Vi tilbyder
Gynækologisk behandling
Hvad er en gynækologisk behandling - også kendt som GynObs?
Hvad er gynobs behandling?
Denne behandlingsform foretages kun af kvinder.
Gynobs er en sammentrækning af gynækologi og obstetrik. Gynækologi handler om sygdomme i de kvindelige kønsorganer, mere præcist området ved skedeåbningen og skeden, samt livmoderhals, livmoder, æggeledere og æggestokke. Obstetrik handler om graviditet og fødsel. I relation til osteopati og gynobs behandling vil det sige at man beskæftiger sig med væv, kar og nerver i relation til de kvindelige kønsorganer som nævnt ovenfor. Typisk starter man med alt væv man kan behandle eksternt, det vil sige ude fra. Såfremt det ikke er tilstrækkeligt, vil man ved gynobs behandling lave interne teknikker, dvs. vaginalt eller rektalt.
Gynobs og bækkensmerter
Gynobs behandling beskæftiger sig med behandling af organerne, der er placeret i bækkenet.
Rent mekanisk hæfter bækkenorganerne fast til bækkenknoglerne, ligesom nerve og blodforsyning er gensidigt sammenhængende mellem bækken og bækkenorganer, herunder kønsorganer.
Det betyder at problemer omkring kønsorganerne, som kan behandles ved gynobs behandling kan være årsagen til bækkensmerter.
Gynobs og smerter fra haleben
Halebenssmerter refereres også til som coccydynia, og skyldes i mange tilfælde et traume/fald på halebenet. I nogle tilfælde opstår halebenssmerter også uden kendt årsag og forudgående traume. Halebenet danner ledforbindelse med korsbenet, og er således et led der skal kunne bevæge. Primær bevægelse er frem og tilbage (flexion/extension), men også sidebøjning er muligt. Ved traume på halebenet typisk ved ”fald på halen” kan halebenet subluksere/”gå af led” i en fremad- eller bagudstående position i forhold til korsbenet.
Strukturer og organer i det lille bækken, herunder ex. blære, skede, livmoder, prostata, endetarm, ledbånd, bækkenbund har alle relation til halebenet.
Hermed kan intern gynobs behandling i tilfælde hvor anden behandling har været mangelfuld give mening ift. at løse halebenssmerter.
Gynobs og underlivssmerter
Adhærencer/nedsat mobilitet af væv kan forekomme mange steder i kroppen. Man skal forestille sig at kroppen består af en masse hinder, som skal kunne bevæge sig mod hinanden. F.eks. skal livmoderen kunne bevæge sig i bækkenet op af de omkringliggende organer ifbm. cyklus og graviditet. Ligesom skedeåbning og skeden skal være bevægelig/mobil ifbm. penetration.
Underlivssmerter kan således opstå, hvis der mangler mobilitet/ er adhærencer mellem forskellige bevægelige strukturer. Adhærencer opstår typisk efter kirurgi, traume/fald eller infektioner. Adhærencer opstår i kølvandet på inflammation i vævet, som er kroppens naturlige respons på at hele væv.
Ved adhærencedannelse kan der forekomme underlivssmerter ex. ved menstruation og penetration.
Gynobs og inkontinens
For effektiv behandlings af inkontinens er det nødvendigt at kende årsagerne bag.
- Urininkontinens er det samme som ufrivillig vandladning. Der kan være flere årsager til inkontinens, men typisk inddeles inkontinens hos kvinder i to kategorier: Stress inkontinens og urge inkontinens.
- Stress inkontinens betyder at muskulaturen, der skal kontrollere og ”lukke” for vandladningen ikke har tilstrækkelig funktion, hvilket kan medføre lækage af urin.
- Urge inkontinens er en ofte pludselig, stærk trang til at tømme blæren, hvor der er utilstrækkelig kontrol af vandladningsrefleksen, hvilket bevirker ufrivillig urinlækage.
Blærens placering i bækkenet betyder at den ”står” ovenpå bækkenbunden, men samtidig er placeret under bughinden, der omgiver bughulens organer. Den er støttet af ledbånd/ligamenter ovenfra og bindevæv på siden ud mod bækkenknoglerne. Yderligere findes ledbånd/ligamenter fra blæren mod skambenet og bagud.
Kilde: Sundhed.dk
Årsagerne til inkontinens kan således være:
- Urinvejsinfektioner, der har medført inflammation om mulig arvævsdannelse, med nedsat mobilitet omkring blære eller urinrør. Dette kan ændre nervens signaler ift. hvornår blæren er fuld.
