Karpaltunnelsyndrom

Årsager til karpaltunnelsyndrom (KTS)

KTS er en tilstand der kan medføre ubehag og begrænsninger i håndens funktion på grund af afklemning af den mediane nerve i håndleddet, nærmere bestemt karpaltunnelen. Karpaltunnelen er det sted i håndleddet, hvor bøjesenerne til hånden og nerven, medianus løber igennem. Hvis pladsen i karpaltunnelen bliver for trang af den ene eller anden årsag vil der kunne blive skabt et øget tryk på nerven der forsyner dele af hånden og nogle af fingrene.

En af de mest almindelige årsager til KTS er irritation og betændelse i vævet omkring karpaltunnelen.

Denne irritationstilstand, også kaldet inflammation kan medføre ophobning af væske og dermed hævelse af seneskederne der omslutter bøjesenerne i tunnelen, hvilket resulterer i et øget tryk på den mediane nerve. Dette tryk vil manifesterer sig i symptomer der spreder sig til hånden og flere af de fingre, som nerven forsyner.

Årsagerne til udvikling af KTS kan omfatte gentagne belastninger, eksempelvis gentagne håndledsbevægelser i forbindelse med arbejde eller sport der resultere i seneirritation og medføre ovenfor beskrevne proces.

Derudover kan tilstande som leddegigt, graviditet, lavt stofskifte og diabetes øge risikoen for udvikling af KTS. Tilstanden kan også opstå som følge af andre forhold eller skader, eksempelvis håndledsbrud eller på grund af medfødte anatomiske forhold, hvor karpaltunnelen er forsnævret og derfor øger trykket på nerven (Kilde: Sundhed.dk).

​Symptomer på karpaltunnelsyndrom

• Smerte eller ubehag i håndleddet, hånden eller fingrene især om natten.
• Følelsesløshed eller prikken i hånden, især i tommel-, pege-, lange- og halvdelen af ringfingeren.
• Svækkelse i håndens muskler, hvilket kan medføre vanskeligheder med at gribe genstande eller udføre finmotoriske opgaver.
• Øget følsomhed eller “stikkenåle”-fornemmelse i hånden eller fingrene.
• Symptomer forværres under aktiviteter der involverer gentagne håndbevægelser som at skrive, bruge værktøj eller håndtere små genstande.
• Følelsen af at have en “kløende” eller “brændende” fornemmelse i hånden.

Det er vigtigt at bemærke, at symptomerne på KTS kan udvikle sig gradvist over tid og kan variere i intensitet fra milde til alvorlige. Nogle oplever kun lejlighedsvise symptomer, mens andre kan have konstant ubehag og begrænsninger i håndens funktion.

Læs mere om kroniske smerter her.

​Diagnostiske metoder

Diagnosticering af karpaltunnelsyndrom (KTS) baserer sig på en kombination af symptomhistorik, fysisk undersøgelse og i visse tilfælde supplerende tests.

Vi vil altid vurdere dine symptomer ud fra et holistisk syn og ikke kun have fokus på dit håndled. Vi vil i samarbejde med dig forsøge at finde frem til, hvor dine symptomer stammer fra og hvornår og hvordan de startede.

Anamnese og fysisk undersøgelse
Vi vil altid starte med at spørge ind til din medicinske historik og spørge nærmere ind til dine symptomer herunder smerte, følelsesløshed, prikken eller svaghed i hånden og fingrene. Efterfølgende vil vi foretage en grundig undersøgelse som bl.a. indeholder vurdering af styrke, følsomhed og funktion af hånd og fingre samt gennemgang af resten af kroppen.

Tinel’s test
Én af de test vi vil foretage for at komme diagnosen nærmere er Tinels test, hvor der forsigtigt tappes på karpaltunnelområdet for at se om dette medfører ovennævnte symptomer. Hvis dette er tilfældet er testen positiv og kan, sammenlagt med symptomer og øvrige test indikere at der er tale om karpaltunnelsyndrom.

Phalen’s test
En anden test der kan være med til at indikere diagnosen er, at patienten bliver bedt om at bøje i håndleddene og holde dem sammen i 30-60 sekunder. Hvis dette udløser eller forværre symptomerne, er denne test positiv.

Nerveledningsundersøgelse (elektromyografi og nervekonduktivitetstest)
Hvis ovenstående undersøgelser ikke er entydige for diagnosen og/eller ved tvivl, kan egen læge henvise til en nerveledningsundersøgelse hos neurolog, hvor der måles på hastighed og styrke af nerveimpulser langs den mediane nerve. Ved KTS vil disse test oftest vise forsinket nerveledning og nedsat nervefunktion, hvilket kan bekræfte diagnosen.

Billeddiagnostik
I sjældne tilfælde kan billedundersøgelser som ultralyd anvendes til at vurdere tilstanden af væv i og omkring karpaltunnelen, men disse er normalt ikke nødvendige og udføres sjældent til diagnosticering af KTS.

I tvivl om din diagnose? Se vores tilbud om specialist vurdering her.

