Cøliaki

Symptomer på cøliaki vil typisk vise sig som:

• Løs og hyppig afføring
• Afføring, der ofte er omfangsrig, gråhvid og mere ildelugtende end normalt
• Rumlen i maven (lette mavesmerter)
• Diarré
• Luftgener
• Følelsen af at være afkræftet/føle sig mat
• I visse tilfælde kan tilstanden næsten være uden symptomer
• Jernmangel uden anden forklaring kan også skyldes cøliaki
• Vægttab
• Træthed
• Opkastninger
• Anæmi (blodmangel)
• Uønsket barnløshed

Hos børn kan cøliaki vise sig ved reduceret vækst og dårlig trivsel. Tilstanden kan også give svage og diskrete symptomer (2, 3).

Diagnosticering af cøliaki

Hvis man har mistanke om cøliaki, er første skridt at tage en blodprøve. Hvis blodprøven og andre symptomer giver mistanke om cøliaki, vil man som næste skridt tage en biopsi (vævsprøve) af tyndtarmen. Ud fra det samlede billede af symptomer, blodprøver og biopsi kan diagnosen stilles.

En forudsætning for, at diagnosen kan stilles, er, at man spiser en glutenholdig kost, da det kan give et falsk resultat, hvis man er begyndt at undgå gluten (4).

Ubehandlet cøliaki kan medføre en række mangeltilstande og følgesygdomme såsom knogleskørhed, anæmi (blodmangel), tarmkræft, lymfekræft og ufrivillig barnløshed (3).
Cøliaki er delvis arvelig. Her ser man primært på førstegradsslægtninge, altså forældre, søskende og børn.

Cøliaki vs. Glutenallergi: forstå forskellene

Cøliaki er en intolerance over for glutenprotein, men bliver af og til betegnet som glutenallergi, fordi man ikke kan tåle gluten. Dette er dog en misforståelse, da der ikke er tale om en egentlig glutenallergi med allergiske reaktioner. Ved cøliaki dannes der ikke allergi-antistoffet IgE, men andre antistoffer. Ved allergi ses ofte mere voldsomme og akutte symptomer som astma, høfeber, nældefeber eller i værste fald allergisk chok.

Symptombilledet ved cøliaki er derimod ikke akut, men mere præget af kroniske symptomer som træthed, mavesmerter, diarré, oppustet mave og dårlig trivsel.

Man kan derimod have hvedeallergi, som er en fødevareallergi, hvor man reagerer på bestemte proteiner i hvedekorn (dog ikke gluten). Ved hvedeallergi kan man ofte godt tåle rug og byg, som er kornsorter, der indeholder gluten og derfor ikke tåles ved cøliaki (5, 6).

Glutenfri kost: grundstenen i behandling af cøliaki

Cøliaki er en livslang autoimmun sygdom, som der ikke findes en decideret kur imod. Der findes hverken medicin eller vaccine, der kan forebygge eller helbrede cøliaki. Cøliaki behandles livslangt med en diæt uden gluten, hvilket i praksis indebærer en kost, der ikke indeholder gluten fra hvede, rug og byg.

Undersøgelser viser, at de fleste med cøliaki kan tåle havre. Der må dog kun anvendes glutenfri havre. Hvis man mod forventning har problemer med glutenfri havre, anbefaler læger og diætister ofte, at man holder en pause fra havre(gryn) i op til tre måneder. Herefter reintroduceres havre igen i små portioner for at se, om tolerancen er bedre, når tarmen er helet mere og er mindre inflammatorisk. Man skal dog huske altid at vælge glutenfri havregryn.

Enkelte oplever, at det er nødvendigt at undgå laktose i de første måneder efter diagnosen. Når tarmen har fået det bedre, kan de fleste indtage laktose igen (7).

Der er meget stor forskel på, hvilken mængde gluten der udløser symptomer hos den enkelte. Nogle oplever at få diarré i flere dage, blot hvis der ved en fejltagelse var hvedemel i sovsen. Andre oplever, at de skal spise gluten i flere dage, før symptomerne viser sig.

Symptomer kan ikke bruges som en rettesnor for, hvor meget gluten man kan tåle, hvis man har cøliaki.

Man vil typisk se, at der kommer ændringer i tarmslimhinden, før der kommer symptomer på cøliaki, og det er derfor vigtigt at overholde en 100 % glutenfri kost, hvis man har cøliaki.

