Komælksproteinallergi hos babyer

Hvad er komælksproteinallergi?

Komælksproteinallergi (KMPA) opstår, når barnets immunforsvar reagerer på proteiner i komælk.

Det er vigtigt at skelne mellem forskellige tilstande og symptomer:

• Komælksproteinallergi: En immunologisk reaktion på proteiner i komælk.
  Overfølsomhed overfor komælksprotein: Mave-tarm-gener, eventuelt refluks, slim eller ændret afføring, hudgener og/eller uro. Disse symptomer kan have mange forskellige årsager og er ikke i sig selv ensbetydende med overfølsomhed.
• Laktoseintolerans: En nedsat evne til at nedbryde mælkesukkeret laktose. Dette er en anden tilstand end mælkeallergi og er meget sjælden hos små spædbørn (1).
• Almindelige spædbarnsgener: Eksempelvis gylp, luft i maven og perioder med uro, som mange babyer oplever uden at have en allergi (1,2).

Komælksproteinallergi kan være enten en hurtig reaktion (IgE-medieret) eller en mere forsinket reaktion (ikke-IgE-medieret). IgE-medierede reaktioner opstår typisk hurtigt, mens ikke-IgE-medierede reaktioner kan udvikle sig over længere tid (1,2).

Mavegener kan have forskellige årsager og er ikke altid tegn på fødevareallergi. Du kan læse mere om mulige årsager og symptomer i vores artikel om mavesmerter hos børn.

Hvilke symptomer kan en baby have?

Symptomerne på komælksproteinallergi kan variere meget. Nogle børn har kun få symptomer, mens andre kan have symptomer fra flere organsystemer.

Mulige tegn kan være:

• eksem eller tør og kløende hud
• blod eller slim i afføringen
• længerevarende diarré eller ændringer i afføringsmønsteret
• opkast eller betydelige mavegener
• dårlig trivsel eller manglende vægtøgning
• udtalt uro i forbindelse med måltider
• vedvarende symptomer fra mave-tarm-systemet (1,2).

Det er vigtigt at huske, at disse symptomer også kan skyldes mange andre ting. Eksempelvis er gylp, luft i maven og gråd almindelige symptomer hos spædbørn og betyder ikke automatisk, at barnet har komælksproteinallergi (1).

Hvis din baby har hård afføring eller svært ved at komme af med afføringen, kan du læse mere i vores artikel om forstoppelse hos babyer.

Hvis dit barn græder meget og er svært at trøste, kan du også læse vores artikel om kolik hos babyer.

Hvad gør man, hvis barnet har komælksproteinallergi?

Behandlingen afhænger blandt andet af, om barnet ammes eller får modermælkserstatning.
Hos ammede børn kan det i nogle tilfælde være relevant, at den ammende mor undgår komælksprotein i sin kost. Det bør dog ske som en del af en planlagt udredning, da unødvendige eliminationsdiæter kan være belastende (1,3).

Hos børn, der får modermælkserstatning, kan lægen anbefale en hypoallergen specialerstatning med hydrolyserede (nedbrudte) mælkeproteiner. I særlige tilfælde kan en aminosyrebaseret erstatning være relevant (1).

Det er vigtigt, at ændringer i barnets kost sker med fokus på barnets trivsel og ernæring og gerne i samarbejde med sundhedsfagligt personale.

Hvis komælksproteinallergi mistænkes, kan en kort eliminationsperiode indgå i den diagnostiske proces. For at vurdere, om symptomerne faktisk skyldes komælksprotein, bør elimineringen som udgangspunkt efterfølges af planlagt genintroduktion eller provokation (1,3).

Hvordan kan en osteopat hjælpe?

Hos Aarhus Osteopati møder vi forældre, som er bekymrede for deres babys fordøjelse, uro eller generelle trivsel.
En osteopat kan ikke diagnosticere eller behandle selve komælksproteinallergien (KMPA).

Inden for osteopatien arbejder vi ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi betragter kroppens forskellige systemer som tæt forbundne og gensidigt påvirkelige. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets individuelle behov med ønsket om at skabe de bedst mulige betingelser for samspillet mellem kroppens fysiske, kemiske og mentale systemer.

Hvert barn og dets situation vurderes individuelt med udgangspunkt i de undersøgelses- og behandlingsredskaber, vi har til rådighed. Formålet er at understøtte kroppens naturlige evne til at regulere sig selv og skabe de bedst mulige forudsætninger for barnets trivsel.

Da KMPA ofte kommer til udtryk gennem flere forskellige symptomer, er det vigtigt, at vi forholder os til det samlede symptombillede og følger udviklingen af de enkelte symptomer.

Gennem manuel behandling af eventuelle samtidige funktionelle gener, vejledning af forældrene i kroppens funktioner og prioritering af ressourcer samt rådgivning om, hvordan de bedst kan støtte barnet i hjemmet, ønsker vi at hjælpe både barnet og familien godt igennem forløbet. Dette sker i relevant tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle.

Det er vigtigt at understrege, at vi hverken fjerner eller behandler selve allergien. Vores fokus er i stedet at understøtte barnets funktion og generelle trivsel i den situation, det befinder sig i.

Blid berøring og massage hjemme

Generelt kan blid massage af maven med cirkulære bevægelser med urets retning være en rolig form for berøring, som babyer oftest oplever som behagelig. At bevæge barnets ben i cykelbevægelser er ligeledes en enkel aktivitet, som kan være rar for barnet. Mange babyer nyder en rolig rytme, berøring og nærvær.

Hvad kan forældre selv gøre?

Hvis du har mistanke om komælksproteinallergi, bør du tale med din læge, før du ændrer barnets eller din egen kost.
En eliminationsdiæt kan i nogle tilfælde indgå som en del af udredningen, men bør planlægges og følges op sundhedsfagligt (1,3).

Hvornår bør man kontakte lægen?

Det er vigtigt at søge læge, hvis barnet:

• Har blod i afføringen
• Ikke tager på eller generelt mistrives
• Har gentagne opkastninger
• Virker sløvt eller påvirket
• Har tydelige allergiske reaktioner som hævelse, vejrtrækningsproblemer eller kraftige hudreaktioner (1,2).

Ved tegn på en alvorlig allergisk reaktion skal der søges akut hjælp.