Laktoseintolerans

Former for laktoseintolerans

Laktoseintolerans kan opdeles i primær og sekundær laktoseintolerans.

Primær laktoseintolerans er den mest almindelige, hvor laktaseproduktionen naturligt falder med alderen. Denne form udvikler sig normalt i de første leveår og er udbredt i Asien, Afrika og Sydeuropa, men mindre hyppigt i Norden. En sjælden form kaldet primær medfødt laktoseintolerans involverer mangel på laktaseproduktion fra fødslen.

Sekundær laktoseintolerans er midlertidig og kan skyldes betændelsestilstande og sygdomme i mavetarmsystemet herunder gastroenteritis, cøliaki og kroniske tarmlidelser.

Læs mere om hvordan vi kan hjælpe med at behandle mavesmerter her.

Symptomer på laktoseintolerans

Symptomerne på laktoseintolerans kan variere fra person til person, men de opstår typisk 30 minutter til to timer efter indtagelse af mejeriprodukter eller laktoseholdige fødevarer. De mest almindelige symptomer inkluderer:

• Mavesmerter – fra milde til intense
• Oppustethed eller en følelse af at maven er “fyldt op”
• Flatulens (øget dannelse og afgang af tarmluft gennem endetarmsåbningen)
• Diarré (hyppige, løse eller vandige afføringer)
• Kramper omkring maveregionen

(Kilde: Sundhed.dk)

Hør Ivar forklare mere om laktoseintolerans i denne korte video. 

Diagnostiske metoder for laktoseintolerans

Der er flere diagnostiske metoder til at påvise laktoseintolerans:

• Laktosebelastning: Måling af blodsukkerniveauet efter indtagelse af laktose.
• Tyndtarmsbiopsi: Undersøger tilstedeværelsen af laktaseenzymet i tyndtarmen.
• Pusteprøve: Måler mængden af hydrogen i udåndingsluften efter indtagelse af laktose.
• Laktosereduceret diæt: Midlertidig fjernelse af laktose fra diæten, for at vurdere en forbedring af symptomerne, samt forværring efter indtagelse igen.

Oftest skal du konsultere din egen læge for at få rådgivning om den mest hensigtsmæssige diagnostiske metode baseret på dine individuelle symptomer og sundhedshistorie.

Irritabel tarmsyndrom (IBS) kan give nogle af de samme gener som laktoseintolerans – læs mere om IBS her.

Laktosefri kost – grundlæggende principper og tips

Identificér laktoseholdige fødevarer ved at læse indholdsbeskrivelser nøje, herunder mejeriprodukter som mælk, fløde, yoghurt, ost og is.

Vær opmærksom på, at laktose også kan findes i ikke-mejeriprodukter som visse typer brød, kager, saucer og snacks, såsom nogle typer chips – altså kan mange forarbejdede fødevarer indeholde skjult laktose.

Vælg laktosefrie alternativer som laktosefri mælk, fløde, ost og yoghurt, da disse produkter er behandlet med laktaseenzymet for at nedbryde laktosen. Der findes også ikke-mejeribaserede alternativer som soja-, mandel-, kokos-, havre- og risdrikke, som normalt ikke indeholder laktose og kan være velegnede i en laktosefri kost (Kilde: Region Midtjylland).

Nogle mennesker med laktoseintolerans kan muligvis tolerere små mængder laktose eller finde visse mejeriprodukter lettere at fordøje end andre. En Funktionel Medicin konsultation kan hjælpe dig med at blive klogere på netop din krop og dine gener.

Håndtering af laktoseintolerans i hverdagen

Håndtering af laktoseintolerans i hverdagen indebærer livsstilsændringer og kostjusteringer, for at minimere symptomer og sikre en ernæringsmæssig passende kost. Det anbefales at konsultere en sundhedsprofessionel med viden om laktoseintolerans, f.eks. din praktiserende læge, diætist, osteopat mfl., for rådgivning og vejledning.

Enzymtilskud med laktase kan også være nyttige, hvis du spiser laktoseholdige fødevarer. Disse tilskud er tilgængelige som kapsler eller pulver på apoteket og kan forbedre din fordøjelse, reducere symptomer og ubehag af laktoseholdige fødevarer.

Når du spiser ude, kan du spørge på restauranter om retternes indhold af laktose og om de kan tilpasses til at være laktosefrie, dog informerer mange restauranter om deres laktosefrie retter i deres menukort. Dette råd kan også bruges, når du spiser privat hos familie eller venner, der ikke er bekendt med din laktoseintolerans.

Kontakt os her for at høre hvordan vi kan hjælpe dig.

Hvad er forskellen på laktoseintolerans og mælkeallergi?

Laktoseintolerans og mælkeallergi er to forskellige tilstande, selvom begge kan forårsage ubehagelige symptomer efter indtagelse af mejeriprodukter.

Forskellen mellem de to tilstande er, at der ved mælkeallergi forekommer en immunreaktion på proteiner, primært casein og valle, der findes i mælk.

Immunsystemet hos en person med mælkeallergi opfatter således mælkeproteiner som skadelige, hvilket fører til en allergisk reaktion. Derfor kan mælkeallergikere opleve symptomer som blandt andet nældefeber, hudkløe, hævelser, åndedrætsbesvær, opkast og i alvorlige tilfælde anafylaktisk shock, udover symptomerne som minder om laktoseintolerans, som mavekramper, diarré eller forstoppelse. Symptomerne her kan også forekomme indenfor få minutter til timer efter indtagelse af mejeriprodukter.

