Halebenssmerter

Hvad består halebenet af?

Halebenet danner den nederste del af rygsøjlen og er formet som en lille trekantet tap, lige under korsbenet. Leddet mellem korsben og haleben kaldes det sacrococcygeale led. På trods af halebenets minimale størrelse, udgør den en bevægelighed på mellem 5-20 grader, hvor den frit bør bevæge sig i en fremadbøjning, bagudbøjning og en sidebøjning til begge retninger. Eksempelvis når vi sidder på en stol, bør halebenet bevæge sig fremad, mellem balderne, så det ikke udsættes for direkte tryk.

Er der derimod nedsat bevægelighed af halebenet, vil det udsættes for direkte tryk og irritere slimsækken som sidder på halebenet. Dette vil medvirke til at skabe en inflammation eller opretholde den inflammation som f.eks. er kommet efter et fald, så området ikke falder til ro.

Ydermere bør halebenet bevæge sig til venstre når man sidder på højre balde og omvendt. Har halebenet svært ved at bevæge sig til siden, vil det også fremprovokere smerter når det udsættes for tryk.

Kilde: National Library of Medicine

Den anatomiske placering af halebenet

På bagsiden af halebenet udspringer den store baldemuskulatur gluteus maximus. Yderligere hæfter musklerne levator ani og coccygeus på forsiden af halebenet, som sammen med ledbåndene; ligg. sacrococcygeal, lig. sacrotuberous og lig. sacrospinous, udgør dele af bækkenbunden.

Bækkenbundens funktion er at støtte og holde bækkenbundsorganerne: blære, livmoder, prostata og endetarm på plads samt danne bunden af kroppen. Ydermere har halebenet, som er placeret tæt ved siden af anus, en stor indflydelse på dens position i bækkenbunden og bækkenbundsmuskulaturen er ligeledes med til at kontrollere for afgang af urin, luft og afføring fra blæren og endetarmen.

Læs også mere om abdomen og abdominale smerter her.

Årsager til halebenssmerter

Der kan være flere årsager til coccydynia, men hyppigst ser man tilstanden hos kvinder. Omkring 5% har det efter en svær vaginal fødsel, da halebenet kan udsættes for direkte tryk eller fraktur afhængig af barnets størrelse og stilling i bækkenet. Ydermere kan direkte fald på halebenet eksempelvis et fald bagover også føre til tryk, fraktur eller et disloceret haleben.

En anden årsag til coccydynia kan skyldes mikrotrauma, som kan komme efter gentagne eller længerevarende siddepositioner på hårde, smalle eller ubehagelige overflader. Her vil ens BMI (Body Mass Index) også have indflydelse på den belastning halebenet udsættes for, i siddende stilling, eftersom jo højere et BMI, jo større en belastning og tryk vil der være på halebenet. Desuden vil et for hurtigt vægttab også øge belastningen på halebenet, da fedtvævet omkring balderegionen vil miste sin støddæmpende effekt.

Udover de direkte traumagivende årsager på halebenet, kan mere indirekte årsager såsom halebenets form, infektioner f.eks. osteomyelitis, hyper- eller hypomobilitet af det sacrococcygeale led, mavetarm- og urogenitalsygdomme samt degenerative led- og discus sygdomme, være en yderligere forklaring på udviklingen af coccydynia.

Læs mere om behandlingen af underlivssmerter her.

Symptomer på coccydynia

Døjer man med coccydynia vil smerten oftest være lokaliseret lige over halebenet og beskrives som en borende, skarp eller murrende smerte. Nogle patienter kan opleve smerter i balde- og baglårsregionen da gener fra halebenet og de omkringliggende muskler, f.eks. levator ani, coccygeus og piriformis, kan fremprovokere radikulære symptomer, ufrivillige kraftige muskelsammentrækninger eller medvirke til andre neurologiske forstyrrelser.

