Forstoppelse

Hvad er forstoppelse?

Forstoppelse, også kaldet obstipation, er en tilstand, hvor afføringen bliver sjældnere eller sværere at komme af med. Mange oplever hård eller knoldet afføring, behov for at presse meget ved toiletbesøg eller en følelse af, at tarmen ikke bliver tømt helt (1,3).
Selvom mange forbinder forstoppelse med ikke at have daglig afføring, er det ikke antallet af toiletbesøg alene, der afgør, om man har forstoppelse. Det handler i høj grad også om afføringens konsistens, hvor besværligt toiletbesøget er, og om man føler, at tarmen bliver tømt tilfredsstillende (1,3).

Hvor almindeligt er forstoppelse?

Forstoppelse er en meget almindelig tilstand og en af de hyppigste årsager til gener fra mavetarmsystemet. Blandt voksne vurderes forekomsten af længerevarende forstoppelse til at være omkring 14-24 %, afhængigt af hvilke symptomer og diagnosekriterier der anvendes (2,3).

Tilstanden ses hyppigere hos kvinder end hos mænd, og risikoen stiger med alderen. Hos personer over 65 år er risikoen for at udvikle forstoppelse væsentligt højere end hos yngre voksne, blandt andet på grund af ændringer i tarmens bevægelighed, medicinforbrug og andre helbredsmæssige forhold (2,4).

Hvornår bør du søge læge?

Forstoppelse er som regel en harmløs tilstand, men i nogle tilfælde kan den være et tegn på en mere alvorlig sygdom. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på såkaldte røde flag.

Du bør kontakte din læge, hvis du oplever:

• Blod eller slim i afføringen.
• Uforklarligt vægttab.
• Nyopstået forstoppelse uden en oplagt forklaring – særligt hvis du er over 50 år.
• Kraftige eller tiltagende mavesmerter.
• Vedvarende forstoppelse, som ikke bedres trods ændringer i kost og livsstil (1,3).

Hvis du oplever en eller flere af disse symptomer, er det vigtigt først at blive lægefagligt udredt. Når alvorlige sygdomme er udelukket, kan en osteopatisk undersøgelse i nogle tilfælde være et relevant supplement ved funktionel forstoppelse.

Typiske symptomer på forstoppelse

Forstoppelse kan opleves meget forskelligt fra person til person. Nogle har primært sjældne toiletbesøg, mens andre især oplever besvær med at komme af med afføringen eller en følelse af, at tarmen ikke bliver tømt helt (1,3).

De mest almindelige symptomer er:

• Afføring sjældnere end normalt.
• Hård eller knoldet afføring.
• Besvær med at komme af med afføringen eller behov for at presse meget.
• En følelse af ufuldstændig tømning efter toiletbesøg.
• Oppustet eller udspilet mave.
• Trykken eller ubehag i den nederste del af maven.
• Revner ved endetarmsåbningen (analfissurer), som kan give smerter og mindre blødning ved afføring (1).

Symptomerne kan variere fra lette gener til betydelige smerter og påvirkning af hverdagen. Hvis symptomerne er vedvarende eller forværres, kan det være relevant at blive undersøgt nærmere.

Typer af forstoppelse

Forstoppelse kan inddeles i forskellige typer afhængigt af årsag, varighed og symptomer. Det kan være en hjælp at kende forskellen, da udredning og behandling kan variere (1,3).

Akut forstoppelse

Akut forstoppelse opstår typisk pludseligt og varer som regel kun få dage. Tilstanden kan være ubehagelig og påvirke hverdagen, men skyldes ofte midlertidige ændringer som kostomlægning, psykisk stress, nedsat fysisk aktivitet, rejser, faste eller opstart af ny medicin (1).

Skjult forstoppelse

Skjult forstoppelse kan være svær at genkende, fordi den i nogle tilfælde viser sig som diarré. Tilstanden opstår, når hård afføring ophobes i tyktarmen. Herefter kan tynd afføring sive forbi den hårde afføringsprop, eller tarmen kan udskille ekstra væske i et forsøg på at blødgøre afføringen. Resultatet kan derfor være løs afføring, selvom den egentlige årsag er forstoppelse (1). Læs mere om skjult forstoppelse her.