Den primære forskel i korte træk er dermed et enzymmangel i tilfælde af laktoseintolerans – og en immunreaktion mod mælkeproteiner i tilfælde af mælkeallergi.

Ernæringsmæssige overvejelser og alternativer for laktoseintolerante

Når man er laktoseintolerant, er der ernæringsmæssige overvejelser at tage i betragtning for at sikre en sund og afbalanceret kost:

Mejeriprodukter er en vigtig kilde til calcium i kosten, det er derfor vigtigt at finde alternative kilder til calcium. Gode kilder kan inkludere grønne bladgrøntsager, som spinat og grønkål, mandler, sesamfrø, tofu (med calciumsulfat), sardiner, laks og calcium berigede fødevarer som sojamælk og mandelmælk.

D-vitamin fremmer optagelsen af calcium, hvorfor du bør sørge for at få tilstrækkeligt af dette. Udover sollys kan du få D-vitamin fra fede fisk, æg, svampe og berigede plantemælksprodukter.

Fiber hjælper til en sund fordøjelse og kan hjælpe på at lindre symptomer på laktoseintolerans som diarré og oppustethed. Frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, nødder og frø er gode kilder til fibre.

Protein er vigtigt for opbygning og vedligeholdelse af muskler, væv og organer i kroppen. Andre gode proteinkilder inkluderer kød, fisk, fjerkræ, æg, bælgfrugter, nødder, frø og plantebaserede proteinkilder som tofu og quinoa. Bliv klogere på hvor meget protein du bør indtage her.

Laktoseintolerans hos børn og teenagere

Børn og teenagere gennemgår en periode i deres liv, hvor især vækst og udvikling foregår, og der er derfor et øget behov for ernæringsmæssigt fokus for at støtte deres fysiske og mentale udvikling. Laktoseintolerans kan nemlig påvirke deres evne til at opnå tilstrækkelig ernæring fra mejeriprodukter, der normalt er en vigtig kilde til næringsstoffer som calcium, vitamin D, protein og andre vigtige næringsstoffer (Kilde: Apotekeren).

Udfordringerne ved laktoseintolerans hos børn og teenagere kan således inkludere:

Calciummangel: Mælkeprodukter er en primær kilde til calcium i kosten, som er afgørende for opbygning af stærke knogler og tænder. Når mejeriprodukter udelukkes fra kosten på grund af laktoseintolerans, kan der opstå bekymringer for utilstrækkelig calciumindtagelse.

Vitamin D-mangel: Ligeledes kan mælkeprodukter være en vigtig kilde til D-vitamin, som hjælper til reguleringen af calciumoptagelsen, som er vigtig for knoglevækst og -udvikling. Børn og teenagere med laktoseintolerans kan være i risiko for vitamin D-mangel, især hvis de har begrænset eksponering for sollys, som er en anden kilde til D-vitamin.

Proteinmangel: Mejeriprodukter bidrager også kosten med en betydelig mængde protein, som er vigtig for muskelvækst og -udvikling. At finde alternative proteinkilder kan være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig proteinindtagelse hos laktoseintolerante individer.

Sociale og psykologiske aspekter af at leve med laktoseintolerans

Laktoseintolerans kan påvirke en persons sociale og psykologiske velbefindende på flere måder. Sociale interaktioner, især omkring mad og måltider med familie og venner i private og offentlige rum, kan opleves udfordrende. Bekymringer over begrænsninger i madvalg og besværet eller ubehaget ved at forklare ens tilstand til andre, kan føre til følelsen af isolation og anderledeshed, og kan skabe en udfordring som at have det svært ved at deltage i fælles aktiviteter, der involverer mad.

Denne følelse af adskillelse kan føre til psykologisk stress og angst hos nogle, og nogle kan endda opleve en ændring i deres selvopfattelse, identitet og deres forhold til mad på grund af deres kostbegrænsninger.

Dette vil forstærke behovet for støtte fra familien, venner og sundhedspersonale. At have nogen at tale med omkring udfordringer, bekymringer og behov kan hjælpe med at reducere stress og støtte håndteringen af tilstanden.

Forskning i laktoseintolerans

Probiotika er et produkt, der indeholder levende organismer, typisk bakterier, primært mælkesyrebakterier. Ved indtagelse af disse kan man forebygge eller modvirke sygdomme. Bakterierne binder sig til cellerne i f.eks. tarmen og forbliver der i en periode. Her skaber de en balance i mikrofloraen, hvilket fremmer sundhed og fordøjelse samt modvirker indtrængen af skadelige mikroorganismer. Dette sker ved, at probiotikaen optager pladsen, hvor de skadelige bakterier ellers ville have sat sig, og dette undertrykker de bakterier, der fremkalder sygdom.

Et studie fra 2023 baserer sig på statistisk analyse af resultater fra adskillige videnskabelige undersøgelser, der fokuserer på virkningen af administreret indtagelse af probiotika hos voksne med laktoseintolerans. Konklusionen fra studiet viser, at administreret indtagelse af probiotika forbedrer symptomerne hos voksne med laktoseintolerans. Det antages, at ved nemmere indtagelse af laktose øges indtagelsen af mælkecalcium også. Dog kræver denne vurdering yderligere dybdegående forskning for at blive mere fastlagt.

Derudover antages det, at probiotika også kan være nyttige i andre sammenhænge, men yderligere forskning er nødvendig, før yderligere konklusioner kan drages. Dette studie kan dog potentielt imødekomme voksnes ernæringsmæssige behov, da de lettere kan indtage mejeriprodukter i fremtiden ved at supplere med probiotika.