Funktionel dyspepsi

Symptomer og tegn på funktionel dyspepsi

De mest almindelige symptomer på dyspepsi er smerter og ubehag i den øvre del af maveregionen, og disse forværres typisk i forbindelse med måltider. Ubehaget kan også vise sig ved oppustethed, kvalme, opkast og/eller tidlig mæthedsfornemmelse. Mange kan også være plaget af symptomer på irritabel tyktarm (læs mere her) med forstoppelse, diarré og oppustethed. Hvis man er særligt plaget af sure opstød og halsbrand, kan det være tegn på, at mavesyre løber tilbage i spiserøret, og dette kaldes gastroøsofageal reflukssygdom (1, 2).

Ved funktionel dyspepsi kan der desuden også være angst, bekymring eller depression til stede, og nogle kan opleve, at symptomerne intensiveres i perioder med stress og mistrivsel (1). Det er heller ikke sjældent, at diagnosen ses sammen med andre symptomer som f.eks. hovedpine, led- og muskelsmerter.

Udredning ved dyspepsi

Ved vedvarende eller tilbagevendende smerter eller ubehag i den øvre del af maveregionen vil lægen vurdere behovet for udredning baseret på flere faktorer.

En almindelig undersøgelse er for bakterien Helicobacter pylori, som kan forårsage mavesår (læs mere her). Nogle patienter kan også blive sendt direkte til en kikkertundersøgelse af mavesækken, kaldet gastroskopi, da symptomerne kan ligne dem der også ses ved mavesår. Ved denne undersøgelse vurderes slimhinden i mavesækken og den øverste del af tyndtarmen, og der kan tages vævsprøver, hvis det er nødvendigt.

Hvis undersøgelsen udelukker organiske årsager til dyspepsi, kan diagnosen funktionel dyspepsi stilles. Denne diagnose er ca. fem gange hyppigere end mavesår (1).

Årsager til funktionel dyspepsi

Funktionel dyspepsi betegner en tilstand, hvor man ikke kan identificere en organisk årsag til symptomerne. Derfor kender man ikke den præcise årsag til sygdommen. Det er sandsynligt, at der er mange forskellige faktorer, der bidrager til udviklingen af tilstanden.

For mange patienter med funktionel dyspepsi observerer man en øget spænding i og omkring fordøjelsessystemet, ofte ledsaget af en øget følsomhed i området. Dette kan betyde, at nogle personer oplever en forøget følsomhed over for stræk i mavesækken under måltider.

Derudover kan angst for en mere alvorlig underliggende årsag forstærke eller opretholde symptomerne. En grundig undersøgelse kan ofte hjælpe med at afklare situationen og mindske bekymringerne.

Psykisk stress, mistrivsel og bekymringer er også almindelige faktorer, der kan bidrage til den øgede følsomhed og spænding i maveregionen (1).

Behandling af funktionel dyspepsi

Ved behandling af funktionel dyspepsi kan lægen, efter behov, overveje medicinsk behandling, såsom syrepumpehæmmere eller antibiotika. Dog viser forskning, at disse medikamenter sjældent har en effektiv virkning på tilstanden. Nogle patienter kan have gavn af antidepressiv medicin, men det er vigtigt at overveje de potentielle bivirkninger (1).

En væsentlig del af behandlingen er at informere om tilstanden og afdramatisere dens alvorlighed, hvilket ofte kan have en positiv effekt. Det kan også være nyttigt at gennemgå og identificere mønstre omkring symptomerne samt eventuelle triggere. Disse kan relateres til mange faktorer, herunder kost, fysisk aktivitet, stress og bekymringer (1, 2, 3).

Osteopatisk behandling

Osteopati tilbyder en holistisk tilgang til behandling af funktionel dyspepsi. Fokus er på at identificere bagvedliggende årsager og triggere for symptomerne. Manuel terapi anvendes ofte til at behandle områder med nedsat funktion, reducere stress og støtte immunsystemet. Behandlingen inkluderer også tiltag, som patienten kan implementere i sin dagligdag for at forbedre tilstanden.

At balancere stress og udvikle strategier til håndtering heraf, sammen med rådgivning om fysisk aktivitet, er ofte relevante elementer for patienter med funktionel dyspepsi.

For at vurdere patientens generelle sundhed og mulige bagvedliggende årsager til symptomerne anvendes ofte KRAMS-systemet. KRAMS står for kost, rygning, alkohol, motion og stress. Dette screeningsværktøj giver et indblik i en persons sundhed, og resultaterne kan indikere, hvilke områder der bør arbejdes med for at lindre symptomerne.

Referenceliste:

(1) https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/l

(2) https://www.sundhed.dk/borger/

(3) https://www.dsam.dk/vejledninger/