Kronisk forstoppelse

Kronisk eller langvarig forstoppelse diagnosticeres ofte ud fra de såkaldte Rome IV-kriterier. Diagnosen stilles blandt andet, hvis man gennem mindst tre måneder oplever to eller flere symptomer som hård afføring, besvær ved afføring, en følelse af ufuldstændig tømning, behov for at presse meget eller afføring tre eller færre gange om ugen. Samtidig må symptomerne ikke bedre kunne forklares af irritabel tyktarm (IBS) (1,3).

Opioidinduceret forstoppelse

Forstoppelse er en hyppig bivirkning ved behandling med opioidholdig smertestillende medicin. Symptomerne opstår ofte kort tid efter opstart eller dosisøgning, og mellem 60-80 % af personer i opioidbehandling oplever forstoppelse. Hvis du behandles med opioider, er det derfor vigtigt at tale med din læge om forebyggelse og behandling af forstoppelse (1).

Årsager til forstoppelse

Forstoppelse kan skyldes mange forskellige faktorer, og ofte er der ikke én enkelt årsag. Hos nogle spiller kost og væskeindtag den største rolle, mens det hos andre kan være medicin, stress, nedsat fysisk aktivitet eller spændinger i bækken og bughule. Derfor er det vigtigt at se på den samlede situation frem for kun at behandle symptomet (1-3).

Kost med for få fibre og væske

Et lavt indtag af kostfibre eller væske kan gøre afføringen hårdere og vanskeligere at komme af med. Kostfibre bidrager til at øge afføringens volumen, mens væske hjælper med at holde den blød, så den lettere transporteres gennem tarmen (1).

Inaktivitet og stillesiddende arbejde

Fysisk aktivitet stimulerer tarmens naturlige bevægelser. Omvendt kan et stillesiddende arbejde, længere tids sengeleje eller generel inaktivitet gøre tarmen langsommere og øge risikoen for forstoppelse (1,4).

Stress og undertrykt afføringstrang

Hvis man gentagne gange ignorerer kroppens afføringstrang, kan det med tiden påvirke tarmens normale tømningsrefleks. Stress kan desuden påvirke samspillet mellem hjernen og tarmen og hos nogle bidrage til en langsommere tarmfunktion (1,4).

Medicin

Flere typer medicin kan øge risikoen for forstoppelse. Det gælder blandt andet jernpræparater, opioidholdig smertestillende medicin og visse antidepressiva. Hvis du har mistanke om, at din medicin påvirker fordøjelsen, bør du altid tale med din læge, før du ændrer behandlingen (1,5).

Spændinger i bækken, lænd og mave

Spændinger i bækkenbunden, mavemusklerne eller lænden kan hos nogle påvirke evnen til at tømme tarmen effektivt. Muskler og nerver omkring bækkenbunden og endetarmen spiller en vigtig rolle i afføringsprocessen, og hvis de ikke fungerer optimalt, kan det bidrage til forstoppelse (4,6).

Efter graviditet, operation eller arvæv

Graviditet, fødsel, operationer og arvæv i bughulen eller bækkenet kan påvirke både musklernes og nervernes funktion. Hos nogle kan det gøre det vanskeligere at tømme tarmen normalt eller påvirke tarmens bevægelighed (1,6). Læs mere om arvæv efter maveoperation her.

Behandling af forstoppelse

Behandlingen afhænger af årsagen til forstoppelsen. Derfor er det vigtigt først at finde frem til, hvad der ligger bag symptomerne. Hos nogle er ændringer i kost og livsstil tilstrækkelige, mens andre kan have behov for yderligere udredning eller behandling (1-3).
For mange kan enkle ændringer i hverdagen være med til at støtte tarmens naturlige funktion og forebygge forstoppelse.

