Vi behandler

Kæbeledssmerter

Lær mere om kæbeledssmerter og behandlingen deraf

Hvad er kæbeledssmerter?

​Studier estimerer, at op til 70 % af befolkningen oplever kæbeledsproblemer, men kun 5-12 % søger behandling (Maini & Dua, 2023). Smerter i kæbeleddet kan resultere i en lang række problematikker: nedsat livskvalitet, hovedpine samt nedsat evne til at gabe og tygge.

Kæbesmerter kan manifestere sig på mange forskellige måder og påvirke både kæbeleddet og det omkringliggende område. Smerterne kan opstå direkte i selve kæbeleddet eller i de omgivende muskler. Desuden kan de sprede sig som refererede smerter, eksempelvis hovedpine, og vise sig som mere diffuse symptomer som smerter i kinden, nedsat bevægelighed, smerter i nakken, ubehag ved brystbenet på grund af spændinger i halsens muskler, tinnitus og tryk i ørerne.

I tvivl om vi kan hjælpe? Bestil tid i dag

Martin Wilkens
Martin Wilkens

Osteopatstuderende, Autoriseret Fysioterapeut.

Kæbeledssmerter

Forståelse af kæbeleddet

Anatomien af kæbeleddet og dets funktion i kroppen

Kæbeleddet er forbindelsen mellem mandibula (underkæben) og temporalknoglen (en del af kraniet). Dette led er omgivet af en beskyttende ledkapsel, som sikrer leddets stabilitet og funktion. Som det ses på billedet herunder, er der en ledskive mellem de to knogler. Denne ledskive fungerer som en pude, der sikrer optimal bevægelse og forhindrer friktion mellem knoglerne.

Kæbens bevægelser er meget unikke. Den kan udføre en hængselsbevægelse, når munden åbner og lukker, men kæbeleddet kan også glide frem og tilbage. Når kæben åbnes eller lukkes op til 20 mm, roterer mandibula. Hvis munden åbnes mere end 20 mm, sker der et fremadglid af mandibula.

Kæbeleddet styres primært af fire muskler (ses på billedet):

  • Masseter: Stabiliserer leddet og løfter mandibula (lukker munden).
  • Temporalis: Løfter og bevæger mandibula sideværts.
  • Lateral pterygoid: Åbner munden og styrer ledskivens placering under bevægelse.
  • Medial pterygoid: Hjælper masseter med at lukke munden.

Alle disse muskler styres af trigeminusnerven, som er den 5. kranienerve. Dette er særligt vigtigt, da nerven opererer fra de samme områder i nakken og kraniet som de øvrige kranienerver. Trigeminusnerven er den største af kranienerverne. Udover at forsyne al kæbens muskulatur, forsyner nerven også størstedelen af ansigtet, registrerer smerte og er derfor ofte involveret i hovedpiner, både i ansigtet og i nakken, samt i registrering af temperaturændringer, berøring, tænderne, øjnene, øret og meget mere. Trigeminusnerven opererer fra samme område i nakken og hjernen som nogle af de øvrige kranienerver. Dette betyder, at problemer i kæbeleddet kan påvirke andre kranienerver – og omvendt.

Almindelige årsager til kæbeledssmerter

En gennemgang af de mest almindelige årsager til smerter i kæbeleddet, såsom TMJ-syndrom, gigt, tandsygdomme, kompensering fra nakken eller brystkassen og stress:

Kæbeledssmerter kan opdeles på flere måder. De mest almindelige er:

Temporomandibulær dysfunktion (TMD) er en bred betegnelse for en række symptomer omkring kæbeleddet, og denne lidelse har flere underkategorier. Følgende kriterier skal være opfyldt, før det kan betegnes som TMD:

  • Krepitation: kliklyde, knirken, knækken eller knagen fra kæbeleddet.
  • Begrænset bevægelighed i kæben.
  • Kæbesmerter: smerter i kæbeleddet eller kæbemuskulaturen (mere om dette senere).

