Vi behandler
Motoriske udviklingsforsinkelser hos børn
Lær mere om motoriske udviklingsforstyrrelser hos børn på denne underside
Forståelse af motoriske udviklingsforsinkelser hos Børn
Fra det øjeblik, barnet er født, og indtil det når voksenalderen, lærer det og udvikler nye færdigheder. Motoriske udviklingsforsinkelser refererer til situationer, hvor et barn ikke når de forventede motoriske milepæle i forhold til sin alder. Disse forsinkelser kan påvirke både grov- og finmotoriske færdigheder og kan variere fra lette udfordringer til mere alvorlige problemer.
Det er vigtigt at huske, at børn udvikler sig forskelligt og i forskellige tempi. Hvis du er i tvivl, kan det være en god idé at kontakte en behandler.
I tvivl om dit barn har motoriske vanskeligheder? Bestil tid i dag
Spring til afsnit [Vis]
Identifikation og håndtering af motorisk forsinkelse
Det er vigtigt at kende til de motoriske milepæle, selvom det er naturligt, at et barn kan afvige fra dem. Der foregår en generel udvikling, men forsinket udvikling kan være et tegn på underliggende problemer eller et behov for ekstra støtte til den motoriske udvikling.
Når forældre er opmærksomme på de motoriske milepæle, kan de give den rette støtte dér, hvor barnet har brug for det.
Det gør det lettere at planlægge lege og aktiviteter, så man kan stimulere barnet på det udviklingsniveau, det befinder sig på.
At kende til milepælene kan give forældre tryghed, fordi de derved kan have en idé om, hvor barnet er, og hvad de kan forvente af det. Det giver også forældrene mulighed for at opdage afvigelser i den motoriske udvikling. Hvis forældre mistænker eller er urolige for barnets motoriske udvikling, kan det være en god idé at kontakte en osteopat, som kan undersøge, om der eventuelt er spændinger, der ligger til grund for den motoriske udviklingsforsinkelse.
Hvad skal du være opmærksom på?
Du kan bruge milepælene som en guide til, hvad du kan forvente, at dit barn skal kunne. Det er især vigtigt at være opmærksom på, om den motoriske udvikling stagnerer eller går baglæns. Hvis du har bekymringer, kan du kontakte en behandler.
Husk, at du ikke bør sammenligne dit barn med andre børn, og det er også vigtigt at tage højde for, om barnet er præmatur eller født inden for termin.
Babybehandling? Bestil tid i dagMilepæle og afvigelser
Her er listet eksempler på motoriske milepæle opdelt efter barnets alder. Det er normalt, at et barn afviger lidt fra nogle af milepælene, så de skal kun bruges som en rettesnor.
0-1 måneder (Primitive bevægelser):
- Øjne: Blik-kontakten er kortvarig. Barnets øjne følger hovedet, så barnet drejer hovedet for at se noget.
- Arm- og benaktivitet: Barnet bruger begge arme og ben, men bevægelserne er ukoordinerede. Det kan bøje naturligt i alle ekstremiteter.
- Reflekser: Faldrefleksen/mororefleksen udløses af pludselige lyde og bevægelser. Gribe-refleksen udløses ved kontakt med barnets hånd, hvilket fører til øget reflekstonus.
- Hovedkontrol: Barnet har svært ved at holde sit hoved. Hovedet kan dreje fra side til side i rygleje, og det kan ikke holde hovedet lige, når det ligger på maven.
2-3 måneder (kontakt, flere bevægelser og initialt samvær):
- Øjne: Mere stabil øjenkontakt. Vender hovedet/blikket efter lyd. Smiler bevidst ved kontakt.
- Arm- og benaktivitet: Barnet responderer med hele kroppen ved kontakt, og ekstremiteterne kan strækkes mere ud. Det trækker benene op under sig og putter hænder og fingre i munden.
