Blindtarmsbetændelse

Hvad er blindtarmen?

Blindtarmen (appendix) finder man i den nedre del af maven i højre side. Den er et lille fingerformet organ, der udløber fra den første del af tyktarmen (caecum). Blindtarmen kan variere meget i størrelse fra individ til individ men vil typisk være 7-10 cm lang.

Anatomisk danner den en lille pose, som indeholder lymfoidt væv (væv med hvide blodlegemer) og enterobakterier (tarmbakterier). Blindtarmen menes ikke at have nogen funktion for det moderne menneske, da den evolutionært er blevet et unødvendigt organ for menneskekroppens overlevelse.  

Kilde: Sundhed.dk

Symptomer og tegn på blindtarmsbetændelse

Symptomerne på blindtarmsbetændelse udvikler sig relativt hurtigt (indenfor 1-2 døgn), og det mest centrale symptom er udviklingen i smertemønstret. Tilstanden starter typisk med mavesmerter i midtlinjen diffust lokaliseret rundt om navlen (visceral smerte) I løbet af de næste 12 timer vil smerterne vandre nedad og mod højre til et punkt kaldet McBurneys punkt. Smerterne vil intensiveres og blive mere specifikt lokaliseret (somatisk smerte) grundet forværring af inflammationsprocessen.

Ledsagende symptomer, som kan opleves ved blindtarmsbetændelse, er reduceret eller mistet appetit samt kvalme, opkast eller i nogle tilfælde diarré. Grundet inflammation kan der også opleves mild feber, kuldefornemmelser og generel utilpashed. 

Symptomer på blindtarmsbetændelse som du bør ligge mærke til:

• Mavesmerter diffust omkring navlen
• Lokal stærk smerte nederst til højre i maven
• Kvalme (efter begyndende mavesmerter) 
• Opkast (efter begyndende mavesmerter)
• Reduceret eller mistet appetit (efter begyndende mavesmerter)
• Feber og kuldegysninger (inflammationstegn)
• Diarre (mere sjældent symptom)
• Større tissetrang (da evt. fyldt blære vil presse på blindtarmen)
• Generel utilpashed. 

Læs mere om andre mavesmerter her.

Hvordan diagnosticeres blindtarmsbetændelse?

Udover tilstedeværelse af ovenstående symptomerne kan der ved en fysisk undersøgelse suppleres med nogle tests, som kunne indikere mistanke om blindtarmsbetændelse:

• Smerteprovokation ved tryk på McBurneys punkt, som intensiveres ved hurtigt at slippe trykket (Rebound test)
• Intensivering af smerte ved McBurneys punkt ved tryk på nedre del af maven i venstre side (Rovsings tegn). 
• Intensivering af smerter ved McBurneys punkt ved passiv bagudføring (ekstension) eller indadrotation af højre hofte, da muskulatur i hoften vil blive presset op i mod den inflammerede blindtarm (psoas og obturator tegn). 

Tilstedeværelse af flere fund samtidig giver større klinisk præcision.  

Diagnosticering sker på baggrund af den kliniske præsentation, som beskrevet ovenfor og forhøjede inflammationsmarkører. Ofte vil en CT scanning eller ultralydsscanning blive anvendt til at understøtte hypotesen.

Kilde: Sundhed.dk

Behandling af blindtarmsbetændelse

I tilfælde af ukompliceret blindtarmsbetændelse kan konservativ behandling med antibiotika være tilstrækkeligt. Oftest vælges kirurgisk behandling da risikoen for recidiv (tilbagevenden) er stor. Ved tilbagevendende gentagne betændelser af blindtarmen kan det betegnes som kronisk blindtarmsbetændelse, hvor samme symptomer kan komme igen men i en mildere udgave. Ved kompliceret blindtarmsbetændelse er kirurgisk behandling uundgåeligt.

Konsekvenserne ved ubehandlet blindtarmsbetændelse og i særdeleshed sprunget blindtarm er, at der kan opstå små ansamlinger af pus i små lommer (abscesser) i bughulen. Hvis bakterier, fækalt indhold og infektionsmateriale i stedet spreder sig til hele bughulen vil konsekvensen være bughulebetændelse (peritonitis). I slemme men sjældne tilfælde kan ubehandlet blindtarmsbetændelse udvikle sig til sepsis (blodforgiftning). 

Fjernelse af blindtarm (Appendektomi): kikkertoperation eller åben kirurgi? 

Kirurgisk fjernes blindtarmen ved appendektomi. Operationen udføres i langt de fleste tilfælde som kikkertoperation (laparoskopi). Denne operation er forbundet med få risici og hurtig restitutionstid. Genoptagelse af normal hverdag og motionsvaner kan genoptages med det samme. Tidlig mobilisering er forbundet med lavere risiko for komplikationer, infektioner og træthed. 

Hvis blindtarmen i sjældne tilfælde ikke er mulig at fjerne ved kikkertoperation, kan det være nødvendigt at ændre indgrebet til åben kirurgi (laparotomi). Her vil der laves et større snit igennem huden således blindtarmen kan tilgås direkte. Ved denne operation ses længere helingstid, hvor der i de første par uger vil være flere restriktioner. Der vil desuden dannes en større mængde arvæv, som senere hen vil kunne skabe problemer i form af smerter, stramhed og nedsat mobilitet i området.

Kilde: Region Midtjylland

Forebyggelse og råd til at undgå blindtarmsbetændelse

Der findes ikke stærke årsagssammenhænge til udvikling af blindtarmsbetændelse. I nogle tilfælde forekommer tilstanden helt uden årsag. Livsstil, mavetarmfunktion og familiær sygdomshistorik, herunder mavetarmsygdomme, vurderes at spille en rolle i risikoen for udvikling af blindtarmsbetændelse. 

Her følger nogle generelle råd og tiltag, som kan reducere risikoen for udvikling af blindtarmsbetændelse:

• Spis en fiberrig diet – indtagelse af kostfibre bidrager til god mavetarmfunktion. Det anbefalede indtag af kostfibre er 25-35g dagligt jf. sundhedsstyrelsens anbefalinger. Kostfibre findes eksempelvis i fuldkornsprodukter, frugt, nødder, frø, grøntsager og bælgfrugter.
• Husk at drikke væske – Tilstrækkelig væskeindtag er vigtigt for en god fordøjelsesrytme. Ubalance i indtaget kan lede til hård mave og forstoppelse (for lidt væske) eller tynd mave og hyppig toiletbesøg (for meget væske). Det anbefalede indtag er 1,5 L vand om dagen jf. sundhedsstyrelsens anbefalinger.   
• Regelmæssig fysisk aktivitet – Motion og fysisk aktivitet er med til at stimulere tarmens naturlige bevægelse, hvilket fremmer fordøjelsesprocessen og kan hindre forstoppelse.
• Undgå rygning – Rygning har flere negative påvirkninger på hele fordøjelsessystemet. Ved at undgå rygning fremmes fordøjelsessystemets samlede helbred.   
• Begræns alkohol indtaget – Overdreven alkoholindtag har ligesom rygning negative påvirkninger på hele fordøjelsessystemet. Ved ad begrænse indtaget fremmes fordøjelsessystemets samlede helbred. Det ugentlige indtag bør ikke overstige 10 genstande for både mænd og kvinder jf. sundhedsstyrelsens anbefalinger.   
• God hygiejne – Ved at opretholde en god hygiejne begrænses risikoen for infektioner som potentielt kunne føre til blindtarmsbetændelse.

Kontakt os her for at høre hvordan vi kan hjælpe dig.