Temporomandibulær joint syndrome (TMJS) er en underkategori af TMD. Denne betegnelse bruges, når problemet primært skyldes forstyrrelser i selve kæbeleddet. Årsager til dette kan være:

  • Gigt i kæbeleddet: Ved artrose (slidgigt) i kæbeleddet vil diskus, og i særligt fremskredne tilfælde også knoglerne, være nedbrudt. Typiske symptomer på slidgigt i kæben er smerter i leddet, som forværres ved bevægelse, samt begrænset bevægelighed. Dette hører under kategorien TMJS.
  • Diskusdisplacering med og uden reduktion: Her er diskus forskudt fremad, ofte ensidigt.
    • Med reduktion: Diskus er forskudt, når munden er lukket. Under et gab normaliseres diskus’ position, hvilket ofte ledsages af smerter og knæklyde.
    • Uden reduktion: Der er en permanent forskydning af diskus, som ikke længere falder på plads ved gabning. Diskus sidder fast i leddet og blokerer fuld bevægelse. Smerterne og kliklydene forsvinder, men bevægeligheden er nedsat.

Muskelspændinger: Smerter i de store tyggemuskler, såsom temporalis, kan resultere i spændingshovedpine, typisk lige foran øret. Flere faktorer, herunder stress, angst og depression, har vist sig at have stor indflydelse på muskelspændinger omkring kæben, hvilket hører under kategorien temporomandibulær dysfunktion.

Tandsygdomme: En række tandsygdomme kan også resultere i kæbeledssmerter, såsom løse tænder (paradentose), betændelse i tandkødet (gingivitis) og huller i tænderne (karies). Resultaterne kan variere. For eksempel kan smerter i tænderne føre til TMJS, da man måske primært tygger på én side af munden, hvilket over tid kan ændre kæbeleddet. Nyere forskning har også vist, at paradentose kan påvirke trigeminusnerven, som styrer muskulaturen omkring kæbeleddet. Dette betyder, at dårlig tandhygiejne kan føre til kæbesmerter (Bezamat et al., 2020).

Stress og andre psykologiske faktorer: Der er i dag dokumenteret en sammenhæng mellem psykologiske faktorer og smerter i kæben. For eksempel kan længerevarende stress resultere i tænderskæren og sammenbidte tænder, hvilket medfører overaktivitet og øget belastning på muskulaturen og kæbeleddet. Der er også en sammenhæng mellem stress og ændret vejrtrækning. Når man er stresset, har man en tendens til at trække vejret mere overfladisk, og i stedet for at bruge mellemgulvet (diafragma), anvendes ofte halsmuskler som sternocleidomastoideus (SCM). Overaktivitet i denne muskel kan føre til en biomekanisk kædereaktion, hvor SCM trækker hovedet frem, hvilket påvirker kæbeleddets hvileposition og øger spændingen i selve leddet (Bartley, 2011; Salameh et al., 2015).

Diagnosticering af årsager til kæbeledssmerter

Sundhedsprofessionelle kan diagnosticere årsagen til kæbeledssmerter ved at kombinere undersøgelse, test og anamnese. Gennem anamnesen kan man ved hjælp af en række spørgsmål få et overblik over smerternes karakter, hvornår de opstår, og hvad der udløser dem. Efter anamnesen vurderes kæbeleddets bevægelse, hvor man fokuserer på bevægelsesudslag og bevægelseskvalitet, herunder eventuelle kliklyde og smerter. Derefter palperes de omkringliggende muskler, især tyggemusklerne, for at undersøge, om der er øget spænding i muskulaturen.

Behandling af kæbeledssmerter

Konservativ behandling af kæbeledssmerter bør altid forsøges, før man overvejer kirurgi. Denne form for behandling kan omfatte afspændingsøvelser og styrketræning af kæbeleddets muskulatur, med fokus på at gendanne normal funktion i leddet. Derudover kan rådgivning om stresshåndtering og spisevaner være relevant, da disse faktorer ofte har en indflydelse på kæbeledssmerter.

