Hjerneblødning

Hjerneblødning, blodprop og TCI

En hjerneblødning, også kendt som intracerebral blødning, der opstår, når et blodkar i hjernen brister, hvilket forårsager blødning inde i hjernen. Dette kan føre til skade på hjernevævet og kan være livstruende (Kilde: NHS).

En blodprop i hjernen, også kendt som en iskæmisk stroke, opstår når en blodprop blokerer blodtilførslen til en del af hjernen. Dette medfører, at hjerneceller i det berørte område ikke får ilt og næringsstoffer og begynder at dø. Iskæmisk stroke er den mest almindelige type stroke og udgør omkring 85% af alle slagtilfælde (Kilde: NHS).

Transitorisk cerebral iskæmi (TCI) er en midlertidig periode med symptomer, der ligner dem ved en af ovenstående strokes, men som ikke forårsager permanent skade. Det skyldes en kortvarig afbrydelse af blodtilførslen til en del af hjernen, og symptomerne forsvinder typisk inden for 24 timer, ofte meget hurtigere (Kilde: Sundhed.dk).

Årsager til hjerneblødning

Årsagen til hjerneblødninger og blodpropper er mange, da flere forskellige faktorer og omstændigheder kan bidrage til, eller medføre et stroke. De hyppigst forekommende årsager er bl.a.:

• Forhøjet blodtryk (hypertension): Langvarigt højt blodtryk kan svække blodkarrene i hjernen, hvilket øger risikoen, for at de brister.
• Aneurisme: En svækket del af et blodkar, som kan briste og forårsage blødning.
• Hovedtraume: Skader på hovedet kan føre til blødning i hjernen.
• Blodfortyndende medicin: Medicin, der reducerer blodets evne til at størkne, kan øge risikoen for blødning.
• Medfødte defekter i blodkar og hjerte: Abnormiteter i blodkarrenes struktur kan føre til blødning.
• Andre medicinske tilstande: F.eks. lever sygdomme, der påvirker blodets evne til at størkne, eller diabetes type 1 og 2.
• Stort alkoholforbrug og rygning, usund kost og manglende motion.

Kilde: Sundhed.dk

Se hvilke hoved-relaterede problematikker vi behandler her.

Symptomer på hjerneblødning

De hyppigst forekommende symptomer på et slagtilfælde er ansigtslammelse, talebesvær og halvsidig lammelse af kroppen.

Symptomerne på en hjerneblødning kan variere afhængigt af blødningens placering og omfang, men almindelige symptomer omfatter:

• Pludselig og intens hovedpine
• Svaghed eller følelsesløshed i ansigt, arm eller ben, ofte på den ene side af kroppen
• Vanskeligheder med at tale eller forstå tale
• Synsforstyrrelser
• Tab af balance eller koordination
• Bevidsthedstab eller nedsat bevidsthedsniveau
• Kvalme og opkastning

Book en gratis screening her og hør om behandlingsmulighederne for din specifikke situation.

Diagnosticering af hjerneblødning

Først og fremmest; har du symptomer på et slagtilfælde, så skal du ringe 1-1-2.

På sygehuset fortælles sygehistorien, hvilket i de fleste tilfælde er nok for lægerne til at fastslå diagnosen. Diagnosen af slagtilfælde er en akut medicinsk tilstand, som kræver hurtig vurdering og behandling for at minimere hjerneskade og forbedre patientens overlevelse og bedring. Processen omfatter en kombination af klinisk vurdering, billeddiagnostik og laboratorieundersøgelser.

Her er de vigtigste trin i diagnosticeringen af et slagtilfælde:

• Sygehistorie
• Neurologisk undersøgelse
• CT/MR-scanning af hjernen.

Dertil foretages også måling af blodtryk, hjertekardiogram (EKG) og blodprøve.

Kilde: Sundhed.dk

Behandling af hjerneblødning

Behandling af et stroke afhænger af typen, dvs. om det er blødning eller blodprop. Dertil inddeles behandlingen også i en akut og langsigtet fase.

Blodprop
Akut:

• Trombolytisk behandling: Medicin som alteplase (tPA) kan administreres intravenøst inden for 4,5 timer efter symptomdebut for at opløse blodproppen.
• Trombektomi: En mekanisk procedure, hvor en læge fjerner blodproppen fra hjernens blodkar ved hjælp af et kateter. Dette er mest effektivt inden for 6 timer efter symptomdebut, men kan være gavnligt op til 24 timer i visse tilfælde.

Langsigtet:

• Blodfortyndende medicin: Antikoagulantia eller antitrombotiske midler kan hjælpe med at forhindre fremtidige blodpropper.
• Kontrol af risikofaktorer: Behandling af forhøjet blodtryk, diabetes, forhøjet kolesterol og andre risikofaktorer gennem medicin og livsstilsændringer.

