Vi behandler

Løberknæ

Lær mere om løberknæ også kendt som runners knee

Løberknæ

Løberknæ, også kaldet Tractus iliotibialis friction syndrom, er en irritationstilstand af en slimsæk under senen (iliotibialbåndet) på ydersiden af knæet. Tilstanden opstår typisk efter øget friktion og kompression af sene på lårben (femur epikondyl), som kan medføre inflammerede slimsække. Løberknæ kendetegnes ved smerter på ydersiden af knæet. Løberknæ er en overbelastningsskade og rammer typisk motionister og atleter, som udfører gentagne belastninger af knæ og hofte i fx løb, cykling og fodbold. Nyere forskning viser at op imod 22% af alle skader i benene stammer fra løberknæ.

Knæsmerter? Bestil tid i dag

Jacob Dejgaard
Jacob Dejgaard

Osteopatstuderende, Autoriseret Fysioterapeut.

Spring til afsnit [Vis]

    Årsager til løberknæ

    Skaden udløses overvejende af gentagne, af ensartede belastninger ved eksempelvis hop, løb og spark. Følgende faktorer har dog stor betydning for, hvor hurtigt løberknæ skaden udvikles.

    ​Fejlstilling i bækken og hofte, kan begrænse rotationen af lårbenet.

    Fejlstilling af ankel og fod, kan begrænse rotationen af underbenet. Metaboliske (stofskiftet) problemstillinger i kroppen, hvor problemer med blodsystemet (hjerte, lunger, nyrer m.m.) og fordøjelsessystemet (lever, mave, tarme m.m.) har stor indflydelse i form af restitution og heling af skader, men også udvikling af inflammationstilstande i kroppen og derved inflammation i senen (løberknæ).

    Symptomer på løberknæ

    • Man skal være særligt opmærksom på smerter på knæets yderside, der først opstår 5-10 min inde i løbeturen og som hurtigt forværres derfra.

      Andre symptomer på løberknæ er følgende:
    • Smerterne er i starten diffuse og svære at lokalisere, men bliver over tid skarpe og lokale.
    • Ømhed og hævelse lokalt på Tractus iliotibialis senen.
    • Smerter opstår tidligere, når inflammationstilstanden er forværret.
    • Løb ned ad bakke og i fladt terræn giver øget smerteniveau kontra løb op ad bakke.
    • Smerter på ydersiden af hoften.
    • Spændt lårmuskulatur, ballemuskulatur og hoftemuskulatur.
    • ​Nedsat mobilitet i hoften og bækken har betydning for musklernes funktion samt balancen mellem dem.
    Løberknæ

    Smerter på indersiden af knæet ved løb

    ​En anden typisk problematik blandt løbere er smerter på indersiden, også kendt som “pes anserinus tendinit”.

    Dette er en tilstand hvor der opstår irritation på indersiden af knæet.

    • ​Pes anserinus er navnet for et område på indersiden af knæet hvor 3 muskler hæfter sig fast. De tre muskler er sartorius, gracilis og semitendinosus. Sartorius snoer sig fra ydersiden af hoften og ned til indersiden af knæet. Gracilis er inderlårets længste muskel, fra symfysen til indersiden af knæet.
    • ​Semitendinosus er en del af hasemusklerne, og er den der ligger tættest på inderlåret. Fælles for de tre muskler er at de kommer fra hoften, og sidder fast på indersiden af knæet. Nedsat mobilitet i hoften og bækken har betydning for musklernes funktion samt balancen mellem dem.​

    Ryggen og løberknæ

    ​Udover hoften og bækkenet har lænden også afgørende betydning, da de nerver der forsyner de tre muskler kommer fra lænden. Låsninger og/eller stivhed i lænden kan altså overaktivere nerverne til de tre muskler og giver et øget træk til indersiden af knæet.

    Nerven til inderlåret kommer fra lænden og passerer ned gennem bækkenet. Problematikker i bækkenorganerne, eller den nedre del af mavetarmsystemet kan give problemer med nerven til inderlåret.

    Kirstine fortæller lidt mere om løberknæ

    I tvivl om vi kan hjælpe?