Behandlingsmulighederne spænder bredt og kan variere fra selvpleje hjemme, som inkluderer øvelser og aflastning af kæben, til medicinsk behandling med smertestillende eller antiinflammatoriske lægemidler, samt i mere alvorlige tilfælde kirurgisk intervention.

I tvivl om vi kan hjælpe?

Book en 15 minutters uforpligtende samtale

Book gratis screening
Kæbeledssmerter

​Selvhjælp og hjemmebehandlinger

Ved problemer i kæbeleddet kan følgende øvelser udføres flere gange om dagen. Start i et roligt tempo og øg gradvist bevægelsesudslaget. Hvis der opstår smerter under øvelserne, er bevægelsen eller modstanden for stor. Hold dig altid inden for smertegrænsen.

Træning og afspænding af kæbemuskulatur:
  • Chin Tucks (afspænding):
    Udføres siddende. Ret skuldre og nakke op. Træk hovedet bagud, så du laver en dobbelthage. Hold denne position i 3 sekunder, og slap derefter af. Gentag 10 gange.
  • Åben/luk munden med modstand (styrke):
    • Åbning mod modstand: Placer tommelfingeren under hagen. Åbn langsomt munden, mens du presser let opad med tommelfingeren for at få kæbemusklerne til at arbejde hårdere med at åbne munden. Gentag 10 gange.
    • Lukning mod modstand: Brug pege- eller tommelfingeren til at trykke hagen ned. Åbn munden helt, og pres derefter ned med fingrene, så kæbemusklerne arbejder hårdere med at lukke munden. Gentag 10 gange.
  • Sideforskydning (afspænding):
    Åbn munden cirka 2 cm og bevæg derefter kæben langsomt skiftevis fra højre mod venstre. Hold dig inden for smertegrænsen og undgå at tvinge bevægelsen. Gentag 10 gange til hver side.
Praktiske tips til at lindre kæbeledssmerter derhjemme

Nogle måder at lindre kæbeledssmerter på derhjemme inkluderer:

  • Varme-/kuldebehandling:
    Brug af varmepude eller ispose kan give smertelindring. Varme øger blodgennemstrømningen og afslapper musklerne, hvilket kan mindske spændinger, stivhed og øge bevægeligheden. Is kan reducere inflammation i leddet.
  • Afspænding af tyggemuskler:
    Afspænding af kæbemuskulaturen kan mindske spændinger og dermed reducere belastningen på kæbeleddet.
  • Styrketræning:
    Styrketræning af kæbemusklerne kan have en smertelindrende effekt både på kort og lang sigt.
  • Mindfulness/vejrtrækningsøvelser:
    Som tidligere beskrevet er der en sammenhæng mellem stress og kæbespændinger. Ved at arbejde med stresshåndtering og mindfulness kan man reducere smerter i kæbeleddet.
  • Kostændringer:
    Ved at spise blød kost i en kort periode kan man reducere belastningen på kæbeleddet.
Kæbeledssmerter

​Osteopati og kæbesmerter

Artiklen har gennemgået mange faktorer, der kan påvirke kæbeledssmerter, hvilket kan virke uoverskueligt. I samarbejde med en behandler kan der udarbejdes en behandlingsplan, der præcist kortlægger, hvilke områder der skal interveneres på.

En osteopat har en grundig uddannelse i kæbeleddets anatomi og funktion, og kan derfor hjælpe med at finde årsagen til kæbesmerterne. Derudover kan osteopaten støtte dig med øvelser, manuel behandling samt rådgivning om kost og stresshåndtering. Ved hjælp af manuelle teknikker kan en osteopat blandt andet afspænde trigeminusnerven eller andre kranienerver, mobilisere kæbeleddet eller løsne spændinger i kæbemuskulaturen. I osteopatien ses kæbeleddet som den sidste kompenserende nakkehvirvel, så problemer i nakke, hals, bryst eller ryg kan også være medvirkende til kæbeledssmerter.

