Vi behandler

Kronisk træthed

Hvad er kronisk træthedssyndrom? Hvad kan man gøre?

Hvad er kronisk træthed?

Træthed kan være særdeles invaliderende for den påvirkedes livssituation. I denne artikel vil jeg redegøre for forskellige mulige årsager til træthed, men ligeledes komme ind på hvad du selv kan gøre, hvis det er noget som præger din hverdag. Træthed er en særdeles diffus størrelse, men der er nogle kriterier som skal være opfyldt hvis diagnosen kronisk træthedssyndrom skal stilles. Kronisk træthed defineres som at have unormal træthed og energisvigt i en periode længere end 6 måneder og hvor livskvaliteten påvirkes til følge. Diagnosen stilles ved at udelukke andre problematikker, som kunne forårsage lignende symptomer. Dem kommer vi ind på senere. Der er derfor ikke tale om nogle specifikke fund i tests eller undersøgelser.

Brug for vejledning? Bestil tid i dag

Emil Schouw
Emil Schouw

Functional medicine: Skræddersyede tests, kost og livsstil, drevet af din krops biokemi. Start din rejse med en gratis konsultation i dag.

Spring til afsnit [Vis]

    Der er benyttet forskellige betegnelser til disse symptomer, som b.la. Myalgisk encefalomyelit, myalgisk encefalopati (ME), postviralt træthedssyndrom, kronisk træthedssyndrom, idiopatisk træthedssyndrom, neurasteni, kronisk udmattelsessyndrom, postviralt udmattelsessyndrom. Den mest almindelige betegnelse på internationalt plan er Chronic Fatigue Syndrome (CFS). Institute Of Medicin foreslår betegnelsen Systemic.

    Når der ikke forelægger en direkte årsag til trætheden, så er teorien, at det skyldes multifaktuelle grunde.

    Det er derfor vigtigt, at vi belyser de åbenlyse årsager først og fremmest. Når der opstår træthed uden direkte grund, er det en god ide at tage til lægen i første omgang, for at få lavet en blodprøve.

    Har du derfor oplevet uforklarlige træthed i over 2 uger er din praktiserende læge altså stedet at starte.

    Når du er udredt hos egen læge, men stadig ikke har fundet svar er der andre områder du selv bør undersøge.

    Kronisk træthed

    Søvn & kronisk træthed

    Det siger næsten sig selv, men vi mennesker har det med at overse de ting som er lige foran os. Kvaliteten og kvantiteten af søvn er særdeles vigtig. Forskningen er rimelig klar på området. Vi bør have et sted mellem 7-9 timer hver nat.

    Her er nogle hurtigere overvejelser ift. søvn:

    • Stil et ur når du skal i seng og når du skal op. Rytme er essentielt.
    • Bliv eksponeret for lys inden for de to første timer når du vågner. Det ”timer” dit indre biologiske ur.
    • Hold temperaturen i dit soveværelse mellem 16-19 grader celcius.
    • Sørg for at dit soveværelse er HELT mørkt eller brug en natmaske.
    • Sørg for at slukke elektroniske apparater minimum 40 min. før sengetid og dæm belysningen generelt i din bolig.

    Der kan være andre og mere komplekse årsager til manglende eller nedsat søvnkvalitet. Måske du finder nogle svar i videoerne og ellers er der muligvis brug for mere målrettet tiltag i netop din situation.

    Videoer omkring søvn og optimeringer heraf

    Videoer omkring søvn og optimeringer heraf

    I tvivl om vi kan hjælpe?

    Book en 15 minutter uforpligtende samtale

    Book gratis screening

    Kosten & kronisk træthed

    Kosten kan ligeledes spille en afgørende rolle ift. kronisk træthed. Det er essentielt at makronæringen er på plads, hvilket vil sige at der er tilstrækkeligt med fedt, kulhydrater og proteiner.

    Kvaliteten har derudover også en masse at sige, hvor der her mere tænkes på mikronæringen, vitaminer og mineraler. Kosten er kemi som taler til din krop og kosten kan derfor have afgørende betydning for kroppens funktioner.

    Det er derimod vanskeligt at lave god forskning på kost, da det er umuligt for de fleste at holde den samme kost eller diæt i mange år, samt at selvrapportering sjældent er særlig succesfuldt. Men vi kan af forskningen udlede, at det er vigtigt at få rigeligt med grøntsager, proteiner i tilstrækkelige mængder og fornuftige kilder til fedt. Kosten kan dog være meget individuel og det kan derfor give mening at få hjælp til at sætte mere målrettet ind.

    Mangler du kalorier, hvilket sjældent er tilfældet i den vestlige verden, så vil du være i en nedbrydende fase også kaldet katabolisme. Din krop vil tage på sine egne depoter for at opretholde blodsukkeret. Dette på bekostning af andre systemer i kroppen.

    Dette kan være én af mange grunde til træthed. Derudover kan forskellige mangler på vitaminer og mineraler udløse symptomer som træthed.

    Jernmangel & træthed

    • Det kunne blandt andet være jern, som rigtig mange unge kvinder ligger lavt i, der kan være en af faktorerne som kan udløse træthed.
    • Jern er vigtig for dannelsen af røde blodlegemer sammen med b12. Røde blodlegemer er med til at transportere ilt rundt i kroppen.
    • Mangler du derfor jern, kan træthed blive konsekvensen. Dette fokuspunkt er især vigtigt, hvis du er en ung kvinde i den fødedygtige alder. Der kan være utallige andre årsager til træthed forårsaget af kosten, hvorfor det for nogle kan give mening at gå dybere og mere systematisk til værks. Noget vi i Århus Osteopati praktiserer gennem Functional Medicine.

