Menières sygdom

Hvad er Menières sygdom?

I det indre øre findes vores høreorgan og vores balanceorgan. De er placeret tæt på hinanden og indeholder væske, som spiller en vigtig rolle for både hørelsen og balancesansen.

Når vi bevæger hovedet, registrerer balanceorganet bevægelsen og sender information videre til hjernen. Samtidig omdanner høreorganet lydbølger til signaler, som hjernen kan opfatte som lyd.

Hos mennesker med Menières sygdom ses ofte en øget mængde af denne væske i det indre øre (endolymfatisk hydrops). Ophobningen medfører, at de væskefyldte områder i det indre øre udvides, hvilket er forbundet med påvirkning af både høre- og balanceorganets funktion (3).

Man har tidligere betragtet denne væskeophobning som selve årsagen til Menières sygdom, men sammenhængen er mere kompleks. Endolymfatisk hydrops kan også findes hos mennesker, som ikke har symptomer på Menières sygdom. Væskeophobningen skal nærmere ses som en del af sygdommen, men kan ikke alene forklare, hvorfor sygdommen opstår, eller hvorfor anfaldene kommer (2,3).

Hvilke symptomer giver Menières sygdom?

Menières sygdom rammer typisk det ene øre til at begynde med. Symptomerne er typisk (1,3):

• Anfald med kraftig – ofte roterende – svimmelhed
• Nedsat hørelse i det påvirkede øre.
• Tinnitus eller susen for øret.
• Tryk eller propfornemmelse i øret.

Svimmelheden være så kraftig, at det er svært at stå eller gå. Mange oplever samtidig kvalme og nogle også opkastning.

Et typisk Menière-anfald varer fra 20 minutter til flere timer (1,3).

Efter anfaldet kan man være træt og have en følelse af usikker balance. Nogle beskriver også en lettere svimmelhed eller ustabilitet mellem anfaldene. Symptomer kommer nødvendigvis ikke samtidig fra begyndelsen. Faktisk debuterer mindre end en tredjedel med den klassiske kombination af svimmelhed, høretab og tinnitus (1,3).

Høretab og tinnitus ved Menières sygdom

Hørelsen er ofte svingende tidligt i sygdomsforløbet. Det betyder, at man i perioder kan høre dårligere på det påvirkede øre og senere opleve en delvis bedring.

Til at begynde med påvirkes især de dybere toner. Efterhånden kan høretabet blive mere permanent og omfatte en større del af høreområdet. Tinnitus er også meget almindeligt. Den kan opleves som en brummen, susen eller en dyb lyd i øret.

Hos nogle ændrer tinnitus styrke eller karakter før et svimmelhedsanfald og kan dermed opleves som et tegn på, at et nyt anfald er på vej. Senere i sygdomsforløbet kan tinnitus blive mere konstant (1,3).

Hvorfor får man Menières sygdom?

Man kender ikke den direkte årsag til Menières sygdom. Det er en kompleks tilstand, hvor forskellige mekanismer kan være involveret hos forskellige mennesker (3,4).

Genetik spiller sandsynligvis en rolle hos nogle. Menières sygdom forekommer hyppigere i visse familier, og forskningen har fundet flere genetiske variationer, som kan være forbundet med sygdommen (3).

Immunsystemet har i de senere år har fået større opmærksomhed. Nyere forskning viser, at immunsystemet har en mere aktiv rolle i det indre øre, end man tidligere har antaget, hvor kronisk inflammation og vævsskade kan være en årsag til forværring af sygdommen (3,4).

Stress og søvnmangel beskrives også som mulige udløsende faktorer for anfald hos nogle mennesker, men betragtes ikke som den grundlæggende årsag til sygdommen (1,3).

Hvordan udvikler Menières sygdom sig?

Forløbet varierer meget fra person til person. Det starter ofte i det ene øre, men kan udvikle sig til at ramme begge. Tidligt i sygdommen er anfald af svimmelhed ofte det mest belastende symptom. Hørelsen kan svinge, og tinnitus og trykfornemmelse kan komme og gå. Mange oplever, at de kraftige svimmelhedsanfald bliver mindre hyppige med tiden. Til gengæld kan høretabet og tinnitus blive mere permanente, og nogle udvikler en mere vedvarende følelse af dårlig balance (3).

