Sidestik

De mest almindelige årsager til sidestik

Det er endnu ikke fuldt afklaret, hvad der præcist forårsager sidestik.
En teori er, at det skyldes bindevæv fra organerne, som hæfter til mellemgulvsmusklen. Både mavesækken, milten og leveren har sådanne ligamenter, hvilket kan forklare, hvorfor smerterne både kan opstå i højre side (leveren) og i venstre side (mavesækken og milten). Dette kan også forklare, hvorfor en fyldt mavesæk kan forværre symptomerne.

Leveren er generelt tungere end mavesækken og kan veje op til 1,5 kg hos voksne. Til gengæld kan en fyldt mavesæk rumme 1-1,5 liter mad, som tilsammen kan veje cirka 1-1,5 kg, afhængigt af, hvad der er spist eller drukket. Det tager typisk 3-4 timer for maden at passere mavesækken efter et måltid. Milten, der under normale omstændigheder er meget lettere, vejer gennemsnitligt kun 100-200 gram hos voksne.

Ved landinger under løb kan ligamenterne fra disse organer trække i mellemgulvsmusklen, hvilket kan medføre smerter, enten fra ligamenterne selv eller fra selve mellemgulvsmusklen.

Da bindevæv er eftergiveligt, kan dette forklare, hvorfor erfarne eller ældre atleter, der gennem træning har strakt deres bindevæv, sjældnere oplever sidestik.

Den mest anerkendte forklaring på sidestik i forskningen i dag er dog, at smerterne skyldes irritation af bughinden (parietal peritoneum). Ved sportsgrene som løb eller svømning bevæges bughinden, og enten friktionen mellem bughinden og de omkringliggende strukturer, såsom organerne, eller stræk i bindevævet kan forårsage irritation af bughinden og dermed de skarpe, stikkende smerter.

En fyldt mavesæk kan øge friktionen mellem bughinden og mavesækken, hvilket kan være en anden forklaring på, hvorfor stort væske- eller fødeindtag lige inden træning ofte forværrer sidestik.

Sådan undgår du sidestik

Risikoen for sidestik stiger, hvis man spiser eller drikker lige op til træning, da en fyldt mavesæk øger risikoen. Kulsyreholdige drikkevarer bliver længere i mavesækken, så det kan være en god idé at undgå fx sodavand lige inden træning. Derudover kan hypertoniske drikkevarer, dvs. drikke med en højere koncentration af salte og sukker end blodet, også øge risikoen for sidestik.

På den anden side har det vist sig, at god hydrering under træning kan mindske risikoen for sidestik, måske fordi fleksibelt bindevæv kræver tilstrækkelig væske. Det er dog vigtigt, at mavesækken ikke er overfyldt med væske eller føde, mens man træner. Derfor giver det mening at holde sig velhydreret i dagene op til træning og sørge for at drikke rigeligt efter et træningspas.

Det anbefales faktisk at indtage cirka 1,2-1,5 liter væske for hvert kilo kropsvægt, der er tabt under træningen. Dette bidrager også til en bedre restitution.

Det kan være hensigtsmæssigt at reducere indtaget af fødevarer med højt indhold af fedt og fibre kort før træning, da disse fødevarer opholder sig længere i mavesækken, før de passerer videre til tolvfingertarmen.

Det er desuden en god idé at trappe sin træning gradvist op. Hvis man øger intensiteten for hurtigt, eksempelvis ved løb, stiger risikoen ikke kun for sidestik, men også for overbelastningsskader.

.

Behandling af sidestik under træning

Hvis der opstår sidestik under træning, kan det hjælpe at holde en pause eller reducere tempoet og belastningen.

Det kan også lindre smerterne at placere hånden på det smertefulde område, hvilket kan dæmpe ubehaget (inhibere området). Samtidig kan man forsøge at bøje sig let forover for at afkorte området.

Det kan være nyttigt at strække mavemusklerne ved at løfte armene over hovedet og strække siden af kroppen.

Derudover kan det hjælpe at stoppe op og tage nogle dybe, rolige vejrtrækninger undervejs i træningen.

Er sidestik farligt?

Sidestik er en godartet og ufarlig tilstand, men det kan virke hæmmende for træningen. Smerter under træning kan være demotiverende og i nogle tilfælde føre til, at man springer træningen over.

Som regel forsvinder sidestik få minutter efter, at man stopper eller tager en pause fra træningspasset.

Det karakteristiske ved sidestik er, at det opstår i forbindelse med fysisk aktivitet. For nogle kan selv en rask gåtur udløse det, især hvis turen går ned ad bakke.

Andre årsager til smerter

Milten, som sidder yderst i venstre side af maven, kan blive øm og forstørret i forbindelse med mononukleose (kyssesyge).

Nyresten og galdesten kan også give smerter i området omkring mellemgulvet. Nyresten vil dog ofte medføre smerter i ryggen, som nogle gange stråler ned mod lysken. Galdesten giver typisk smerter i højre side af mellemgulvet, men smerterne kan også stråle ud til højre side af ryggen, højre skulder eller skulderbladet. Disse typer smerter er ofte meget intense og ledsages hyppigt af kvalme eller opkast.

Mavesækken, der er placeret nær mellemgulvet i venstre side, kan også være årsag til smerter, f.eks. i forbindelse med mavesår. Sådanne smerter kan følges af kvalme, opkast, halsbrand og sure opstød.

