Vi behandler

Diskusprolaps

Lær mere om diskusprolaps & gener heraf

Diskusprolaps i ryggen i Danmark

Med ca. 800.000 tilfælde om året er rygsmerter er en af de hyppigste gener i bevægeapparatet, dog er det kun ca. 2% af alle med rygsmerter som udvikler en diskusprolaps! Op til 200.000 danskere rammes årligt af diskusprolaps i lænden og 10 % af alle, der døjer med lænden, vil på et tidspunkt få en diskusprolaps.

Døjer du med diskusprolaps? Bestil tid i dag

Spring til afsnit [Vis]

    Mekanisme for diskusprolaps

    Imellem vores ryghvirvler findes små bruskskiver(diskus) af et gummi lignende materiale, hvis primære funktion er stødabsorbering samt at holde rygsøjlen fleksibel.

    En diskus er bygget op af en stærk fibrøs ydre del (Anulus fibrosus) og en mere flydende midte (Nucleus). En diskusprolaps er en udposning af disk materialet nucleus, som derved skaber en kompression af nerverne, der løber fra ryggen og fx ned i ben eller arme. Dette forklarer hvorfor folk med en diskusprolaps fx oplever strålende smerter ned i benet.

    ​Flere studier har vist, at man godt kan have en udposning af diskus uden at have symptomer, dette betyder at det ikke er selve udposning som giver smerterne, men derimod skyldes irritation af nerveroden eller inflammation i selve diskus.

    En Diskusprolaps kan opstå i forbindelse med tunge løft, en pludselig forkert bevægelse, men de kan også komme snigende over længere tid.

    ​Diskusprolaps opstår, når en bruskskive (diskus) mellem to ryghvirvler revner, så den bløde kerne (nucleus) skubbes ud og trykker på en spinalnerve eller af og til på selve rygmarven.

    Problemet opdages ofte for sent, da diskus kun er følsom alleryderst, og kernen derfor bryder igennem, inden der opstår en smertereaktion.

    Diskusprolaps

    Diskusprolaps helingstid​

    ​​En diskusprolaps går som udgangspunkt i sig selv efter 3-6 måneder og det tager 6-12 måneder før disken er helet, en effektiv og total opheling efter en diskusprolaps er nødvendig for genvinde kroppens normale funktion.

    ​Osteopatisk behandling kan hjælpe med at identificere problemstillinger i bevægeapparatet og dets systemer, korrigere disse således din krops balance genskabes og derved skaber optimale helingsforhold.

    Desværre oplever en del mange at have smerter i længere tid en nødvendigt, hvilket kan skyldes flere årsager:

      • ​Infektion ved diskus i form af såkaldte Modic forandringer, er en mere alvorlig senfølge. Modic forandringer er en ryglidelse der kan give konstante lokale smerter i ryggen. Behandling med antibiotika viser lovende resultater.

      • Arvæv eller nedsat heling af disken som fører til irritation af omkringliggende nerver. Dårlig heling skyldes ofte faktorer som: Dårlig holdning, fejlstilling i led, dårlig blodtilførsel grundet forkert muskelspænding i området m.m.

    • Muskler og led kan give årsag til vedvarende smerter i ryggen fordi kroppen i en længere periode har kompenseret for smerterne fra diskusprolapsen. Følgevirkningerne af dette kan være forkerte bevægemønster, nedsat bevægelighed og smerter ved bevægelse.

    Kenneth fortæller lidt mere om diskusprolaps i nakken

    I tvivl om vi kan hjælpe?

    Book en uforpligtende screening

    Book gratis screening

    Udvikling af en diskusprolaps

    Begyndende protrusion diskus

    Noget af diskus er presset ud som kan forårsage smerte og stivhed i ryggen.

    ​Protrusion diskus

    Tydelig udposning af diskus som trykker på omliggende væv. Smerter i balle og ryg kan opleves.

    ​Diskusprolaps – når skaden er sket

    Der er gået hul i bruskskiven og væske er sivet ud. Smerter i balle, baglår og læg kan opleves. Fri diskusprolaps – prolapsmaterialet er trykket fuldstændig ud og trykker på omliggende væv. Smerter i balle, baglår og læg opleves.

    Diskusprolaps

    Hvordan føles en diskusprolaps?

    ​Symptomer på en diskusprolaps beskrives som jagende smerter i ryggen, som kan give snurren / prikken / stikken ned i det ene ben/arm, der kan undtagelsesvis være udstråling i begge sider. Smerterne lindres ved at mindske kompression af diskus fx ved at ligge sig ned.