Andre symptomer kan være smerter i siddende stilling, hvor symptomerne vil forværres i en tilbagelænet stilling bagud eller i siddende stilling over længere tid. Derudover kan lange cykelture, stående stilling over lang tid eller at rejse sig op fra siddende stilling ligeledes fremprovokere smerter fra halebenet. Oplever man gener ved afføring eller samleje kan det også være indikation for coccydynia.

​Kilde: Sundhed.dk

Hvor lang tid kan et haleben gøre ondt?

De fleste med coccydynia vil blive smerte- og symptomfri inden for enkelte uger til måneder. Alligevel kan smertetilstanden hos få udvikle sig til at blive vedvarende og invaliderende, fordi halebenets bevægelighed kan være påvirket. Så har man smerter 2 uger efter et fald eller 6 uger efter en fraktur på halebenet, kan der være indikation for at bevægeligheden af halebenet ikke er optimalt.

Som nævnt tidligere kan årsagen skyldes halebenets slimsæk som vedligeholder inflammationen omkring halebenet eller at ledbåndene i bækkenbunden konstant udsættes for stræk, som så reducerer halebenet bevægelighed.

Diagnosticering af coccydynia

For at kunne diagnosticere patienter med halebenssmerter kræver det en grundig og omhyggelig undersøgelse. Undersøgelsen består af en samtale med patienten, for at høre om den forudgående episode som har udløst smerterne på halebenet. Smerten kan både være akut efter et trauma eller være kommet snigende uden en bestemt hændelse.

Dernæst vil undersøgelsen blive efterfuldt af en ekstern undersøgelse dvs. en undersøgelse uden for kropsåbningen, af blandt andet kønsorganerne, korsben, haleben mm. På korsbenet og halebenet vil man vurdere bevægeligheden af det sacrococcygeale led og om der er tegn på ømhed og smerter af os coccygis (halebensknoglen). Ydermere kan røntgenundersøgelser være med til at påvise fraktur, dislokation, degenerative forandringer og i sjældne tilfælde tumor på halebenet.

Såfremt den eksterne undersøgelse ikke er tilstrækkelig, kan man efter særskilt samtykke fra patienten undersøge internt dvs. gennem skedeåbningen eller endetarmsåbningen.

Læs mere om gynækologisk behandling her.

Behandling af halebenssmerter

Omkring 90 % med coccydynia bliver smerte- og symptomfri efter konservativ behandling (ikke operativ behandling), og her klarer størstedelen sig uden medicinsk behandling.

Tidligere studier har vist at konservativ behandling målrettet coccydynia bør have en tværfaglig tilgang. Så lægen, osteopaten, fysioterapeuten og andre relevante fagpersoner er indover behandlingsforløbet, da diagnosen i nogle tilfælde kan være kompleks og multifaktuel.

Typisk vil behandlingen bestå af bækkenbundsrehabilitering, manuel behandling og massage som kan hjælpe på de spontane muskelsammentrækninger fra bækkenbundsmuskulaturen og smerterne fra ledbåndene. Desuden kan behandlingen også berøre ergonomisk tilpasning, transkutan elektrisk nervestimulation, psykoterapi, steroidinjektioner og medicin (NSAID).

Derudover tilbydes en lille procentdel af patienter med coccydynia kirurgisk behandling, en coccygektomi, hvor halebenet amputeres. Nuværende litteratur viser dog at denne behandling frarådes, da operationen er forbundet med en høj komplikationsrate og risiko for manglende smerte lindring. Samtidig er der behov for mere forskning indenfor de nye kirurgiske teknikker som kan understøtte effekten af det kirurgiske indgreb.

Opstarter man et behandlingsforløb uden at opleve tilstrækkelig lindring efter nogle uger, bør man henvises til en specialist indenfor coccydynia, da det kan indikere at behandleren ikke er velvidende om tilstanden.

Se vores tilbud om specialistvurdering her.

