Springerknæ - Jumper´s Knee

Hvem rammes af springerknæ?

Denne type skade rammer ofte motionister og sportsudøvere, der belaster deres knæ med gentagne spring/hop, men også faggrupper og personer, der ofte arbejder siddende på knæene.

Biomakanik omkring knæet

Hvis du ikke umiddelbart har ændret noget i din træning, skal årsagen måske findes et andet sted. Senen på forsiden af knæet har til formål at overføre kraften fra den store lårbensmuskel, quadriceps. Den kan både løfte benet op og strække knæet. Stramhed eller overaktivitet af quadriceps vil ændre og øge trækket i knæskalssenen. Ved meget stillesiddende arbejde/aktivitet kan denne muskel blive stiv, og derfor øge sit træk i senen. Musklen og senen på forsiden af låret er i høj grad med til at støddæmpe og decelerere når vi løber.

Stramhed eller overaktivitet af quadriceps vil ændre og øge trækket i knæskalssenen.

Udover lårmusklen har vi foden, læg- og skinnebens musklerne til at støddæmpe. Hvis der er nedsat mobilitet, styrke eller stabilitet omkring fod og underben, vil knæet skulle klare det ekstra arbejde. Den stødabsorbering der ikke bliver klaret af foden og underbenet, bliver altså flyttet op til knæet. Nedsat stabilitet i foden ændrer på rotationen af underbenet, således at trækket i knæskalssenen ændres. Når svangsenen og foden pronerer, roterer underbenet indad og knæet falder indad (kalvknæ).

Irritationen i senen er en inflmaationstilstand. Inflammation er kroppens måde at hele beskadiget og overbelastet væv. Når der er inflammation er det normalt at føle smerte, og dermed nærliggende at benytte sig af smertestillende. Hvis der indtages antiinflammatorisk medicin såsom f.eks. voltaren, ipren, ibuprofen eller ibumetin hæmmes den inflammatoriske process, og dermed også helingen.
​

Symptomer på springerknæ

• Smerter under eller omkring knæskallen ved aktivitet med bøjet knæ.
• Smerterne øges ved træning og varer ved.
• Ømhed og hævelse lokalt på senen og knæskallen.
• Spændt lårmuskulatur.

Årsager til springerknæ

Skaden udløses overvejende af gentagne, ensartede belastninger ved eksempelvis hop, løb og spark. Følgende faktorer har dog stor betydning for, hvor hurtigt skaden udvikles.

• Fejlstilling i bækken og hofte.
• Fejlstilling i hofte, hvilket begrænser rotationen af lårbenet.
• Fejlstilling af ankel og fod, hvilket begrænser rotationen af underbenet.
• Metaboliske (stofskiftet) problemstillinger i kroppen, hvor problemer med blodsystemet (hjerte, lunger, nyrer m.m.) og fordøjelsessystemet (lever, mave, tarme m.m.) har stor indflydelse i form af restitution og heling af skader, men også udvikling af inflammationstilstande i kroppen.

Andre diagnoser, der kan forveksles med springerknæ

• Inflammation af slimsækken under springersenen.
• Inflammation af fedtpuden i knæet.
• Intraartikulære problemer i knæet (menisk-, brusk- og korsbåndsskader).
• Afklemning af knækapslen (plica synovialis).
• Forkert sporing af knæskallen (chondromalasia patellae).

Hvordan betegnes springerknæ

Springerknæ eller jumpers knee betegner en inflammationstilstand i springersenen (senen fra knæskallen til underbensknoglen). Dette er forårsaget af gentagne overbelastninger i senen fra underben til knæskal.

Hvorfor opstår et springerknæ?

Smerter og irritationer i knæskalssenen er oftest forårsaget af en overbelastning. Dette kan både være en akut overbelastning, men oftest sker overbelastningen gradvist når der er tale om spingerknæ. En overbelastning kan komme af forskellige årsager. Det du lettest kan spørge dig selv om er:

• Har du øget din træningsmængde? Løber længere end du plejer?
• Har du øget træningsintensiteten? Træner du hårdere ?
• Har du øget din træningsfrekvens? Træner du oftere end før?
• Har du ændret noget i din træning? Løbestil, underlag eller løbesko?​

​Gode råd mod springerknæ

Noget af det første du bør gøre hvis du har problemer med springerknæ, er at skære ned for den smerteprovokerende aktivitet. Giv evt. knæet helt ro et par uger, og forsøg så stille og roligt at bygge op igen. Start evt. på 50% af det niveau du var på før.

Registrer din træning og skriv ned hvor meget du træner, hvilken intensitet og hvor ofte. Noter også gerne lidt om hvordan din smerte føles, hvordan den opfører sig i løbet af dagen, og noter hvor intenst du føler smerten.

Giv den et tal fra 0-10. På den måde har du noget at sammenligne med og kigge tilbage på, efter et par ugers ro når du begynder at bygge det op igen. Langsom tung styrketræning er første prioritet, og hvis du føler der er overskud til mere kan du planlægge let aktivitet f.eks. løb ind ved siden af styrketræningen.

Husk at is og smertestillende kun er symptomlindring, men ikke øger ophelingen.

Derudover gælder følgende råd:

• Hvis problemet opleves i hvile (om natten eller når du sidder stille), så aflast knæet.
• Stræk ud på bagsiden af låret og balden inden og efter aktiviteter.
• Lav mobilitetøvelser for ​lænden.
• Langsom og tung styrketræning kan være effektiv for springerknæ.
• Søg en specialist indenfor knæ området for at finde årsagen til springerknæet.