    ​Modsat vil man ofte mærke forværring af smerterne ved tunge løft, foroverbøjning eller sidebøjning i ryggen, da dette øger kompressionen af diskus.

    Alt efter sværhedsgraden kan en diskusprolaps give smerter lokalt i ryggen eller udstråling til ekstremiteter, ændret følesans og nedsat kraft i benet, som gør det svært at stå på tæer eller hæle.

    ​OBS!Du skal kontakte lægen med det samme, hvis du akut får meget nedsat kraft/styrke, får svært ved at gå, eller du mister kontrollen over vandladning, afføring eller den seksuelle funktion.

     

    Lad os hjælpe dig!

    Ivar fortæller lidt mere om hvad en diskusprolaps er

    Årsager til diskusprolaps

    Årsagen til diskusprolaps kan være enten​ traumatisk som ved et forkert løft, uheldigt fald, en ulykke eller lignende. Den kan også være​ kompensatorisk, hvis lænden overarbejder for at kompensere for manglende bevægelighed andre steder i kroppen, eksempelvis i hofte, knæ eller fod. Når denne kompensation står på over længere tid samtidig med, at blodomløbet i lænden er dårligt, vil risikoen for en diskusprolaps være markant større.

     

    Ivar Dagsson
    Ivar Dagsson

    Bookes via kontoret, ej online. Autoriseret Osteopat DO, M.D.O., Autoriseret Fysioterapeut & INS Behandler

    Symptomer diskusprolaps


    Typiske symptomer diskusprolaps

    Udstrålende smerter i ben, læg og fod, smerter som forværres ofte ved hoste, følelsesløshed i benet og/eller nedsat kraft i benet.

    ​Svære symptomer diskusprolaps

    Problemer med afføring og vandladning, seksuelle problemer, smerter og følelsesløshed i skridtet og underlivet og/eller spasticitet eller stivhed i dele af kroppen, som er forsynet af nældehvirvlen.

    Hvis du oplever disse symptomer skal du ringe til lægen.

     

    Diskusprolaps

    Slidgigt i ryggen og diskusprolaps​


    Slidgigt i ryggen kommer (som andre steder i kroppen) i takt med stigende alder. I lænderyggen er det selve rygsøjlen der rammes. Rygsøjlens diskus bliver med tiden slidt og taber noget af deres absorberende effekt, hvilket kan medfører smerter, nedsat bevægelighed og i nogle tilfælde ligge til grund for en diskusprolaps.

    ​Diskusprolaps ses oftest i aldersgruppen 30-50 år, men som udgangspunkt er det ikke til at sige, hvorfor nogen mennesker udvikler slidgigt, mens andre ikke gør.

    Der er en række faktorer, som man mistænker har indflydelse på at udvikle slidgigt – tunge og belastende løft, arvelighed, akutte traumer på ryg og overvægt er nogle af de årsager der er kædet sammen med udvikling af slidgigt i ryggen.

    Få hjælp til slidgigt i ryggen og diskusprolaps

    Diskusprolaps i lænden og svimmelhed


    Ved en udposning af disken eller ved diskusprolaps kan der opstå en situation hvor spinalnerverne i lænden og i nogle gange selve rygmarven bliver klemt.

    Rundt om rygmarven og roden af spinalnerverne har vi hjernehinderne. Imellem hjernehinderne og centralnervesystemet har vi væske, hjernevæske eller cerebrospinalvæsken.

    I nogle tilfælde ved større diskusprolapser, især ved central diskusprolaps hvor rygmarven bliver klemt oplever vi, at patienterne kan ligeledes døje med svimmelhed.

    Diskusprolaps

    Behandling af diskusprolaps

    ​​Diskusprolaps behandles i de fleste tilfælde uden operation. Behandling består af aflastning af ryggen, evt. smertestillende medicin i en periode, samt genoptræning af ryggens stabiliserende muskler og eventuelle retingsspecifikke øvelser jævnfor McKenzie metoden som der er god evidens for i forbindelse med lænderygssmerter (Szulc, Pawel et al., 2015).

    ​Et holistisk udrednings- og behandlingsforløb spiller en vigtig rolle i forhold til at finde og optimere de områder lænden måtte kompensere for, så diskusprolapsen får ro til at hele.