Gode råd mod halebenssmerter

Det kan være en god idé at holde sig aktiv hvis man døjer med halebenssmerter, da inaktivitet ofte kan forværre ens gener. Derudover bør man undgå aktiviteter som provokerer ens symptomer i hverdagen, og tilpasse det efter kroppens formåen.

Gode råd:

• Variér din sidde- og arbejdsstilling.
• Optimer din siddestilling, ved at undgå hårde overflader eller at sidde i en tilbagelænet stilling bagud, da det kan forværre trykket på halebenet.
• Aflast halebenet ved at anvende en halebenspude.
• Anvend varme eller kulde i det ømme område på halebenet, for at smertelindre symptomerne.
• Vejrtrækningsøvelser kan være en god idé, da det er med til at skabe bevægelse og øge cirkulationen ned til bækkenbunden.
• Opsøg en fysioterapeut eller osteopat som kan behandle de smertegivende strukturer gennem mobilisering, stræk mm., samt vejlede og målrette din træning specifikt til dig.

Osteopati og halebenssmerter

Osteopati er en manuel behandlingsform, hvor terapeuten bruger sine hænder som redskab under behandlingen. Nogle behandlere kan specialisere sig indenfor den gynækologisk behandling, også kendt som GynObs. Her beskæftiger man sig med de kvindelige kønsorganer samt graviditet og fødsel, hvor behandlingen har fokus på væv, kar og nerver i relation til de kvindelige kønsorganer som skedeåbning, skeden, livmoderhals, livmoder, æggeledere og æggestokke.

Ofte vil behandlingen starte eksternt, det vil sige udenfor kropsåbningen, og hvis dette ikke er tilstrækkeligt vil der ved særskilt samtykke fra patienten, anvendes interne teknikker vaginal eller rektalt. Anvendelsen af de interne teknikker skyldes at behandleren lettere kan tilgå muskler omkring underlivet, kønsorganer, haleben og nervevæv, da det i nogle tilfælde kan være svært at behandle disse strukturer udenpå huden. Ydermere har de fleste osteopater en fysioterapeutisk baggrund og kan vejlede og tilrettelægge din træning målrettet efter dine bohov.

Formålet med den osteopatiske tilgang er at genoprette kroppens balance, ved at behandle på de restriktioner som fastholder kroppen i dens kompensationsstrategier.

Det handler derfor ikke kun om at øge og behandle lokalt på halebenets funktion og bevægelighed, men ligeledes betragte kroppen som en samlet enhed, hvor organsystemet, kredsløbet, nervesystemet, hormonsystemet og det kranio sakrale system også bør sættes i spil. Kroppen har forskellige afhængigheder og såfremt disse systemer harmonerer vil kroppen være i stand til at hele sig selv.

Se vores mange forskellige ydelser her.

Øvelser mod halebenssmerter

De tre nedstående øvelser kan bidrage til at mindske dine halebenssmerter samt øge cirkulationen og bevægeligheden omkring halebenet.

1. Tag knæene ud til siden og læg overkroppen ned mellem benene. Placer derefter panden i underlaget og armene over hovedet i en afslappende stilling. Brug din vejrtrækning til at udspænde for bækkenbunden, gennem dybe indåndinger.
2. Tag venstre ankel over højre knæ, og træk højre ben op mod din brystkasse ind til du mærker et stræk i venstre balde. Hold strækket i 20-30 sek. og gentag øvelsen i 2-3 runder.
3. Læg dig på ryggen og lad dine hofter pege udad, ved at placere noget under knæene. Træk vejret dybt ned mod bækkenbunden så det udvider sig nedad. På udåndingen slapper du godt af. Gentag øvelsen i 3-5 min.

Øvelserne bør udføres dagligt eller efter behov. Oplever man forværring af øvelserne efterfølgende, bør man justere på varigheden, antallet eller udskifte øvelsen med noget andet.