​Nervesystemet omkring knæet

Quadriceps musklen kan være spændt pga. nedsat fleksibilitet, men den kan altså også være spændt grundet overaktivering fra nervevævet. Nerven til forsiden af låret kommer fra den 2.- 4. lændehvirvel, og har et forløb fra ryggen, ned langs den dybe hoftebøjer, under bækkenorganerne samt mavetarmsystemet og ud ved lysken.

Låsninger i ryggen, eller problemer langs nervens forløb, vil overaktivere nerven og give en fornemmelse af at musklen er spændt. Her vil det ikke hjælpe at strække på musklen, da problemer er en overaktivering i nervesystemet.

Blodforsyning i og omkring knæet

Optimal opheling og restitution af en skade, kræver optimal blodforsyning. Blodåren til lårmusklen har sit forløb tæt på nerven. Den ligger dybt inde på indersiden af lænden, og ligger langs den dybe hoftebøjer og under mavetarmsystemet samt bækkenorganerne.

Ved lysken forgrener den store blodåre sig til flere små blodårer. Restriktioner i mavetarmsystemet eller bækkenorganerne kan forstyrre blodtilførslen til forsiden af låret og hindre ophelingen. Blodet har til formål at bringe ilt og nye næringsstoffer til området, men det også den funktion at der fjerne affaldsstofferne fra området.

Restriktioner i mavetarmsystemet eller bækkenorganerne kan forstyrre blodtilførslen til forsiden af låret og hindre ophelingen.

Det brugte blod hedder veneblod, og kræver en aktiv pumpe for at få det tilbage op i kroppen. Her er vi afhængige af nogle gode aktive venepumper lokalt i musklerne i ben og underben, men vi er også meget afhængige af vores store venepumpe og respirationssytem i maven og brystkassen.

Den store vejrtrækningsmuskel, diafragma, driver denne store væskepumpe, og sørger for at veneblod og væske bliver trukket tilbage op fra benene. Stivhed og restiktioner i brystkassen, lever, nyrer og hjerte kan derfor have afgørende betydning for helingsprocessen i knæet.

​Osteopatisk behandling af et springerknæ

Osteopatisk behandling af springerknæ består af en undersøgelse af selve knæet, men også alle de medvirkende faktorer. Vi kigger på de muskler der bevæger og stabiliserer knæet ift. styrke, udholdenhed, stabilitet og smidighed.

Ligeledes kigger vi på lænd, hofte, bækken og ankelleddet da de alle har stor betydning for om knæet kan nøjes med at varetage dets egne funktioner, eller om det kompenserer for nedsat bevægelighed andre steder. Derudover ser vi på hvordan nervevævet til knæets muskler fungerer, og om det har optimal funktion.

Hvis nerveværet forstyrres omkring lænd og/eller hoften vil det ændre aktiviteten i knæets muskler.

Hvis nerveværet forstyrres omkring lænd og/eller hoften vil det ændre aktiviteten i knæets muskler. Ved springerknæ er der er en inflammatorisk process der skal heles. Denne heling afhænger af hvordan blodtilførslen og vene tilbageløbet fungerer. Her undersøger vi bevægelighed og funktionen i brystryggen, brystkassen, mave og lænd ift. fordøjelse, hjerte, lunger, nyrer, lever og hormonsystemet.

Operation af springerknæ

Kun i meget få tilfælde er generne så kroniske, at der bliver behov for en operation for springerknæ. Her foretages en kikkertoperation i knæet, hvor kirurgen går ind og renser op omkring senen, glatter undersiden af knæskallen, så der bliver plads til senen. Evt. fjerner man også arvæv og forkalkninger i selve senevævet. Efter operationen er der behov for længerevarende genoptræning. Forsøg med genoptræning i mindst 6 måneder før du overvejer operation.

​Aarhus Osteopati og springerknæ

• Lokalisere årsagen til springerknæet (se ovenstående).
• Rette op på mekaniske og metaboliske problemer.
• Øge blodtilførsel til og fra området.
• Rådgivning i forhold til opstart af træning, træningsmængde og intensitet.

Træning af et springerknæ

Efter udredelse af problematikken og evt. behandling af andre involverede systemer, skal der laves specifik styrketræning for at øge senes belastningstolerance. Al forskning viser at senen skal belastes kontrolleret under forlængelse. Muskler reagerer godt på mange forskellige former for træning, men sener responderer bedst på langsom tung styrketræning også kaldet HSR (heavy slow resistance). ​

​​Tunge og langsomme øvelser mod springerknæ mest effektive

1. Træn 3 gange ugentligt.
2. Hver træning består af 2 øvelser, Benpres + squat hvis du har adgang til fitness. Ellers se hjemmeøvelser senere i artiklen,
3. I hver øvelse udfører du 3 sæt.
4. Du skal starte med at udføre 15 maksimale gentagelser i hvert sæt i denførste uge.
5. Herefter arbejder du dig gradvist ned i gentagelser, og op i vægt, så dunår 6 maksimale gentagelser efter uge 8.
6. Belastningen skal være så tung, at du kun lige kan gennemføre deplanlagte antal gentagelser, og overholde tempoet.
7. Det må godt gøre ondt MENS du laver øvelserne, men smerten må ikkeblusse op efterfølgende. Smerter svt. 4-5 på en skala fra 0-10 er acceptabelt.
8. Det er meget vigtigt, at du laver bevægelserne meget langsomt. Brugmindst 6-8 sek. på hver gentagelse (3-4 sek. opadgående og 3-4 sek.nedadgående).
9. Du kan forvente at opleve en effekt efter 3-4 uger.
10. Fortsæt træningen i mindst 12 uger og gerne længere (vedligeholdendetræning).
11. Alle aktiviteter (med undtagelse af den tunge langsomme styrketræning)som resulterer i smerte, bør undgås i genoptræningsperioden.
12. Spis ikke ”gigtpiller” (NSAID) under genoptræningsperioden.

Kilde: Auh.dk