    Det er essentielt for opheling at optimere bevægelighed og blodomløb i området omkring prolapsen.

    ​Der er fokus på optimal funktion og bevægelighed omkring nederste brysthvirvel og øverste lændehvirvel, da dette område er afgørende for blodgennemstrømningen. Central behandling af hjerte, lunger, brystkasse, åndedrætsmuskel er ligeledes en del af optimering af blodcirkulation og derved helingspotentialet.

    Få behandling hos os

    Effektive øvelser mod rygsmerter

    I nedenstående video kan du se effektive øvelser mod gener fra ryg og lænden.

    Hvordan forsvinder en diskusprolaps?


    I de fleste tilfælde behandles en diskusprolaps uden operation. En diskusprolaps kan gå i sig selv spontant ved korrekt aflastning, dog kan blide osteopatiske teknikker for øget blod tilførsel og mobilitet i ryggen forbedre heling af diskusprolaps, så man hurtigere kan komme tilbage til en normal hverdag. Når symptomerne er aftaget er det vigtigt med forsigtig genoptræning for at undgå tilbagefald.

    Kilde: Gigtforeningen.dk

    Hvor længe kan man gå med en diskusprolaps?​

    Diskusprolaps går ofte i sig selv, det er dog varierende hvor længe der går. De forsvinder oftest af sig selv efter cirka 3 måneder men i nogle tilfælde helt op til 12 mdr.

    Smerterne vil være værst de første uger, hvorefter de efterhånden foretager sig. Tidlig vejledning og behandling kan forkorte forløbet med en diskusprolaps i lænden.

     

    Lad os hjælpe dig

    Diskusprolaps

    Varighed af diskusprolaps


    Varigheden af diskusprolaps svinger fra person til person. Det der afgør hvor effektivt din krop kan hele inflammationen der er opstået efter prolapsen er, hvor gode helingsmekanismer der er i kroppen. Helingsmekanismerne består i sundt kredsløb (blodomløb), optimalt nervesystem samt god bevægelighed af de områder i kroppen der har direkte eller indirekte relation til diskusprolapsen.

    ​Den gennemsnitlige heling af en diskusprolaps er alt imellem en måned til et halvt år.​

    Skal du opereres for diskusprolaps?


    Operation for diskusprolaps anbefaler vi sjældent idet vi ser ofte mange komplikationer i forbindelse med en operation af diskusprolaps. Operationen vil i alle tilfælde skabe arvæv der kan være et ligeså stort problem som selve prolapsen. Arvæv vil forringe bevægeligheden i området og i nogle tilfælde forhindre blodgennemstrømningen til og fra ryggen.

    ​Symptomer der understøtter en operation er; smerter i begge ben, smerter i begge ben der ikke kan lindres uanset stilling og aktivitet​, manglende kontrol over vandledning og vandafgang, manglende kontakt til musklerne i benene (dropfod eller platfod), fald og svigt af benet.

    Diskusprolaps øvre ryg eller nakke​


    ​En diskus prolaps i den øverste del af ryggen eller nakken kan give strålende smerter ud i arme eller i et bånd rundt om brystet. Smerterne føles som brændende, stikkende og prikkende. Diskusprolaps ses oftest i lænderyggen, i mindre grad i nakke regionen og sjældent i brystryggen.

    Sygemelding efter en diskusprolaps?

    Diskusprolaps er en af de hyppigste årsager til sygemelding fra arbejdsmarkedet og førtidspension i Danmark. Hvis arbejdspladsen forværrer diskusprolaps symptomer eller gør at prolapsen ikke får ro til at hele så skal en sygemelding komme på tale. De bedste forhold til at diskusprolapsen kan hele er variation i arbejsstillinger, aktivitet og ro.​

    Diskusprolaps varighed og hvad må man med diskusprolaps?


    ​Studier har vist at de fleste patienter med diskusprolaps oplever spontan bedring efter 6-8 uger eller længere alt efter sværhedsgraden. Hurtig igangsætning af et forløb med indikeret behandling, råd og vejledning omkring hensigtsmæssig belastning af ryggen, kan medvirke til, at man kommer hurtigere tilbage til en aktiv hverdag.

    ​Anbefalingerne er at man holder sig moderat aktiv og holder sig i gang også selvom man har smerter, da dette hjælper helingsprocessen.

    Oplever man væsentlig forværring af smerter og udstråling ved aktivitet skal man justerer hvor meget man laver.