- Hovedkontrol: Når barnet ligger på maven, er tyngdepunktet på maven, og barnet hviler på albuerne. Hovedet kan holdes mere stabilt og i midtstilling, og barnet kan løfte kroppen til 90 grader. Når barnet ligger på ryggen, kan det holde hovedet stabilt og kigge på dig.
4-6 måneder (øget interesse for kontakt og meget bevægelse):
- Øjne: Øget interesse for omgivelserne; barnet kan følge 180 grader med blikket. Det viser interesse for sit eget spejlbillede og bruger øjenkontakt til at søge opmærksomhed.
- Arm- og benaktivitet: Der ses øje-hånd-mund-samspil, fx ved at begynder at putte ting i munden. Barnet griber med begge hænder og hele hånden. I maveliggende stilling kan barnet komme op på strakte arme. Det begynder at kunne rulle selvstændigt fra mave til ryg og kan sidde på skødet samt i højstol. Barnet laver hoppebevægelser, når det sidder på forældrenes skød.
- Hovedkontrol: Barnet kan holde hovedet selv og dreje efter lyd.
7-9 måneder (trille, krybe, kravle og nysgerrig):
- Øjne: Barnet kan følge med og bruger bevidst sit blik ved interaktioner.
- Arm- og benaktivitet: Barnet bliver mere motorisk stærkt. Det triller bevidst rundt fra både mave- og rygstilling. Barnet begynder at krybe fremad og skubbe sig baglæns og undersøger objekter mere. Muskulaturen og balancen styrkes, så barnet nu kan begynde at sidde selv og, i slutningen af perioden, sætte sig op selv. Når barnet står på forældrenes skød, er benene strakte. Nogle børn begynder at kravle eller står på alle fire og overfører vægt mellem arme og ben.
10-13 måneder (sidde, kravle, stå og måske gå):
- Øjne/sprog: Øjenkontakten er bevidst og bruges til at kommunikere behov. Barnet kan følge små instrukser og aktivt bruge sit blik og andres øjenretning for at forstå budskaber, fx hvor bamsen er gemt. Det bruger øjenkontakt til at forstå og spejle andre følelser, fx ked af det, glad eller bange.
- Arm- og benaktivitet: Barnet sidder helt selvstændigt og har god balance. Det begynder at kravle og kan rejse sig ved brug af støtte samt klatre op ad ting. Barnet rækker armene op for at blive taget op. Finmotorikken øges, og barnet bruger pincetgreb på begge hænder til at undersøge ting. Nogle børn begynder at kunne gå frit.
15-18 måneder (spise, gå og forstå):
- Sprog: Barnet forstår enkle beskeder, fx “Hvor er gaflen?” eller “Kan du tage bamsen?”. Det bruger enkelte ord og forstår flere.
- Arm- og benaktivitet: Barnet går, rejser sig, sætter sig, kravler, og kan kravle/gå på trapper. Barnet spiser selv og kan holde sin egen kop.
2-3 år (kan selv, vil selv):
- Øjne: Barnet kan lave enkle puslespil.
- Sprog: Barnet kan sætte ord sammen og give navne til forskellige ting, fx kropsdele, dyr osv.
- Arm- og benaktivitet: Barnet kan hoppe, løbe, gå på trapper og sparke til en bold. Det kan med stor sikkerhed håndtere ske og kop. Desuden kan barnet holde en blyant og tegne kruseduller.
Kilde: sundhed.dk og SDU: ”Sundhedsplejeskers bemærkninger til motorisk udvikling i de første leveår”
Sådan håndterer du motoriske vanskeligheder hos dit barn
Som forælder kan du støtte dit barns motoriske udvikling gennem leg, der fremmer de færdigheder, som barnet finder vanskelige at mestre. Hvis du har brug for ideer til lege og aktiviteter, kan du bruge milepælene som inspiration eller kontakte en behandler.
Det er vigtigt ikke at træne færdighederne for meget. Lav bevægelserne flere gange dagligt og brug dem i hverdagslege, pusletid, løft osv.