Gennemgang af fysioterapi, tandbehandlinger og kirurgi til behandling af kæbeledssmerter

Hvis konservative behandlinger ikke har tilstrækkelig effekt, kan næste skridt være at overveje kirurgisk indgreb. Typisk vil man først udføre en kikkertoperation, hvor kæbeleddet undersøges og behandles, hvis det er muligt. I nogle tilfælde kan en åben kæbeledsoperation være nødvendig, hvor man f.eks. fjerner ledskiver eller afglatter ledflader.

Et studie har sammenlignet konservativ behandling med kirurgisk behandling og fundet, at der et år efter behandlingsstart kun er minimal forskel mellem grupperne med hensyn til smerter, livskvalitet, funktion og tilfredshed. Der er dog fordele ved at starte med konservativ behandling (Alam et al., 2024):

  • Operation kan stadig vælges, hvis konservativ behandling ikke virker.
  • Man undgår narkose.
  • Man undgår postoperativ restitution med restriktioner.

Medicin

I nogle tilfælde kan medicinsk behandling overvejes:

  • Paracetamol: Effektivt til midlertidig smertelindring.
  • NSAID (non-steroide antiinflammatoriske lægemidler), såsom ibuprofen: Kan bruges ved betydelig inflammation.
Kæbeledssmerter

Forebyggelse af fremtidige kæbeledssmerter

Der er flere effektive måder at forebygge smerter i kæbeleddet på, herunder træning, ergonomi, stresshåndtering og mundhygiejne:

  1. Træning af kæbemuskulatur:
    Ved at styrke kæbemusklerne kan man opretholde en sund og normal funktion i kæbeleddet. Styrketræning forbedrer blodgennemstrømningen, hvilket hjælper med at fjerne affaldsstoffer og tilføre næringsstoffer til de omkringliggende strukturer. Samtidig kan træning reducere muskelspændinger, der ofte bidrager til smerter.
  2. Ergonomiske justeringer:
    Undgå at sidde med hovedet trukket frem i længere tid, da hovedets position kan påvirke belastningen på kæbeleddet. Prøv også at undgå at spænde i kæben ved at lade den hænge afslappet, så tænderne ikke rører hinanden.
  3. Stresshåndtering:
    Da stress kan føre til spændinger i kæbemusklerne, er det vigtigt at håndtere stress effektivt. Afspændingsøvelser, mindfulness og vejrtrækningsøvelser kan være med til at reducere muskelspændinger i kæben.
  4. Korrekt mundhygiejne:
    God mundhygiejne kan forhindre tandsygdomme som paradentose, der kan påvirke trigeminusnerven, som styrer tyggemuskulaturen. Tandproblemer kan også føre til, at man tygger mere på én side af munden, hvilket belaster kæbeleddet unødigt (Temporomandibulær Dysfunktion (TMD) – Patienthåndbogen På Sundhed.Dk, n.d).

Ved at følge disse råd kan man minimere risikoen for fremtidige kæbeledssmerter og opretholde en sund kæbefunktion.

Kæbeledssmerter

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

Det er vigtigt at opsøge professionel hjælp ved kæbeledssmerter i følgende situationer:

  • Pludselig nedsat evne til at gabe eller åbne munden.
  • Pludselige smerter i kæben, tindingen eller foran øret.
  • Hvis smerterne eller generne ikke forsvinder af sig selv inden for en kort periode.

Ved vedvarende eller forværrede symptomer er det en god idé at konsultere en sundhedsprofessionel for at få en præcis diagnose og behandlingsplan.