    Få hjælp og vejledning i dag

    Diskusprolaps

    Hvorfor får man diskusprolaps?


    En diskuprolaps kan opstå enten traumatisk ved et forkert løft, en ulykke eller lignende. Den kan også opstå kompensatorisk, hvis lænden stresses grundet kompensation for nedsat bevægelighed andre steder i kroppen fx bækkenet, dette vil over tid kunne medfører nedsat blodcirkulation og helingsevne i lænden, hvilket vil øge risikoen for diskusprolaps.

    ​Det er ikke klart hvad der er årsag til at nogle mennesker udvikler diskusprolaps mens andre ikke gør også selvom de har arbejde med mange tunge løft. Det lader til at nogle mennesker har en medfødt svaghed i den ydre del af diskus(fibrosus).

    Faktorer der kan øge risiko for at udvikle en diskusprolaps kan være:

    • ​Job med gentagne tunge løft
    • Job med meget siddende arbejde (fx chauffører)
    • Rygning
    • Overvægt
    • Alder (30-50 årige rammes hyppigst)

    Kilde: Min Medicin

    ​​Hvad kan du gøre ved en diskusprolaps?

    • ​Moderat aktivitet er godt for diskusprolaps​
    • Hold dig aktiv, men ikke lave for vilde vægtbærende aktiviteter såsom løb, hop m.m.
    • ​Skift arbejdsstillinger afhjælper diskusprolaps
    • Hvis du har et stillesiddende arbejde, så brug hævesænke bord flittigt og/eller hold pauser fra at sidde stille.
    • ​Kost kan lindre diskusprolaps smerter
    • Hold dig fra de madvarer der er hårde for din mave, der giver dig oppustethed eller forstoppelse.
    • ​Øg bevægeligheden og få det bedre
    • Lav smidighed – og udstræknings øvelser for brystkassen, benene og lette øvelser for selve ryggen/lænden.

    Hvad kan vi gøre? Bestil en tid i dag

    Diskusprolaps

    Kan diskusprolaps forsvinde af sig selv?

    Ja – Smerterne aftager typisk efter 8-12 uger! Prognosen er som regel god og de fleste vender tilbage til deres normale aktivitetsniveau og arbejdsliv.

    Det er dog vigtigt, at der skabes optimale forhold i kroppen for heling og restitution. Helingstiden kan optimeres ved specifik behandling og et personligt tilpasset øvelsesprogram for bevægelighed, blodcirkulation samt styrke i lænderyggen og omkringliggende led.

    ​Det er vigtigt at påpege at nogle diskusprolaps patienter hjælpes bedst med en operation, det er dog en lille del af den samlede patientgruppe, hvorfor det kræver en grundig udredning for at hjælpe diskusprolaps patienter effektivt.

    Hvordan føles diskusprolaps i ryggen?​

    ​Symptomer på en diskusprolaps i ryggen er typisk smerter i lænden og udstrålende smerter i balle og det ene ben eller smerter i nakke med udstråling i arme. Smerterne lindres ved at ligge i kortere tid og forværres ofte ved at bøje dig forover eller ved sidebøjning mod den side du har bensmerter.

    ​Du skal være særligt opmærksom ved tydeligt nedsat kraft i ben og manglende eller nedsat kontrol over vandladning og/eller afføring – kontakt da omgående læge.

    Osteopatisk tilgang til diskusprolaps​

    Osteopatisk tilgang til diskusprolaps. At finde og optimere de områder lænden måtte kompensere for, så diskusprolapsen får ro til at hele. At optimere blodomløbet i området omkring prolapsen.

    Behandling af hjerte, lunger, brystkasse, åndedrætsmuskel, lever, tarme og venstre nyrer er vigtig.

    ​At sørge for optimal funktion og bevægelighed omkring nederste brysthvirvel og øverste lændehvirvel, da dette område er afgørende for blodgennemstrømningen. At optimere funktion og bevægelighed af selve lændehvirvlen svarende til diskusprolapsen. At optimere immunsystem, kost og levemåde samt at behandle binyrerne.

    Fået en diskusprolaps? Bestil tid i dag

     


    På tværs af vores klinikker finder du behandlere med mange års ekspertise indenfor ​udredning og behandling af årsager til diskusprolaps. Vi har et tværfagligt team bestående af osteopater, fysioterapeuter, massører, akupunktører m.m.

    Klinikken er medlem af De danske Osteopater og Styrelsen for Patientsikkerhed hvilket er din sikkerhed for sikker og kompetent behandling.