    Book en 15 minutter uforpligtende samtale

    Book gratis screening
    Løberknæ

    Tractus iliotibialis friktions syndrom

    ​Den faglige betegnelse for løberknæ er tractus iliotibialis friktions syndrom. Tractus iliotibialis er navnet på et langt senestrøj der går fra ydersiden af hofte, og ned til ydersiden af knæet. Spændingen af senestrøjet bestemmes af en lille muskel (tensor facia latae/TFL) helt oppe ved hoften. Har man nedsat smidighed i hoften, vil der være et konstant træk på senen, og dermed altså også et træk på ydersiden af knæet.

    Hvis TFL musklen konstant er på overarbejde, bliver den kronisk spændt, og vil derfor konstant have et øget træk i senen ned til ydersiden af knæet.

    Løberknæ – Et resultat af en hofteproblematik

    ​Hoftens ballemuskel, styrer og stabiliserer vores ben. Ved nedsat styrke i ballen, vil der være andre muskler der forsøger at bidrage til at øge stabiliteten. Den føromtalte muskel, TFL, er designet til at hjælpe i nogle specifikke positioner, men er altså ikke lavet til at kompensere for den store ballemuskel.

    ​Vi ser derfor ofte en sammenhæng mellem ondt i hoften og løberknæ, men hvor smerterne i knæet har overdøvet smerterne i hoften.

    Problemer fra hoften kan også skyldes låsninger i lænden, fejlstillinger i bækkenet, eller problematikker omkring bækkenorganer, mavetarmsystem eller arvæv på maven.

    Løberknæ og foden

    ​​På samme måde som knæet påvirkes af hoften, kan knæet også påvirkes af foden. Knæet er et meget bevægeligt led, og skal kunne overføre stor kraft fra hoften og ned, men også fra underbenet og op. Når stor kraft skal overføres, kræver det også en god stabil base, nemlig foden.

    ​Fodens stabilitet opretholdes bl.a. af svangsenen samt de muskler der ligger over den. Når svangsenen og dens muskler er sunde og velfungerende, holdes svangen løftet så foden kan støddæmpe og fjedre. Hvis der derimod er nedsat stabilitet og styrke i foden, vil der også være nedsat stabilitet i knæet. Når svangsenen synker ned kaldes det at foden “pronerer”.

    Pronation i foden og løberknæ

    ​Ved øget fodpronation vil der være en øget indadrotation af underbenet, og dermed også en rotation i knæet der ændrer biomekanikken og trækretningen for strukturerne i knæet. Fejlstillinger og låsninger i foden kan også være disponerende faktorer for at udvikle løberknæ.

    ​Skinnebenet består af 2 knogler, det store skinneben og en lille lægknogle. Lægknoglen sidder på ydersiden af knæet og på ydersiden af anklen. Hypermobilitet (for meget bevægelighed) eller hypomobilitet (for lidt bevægelse) i lægknoglen ved den hæftning på anklen, kan give smerter på ydersiden af knæet, og føles som løberknæ.

    Problemer i foden kan i visse tilfælde skyldes dårlig blodcirkulation oppe fra hoften.

    Løberknæ

    Kronisk løberknæ

    ​​Når en tilstand bliver kronisk, behøver det ikke at betyde at det ikke kan blive bedre. Kronisk er en faglig betegnelse for noget der har stået på mere end normal helingstid, er svært at komme af med, eller noget der er tilbagevendende. Når man har kronisk smerte i kroppen opstår der en hypersensitivering af området.

    Når vi behandler kroniske smerter undersøger vi hele kroppen for at finde ud af hvilke områder der aktiverer smerten.

    ​Dette vil kort sagt sige at størstedelen af den information hjernen får fra knæet, vil blive opfattet som værende farligt, og dermed resultere i smerte. Dette kan være tilfældet, selvom den oprindelige smertegivende struktur, for længst er helet.

    ​Låsninger i lænden, fejlstillinger i bækkenet, problemer med bækkenorganer eller mavetarmsystem, er alle områder der kan overaktivere og hypersensitivere nerverne til knæet. Det gælder om at få skruet ned for alle de faktorer der overaktiverer nerverne, samt at bygge langsomt op med øvelser igen.

    ​Derudover ser vi ofte at der er opstået uhensigtsmæssige bevægemønstre over tid, når det drejer sig om en kronisk problematik. Herunder alt fra hvordan du bevæger hoften, knæet og foden under aktivitet.