Vær opmærksom på, at specifikke motoriske udfordringer kan skyldes spændinger. Hvis du som forælder har trænet den samme milepæl i flere uger uden at se fremgang, kan der være en kropslig årsag til begrænsningen eller forsinkelsen. En osteopat kan hjælpe med dette.
Årsager til forsinket motorisk udvikling og hvordan man kan hjælpe
Der kan være mange grunde til motoriske forsinkelser. Både kognitive, fysiske og sociale faktorer kan være årsag til motoriske forsinkelser, herunder genetiske faktorer, fødselskomplikationer, for tidlig fødsel, miljømæssig påvirkning, sociodemografiske faktorer, psykosociale belastninger, trivsel, anden udvikling og underliggende sygdomme.
Hvis barnet lider af torticollis, kan man lave øvelser, der styrker de svage muskler i den modsatte side af den stramme muskel. Stående, holder du barnets ryg mod din mave og tilter stille og roligt til den ene side. Hvis du tilter mod venstre side, skal din venstre arm støtte barnets arme/armhuler og den højre hånd holder du under barnets numse og holder fast om venstre lår. Når du skal tilte til modsatte side, er din armstilling omvendt.
Hvis dit barn ikke vil trille eller kun triller den ene vej, kan du ligge det lidt skråt på dit ben med den nederste arm strakt lidt under dem, sådan som de naturligt vil trille. Brug noget legetøj til at lokke dem til siden.
Hvis din baby er tæt på at krybe, kan du støtte udviklingen ved at holde i babys fødder, når den er maveliggende, og lave krybebevægelser med barnets ben.
Generelt for alle øvelser er det vigtigt at lave mange gentagelser, da det styrker barnet både fysisk, kognitivt og følelsesmæssigt. Det gør det lettere for barnet at mestre nye færdigheder, styrker muskulaturen og skaber forudsigelighed og forståelse.
Kilde: sundhed.dk og SDU: ”Sundhedsplejeskers bemærkninger til motorisk udvikling i de første leveår”
Hvis du ikke selv kender til aktiviteter og lege, der fremmer barnets udvikling, kan du kontakte en behandler.
Har dit barn motoriske vanskeligheder? Bestil tid i dagSanne fortæller lidt mere om baby behandling
Hjælp til børn med motoriske problemer
Strategier og ressourcer spiller en vigtig rolle i forhold til motoriske udfordringer. Hvis man som forælder bliver frustreret eller nervøs over, at ens barn er langsom i udviklingen, kan det være en god idé at vælge træningstidspunkter, hvor både du og barnet har mest overskud i løbet af dagen. Hvis man er meget presset og anstrengt, bliver det ikke en sjov aktivitet for hverken dig eller barnet.
Det er vigtigt at søge hjælp, hvis man har behov for støtte og vejledning.
Effektive øvelser og træning for børn med motoriske forsinkelser
Fysisk aktivitet er essentielt. At støtte barnet lige dér, hvor udfordringen er, og vide, hvor de overordnet ligger i forhold til motoriske milepæle, er vigtigt. Man kan lave styrkende øvelser for hele kroppen, især for core-muskulaturen, og meget mavetid er eksempelvis effektive øvelser for barnet.
Når barnet er omkring 3-5 måneder, er det vigtigt at bruge meget tid på maven, da det styrker ryg-, nakke- og skuldermusklerne. Derudover er øvelser som rul fra mave til ryg og omvendt, samt øvelsen, hvor man hjælper barnet med at kramme sig selv med arme og ben inklusiv krydsbevægelser, gode til at styrke muskulaturen og give sensoriske input.
Når barnet er ca. 6-9 måneder, kan lidt vildere øvelser som koldbøtter, flyveture og at hænge nedad være gode aktiviteter. Mere rolige bevægelser i form af krydsøvelser med arme og ben samt cykling med benene er også gode at træne.
Når barnet er ca. 9-12 måneder, er øvelser som koldbøtter, hoppelege, kravle op ad eller over noget, gå med trillebøren og spise selv gode aktiviteter.
