophelingen af betændelsestilstanden, optimerer nervesystemet således at musklerne og bindevævet slapper af samt arbejder osteopatien med de biomekaniske problemstillinger i lænd, bækken og i selve foden.

​Fysioterapi og hælspore

​Fysioterapi er nødvendig mod opheling af hælspore. Bestemt genoptræning såsom excentrisk styrke af læg- og fodmuskulatur er vigtigt i forhold til behandling af hælspore. I Aarhus Osteopati har vi specialister i behandling og udredning af årsager til hælspore.

Nyere forskning viser at tung styrketræning samt excentrisk træning af fod- og lægmuskulatur er effektivt mod hælspore smerter.

Kilde: Rathleff MS, et al. High-load strength training improves outcome in patients with plantar fasciitis: A randomized controlled trial with 12-month follow-up. Scand J Med Sci Sports. 2015.​

​Akupunktur mod hælspore

Akupunktur kan anvendes mod hælspore symptomer og smerter. Akupunktur stimulerer meridianer der har betydning for organer og kredsløb der indgår i kroppens metabolisme og stofskifte. Akupunktur kan ligeledes lindre muskulære spændinger af muskler i læg og foden.

​Massage kan bidrage til opheling af hælspore

Massage øger blodgennemstrømningen i det behandlede område, hjælper til med transport af næringsstoffer og udskillelse af affaldsstoffer. Massage kan ligeledes blødgøre lokale myoser og spændingspunkter i muskler og bindevæv. Her er det ofte godt at løsne selve fascia plantaris.

​Behandling af hælspore

Optimal behandling af hælspore bør indeholde manuel behandling kombineret med øvelsesterapi og vejledning af dagligdags og sportsaktiviteter. Årsager til hælspore skal håndteres først og derefter skal belastning og ​styrke af vævet iværksættes. Undervejs skal vejledning i forhold til træningsniveau, kost og hverdagsaktiviteter indgå i rehabiliteringen. Osteopati, fysioterapi, massage og akupunktur er alle værdifulde behandlingstiltag mod hælspore.

​Hvad kan ellers anvendes mod hælspore – Tape – Sko og fodtøj – Strømper

Mange har gode erfaringer med at få foden tapet op især under genoptræning af foden. Det tape kan gøre er, at foden bliver aflastet hvis selve fodstillingen er problemet. En specialist fysioterapeut (fysioterapeut med speciale i hælspore) kan udføre tapening af foden og vejlede hvordan du kan udføre det selv.

Sko og fodtøj er også noget der kan aflaste gener fra hælspore. Man skal dog være opmærksom på at sko kan ikke fjerne årsagerne til hælspore. Hvilke sko du individuelt skal bruge skal være op til en fysioterapeutisk specialist indenfor fod- og hælproblemstillinger.

Fodtøj med blød bund eller sko bund der afdæmper stød fra underlaget er anvendeligt mod hælspore og / eller sko der har pronations eller supinations kile hvis fodstillingen ikke er neutral.

Strømper kan som regel ikke gøre så meget ved hælspore men en hælspore der har årsager der stammer fra kredsløbet, eksempelvis dårlig vene drænage af fod og ben kan strømper der har kompressionseffekt være nyttige. De skal især anvendes når du står eller sidder stille eller når du er aktiv. Om aftenen og om natten skal de af, men her kan det være effektivt at have benene let hævet over hjertehøjde.