Livsstilsændringer og støtte

Livsstilsændringer kan spille en vigtig rolle i at regulere og reducere kæbeledssmerter. Nogle af de mest effektive tiltag inkluderer:

  • Stresshåndtering: Reduktion af stress kan mindske spændinger i kæbemuskulaturen, hvilket kan lindre smerter.
  • Forbedring af kropsholdning: En korrekt kropsholdning kan hjælpe med at aflaste kæbeleddet.
  • Kost og ernæring: Ved at spise blødere mad i perioder med smerter kan man undgå yderligere belastning af kæbeleddet.
  • Fysisk aktivitet: Regelmæssig motion kan bidrage til at forbedre generel kropsfunktion og reducere stress.

Støtte fra Familie og Venner

Støtte fra nære relationer kan også spille en vigtig rolle i håndteringen af kæbeledssmerter:

  • Følelsesmæssig støtte: Det kan være frustrerende at have vedvarende smerter, og det kan hjælpe at tale med nogen om sine bekymringer i et trygt miljø.
  • Motivation: Familie og venner kan opmuntre dig til at holde fast i livsstilsændringer og øvelser, som kan mindske smerterne over tid.
  • Stressreduktion: Nære relationer kan hjælpe ved at overtage praktiske opgaver, hvilket kan lette belastningen og reducere daglig stress.

Sammen kan livsstilsændringer og støtte fra andre skabe et stærkt fundament for at håndtere kæbeledssmerter mere effektivt.

Konklusion

Mange personer i Danmark oplever kæbeledssmerter og ømhed i de omkringliggende muskler. Kæbeledssmerter er ofte multifaktorielle, hvilket betyder, at flere forskellige faktorer kan spille en rolle, såsom slidgigt, muskelspændinger, mundhygiejne, stress og andre psykologiske påvirkninger.

Dette gør det ofte vanskeligt at håndtere smerterne alene. Derfor kan en sundhedsprofessionel hjælpe med at finde den underliggende årsag og udarbejde en målrettet behandlingsplan. Samtidig kan støtte fra nære relationer spille en vigtig rolle i at fastholde livsstilsændringer, der kan fremme en sundere kæbeledsfunktion.

Referenceliste:

Alam, M. K., Rashid, M. E., Akhter, K., Abdelghani, A., Babkair, H. A., & Sghaireen, M. G. (2024). Surgical vs. Non-Surgical Management of Temporomandibular Joint Disorders: Clinical Outcomes. Journal of Pharmacy & Bioallied Sciences (Suppl 1), S678. https://doi.org/10.4103/JPBS.JPBS_938_23

Bartley, J. (2011). Breathing and temporomandibular joint disease.Journal of Bodywork and Movement Therapies 15 (3), 291–297. https://doi.org/10.1016/J.JBMT.2010.06.002

Bezamat, M., Cunha, E. J., Modesto, A. M., Vieira, A. R., & Taboas, J. M. (2020). Aquaporin locus (12q13.12) might contribute to susceptibility of temporomandibular joint disorder associated with periodontitis.PLoS ONE, 15 (3). https://doi.org/10.1371/JOURNAL.PONE.0229245

Maini, K., & Dua, A. (2023). Temporomandibular Syndrome. National Library of Medicine, 1–10. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK551612/

Salameh, E., Alshaarani, F., Hamed, H. A., & Nassar, J. A. (2015). Investigation of the relationship between psychosocial stress and temporomandibular disorder in adults by measuring salivary cortisol concentration: A case-control study. Journal of Indian Prosthodontist Society, 15 (2), 148–152. https://doi.org/10.4103/0972-4052.158075

Temporomandibulær dysfunktion (TMD) – Patienthåndbogen på sundhed.dk. (n.d.). Retrieved October 12, 2024, from https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/oere-naese-hals/sygdomme/kaeben/kaebesmerter/

Billede: https://museumdental.com/jaw-clicking-popping-explained/

Kæbeledssmerter

Kontakt os i dag

Vi sidder altid klar til at hjælpe. Har du spørgsmål til dine forsikringer, til din behandler eller noget helt tredje – så tøv ikke med at tage fat i os.

Tel: 29 84 85 58 (man-tor: 08-12 & 13-15, fredag: 08-12)