Gode vaner ved forstoppelse

Drik rigeligt med væske
Et tilstrækkeligt væskeindtag hjælper med at holde afføringen blødere og lettere at komme af med. De fleste voksne anbefales at drikke omkring 1,5-2 liter væske dagligt, og mere ved fysisk aktivitet (1).

Spis en fiberrig og varieret kost
Grøntsager, frugt, fuldkornsprodukter og bælgfrugter bidrager med kostfibre, som øger afføringens volumen og stimulerer tarmens bevægelser. Øg fiberindtaget gradvist for at mindske risikoen for oppustethed (1).

Vær fysisk aktiv hver dag
Daglig bevægelse, eksempelvis gåture, cykling eller let træning, kan stimulere tarmens naturlige bevægelser. Selv 20-30 minutters aktivitet om dagen kan gøre en forskel (1,4).

Giv dig god tid på toilettet
Forsøg at reagere på kroppens afføringstrang og undgå at presse unødigt. Rolige toiletvaner kan understøtte kroppens naturlige tømningsrefleks, og hos nogle kan individuelle øvelser være en hjælp (4).

Hvordan kan osteopati hjælpe ved forstoppelse?

Osteopatisk behandling kan være et relevant supplement ved funktionel forstoppelse, hvor der ikke er tegn på alvorlig eller strukturel sygdom. Behandlingen tager udgangspunkt i en grundig undersøgelse af kroppens funktion og har fokus på de faktorer, der kan påvirke tarmens bevægelighed og evnen til at tømme tarmen (1,3).

Fra et osteopatisk perspektiv arbejder vi blandt andet med at forbedre bevægeligheden i de væv og strukturer, der omgiver mavetarmsystemet. Det kan omfatte bughulen, mellemgulvet (diafragma), lænderyggen, bækkenet og bækkenbunden, da nedsat bevægelighed eller spændinger i disse områder hos nogle kan påvirke tarmens funktion (6).

Behandlingen har desuden fokus på kroppens autonome nervesystem, som er med til at regulere fordøjelsen. Ved længerevarende stress eller vedvarende spænding kan tarmens normale bevægelser påvirkes, og derfor kan det være relevant også at arbejde med vejrtrækning, afspænding og andre faktorer, der understøtter kroppens hvile- og fordøjelsesfunktion (1,6).

Den osteopatiske behandling tilpasses altid den enkelte og kombineres ofte med vejledning om kost, væske, bevægelse og andre livsstilsfaktorer. Målet er at understøtte kroppens naturlige funktion og samtidig identificere de faktorer, der kan være medvirkende til forstoppelsen.

Øvelser og egenomsorg

Ud over kost, væske og bevægelse kan enkle øvelser være med til at understøtte tarmens naturlige funktion.

En god øvelse er at gå en rolig tur på 10-15 minutter, samtidig med at du trækker vejret langsomt og dybt. Den rolige vejrtrækning kan være med til at aktivere kroppens hvile- og fordøjelsessystem (det parasympatiske nervesystem), mens den lette bevægelse kan stimulere tarmens naturlige bevægelser (1,6).

Derudover kan blid selvmassage af maven for nogle opleves som behagelig og være med til at understøtte tarmens bevægelighed. Her er det vigtigt, at massagen udføres med rolige og overfladiske bevægelser. Det må gerne føles let ømt, men det bør ikke gøre ondt.

Det vigtigste er dog at finde de tiltag, der passer ind i din hverdag. Små, regelmæssige ændringer har ofte større effekt end store ændringer, som er svære at fastholde over tid.

Referenceliste

1. Sundhed.dk – Lægehåndbogen: Forstoppelse hos voksne.
2. Ugeskrift for Læger – Obstipation hos voksne.
3. Rome Foundation – Rome IV Diagnostic Criteria for Functional Constipation.
4. Dansk Sygeplejeråd – Obstipation hos ældre.
5. Aarhus Universitetshospital – Patientvejledning om forstoppelse (obstipation).
6. Regionshospitalet Randers – Forebyggelse af forstoppelse.
7. Danske Fysioterapeuter – Information om bækkenbund og tarmfunktion.