Under træningen af de elementer, hvor barnet er udfordret, er fysisk guidning af børnene essentiel, da det hjælper med at rette opmærksomheden mod de muskler, der skal arbejde.
Dette gøres for eksempel ved at klemme hele barnets underben med håndfladen og lave cykelbevægelsen med barnets ben. Alternativt kan man lægge hele hånden på barnets arm eller skulder og hjælpe med at lave trillebevægelsen. Brug gerne store håndflader og bløde/rolige bevægelser, så barnet kan nå at registrere, hvad der sker.
Træningen kan inkorporeres i hele dagligdagen, fx ved at løfte barnet sidelæns op, når du skal løfte det, for at styrke muskulaturen omkring halsen og langsiden i ryggen (det er nogle af de muskler, der især skal arbejde, når barnet skal lære at trille). Du kan også øve trill, når I alligevel leger på gulvet, ligge på maven på køkkenbordet, mens der laves mad, eller lave krydsbevægelser ved pusletid, mens man synger en sang osv.
Årsager til motoriske forsinkelser hos børn
Genetiske faktorer
-
- Arvelig sygdom / genetiske syndromer. Fx. Neuromuskulære sygdomme, Down syndrom, cerebral parese osv.
- Hvis forældrene selv har haft motoriske udfordringer
- Kognitive funktioner ift. motorisk planlægning og koordination
Anden underliggende sygdom/udfordring
-
- Børn med svært syns- eller hørenedsættelse
- ”Bløde børn” (nedsat tonus, større bevægelighed af led)
For tidlig fødte
-
- Gestationsalder og fødselsvægt er vigtige parametre ift. at opnå de motoriske milepæle i de første leveår.
Sociodemografiske faktorer
-
- Forældres uddannelse, miljøets socioøkonomiske status, socialklasse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet kan påvirke den motoriske udvikling.
- Lavere socioøkonomisk status øger risikoen for motorisk forsinket udvikling.
Psykosociale belastninger
-
- Få studier ser en sammenhæng mellem fødselsdepression og forsinket motorisk udvikling.
Trivsel og udvikling
-
- Et meget understimuleret barn er i øget risiko
- Overvægtige børn er i øget risiko, dog kan motorisk udviklingsforsinkelse også medvirke til overvægt.
Kilde: sundhed.dk og SDU: ”Sundhedsplejerskers bemærkninger til motorisk udvikling i de første leveår”
Tegn på motoriske udviklingsforsinkelser og hvornår man skal søge hjælp
Hvis et barn stagnerer, ikke når motoriske milepæle, eller der ses tilbagegang i motoriske milepæle, bør man søge hjælp. Derudover, hvis der ses vægttab hos barnet, hvis barnet bevæger sig asymmetrisk, eller hvis du er bekymret, bør man også søge en professionel vurdering.
Behandlingsmuligheder for motoriske udviklingsforsinkelser
Behandlingen kan inkludere fysioterapi, ergoterapi, osteopati, hjemmetræning og/eller specialiseret træning, afhængigt af barnets behov.
Terapeutiske metoder til håndtering af motoriske udviklingsforsinkelser
De terapeutiske metoder er meget varierede og tilpasset til de specifikke udfordringer, barnet har. Det kan inkludere målrettede øvelser og aktiviteter til at forbedre motoriske færdigheder, øvelser til både grov- og finmotoriske færdigheder, sensorisk integrationsterapi, hvor man hjælper barnet med at bearbejde sensoriske informationer bedre, samt neuromuskulær terapi, der fokuserer på at forbedre muskelkontrol og bevægelse ved hjælp af øvelser og specifikke teknikker.
Terapeutiske tilgange kan omfatte legeterapi, vestibulær stimulering, sansemotoriske aktiviteter og styrkende øvelser/methoder for at fremme udviklingen. Der gives ofte hjemmeøvelser, som skal udføres i hverdagen.