Hos mange bliver svimmelhedsanfaldene mindre hyppige med tiden. Over 70 % bliver anfaldsfrie i løbet af ti år. Høretab, tinnitus og balanceproblemer kan dog fortsætte som gener (1).

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen bygger på symptomerne og på en undersøgelse af hørelsen. Diagnosen kan først stilles når andre sygdomme i det indre øre er udelukket (1,3).

Ved Menières sygdom skal der blandt andet have været mindst to spontane svimmelhedsanfald på mellem 20 minutter og 12 timer. Der skal samtidig kunne dokumenteres hørenedsættelse i det påvirkede øre samt svingende symptomer som tinnitus, ændret hørelse eller tryk i øret.

Behandling har til formål at dæmpe symptomerne under anfald, forsøge at mindske nye anfald og hjælpe med de følger, som eksempelvis høretab, tinnitus eller vedvarende balanceproblemer kan give (1-3). Behandlingen kan være medicinsk, dræn af trommehinden, balancetræning, streshåndtering og/eller psykologhjælp. Kirurgi tilbydes kun i sjældne tilfælde.

Da flere andre tilstande kan give lignende symptomer, kan du læse mere om forskellen på Ménières sygdom, vestibulær migræne og øresten (BPPV) i vores artikel om de forskellige årsager til svimmelhed.

Hvad kan man selv gøre?

Det kan være en hjælp at lære sit eget sygdomsmønster at kende. Nogle oplever bestemte situationer eller perioder med øget belastning som forbundet med flere anfald. Søvnmangel og stress nævnes eksempelvis som mulige triggere hos nogle mennesker (1,3).

Regelmæssig søvn, fysisk aktivitet efter evne og en hverdag med mulighed for restitution kan derfor være relevante tiltag (2,3).

Hvis balanceorganet over tid har fået nedsat funktion, kan vestibulærtræning være relevant. Her arbejder man med balance, syn og bevægelser af hoved og krop, så hjernen bliver bedre til at kompensere for de ændrede signaler fra det indre øre (1,3).

Osteopatisk tilgang til Menières sygdom

Menières sygdom er en sygdom i det indre øre og skal udredes og behandles i sundhedsvæsenet.

Osteopati kan anvendes som et supplement til den øvrige behandling. Særligt hvis svimmelheden ledsages af spændinger, smerter eller mobilitetsproblemer. Nakken bidrager bl.a. med vigtig information til hjernens regulering af balance og orientering, og derfor kan behandling af nakken og relationer hertil være relevante for at lette symptomer ved Menieres sygdom.

Menières sygdom kort fortalt

Menières sygdom er en sygdom i det indre øre, som typisk giver tilbagevendende svimmelhedsanfald, tinnitus, svingende høretab og propfornemmelse i det påvirkede øre (1,2,3).

Sygdommen er forbundet med ændringer i væskebalancen i det indre øre, men årsagen er mere kompleks end væskeophobning alene. Genetiske faktorer og hos nogle mennesker immunologiske mekanismer spiller også en rolle (3,4).

Der findes endnu ikke en behandling, som med sikkerhed kan helbrede sygdommen. Behandlingen tilpasses derfor den enkelte og har fokus på at håndtere svimmelhedsanfald samt hjælpe med høretab, tinnitus og eventuelle længerevarende balanceproblemer (1,2,3).

Referenceliste

1. Sundhed.dk, Lægehåndbogen. Menières sygdom.
Menières sygdom – Lægehåndbogen
2. Laghmoch H, Grønlund C, Devantier L, Djurhuus BD. Menières sygdom. Ugeskrift for Læger. 2025;187:V07240462.
Menières sygdom – Ugeskrift for Læger
3. Perez-Carpena P, Lopez-Escamez JA. Current Understanding and Clinical Management of Meniere’s Disease: A Systematic Review. Seminars in Neurology. 2019. DOI: 10.1055/s-0039-3402065. Artiklen beskriver Menières sygdom som en kompleks, multifaktoriel tilstand og gennemgår sygdomsmekanismer, diagnostik, symptomer og behandling.
4. Yuan VG, Xia A, Santa Maria PL. Immunological mechanisms in Meniere’s disease. Frontiers in Immunology. 2025;16:1639916.
Immunological mechanisms in Meniere’s disease – Frontiers in Immunology​