Hjerneblødning
Akut:

• Kirurgi: For at stoppe blødningen og lette trykket på hjernen kan kirurgiske indgreb som kraniotomi, eller brug af clips til behandling af aneurismer være nødvendige.
• Medicin: For at kontrollere blodtrykket og forhindre kramper eller yderligere blødning kan forskellige lægemidler anvendes.

Langsigtet:

• Kontrol af risikofaktorer: Behandling af forhøjet blodtryk og undgåelse af blodfortyndende medicin, der kan øge risikoen for blødning.

Kilde: NNBV

Komplikationer efter hjerneblødning

Omfanget, placeringen og sværhedsgraden af et stroke kan medføre en række komplikationer som kan være kortvarige, langvarige, eller livslange eftervirkninger.

Motoriske og sensoriske problemer: indebærer lammelse eller parese (oftest ensidigt), tab af følelse og koordinationsproblemer (ataxi).

Tale- og sprogproblemer: Afasi, problemer med at tale, forstå, læse eller skrive. Dysartri, svækket eller sløret tale pga muskelsvaghed i mund, tunge eller ansigt.

Kognitive og følelsesmæssige problemer: Udfordringer som apati, depression og angst samt kognitive svækkelser, som fx hukommelsesbesvær, manglende evne til beslutningstagen og problemløsning.

Tygge og synkebesvær: dysfagi, fejlsynkning som kan medføre øget risiko for lungebetændelse (aspirationspneumoni), pga. mad og væske ledes via luftrør i stedet for spiserøret.

Synsproblemer: Tab af syn i en del af synsfeltet, samt problemer med øjenbevægelser i bestemte retninger, eller sammen (samsyn).

Funktionsnedsættelse af blære og tarme: Inkontinens og forstoppelse kan opstå pga. manglende kontrol af blære og tarm.

Smerter: Kroniske smerter efter skade på nervesystem.

Sekundære problemer: Tryksår og dyb venetrombose – blodpropper i ben efter længere tids inaktivitet.

Forebyggelse af hjerneblødning

TCI er en direkte advarsel om, at der er en øget risiko for at få et egentlig stroke i fremtiden. Det er derfor vigtigt at tage TCI alvorligt og tage de nødvendige skridt til at reducere risikoen. Dette inkluderer medicinsk behandling og livsstilsændringer for at kontrollere blodtryk, kolesterol og andre risikofaktorer.

Er man ikke blevet ramt af en TCI, men døjer med symptomer og tilstande som tidligere beskrevet, så kan man forebygge mod et slagtilfælde ved at lave en række livsstilsændringer.

Livsstilsændringer involverer bl.a. kost, rygning, alkohol, motion, søvn og stress som alle er faktorer, som i både negativ og positiv forstand bidrager til risikoen for fremtidige slagtilfælde.

Gode råd i forebyggelsen af slagtilfælde, heriblandt sundhedsstyrelsens anbefalinger (Kilde: SST):

• Sund, balanceret og varieret kost.
  • 600 gram frugt og grønt hver dag, hvoraf mindst 300 gram er grøntsager.
  • Spis mere fisk og fuldkorn
  • Drik mere vand, 2-4 liter dagligt alt afhængig af fysisk aktivitet.
• Stop rygning og skær ned på alkohol indtag
• Lægeordineret medicin, fx ved forhøjet blodtryk

Regelmæssig motion (Kilde: SST):

• For voksne gælder 30 minutters motion med moderat intensitet om dagen. Samt styrketræning af de større muskelgrupper mindst to gange om ugen.
• For ældre gælder 30 minutters motion med moderat intensitet om dagen. Samt styrketræning af de større muskelgrupper mindst to gange om ugen. Dertil anbefales det at træne balance for at minimere risikoen for fald.

Få hjælp til at opretholde en sund livsstil gennem en Funktionel Medicin behandling – læs mere her.

Rehabilitering efter et stroke

Rehabilitering efter et stroke er helt essentielt og afgørende for patienten i forsøget på at genvinde så meget af patientens tidligere funktionsniveau, samt øge livskvaliteten betragteligt. Rehabilitering efter et stroke er en omfattende proces, som typisk involverer flere fagfolk og forskellige typer terapi.

Rehabilitering indebærer bl.a. Fysioterapi, ergoterapi og taleterapi i forsøget på at hjælpe patienten med at genvinde tabte færdigheder og forbedre livskvaliteten.