Kilde: Danske fysioterapeuter: ”Fysioterapi til motorisk usikre børn”
Fysioterapi for børn
Fysioterapi spiller en central rolle i behandlingen af motoriske udviklingsforsinkelser, da den fokuserer på at forbedre styrke, balance, koordination, sanseintegration m.m. Fysioterapeuten hjælper også med at analysere, diagnosticere og vurdere barnets motoriske kompetencer samt vælge den rette behandling og rådgive forældrene.
Der arbejdes blandt andet med øvelser inden for følgende områder:
- Styrkende øvelser: Fokus på at styrke de muskler, der er essentielle for barnets bevægelse, kontrol og stabilitet.
- Koordination og balance: Fokus på øvelser, der styrker balance og koordination. Disse elementer er afgørende for at have motorik til at krybe, kravle, gå og løbe.
- Rådgivning: Om øvelser, stillesiddende tid og skærmtid.
Kilde: sundhedsstyrelsen: ”Motorik, fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-6 årige børn” og Danske fysioterapeuter: ”Fysioterapi til motorisk usikre børn”
Forbedring af motorisk udvikling hos små børn
Tidlig intervention kan gøre en stor forskel. Der er mange studier, der viser, at mængden, kvaliteten og tidspunktet for de tidlige mentale og kropslige erfaringer har stor betydning for, hvordan barnets hjerne udvikler sig. Den største udvikling i hjerne og centralnervesystemet ses i 2-3-årsalderen. Selvom man lærer hele livet, er potentialet for læring størst i de første år, hvor hjernens plasticitet er højst.
Den tidlige indsats og vurdering af barnets motorik er vigtig for at kunne sætte gang i en målrettet indsats, der kan fremme barnets motoriske usikkerhed.
Kilde: Danske fysioterapeuter: ”Fysioterapi til motorisk usikre børn”, https://www.fysio.dk/globalassets/documents/fafo/faglig-status/faglig-status-web/faglig-status_motorisk-usikre-boern_2019.pdf
Alderssvarende motorisk udvikling
Det er normalt, at barnet afviger let fra milepæle, da børn udvikler sig forskelligt og i forskellige tempi.
Nogle børn springer milepæle over, hvilket betyder, at den motoriske udvikling er påvirket. Det er vigtigt, at alle børn når alle motoriske milepæle. De kan godt afvige i forhold til tidspunkt og alder, men det er vigtigt, at de opnår milepælene i den rigtige rækkefølge.
Hvis du oplever forsinkelser hos barnet, kan det være på grund af spændinger, som forhindrer barnet i at opnå næste milepæl. Dette kan en osteopat afhjælpe.
Hvis et barn afviger fra flere milepæle, springer over eller afviger kraftigt fra én, kan det være en god idé at søge en professionel vurdering. Det skal ikke forstås som, at man nødvendigvis skal være bekymret, men vurderingen kan hjælpe barnet på rette spor eller opspore, om der er noget andet underliggende, der skal undersøges. Hvis man er bekymret, kan en professionel vurdering også skabe ro og tryghed hos forældrene.
Man skal bekymre sig eller søge hjælp, hvis træning ikke har hjulpet, og barnet ikke rykker sig, eller hvis udviklingen går baglæns.
Osteopati og motoriske udviklingsforsinkelser
Osteopatien kan effektivt støtte børn i deres motoriske udvikling. Der anvendes forskellige teknikker, der har specifikke formål, og som vælges ud fra de individuelle behov, som hvert barn har.
Hvis din baby har svært ved at falde i søvn eller give sig hen til søvnen, kan kranio-sakrale teknikker anvendes, da disse ofte har en beroligende effekt på nervesystemet. Behandlingen kan også inkludere afspændingsteknikker, der frigør spændinger, som kan irritere nervesystemet.
Uforklarligt gråd hos dit barn kan blandt andet skyldes spændinger forskellige steder i kroppen, hvilket kan begrænse barnets bevægelse og føre til ubehag. Blide osteopatiske metoder kan være med til at afhjælpe disse problemer.