    Kilde: Netdoktor.dk

    Træning og genoptræning af smerter i knæet

    I nedenstående video kan du se øvelser for bl.a. løberknæ, springerknæ, chondromalacia patellae, plica og bruskskader i knæet.​

    Løberknæ

    ​Gode råd mod løberknæ

    ​Noget af det første du bør gøre hvis du har problemer med løberknæ, er at skære ned for den smerteprovokerende aktivitet. Giv evt. knæet helt ro et par uger, og forsøg så stille og roligt at bygge op igen.

    ​Start evt. på 50% af det niveau du var på før. Registrer din træning og skriv ned hvor meget du træner, hvilken intensitet og hvor ofte. Noter også gerne lidt om hvordan din smerte føles, hvordan den opfører sig i løbet af dagen, og noter hvor intenst du føler smerten. Giv den et tal fra 0-10. På den måde har du noget at sammenligne med og kigge tilbage på, efter et par ugers ro når du begynder at bygge det op igen.

    ​Langsom tung styrketræning er første prioritet, og hvis du føler der er overskud til mere kan du planlægge let aktivitet f.eks. løb ind ved siden af styrketræningen.

    Husk at is og smertestillende kun er symptomlindring, men ikke øger helingen.

    Kan man løbe med løberknæ – tractus iliotibialis syndrom?

    Løberknæ er ikke farligt; det er en overbelastningsskade og alt afhængig af hvilken fase man er i, skal aktivitetsniveauet tilpasses symptomresponsen. I den akutte fase kan man med fordel aflaste og give kroppen et par dages ro og undgå de aktiviteter der fremprovokerer symptomer.

    Oplever man førnævnte symptomer kan det være en god ide at søge behandling

    Emil Hansen
    Emil Hansen

    Osteopatstuderende, Autoriseret Fysioterapeut.

    Øvelser for Tractus iliotibialis friktions syndrom

    Emil gennemgår herunder en række gode øvelser til Tractus iliotibialis og løberknæ.

    Har du brug for inspiration til flere øvelser?

    Bestil vores produkter via webshoppen eller hos din lokale afdeling. Her får du gratis adgang til mere end 100 videoøvelser.

    Behandling af løberknæ


    Løberknæ behandles forskelligt alt efter hvilken fase du befinder dig i. Er det i den akutte fase, handler det i første omgang om at nedbringe inflammationen. Dette handler primært om at stoppe den symptomgivende aktivitet, eller skrue meget ned for den. Når den akutte fase har lagt sig, skal årsagen findes. Her ved vi at det hjælper at arbejde med mobiliteten i hoften og foden, for at aflaste knæet.

    Derudover skal der sættes ind med styrketræning, for at sikre der tilstrækkelig styrke og stabilitet til at udføre den aktivitet der har givet smerterne. Her kan der være tale som styrketræning af core, hofter, lår, underben og knæ.

    Når smidigheden og stabiliteten er genvunden skal aktiviteten startes op igen. Her er det meget vigtigt at øge belastningen progressivt.

    Dette vil sige at starte lavt ud, og gradvist øge intensitet, frekvens, volumen og hyppigheden.

    Andre diagnoser, der kan forveksles med løberknæ


    Inflammation af slimsækken under tractus senen (slimsækken under løberknæ senen), inflammation af fedtpuden i knæet, intraartikulære problemer i knæet (menisk-, brusk- og korsbåndsskader), afklemning af knækapslen (plica synovialis), forkert sporing af knæskallen (chondromalasia patellae).

    Løberknæ

    Osteopatisk tilgang til løberknæ​

    At lokalisere årsagen til løberknæet (se ovenstående), at rette op på mekaniske og metaboliske problemer, at øge blodtilførsel til og fra området samt at rådgive i forhold til opstart af træning, træningsmængde og intensitet, således knæet (løberknæet) ikke overbelastes igen.

    Ondt i knæet? Bestil tid i dag
    Løberknæ

    Kontakt os i dag

    Vi sidder altid klar til at hjælpe. Har du spørgsmål til dine forsikringer, til din behandler eller noget helt tredje – så tøv ikke med at tage fat i os.

    Tel: 29 84 85 58 (man-tor: 08-12 & 13-15, fredag: 08-12)