Vi behandler
Muskelspændinger hos babyer og børn
Lær mere om muskelspændinger og -ubalancer på denne underside
Hvordan osteopati kan afhjælpe muskelspændinger hos babyer
Hos det nyfødte barn er det typisk stramninger i fascievævet, vi ser. Fascievævet udgør sammen med musklerne vores bindevæv. De store fascievæv i vores krop er dem, der først skabes i fostertilstanden, og som bl.a. aktiverer og holder organerne på plads samt gør, at vi kan lave sammensatte og kombinerede bevægelser.
Vores videnskabelige forståelse af fascievævets betydning er relativ ny, men osteopater har altid benyttet behandlingsteknikker, der påvirker og behandler fascievævet. Disse teknikker er meget blide og meget effektfulde hos spædbarnet.
Spring til afsnit [Vis]
Tidlige tegn på muskelspændinger hos spædbørn
- For kort tunge- og læbebånd (heraf svært ved at amme)
- Refluks
- Kolik
- Hoveddrejning til samme side
- Holder hoved fri af underlag i maveliggende
- Skævt/fladt kranie
- Urolig eller kortvarig søvn
- Forstoppelse, diarré
- Rygsøjlen i C-form/bananform når barnet ligger på ryggen eller maven
Spædbørn med nedsat bevægelighed i bindevævet
Der kan være flere årsager til at et spædbarn har spændinger i muskler og bindevæv og som oftest vil resultere i nedsat bevægelighed efter fødslen.
Faktorer i graviditeten
Den motoriske stimulering af barnet kan være påvirket under graviditeten, hvis den gravide eksempelvis har været sengeliggende over en længere periode, hvis barnet er meget stort, og/eller har siddet fast i bækkenet længe, hvilket kan resultere i, at barnet ikke får tilstrækkelig mulighed for bevægelse i livmoderen. Den reducerede bevægelighed kan medføre spændinger i muskel- og bindevæv, hvilket kan påvirke muskeludviklingen og bevægeligheden af bindevævet.
Faktorer under fødslen
Fødslens forløb kan have påvirkning på, om barnet får spændinger og efterfølgende problemer med bevægelighed. Eksempelvis vil en meget hurtig fødsel betyde, at barnets rotation gennem fødselskanalen påvirkes, hvilket kan medføre et skævt tryk på nakke og kranie, som kan give spændinger og asymmetrier i barnets bindevæv og muskler. En langvarig fødsel kan betyde, at barnet står fast i fødselskanalen, hvorved der opstår et vedvarende pres på barnets hoved og nakke, og det kan, ligesom ved hurtig fødsel, medføre spændinger og nedsat bevægelighed.
Øvrige faktorer som f.eks. komplikationer under fødslen, herunder navlesnor omkring halsen, brug af sugekop, akut kejsersnit, stjernekiggerstilling eller sædefødsel kan ligeledes påvirke muskel- og bindevæv.
Tjek af spædbarn hos Osteopat
Spændinger og asymmetrier kan give en række symptomer og påvirke spædbarnets motoriske udvikling. Vi vil derfor anbefale jer at booke tid hos en af vores behandlere, der er specialiseret i babybehandling. Osteopati kan hjælpe med at løsne spændinger i muskel- og bindevæv og således understøtte en normal motorisk udvikling.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Babybehandling? Bestil tid i dagTidlig intervention ved muskelubalancer
Det er vigtigt at komme tidligt i gang med den osteopatiske behandling ved mistanke om ovenstående problematikker.
I de første dage efter fødslen handler det for mange primært om at få etableret amning. Det er dog en udbredt misforståelse at stoppe amning pga. frygt for, at der ikke er tilstrækkelig mælkeproduktion. Hvis brystet får den rette stimuli, vil der nemlig i langt de fleste tilfælde være nok mælkeproduktion. Manglende eller utilstrækkelig stimuli kan opstå, hvis barnet har for stramt tungebånd og/eller læbebånd, hvilket også kan medføre brystbetændelse eller sårfyldte brystvorter.
Selvom dit barn er på fuld flaske, er det aldrig for sent med osteopatisk behandling til at hjælpe. Stramt tungebånd og alle andre stramninger i bindevævet vil nemlig, uden behandling, besværliggøre dit spædbarns muligheder for motorisk udvikling, nogle gange helt op i skolealderen.
Har der været problematikker, som er blevet behandlet med god effekt, vil det altid være en god idé med opfølgende behandling til forebyggelse mod spændinger, f.eks. ved tandfrembrud, ved de første skridt og ved børnehavestart, hvor motorikken bliver udfordret mere end tidligere.
Motoriske færdigheder hos spædbørn
Indtil 2-3 måneders alderen er hovedløft ved maveliggende stilling tegn på stramning i bindevævet. Oftest er det stramning af bindevævet i ryggen, langs hele rygsøjlen, i nakken og op til kraniekanten.
Det nyfødte barn skal ikke kunne holde sit hoved uden støtte ved baghovedet og heller ikke holde hovedet løftet, når han eller hun ligger på maven. Fejlagtigt tænker de fleste, at det er fordi spædbarnet har god styrke.
Hoveddrejning til én side samt foretrukken side ved amning og søvn skyldes også stramninger i bindevævet. I nogle tilfælde er bindevævet så stramt, at der ses hoveddrejning med skulderen trukket op til samme side. Dette påvirker nerve- og blodforsyningen til armen i samme side og kaldes torticollis. I mange tilfælde konstateres dette ved fødslen, men andre gange diagnosticeres det først ved 3-5 måneders alderen, hvor spædbarnet begynder at opdage hænder og fødder. Her vil der være mindre eller måske slet ingen brug af den påvirkede sides arm. Forældrene har mange gange bemærket forskellen, specielt ved af- og påklædning, hvor den påvirkede arm er sværere at få i trøjeærmet.
