Jumpers knee

Anatomi af patellarsenen og dens funktion

På forsiden af låret har man den store knæstrækkermuskel (musculus quadriceps femoris), som ved hjælp af en stærk sene er fæstet til den øverste kant af knæskallen. Fra den nederste kant af knæskallen fortsætter senen og fæster sig øverst på skinnebenet. Denne sene kaldes patellarsenen, som i samarbejde med knæstrækkermusklen, gør at man kan strække knæet. Jumpers knee betegner en inflammationstilstand i patellarsenen.

Årsager og risikofaktorer for “Jumpers knee”

Overvejende udløses skaden af overbelastning, hvor patellarsenen bliver irriteret. Generne opstår, når der gentagne gange er for stor belastning på senen. Når dette sker, kommer der små overrivninger i den, og der opstår en irritationstilstand, hvor kroppen forsøger at reparere skaden. Det danner også ar, som ikke er lige så elastisk som den oprindelige sene, så risikoen stiger for vedvarende gener og skader.

Ved hop, afsæt og landinger med bøjede knæ bliver en stor belastning lagt på patellarsenen. Derfor ses jumpers knee hyppigst ved aktiviteter, som indebærer gentagne landinger, retningsskift, afsæt og hop eller eksplosive bevægelser.

Ens kropsbygning kan også medvirke til at øge risikoen for at få jumpers knee. Her har det betydning, om man er kalveknæet eller platfodet. Man kan også øge risikoen for udvikling af jumpers knee, hvis man træner på hårdt underlag og i dårlige sko.

Typiske symptomer og hvordan man genkender tilstanden

Typisk oplever man smerten for første gang efter et hop, en landing eller efter en hård træning. Nogle gange kan den også komme snigende og udvikle sig igennem en periode. Normalt mærker man smerten i senen, der hvor den udspringer fra nedre kant af knæskallen og hæfter sig til skinnebenet. Oftest starter smerten i et mindre område af senen og med tiden kan smerten blive mere intens samt sprede sig til et større område af senen.
Som regel bliver smerten værre ved løb og hop. Til tider kan smerten også mærkes, når man kører bil, går på trapper og sidder med bøjet knæ i længere tid af gangen.

Diagnostiske metoder for “Jumpers knee”

På baggrund af ens sygehistorie og fund ved undersøgelse af knæet er diagnosen ofte enkel at stille. Ved undersøgelse vil der blive fundet en tydelig ømhed, når man mærker på patellarsenen. I enkelte tilfælde kan man tage en MR eller ultralydsscanning for at være sikker, men det er oftest ikke nødvendigt.

Forskellige stadier af patellarsenetendinitis

Man kan dele symptomerne ind i 4 faser.

1. Man har smerte efter at dyrke sport.
2. Man mærker smerte i starten af træningen, men smerten forsvinder igen under opvarmningen. Man mærker smerte igen efter træningen.
3. Smerten er til stede både i hvile og under træningen.
4. Senen er revet delvist eller helt over.

Konservative behandlingsmuligheder

Man kan smertebehandle jumpers knee med udspænding og ved at putte et tyndt klæde om en ispose og lægge det på knæet i ca. 15 min. Man kurerer ikke skaden ved at køle eller udspænde, men det kan have en smertelindrende effekt.

Oftest vil behandling af jumpers knee bestå af genoptræning og aflastning fra aktiviteter, som belaster knæet såsom boldspil, springgymnastik og løb. Forskning har vist at tung langsom styrketræning har en positiv effekt på jumpers knee. Det indbærer øvelser, hvor senen forlænges under tung belastning, som stimulerer bindevævsceller til at styrke sene- og muskelvæv.

Fysioterapeutiske teknikker og øvelser for genopretning

I nogle tilfælde kan man få god gavn af at aflaste knæet ved at tape omkring det. Dette kan en fysioterapeut gøre og rådgive om det. Dog kan dette ikke kurere skaden, men kan være smertelindrende.

En fysioterapeut kan hjælpe dig med at lave et personligt genoptræningsprogram og vejlede i tung langsom styrketræning. Genoptræningsprogrammet består oftest af at træne hver anden dag. Det er acceptabelt at have smerte, når man laver tung langsom styrketræning, men det må ikke blusse op efterfølgende. Hvis det sker, skal man i samarbejde med fysioterapeuten regulere træningen.

Eksempelvis kan man træne tung langsom styrketræning i øvelserne squat og benpress, hvor man laver 3 sæt af øvelsen. I de første par uger udfører man 15 gentagelser i hvert sæt. Man skal sørge for, at gentagelserne er så tunge, at man kun lige kan udføre det planlagte antal. Gravidvist som ugerne går, arbejder man sig ned i gentagelser og øger vægten, så man til sidst laver 6 maksimale gentagelser pr. sæt. Det er vigtigt at have fokus på at gøre øvelserne langsomt, så hver gentagelse tager ca. 6-8 sekunder; 3-4 sekunder ned og 3-4 sekunder op. Forvent at man skal lave træningen i 12 uger og gerne længere for at lave vedligeholdende træning.

Kirurgiske behandlingsmuligheder, og hvornår de er nødvendige

I sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at operere. Det er som regel først efter, at man har forsøgt med aflastning og genoptræning i 6 måneder, at operation kommer på tale. Måden hvorpå operationen foregår, er ved at en kirurg laver en kikkertoperation i knæet og renser op omkring senen. Til tider fjerner de arvæv og forkalkninger i selve senevævet. Når operationen er overstået, er det nødvendigt med en længerevarende genoptræning.

Forebyggelse og tips til at undgå tilbagevendende “Jumpers knee”

Senevæv heler langsommere end muskelvæv, fordi der ikke er blodkar i det. Det er vigtigt, at man langsomt og gradvist øger sin træningsmængde for at opnå tilstrækkelig styrke i muskel- og senevæv for at undgå tilbagevendende jumpers knee. Det kan gøres ved at ens løbetempo gradvist øges.

Derudover kan man starte med at tilføje rolige retningsskift og korte spurter i træningen for, at kroppen vænner sig til belastningen og så gradvist øge tempo og hastighed. I slutningen af ens genoptræning kan man begynde at træne hop og spring. Det kan være en god ide at starte med at hoppe på et blødt underlag såsom skumgummimadras eller trampolin.

Fortsæt gerne med generel styrketræning, da det mindsker risikoen for overbelastningsskader.