Fysioterapi kan bidrage med øvelser og behandling af mobilitet, styrke og fleksibilitet samt gangtræning, balancetræning og koordinationstræning. Det er et vigtigt step for patienten i at genvinde tidligere funktionsevne og hjælper patienten til at øge kroppens ”fundament” mod eventuelle fremtidige sygdomme og problemer.

Ergoterapi hjælper patienten med at genoptræne færdigheder, som er nødvendige i dagligdags aktiviteter, fx påklædning, tage bad og spise. Dertil vurderes der også om der skal foretages ændringer i hjemmet og om der skal tilpasses med hjælpemidler for at understøtte patienten.

Taleterapi hjælper patienten med at forbedre deres evne til at tale, forstå, læse og skrive. Dertil arbejdes der ofte også på at forbedre synkeevnen, hvis den skulle være påvirket.

Livsstilsændringer og forebyggelse er en vigtig del i arbejdet mod at forebygge fremtidige strokes. Dette involverer bl.a. kost og ernæring for at kontrollere blodtryk og kolesterolniveauerne. Motion er vigtigt for at opretholde og forbedre ens fysiske kapacitet og sundhed – det styrker hjertet og har også effekt på humøret, forstået på den måde at motion udskiller endorfiner som bidrager til positiv tænkning og kan virke smertelindrende (Kilde: Cleveland Clinic).

Osteopati kan bidrage med et helhedsorienteret synspunkt på patienten og understøtter igangværende initiativer. Mave-tarm funktion og blærefunktioner er typisk noget der påvirket efter et stroke. Her kan osteopati bidrage med fx at skabe øget mobilitet og motilitet i tarmene for at hjælpe på forstoppelse, oppustethed og lign. Osteopati kan også involvere behandling af patientens nervesystem, muskel-skeletsystem, respiration og cirkulations-system, psykiske faktorer, endokrine system og generelle sundhedstiltag og ændringer.

Læs mere om osteopati som behandlingsform her.

Hjerneblødning vs. hjerneinfarkt

Hjerneblødning og hjerneinfarkt er to forskellige typer af slagtilfælde, som begge kan medføre alvorlige hjerneskader, men de har forskellige årsager og behandlingsmetoder (Kilde: NNBV).

Hjerneblødning opstår, når et blodkar i hjernen brister og forårsager blødning i det omgivende hjernevæv.
Hjerneinfarkt opstår, når blodtilførslen til en del af hjernen er blokeret, hvilket fører til iltmangel og død af hjernevæv.

De to tilstande er begge alvorlige og kræver akut medicinsk behandling. De to typer slagtilfælde medfører begge to symptomer som tab af balance, svaghed og talebesvær. Forskellene på dem er bl.a. følgende:

• Årsag: Hjerneblødning skyldes en bristet blodkar og blødning, mens hjerneinfarkt skyldes en blokering af blodtilførslen.
• Symptomer: Hjerneblødning har ofte mere fremtrædende hovedpine og bevidsthedstab.
• Behandling: Behandlingsmetoderne adskiller sig, især hvad angår brug af trombolytiske midler ved hjerneinfarkt.

Livet efter en hjerneblødning

Livet efter et stroke kan være udfordrende, men med den rette støtte og rehabilitering kan mange mennesker opnå en god livskvalitet og genvinde mange af deres tidligere funktioner. Her er nogle vigtige aspekter at overveje, når det gælder livet efter et stroke:

Mentalt helbred: Støtte fra familie, venner og eventuel støttegruppe kan hjælpe med at håndtere problemer som angst, stress, depression og følelsesmæssige problemer.

Dagligdagsaktiviteter: Kræver oftest tilpasning via hjælpemidler og energihåndtering for at bibeholde et selvstændighedsniveau. Hjælpemidler hjælper til at forenkle aktiviteter i dagligdagen.

Arbejdsliv: Mange strokeoverlevere kan vende tilbage til arbejde, enten i deres tidligere rolle eller i en tilpasset stilling. Indimellem kan det dog være nødvendigt at skifte karrierevej, enten via jobskifte eller ny uddannelse.

Tilpasning og accept: Tålmodighed og tilpasning til livet efter et stroke tager tid. Det er vigtigt at være tålmodig med sig selv og anerkende små fremskridt. Positivt mindset vha. at fokusere på det, der kan opnås, og fejre fremskridt kan hjælpe med at opretholde en positiv indstilling.

Støtte og pårørende: Pårørende kan have gavn af uddannelse og støtte for bedre at kunne forstå og hjælpe deres elskede. Dette kan også omfatte støttegrupper for pårørende. Pårørende bør også sørge for at tage sig af deres eget helbred og velbefindende, så de kan give den bedste støtte til strokeoverleveren.