Hvis smerter i området omkring mellemgulvet opstår i hvile eller uden fysisk belastning, kan det være en god idé at kontakte sin læge for en nærmere vurdering. Sidestik har som regel en karakteristisk sammenhæng med fysisk aktivitet og bør aftage kort tid efter, at træningen er sat på pause.

Sidestik i forskellige sportsgrene

Sidestik ses i flere forskellige sportsgrene, fx løb, cykling, svømning, basketball og anden holdsport.

Det behøver ikke at være sportsgrene, hvor pulsen nødvendigvis kommer højt op. Det ses fx også i ridesport og sågar motorcykelløb.

Det er især forekommende i sportsgrene med vertikal translation, altså fx landinger eller andre bevægelser op/ned i det lodrette plan, eller i sportsgrene med repetitive rotationer af torsoen, som fx svømning.

Det har vist sig, at løb ned ad bakke kan forstærke sidestik, måske fordi selve kraftpåvirkningen på vævet omkring mellemgulvsmusklen forstærkes grundet en hårdere landing. Ca. én ud af fem løbere oplever ved et givent løbearrangement sidestik.

Osteopati og sidestik

Gennem manuel behandling kan man løsne strukturer omkring mellemgulvet, inklusiv selve mellemgulvsmusklen. Det ser ud til, at man ved at løsne fx hoftebøjeren og quadratus lumborum, som er rygmusklen i flanken, kan lindre spændingerne i området.

Visceral osteopati kan også adressere bindevævet gennem behandling – både bughinden og ligamenterne fra mellemgulvsmusklen til mavesæk, lever og milt.

Det kan desuden give mening at arbejde på brystryggens bevægelighed. Både mellemgulvsmusklen samt mavemusklerne og intercostalmusklerne, som er musklerne mellem ribbenene, har tilhæftning til ribbenene og dermed brystryggen. Disse muskler har også været nævnt i forklaringerne bag sidestik. Her tyder det på, at især bevægeligheden i de nederste seks ribben kan have betydning for sidestik.

Både mellemgulvsmusklen, bughinden og leverens kapsel får nerveforbindelse fra phrenicusnerven, som udspringer fra 3. til 5. nakkehvirvel. Derfor giver det også mening at inddrage nakkens mobilitet i den kliniske undersøgelse.

Der findes endnu ikke gode studier, der støtter manuel behandling af sidestik, og der er stadig behov for yderligere forskning i årsagerne og mekanismerne bag smerterne.

Myter om sidestik

Mange har sikkert hørt, at milten er årsagen til sidestik. Dette er dog en myte, da selv personer, som har fået fjernet milten, kan opleve sidestik. Desuden forekommer sidestik oftest i højre side, mens milten sidder helt til venstre i bughulen. Som tidligere nævnt har milten relation til bindevævet omkring mellemgulvsmusklen, men den er under normale omstændigheder noget mindre og lettere end både mavesækken og leveren.

Sidestik skyldes heller ikke en krampetilstand i muskulaturen. Et studie fra 2008 konkluderede via EMG-målinger, at smerterne ved sidestik ikke var forbundet med øget EMG-aktivitet, hvilket udelukker muskelkramper som årsag.

En anden myte er, at sidestik opstår, fordi mellemgulvets muskel mangler ilt under træning, hvilket skulle føre til iskæmiske smerter (smerter pga. iltmangel). Denne teori kan dog ikke forklare, hvorfor sidestik også kan opstå i sportsgrene med lavere krav til respiration, som fx ridning og motorcykelløb. I disse sportsgrene er det usandsynligt, at blodtilførslen til mellemgulvsmusklen skulle være nedsat på grund af en hurtigere vejrtrækning. Forskning har desuden vist, at mellemgulvsmusklens funktion ikke er væsentligt nedsat, mens man oplever sidestik.

Sådan kan du træne kroppen til at undgå sidestik

Strækøvelser kan være nyttige både præventivt og, hvis sidestik opstår under træning. Det kan være de førnævnte stræk af siderne med armene over hovedet, men generelt kan god bevægelighed omkring rygsøjlen samt rygmuskulatur og bindevæv være gavnligt for at undgå sidestik.

Stabilitet og styrke omkring især ryg- og mavemuskulaturen kan også være effektivt til at forebygge sidestik. Afhængigt af sportsgrenen kan det dog være en god idé at træne bredere og også inkludere underben, lår, hofte eller overkrop som en del af forudsætningstræningen.

Fokus på holdning eller teknik under træning kan også have en positiv effekt. Her kan det være en fordel at få andre til at observere ens teknik eller filme sig selv under træningen.

Sidestik opstår sjældnere hos personer, der træner regelmæssigt, så det at opbygge en generelt god kondition og træningstilstand kan altså have en præventiv effekt.

Kilder:

https://www.healthline.com/health/side-stitch

https://www.sciencedirect.com/topics/immunology-and-microbiology/stomach

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC1382616/

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC2465227/

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC4281377/

https://www.sportsmedtoday.com/side-stitch-va-236.htm

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17067495/

https://www.running-physio.com/side-stitch/

https://www.functionalpatternsbrisbane.com/blog-page/fascia-and-biomechanics-a-neuro-endocrine-organ

https://www.teamdanmark.dk/til-atleter/sportsernaering/vaeske

https://www.osmosis.org/answers/parietal-peritoneum