Glutenfri produkter må ikke indeholde mere end 20 mg gluten/kg, og langt de fleste glutenfri produkter indeholder væsentligt mindre gluten end dette. Dette betyder, at selv de mest glutenfølsomme bør være beskyttet. Det anbefales, at såfremt man har symptomer på trods af en glutenfri kost, får man hjælp af en diætist til at udrede årsagen.

Trods en glutenfri diæt kan det tage år, før tyndtarmen bliver normal. Man skal derfor være tålmodig og ikke miste modet, selvom symptomerne ikke forsvinder helt på en glutenfri diæt. Hos børn bør virkningen af en glutenfri diæt kunne mærkes i løbet af nogle uger, både på humør og afføring. Efter nogle måneder ses også en effekt på børns vækst (6).

​Brug for rådgivning? Bestil tid i dag

Børn og Cøliaki: tidlig opdagelse og håndtering

Cøliaki kan bryde ud i alle aldersgrupper, og typisk ses diagnosen lidt oftere hos piger end hos drenge. Ved arvelig disponering anbefales det at teste børn, også selvom de ikke har symptomer. Hvis der ved første test ikke ses tegn på cøliaki, anbefales det at teste igen efter 3-4 år. Hos børn optræder cøliaki hyppigere, hvis de i forvejen har en autoimmun sygdom som f.eks. type 1-diabetes.

Symptomer hos børn:

• Arvelighed (forældre og søskende)
• Mavesmerter, diarré, opkastninger, oppustethed
• Træthed, nedsat energi
• Smerter fra led og muskler
• Hovedpine
• Nedsat vækst

Ubehandlet cøliaki kan medføre, at børn oplever nedsat livskvalitet og en øget risiko for f.eks. tarmkræft og knogleskørhed senere i livet.

Hvis man som forældre har mistanke om, at ens barn har cøliaki, er det vigtigt at tale med sin læge med henblik på en udredning. Det er essentielt, at barnet fortsætter med at spise gluten under udredningen, indtil diagnosen er stillet, for at undgå et falsk resultat.

Når behandling med glutenfri kost er opstartet, falder risikoen for følgesygdomme, og barnet kan leve et liv på lige fod med andre. Har man et barn med cøliaki, er det vigtigt at være i dialog med de voksne i skole, daginstitution og lignende (8).

Cøliaki og ernæringsmæssige mangler: hvordan man håndterer dem

Så længe tarmen ikke er normal, kan den ikke optage alle næringsstoffer fuldt ud. Derfor kan man have behov for tilskud, f.eks. af vitamin B12, vitamin D og calcium. Dette vil typisk være mindre nødvendigt, når først tarmen er helet og igen optager tilstrækkeligt af kostens næringsstoffer.

Rug og hvede er gode kilder til B-vitaminer, vitamin E, calcium og jern i en typisk dansk kost, hvorimod de glutenfri produkter, som er baseret på stivelse, f.eks. majs- og hvedestivelse, sjældent har det samme næringsindhold.

For at dække kroppens behov er det derfor særligt vigtigt, at man sørger for, at den øvrige kost er varieret sammensat og anvender de naturligt glutenfri alternativer (6, 7).

Cøliaki og graviditet: råd og retningslinjer

Gravide med cøliaki bør spise en varieret, glutenfri kost og følge de øvrige kostråd, der gives til alle gravide. Hvis man er i tvivl om sin reaktion på glutenfri havre, bør man som gravid undlade at spise havre (6).

​Brug for rådgivning? Bestil tid i dag

Kilder

1. Hvad er cøliaki – Dansk Cøliaki Forening (coeliaki.dk)
2. Cøliaki, oversigt – Patienthåndbogen på sundhed.dk
3. Symptomer – Dansk Cøliaki Forening (coeliaki.dk)
4. Hvordan stilles diagnosen – Dansk Cøliaki Forening (coeliaki.dk)
5. Hvad er glutenallergi? – Dansk Cøliaki Forening (coeliaki.dk)
6. Sundhedsstyrelsen
7. Behandling af cøliaki – Dansk Cøliaki Forening (coeliaki.dk)
8. Børn med cøliaki – Dansk Cøliaki Forening (coeliaki.dk)