Behandlingsmuligheder

Behandlingen af KTS har til formål at reducere gener og symptomer samt hindre progression og tab af håndfunktionen. Aflastning, vægtreduktion og immobilisering af håndleddet er første skridt, da dette vil medvirke til at dulme irritationstilstanden og den deraf følgende hævelse i karpaltunnelen, som medfører det øgede tryk på den mediane nerve.

• Håndledsskinne: En stiv skinne med håndleddet i neutral position kan hos de fleste lindre symptomer i løbet af nogle dage, men effekten er ofte ikke varig.
• Håndøvelser: Visse øvelser og strækøvelser kan styrke musklerne omkring håndleddet og hjælpe med at reducere symptomerne på karpaltunnelsyndrom.
• Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er): Kendt som f.eks. Ibuprofen kan reducere irritationstilstanden (inflammationen) omkring seneskederne og lindre smerter. Tal altid med egen læge før behandling.
• Injektioner med corticosteroider: Hvis aflastning af håndleddet med skinne og øvelser ikke har tilstrækkelig effekt, kan der forsøges med injektion af kortikosteroid i karpaltunnelen, som vil reducere inflammationstilstanden. Denne effekt er dog forbigående for langt de fleste.

I nogle tilfælde kan symptomer også stamme fra andre strukturer i f.eks. nakken, som ved nedsat mobilitet kan medføre nedsat nervefunktion og forsyning til armen. Undersøgelsen og behandling af resten af kroppen vil derfor også altid være en del af konsultationen når du kommer til os.

<a href=”https://www.aarhusosteopati.dk/behandling/albuesmerter-og-haandledssmerter/”>Se hvordan vi kan lindre dine håndleds- og albuesmerter her.</a>

Kirurgiske indgreb

Sjældent kan det være nødvendigt med et operativt indgreb. Et sådan indgreb vil foregå i lokalbedøvelse, hvor lægen vil lægge bedøvelse på undersiden af håndleddet. Ved operationen spalter lægen senebåndet på undersiden af håndleddet, så nerven fritlægges. Såret bliver syet sammen og der bliver lagt plaster på. Derudover får du en større forbinding med vat og elastikbind for at undgå hævelse.

Genoptræningsøvelser efter behandling

Fingerstrækninger:
– Stræk forsigtigt hver finger individuelt ved at trække den forsigtigt tilbage mod håndleddet i cirka 10 sekunder. Gentag dette med hver finger på begge hænder.
– Hold hænderne udstrakte foran dig med fingrene spredt og tryk forsigtigt mod fingrene med modsatte hånd for at strække fingrene fra hinanden.

Håndledsstrækninger:
– Hold din arm ud foran dig med håndfladen nedad. Brug den modsatte hånd til at trække fingerspidserne mod gulvet, indtil du føler en strækning på håndleddet. Hold i 10-15 sekunder og gentag på den anden side.
– Gentag strækket, men denne gang med håndfladen vendt opad.

Håndledscirkler:
– Lav langsomme cirkulære bevægelser med håndleddet, først med uret og derefter mod uret. Gør dette i 10-15 gentagelser på begge hænder.

Grebsøvelser:
– Knus en bold eller et sammenrullet håndklæde med din hånd i 5-10 sekunder og slip derefter. Gentag dette 10-15 gange med begge hænder.
– Brug en elastik, og spred den mellem fingerspidserne. Åbn langsomt fingrene, mens du modstår elastikken. Gentag 10-15 gange.

Hånd- og fingerøvelser med en stressbold:
– Knus en lille bold gentagne gange i 5-10 sekunder ad gangen og slap derefter af. Gentag dette 10-15 gange med begge hænder.

Husk; øvelserne må ikke gøre ondt og de skal afbrydes, hvis smerte opstår. Vent derefter nogle timer og prøv igen. Øvelserne kan gentages 2-4 gange dagligt.

Kilde: National Library of Medicine

Se hvordan vi kan tilbyde hjælp til genoptræning her.

Forebyggelse af karpaltunnelsyndrom

Undgå direkte kulde på hænder og håndled. Det kan være en god idé at ændre stilling hyppigt på arbejdet. Hvis man f.eks. sidder meget ved en computer kan det være en god idé med en håndledsstøtte. Sørg for at bevæge hænder og håndled engang imellem for at undgå statiske stillinger i for lang tid ad gangen.

Langtidseffekter og håndtering:
Tilstanden svinder spontant hos cirka én ud af tre personer. Da tilstanden i mange tilfælde har potentiale i spontan bedring bør operation så vidt muligt undgåes, især hvis symptomerne er milde og kortvarige. Symptomer forbundet med tryk på medianusnerven under graviditet forbedres typisk efter fødslen fordi væskeophobning i kroppen svinder.

Hvis symptomerne er vedvarende, bør du overveje behandling.

Oplever du betydelige symptomer der ikke lindres med aflastning eller brug af en skinne, bør du konsultere en osteopat eller egen læge.

Book en tid til en gratis snak om dine symptomer her.