- Utilstrækkelig funktion af bækkenbundsmuskulaturen evt. efter graviditet, fødsel, traumer eller aldersbetinget.
- Neurologiske sygdomme som Parkinsons eller multipel sclerose ses med øget forekomst af blæreproblematikker.
- Vanddrivende medicin.
- Forstoppelse.
- Ændring i slimhinden i urinrøret, ofte efter menopause.
Gynobs behandling vil tage udgangspunkt i at klarlægge mulige årsager til inkontinens hos den enkelte.
Afhængigt af fund kan behandlingen tage udgangspunkt i at mobilisere arvæv/bevægerestriktioner i vævet omkring blære, urinrør eller bækkenbund ved externe eller interne teknikker.
Neurologisk er blæren kontrolleret fra de nederste dele af brystryggen og starten af lænden samt fra korsbenet, hvorfor disse områder undersøges og eventuelt behandles ligesom den pudendale nerve (n. pudendus), der styrer den ydre lukkemuskel. Ledbånd/ligamenter undersøges og behandles for at sikre fri mobilitet omkring blære og urinrør.
Hvad kan gynobs behandle? Gynobs og osteopati.
Osteopatisk gynobs behandling har kort sagt fokus på mobilitet af væv. I relation til osteopati og den gynækologiske del med fokus på de kvindelige kønsorganer, kan gynobs behandling have til formål af afhjælpe nogle af følgende problemstillinger:
- Underlivssmerter
- Menstruationssmerter
- Inkontinens
- Følger efter blærebetændelse
- Vulvodyni – osteopati kan arbejde med nerveinnervationen
- Dyspareunia – Smerte ved sex/penetration
- Arvævsdannelse ifbm. endometriose
- Bevægerestriktioner efter inflammationmenstruationssmerter, infertilitet, rygsmerter, mavesmerter.
Osteopati og obstetrik handler om at tage sig af moderen.
Med en graviditet følger store forandringer af kroppen, som denne skal kunne omstille og indpasse sig til. Såfremt man har udfordringer med at imødekomme kroppens forandringer, fører det til funktionelle smerter.
Så at sige skal kroppen kunne tilpasse sig forandringerne som en graviditet medfører, og er den ikke i stand til dette medfører det ofte bevægerestriktioner og smerter under graviditeten.
Hvordan foregår en gynækologisk behandling
Typisk vil man efter snak og undersøgelse klarlægge problemstillingen hos den enkelte. I mange tilfælde starter man med at behandle alle strukturer man kan via externe teknikker (teknikker udenfor kropsåbninger).
Såfremt der ikke er tilstrækkelig effekt, kan der efter snak og overvejelser, benyttes interne teknikker (vaginalt/via skedeåbning eller rectalt/via endetarmsåbning). Interne teknikker benyttes med særskilt samtykke fra patienten.
Forud for en gynækologisk behandling bedes man medbringe et håndklæde at ligge på, samt et stort håndklæde at tildække sig med.
Hvad er formålet med en Gynobs behandling?
- Hjælpe kroppen under graviditet og fødsel. Nogle oplever smerter i lænd og bækken. Andre har udfordringer med kramper i benene, sure opstød/halsbrand eller forstoppelse.
- Give plads til babyen i maven.
- Mindske risikoen for skader på mor eller barn under fødslen. Sikre mobilitet omkring bækkenbund og haleben.
- Hjælpe kroppen tilbage efter fødslen, uagtet om det har været naturlig fødsel eller kejsersnit.
Hvor behandler vi med gynobs?
Aarhus osteopati har afdelinger i hele Danmark, både Jylland, Sjælland og Fyn. I vores afdelinger i hele landet er der behandlere, der har taget kursus i gynobs behandling.
Hvorfor gynobs behandling?
Typisk vil man starte med at benytte eksterne teknikker, det vil sige uden for kropsåbninger. Såfremt der ikke er tilstrækkelig effekt, er gynobs behandling nogle gange et alternativ. Dette for at tilgå muskler omkring underliv, samt kønsorganer, evt. haleben og nervevæv, som ellers ikke lader sig behandle manuelt udenpå huden.
Hvilke problemstillinger ser vi ofte?

Piskesmæld

Bihulebetændelse

Hjernerystelse

Løbeskader

Nakkesmerter

Sportsskader

Knæsmerter

Irritabel tyktarm
Fandt du ikke din problemstilling?
Find din nærmeste afdeling
Medlem af Danske Osteopater
Aarhus Osteopati er medlem af Danske Osteopater. Dette sikrer kunder at de får kvalitets osteopatisk behandling. Osteopat D.O. M.R.O.DK.