    Kosten kan ligeledes have indvirkninger på stofskiftet og ved f.eks. mangel på amino-syren tyrosin eller phenylalanin, som kan forekomme hos nogle veganere, kan der opstå problemer med stofskiftet. Du kan læse mere om stofskifteproblematikker her.

    Kronisk træthed

    Væske & kronisk træthed

    Væske er en anden vigtig faktor sammen med indtagelsen af natrium, som vi får gennem salt. Væske indgår i stort set alle processor i kroppen og er særdeles vigtigt for at opretholde blodtrykket. De kognitive og fysiske præstationer falder drastisk ved utilstrækkeligt væske indtag. Det er selvfølgelig vigtigt at væske indtaget ikke bliver overdrevet, da dette ligeledes kan have store negative konsekvenser. En god regel er derfor et sted mellem 1,5L-2L dagligt alt efter aktivitetsniveau.

    Psyken & kronisk træthed

    De psykologiske faktorer er altid vigtige at overveje. Det er dog værd at huske på, at du kan blive ramt af træthed, hvis du er psykisk under pres i længere tid, men modsat kan du også opleve psykiske udfordringer som følge af utilstrækkelig energi. Det er historien om hønen eller ægget.

    Hvad kom først og hvorfor?

    Ofte vil det være en kombination. Psykiske udfordringer er dog vigtigt at tage hånd om og det er kendt at psykologiske mekanismer som stress, depression og angst kan medfører træthed. Det er derfor vigtigt at vurdere, hvilke faktorer som kan ligge bag trætheden, men omvendt ikke udelukke at fysiologiske udfordringer kan medføre psykologiske problemer.

    En god øvelse kan være at lave en tidslinje over hvornår symptomerne opstod og hvad der muligvis var de medvirkende faktorer bagved den opstået træthed.

    Det er dog muligt at løse et opstået problem gennem andre årsagssammenhænge end den mulige trigger til symptomerne.

    F.eks. kan kronisk stress muligvis trigge udfordringer i fysiologien, men vejen ud kan være en anden end stresshåndtering, hvis den stressede situation er overstået og accepteret. Psyken er kompleks og der kan indimellem være behov for professionel hjælp på dette område.

    Derfor arbejder vi i Århus Osteopati tæt sammen med andre faggrupper og det etablerede system.

    Hvordan kan funktionel medicin gøre en forskel?

    Kronisk træthed

    Motion & kronisk træthed

    Motion og træning er vigtigt for næsten alt. Det er blandt den absolutte vinder når det handler om forebyggelse af neurologiske sygdomme som Parkinson og Alzheimer, men ligeledes ift. knogleskørhed. Vi kommer aldrig udenom at træning er en nødvendighed. Vi kan dog også træne for meget eller være så ramte af træthed at træning kan være vanskeligt.

    Der skal vi huske på, at træning er mange ting. Det kan være at gå en tur, lave lette yogaøvelser eller blot rejse og sætte sig fra en stol.

    Det er vigtigt, at træningen er tilpasset den enkeltes niveau og formåen, så kroppen har mulighed for at opbygge sig til noget stærkere og grænsen skubbes forsvarligt.

    Det kan være uoverskueligt med træning, hvis du er ramt af træthed og derfor er det vigtigt at skabe mere overskud i kroppen inden træning bliver igangsat i traditionel forstand. Når det er sagt er det for de fleste muligt med en eller anden form for træning eller bevægelse.

    Hvor skal du starte?

    Lider du af træthed, så start med at kigge på de basale faktorer først. Kost, rygning, alkohol, motion, væske, søvn og stress. Synes du, at der er nogenlunde styr på dette, men oplever du stadig udfordringer med træthed, kan det give mening at søge dybere ind i din fysiologi og kemi for at finde de bagliggende årsager.

    Det kan også godt være, at du ved hvor du bør sætte ind, men er i tvivl om, hvor du skal starte eller hvad der er hensigtsmæssigt at starte med?

    I begge tilfælde kan det give mening at få lagt en skræddersyet plan og have hjælp til at sætte tiltagene i system. Der kan vores behandlere være en mulighed for dig.

    Langt de fleste problematikker opstår som følge af multifaktuelle årsager ligesom vi ved det er tilfældet med smerter og det kan derfor være en uoverskuelig proces at kaste sig ud i. Vi oplever at det for mange er nødvendigt med en tovholder som bindeled mellem det etablerede system og de mere komplementære behandlingsformer. Vores system er fantastisk til at redde liv og gør dette dagligt, men passer du ikke lige ind i kasserne, så kan det være en frustrerende oplevelse at blive kastet rundt i systemet.

    Ønsker du at kigge nærmere på de biokemiske og fysiologiske årsager, som kan være faktorer til at du oplever trætheden kunne Functional Medicine måske være vejen for dig at gå.

    Du kan læse mere om dette her: Funcktionel Medicin – Århus

    Er du i tvivl om det er noget for dig?

    Så kontakt os for en nærmere samtale med en af vores behandlere på området.

    Mød vores specialister i træthedssyndrom

    Kronisk træthed
    Emil Schouw

    Functional medicine: Skræddersyede tests, kost og livsstil, drevet af din krops biokemi. Start din rejse med en gratis konsultation i dag.

    Pris: 950 DKK

    Varighed: ca. 45-60 min

    Book tid
    Kronisk træthed
    Morten Kruuse

    Master of Science i Osteopati, DO i Osteopati (Afventer autorisation), Functional Medicine Practitioner, Autoriseret Fysioterapeut, & SK-Terapeut

    Pris: 950 DKK

    Varighed: ca. 45-60 min

    Book tid