    Diskusprolaps

    ​Seneste forskning

    Forskere har lavet en smart “patch”, der bruger kroppens egne bevægelser til at reparere diskusprolaps.

    Denne lap afgiver stille og roligt en betændelsesdæmpende medicin, som kan hjælpe med at helbrede beskadigede rygskiver. De indledende tests ser gode ud, men der er brug for mere forskning for at være sikker på effekterne, bivirkninger og måske blive en almindelig behandling i fremtiden.

    Som osteopater har vi hele tiden øje for udviklingen i behandlingsmetoder på tværs af tilstande i kroppen.

    Genoptræning af diskusprolaps

    ​Efter en aktuel diskusprolaps eller udposning af diskus er der altid nødvendigt med en form for træning eller genoptræning. Den inflammatoriske proces der foregår under en prolaps vil ændre og forringe stabilitet og styrkeforholdene omkring rygsøjlen.

    De indre stabiliserende muskler som multifidi musklerne, rotatores musklerne​ og erector spinae musklen er meget følsomme overfor ændret tryk i området.

     

    Få hjælp til din genoptræning

    I tvivl om vi kan hjælpe?

    Book en 15 minutter uforpligtende samtale

    Book gratis screening

    Gode øvelser for diskusprolaps


    Nedenstående øvelser er øvelser for smidighed, stabilitet og mobilitet af områder omkring diskusprolaps. Det der er vigtig at træner når det handler om diskusprolaps er netop ovenstående men ligeledes de samme faktorer i bækkenet og hoften, idet disse områder er en enhed sammen med lænden.

    ​Forebyggelse af Diskusprolaps

    Forebyggelse af diskusprolaps fokuserer primært på at styrke ryggen og core-muskulaturen, opretholde en sund kropsvægt, undgå rygning (da rygning kan mindske blodforsyningen til rygsøjlen), og praktisere god kropsholdning.

    Her er nogle specifikke strategier:

    • Styrkelse af Muskler: Regelmæssig motion, der inkluderer styrketræning og core-stabiliseringsøvelser, kan hjælpe med at støtte og aflaste rygsøjlen.
    • Korrekt Løfteteknik: Lær korrekte løfteteknikker, såsom at bøje i knæene og holde lasten tæt på kroppen, for at undgå unødig belastning på ryggen.
    • Ergonomi på Arbejdspladsen: Tilpas arbejdspladsen for at mindske belastning på ryggen, f.eks. ved at bruge en stol, der understøtter lænden, og sikre, at skærmen er i øjenhøjde.
    • Undgå Langvarig Stillesiddende Adfærd: Skift stilling regelmæssigt og tag pauser for at gå, hvis du arbejder ved et skrivebord eller sidder ned i længere perioder.

    Få hjælp til forebyggelse

    Diskusprolaps

    Langsigtede Konsekvenser

    Hvis en diskusprolaps ikke behandles korrekt, kan det føre til vedvarende smerter, nedsat mobilitet, og i alvorlige tilfælde, kroniske neurologiske symptomer.

    Langsigtede konsekvenser kan inkludere:

    • Kronisk Smerte: Vedvarende smerter i ryggen, benene eller armene, som kan påvirke daglige aktiviteter og livskvalitet.
    • Nedsat Fysisk Funktion: Begrænsninger i bevægelse og fleksibilitet, hvilket kan påvirke evnen til at udføre visse arbejdsopgaver eller fritidsaktiviteter.
    • Neurologiske Symptomer: I nogle tilfælde kan en diskusprolaps forårsage vedvarende neurologiske symptomer, såsom følelsesløshed, prikken, eller svaghed i ekstremiteterne.
    • Behov for Kirurgi: Hvis konservativ behandling ikke er effektiv, kan kirurgi blive nødvendig, hvilket bærer sine egne risici og behov for langvarig rehabilitering.

    Det er vigtigt at søge professionel rådgivning og behandling tidligt for at minimere risikoen for langsigtede skader og forbedre prognosen for helbredelse.

    Døjer du med diskus? Bestil tid i dag

    Diskusprolaps

    Kontakt os i dag

    Vi sidder altid klar til at hjælpe. Har du spørgsmål til dine forsikringer, til din behandler eller noget helt tredje – så tøv ikke med at tage fat i os.

    Tel: 29 84 85 58 (man-tor: 08-12 & 13-15, fredag: 08-12)