Hvis du har en mistanke om, at dit barn har ondt i maven, kan det skyldes luft i maven eller fordøjelsesproblemer. Dette kan også behandles med enkle teknikker fra osteopatien. Børn, der oplever disse problemer, kan samtidig døje med favoritside, skævt baghoved, C-tegn eller andre nakkespændinger. Nakkeområdet og fordøjelsessystemet er nært forbundet via vagusnerven, som strækker sig fra nakken ned til maveregionen. Dens funktion er at sikre en optimal fordøjelse. Afspænding af nakken kan derfor hjælpe med at afhjælpe både fordøjelsesproblemer og relaterede udfordringer.
Efter en fødsel oplever børn ofte naturlige spændinger i forskellige dele af kroppen. Hvis der har været komplikationer, langvarig eller svær fødsel, fødselsskader eller traumer under fødslen, kan barnet have flere spændinger eller skævheder som følge af fødselsprocessen. Disse traumer kan i nogle tilfælde påvirke barnets motoriske udvikling og bevægelsesmønstre. Gennem skånsomme osteopatiske teknikker kan disse udfordringer afhjælpes, hvilket giver barnets krop mulighed for at udvikle sig motorisk uden begrænsninger eller smerter.
De nævnte problematikker kan behandles med milde osteopatiske metoder. Den osteopatiske behandling bidrager til at skabe ro i hele systemet og derved skaber en bedre base for en sund motorisk udvikling.
Det betyder, at hvis kroppen er i balance, vil den have nemmere ved at fungere hensigtsmæssigt og dermed også lettere kunne lære og udvikle sig.
Osteopati til at forbedre motorisk udvikling hos børn
Osteopati er en meget blid og skånsom behandlingsform for babyer og børn, hvor fokus udelukkende ligger på kropsbehandling.
Udover at den osteopatiske behandling skaber ro i hele systemet og dermed giver et solidt fundament for en sund motorisk udvikling, har osteopati også den fordel, at patienten behandles ud fra en holistisk tilgang. Det vil sige, at man betragter hele mennesket og alle de faktorer, der påvirker kroppens velbefindende. Med denne behandling skabes der homøostase og balance i kroppens systemer. Hvis der for eksempel er spændinger et sted i kroppen, kan det skabe ubalance, som potentielt kan påvirke den motoriske udvikling. Når osteopatien hjælper kroppen med at genfinde balancen, kan kroppen selv fortsætte sit udviklingsmønster mere optimalt.
Den osteopatiske behandling fokuserer også på at fremme den frie bevægelighed i muskler, bindevæv og led, hvilket understøtter en solid base for udviklingen.
Osteopatisk intervention for motoriske forsinkelser: teknikker og fordele
Der findes forskellige teknikker, der kan hjælpe med at skabe et solidt fundament for motorisk udvikling.
- Kranio-sakral terapi bidrager til at frigøre spændinger i kraniet og rygsøjlen, hvilket kan forbedre motorikken ved at øge balancen i kroppen. Dette kan omfatte lettelse af spændinger, ubehag, smerte m.m.
- Muskuloskeletal manipulation omfatter teknikker, der justerer og mobiliserer led og muskler, hvilket dermed forbedrer bevægelser og lindrer eventuelle smerter.
- Bløddels- og fasciebehandling involverer massage, stræk og tryk på muskler og bindevæv for at reducere spændinger, øge blodcirkulationen og fremme opmærksomheden på det berørte område. Dette vil forbedre barnets bevægelighed og funktion.
- Vejledning: Osteopaten kan rådgive om øvelser, teknikker og aktiviteter, som kan understøtte den motoriske udvikling, og som forældre kan anvende hjemme i hverdagen.
Overordnet har osteopaten en holistisk tilgang, der ser kroppen som en helhed og tilpasser behandlingen til det enkelte individ.
Hyppigt relaterede smerter

Baby Refluks

Baby skævt & fladt baghoved

Baby stramt tungebånd

Kolik

Hovedpine

Bækkenløsning

Muskelspænding eller -ubalancer hos babyer og børn