Har dit spædbarn spændinger? Bestil tid i dagForebyggelse og behandling af muskelspændinger hos babyer med osteopati
Hos babyer med spændinger benyttes primært fascievævs-teknikker til at løsne det bindevæv, der er årsag til problematikkerne. De kranielle/kraniosakrale teknikker benyttes til at sikre, at der er fri passage for kredsløbet, således at bindevævet holdes smidigt og næres, for at forebygge nye spændinger.
Når der er løsnet for stramt bindevæv, er det altid godt at følge op, både hjemme og hos osteopaten, for at sikre, at bindevævet forbliver smidigt. Der vil i denne sammenhæng blive udleveret øvelser i forhold til spædbarnets udvikling.
Sådan lindrer osteopati spændinger i bindevævet hos børn
Vores bindevæv er fyldt med nerveender, som opfanger og udsender smerte, når noget er galt. Stramninger i vævet vil, udover smerte, også hæmme bevægeligheden. Dette gælder også for det nyfødte barn, hvor smerte vil påvirke trivsel, og den nedsatte bevægelighed vil hæmme den motoriske udvikling.
De blide osteopatiske teknikker skaber ro i nervesystemet og dæmper smerterne hos spædbarnet. Samtidig er det grundlæggende for osteopatien at se sammenhængen mellem symptomer, således at der bliver undersøgt og behandlet på alle problematikker i kroppen. Som osteopat med speciale i babybehandling behandler vi altid med henblik på at give dit barn de optimale muligheder for sund udvikling gennem leg og bevægelse.
Baby med spændinger? Bestil tid i dagSanne fortæller lidt mere om baby behandling
Muskel- og nerveproblemer hos babyer
Det kan variere meget, om stramt bindevæv bliver opdaget ved fødslen eller først senere i livet. I takt med at spædbarnet udvikler sig, vil problemer i bindevævet påvirke den motoriske udvikling, og nogle gange forbliver vævet så spændt, at det også påvirker nervevævet. Dette afstedkommer diagnoser eller tegn på f.eks.:
- Torticollis: stramt bindevæv og/eller låsning i nakken, som påvirker nerveforsyningen til armen.
- KISS KID: låsninger på og langs med rygsøjlen.
Modsat kan muskelubalancer også være forårsaget af underspændt bindevæv, hvilket ses som f.eks.:
- Hofteledsdysplasi: medfødt hoftefejl.
- Hypermobilitet: bløde led.
Spændte muskler hos børn og børns motoriske udvikling
Helt fra barnet er spæd, vil stramt bindevæv og muskelubalancer hæmme barnets motoriske udvikling i større eller mindre grad. Børn er dog generelt meget adaptive, hvilket vil sige, at de er gode til at kompensere for manglende bevægelighed, hvilket i nogle tilfælde kan medføre, at både forældre og fagpersoner vil opfatte, at barnet er vokset fra problemstillingerne.
Osteopatiske behandlinger for muskelubalancer hos børn: En guide til forældre
Ofte mærker og ser forældrene ubalancer før andre, måske uden at vide, hvilken problemstilling der kan være tale om, og at det kan behandles, eller i hvert fald afhjælpes, ved osteopatisk behandling.
Som forældre er der følgende tegn, der kan være værd at reagere på i forhold til at søge hjælp ved osteopat:
- Asymmetri: Den ene arm eller ben benyttes mere end den anden. Det kan bl.a. ses ved håndtering af legetøj, krybning og kravlen.
- Styrke: Kan spædbarnet indtil 2-3 måneders alderen løfte og holde hovedet i maveliggende stilling eller støttet ved krop i lodret stilling, kan det være tegn på låsning i nakke- og ryg.
- Motorik: Barnet, der ofte falder, ikke løber og hopper i almindelig leg, helst ikke kravler op på noget, eller har problemer med balance, er tegn på låsninger i bindevævet, muskler og fascievæv.
Osteopati og børns udvikling: effektive metoder til at behandle muskelubalancer
I alderen 3-7 år sker den helt store motoriske udvikling i forhold til kombinerede og koordinerede bevægelser. Den vigtigste faktor for, at vi kan udføre frie, kombinerede og koordinerede bevægelser, er vores fascievæv/bindevæv.
Selvom barnet har fået osteopatiske behandlinger som spæd, kan der alligevel opstå spændinger i bindevævet i forbindelse med, at de kombinerede og koordinerede bevægelser udvikles.
Oftest ses det dog, at tidligere omtalte medfødte problemer ikke har været opdaget eller behandlet med effekt. F.eks. kan stramt tungebånd fortsat påvirke bindevævet og nakkens muskulatur, således at den motoriske udvikling bremses. Men hos spædbarnet har man måske tænkt, at problemet var løst ved at gå over på flaske.
Uanset hvor gammel barnet er, vil det være muligt at behandle muskelubalancer. Fordi muskelubalancerne kommer af låsning og restriktioner i bindevævet, er det mest effektivt at behandle med osteopatiske teknikker og følge op med motorisk træning.
I takt med, at der bliver løsnet op, ses det ofte, at børnene af sig selv udnytter deres nye muligheder for at følge andre børn i leg og dermed udvikler sig motorisk. Det bliver dog endnu mere effektivt, hvis der rådgives med træning, der kan integreres i leg og andre aktiviteter i hverdagen.
Muskelspændinger hos dit barn? Bestil tid i dag