Bækkensmerter

Hvordan er bækkenets opbygning?

Vores bækken er sammensat af flere knogler. “Os” er en latinsk betegnelse for knogle.

Vi har følgende knogler/knogledele:

• Os sacrum = korsben
• Os ilium = tarmben/hofteben
• Os pubis = kønsben
• Os ischium = sædeben
• Os femur = lårben
• Os ilium, pubis og ischium er de samme knogle!

Vi har diverse led i bækkenet og det første er mellem den nederste del af rygsøjlen og vores korsben, som er den lumbale sakrale overgang. Ligeledes har vi vores SI-led mellem sacrum og ilium, et led mellem vores to pubis knogler som er symfysen. Til sidst har vi et led mellem hoftebenet og lårbenet.

I bækkenet har vi i adskillige nerver som er med til at innervere vores organer i bækkenet, samt vores muskler mm. i mave, bækken og ben.

Her er nogle af nerverne som krydser forbi bækkenet:

1. Femoral nerven. Problemer med denne nerve ifa. rodtryk, inflammation eller restriktion af nerven kan give smerter i lænderyggen (Lumbal plexus niveau L2-L4), samt give sensibilitetsforstyrrelser og smerter i forreste del af lår, inderside af låret og inderside af underben og fod. Denne nerve har eksempelvis forbindelse til vores hoftebøjer og knæstrækkere. 
2. Lateral Femoral Cutaneous nerven. Problemer med denne kan give gener i lænderyggen (Lumbal plexus, niveau L3-L4), forreste og øvre del af bækkenet, lyske og yderside af lårbenet. Når ens sensibilitetsforstyrrelse har relation med denne, er det ofte på ydersiden af lårbenet. 
3. Iskias nerven. Denne er også kendt som på latin som nervus ischiadicus eller på engelsk sciatic nerve. Problemer med denne kan ofte føre til gener i nedre del af lænden eller bagsiden af bækkenet (Sakral plexus, niveau L4-S3), smerter i ballen, bagsiden af benet og til tider ned i foden. 
4. Obturator nerven. Denne nerve sidder i det dybe del af bækkenet og har ofte relation til smerter i midt lænderyg (Lumbal plexus, niveau L2-L4), dybe bækkensmerter og ned i indersiden af låret. 

Hvad er årsagen til bækkensmerter?

Årsagen til bækkensmerter kan være mange, men herunder gennemgår vi nogle få eksempler.

Overload og overuse problematikker

Bækkensmerter kan skyldes overbelastning grundet “overload”, som opstår ved at udsætte leddene for overdreven vægtbelastning i enkelte bevægelser, typisk i forbindelse med sport eller ulykker som fald og stød.

På samme måde kan gentagne eller forkerte bevægelser, såsom dårlige gangmønstre eller arbejdspositioner, føre til “overuse”.

En dårlig kropsholdning kan også forstyrre bækkens alignment og forårsage smerter. Osteopati fokuserer på at forbedre kropsholdningen for at hjælpe bækkenet og kroppen med at helbrede sig selv.

Muskuloskeletale system og ubalancer

Hofte og bækken indeholder flere led, der skal bevæge sig i forskellige retninger takket være muskuloskeletale systemet. Muskler trækker sig sammen for at udføre bevægelser på knoglerne, de er fæstnet til, og slapper af, når arbejdet er færdigt.

I bækkenområdet er muskulær balance afgørende, inklusive forholdet mellem forside, bagside, yderside og inderside, samt mellem højre og venstre side.

Smerteproblemer kan også skyldes overdreven muskelvækst eller aktivitet, hvilket kan presse nerver og blodkar og forårsage lokale eller strålende smerter, såsom prikkende, stikkende eller summende smerter.

Nedsat bevægelighed og restriktion i led

Nedsat bevægelighed eller låsninger i knæ, hofte og ryg kan også give lednære problematikker i bækkenet. Dette gælder også de lokale led i bækkenet, hvis nogen af de nærliggende led ikke bevæger sig optimalt.

Et eksempel heraf kan være, hvis et led har nedsat bevægelighed ét sted, så kan det give smerter lokalt i leddet. At have nedsat bevægelighed eller et restriktivt led, hedder også “hypomobilitet” (obs at dette er det modsatte af hypermobilitet).

Supplerende hertil kan et restriktivt led også give smerter i de nærliggende led, da disse kommer på overarbejde, hvis de skal arbejde ekstra meget, grundet nedsat bevægelse eller restriktion et andet sted.

Organsystemet

I bækkenområdet er der flere organer placeret, og de er omgivet af adskillige membraner. Disse membraner er sammenføjet med væsker, og de skal kunne glide ubesværet mellem hinanden. Flere af disse membraner er fastgjort til bækkenknoglerne.

Hvis der opstår arvæv eller inflammation over længere tid i organsystemet, kan det påvirke glidningen mellem membranerne og dermed også bækkenets funktion.

Ligeledes er tyktarmen fastgjort til indersiden af bækkenknoglen, og forhold som f.eks. blindtarmsoperation, irritabel tyktarm og andre mave-tarmproblemer kan påvirke tarmens fysiologi.

Dette kan medføre spændinger i vævet i bækkenet og påvirke strukturer som hoftebøjerne, bækkenknoglen, lyske nerverne og mere.

Kredsløbet og diafragma

Hjertet er med til at pumpe blod ud i periferien, men ligeledes hviler hjertet på diafragma, også kendt som mellemgulvet, som er kroppens pumpe og afgørende for organernes bevægelse.

Diaphragma fungerer som et stempel og hjælper med blodgennemstrømningen i kredsløbet. Forhindringer som arvæv og adhærencer kan hæmme funktionen i lokale områder. Mangel på arteriel blodforsyning til et område kan føre til iltmangel og smerter.

Venøs tilbagestrømning kan føre til affaldsophobning og øget tryk, som kan udvikle sig som inflammation, oppustethed eller bækkenområdesmerter som mulige resultater. I sjældnere tilfælde kan der opstå åreknuder, trombose og arteriosklerose og dermed medføre nedsat blodcirkulation og smerter i bækkenet.

Psykosociale og neurologiske aspekter

Symptomer kan være ensartede mellem individer, men smertens ætiologi varierer på grund af forskellige faktorer.

Smertetilstande kan i visse tilfælde resultere i kroniske lidelser som CRPS, kronisk udmattelsessyndrom og/eller kinesiofobi, hvilket er forbundet med depressive og angstfulde reaktioner, der komplicerer livet med en kronisk tilstand og skaber en fordybende spiral, der kan være udfordrende at bryde.

Herudover findes vores nervesystem, der er intimt forbundet med vores mentale tilstand.

Nervesystemet & bækkensmerter

Nervesystemet er opdelt i det centrale nervesystem, inkluderende hjerne og rygmarv, og det perifere nervesystem, der udstrækker sig fra hjerne og rygmarv til resten af kroppen.

Det autonome nervesystem, som vi ikke direkte kontrollerer, regulerer vitale funktioner som indre organer, blodkar, blodtryk, hjertefunktion, kropstemperatur og svedproduktion. Inden for det autonome nervesystem findes det sympatiske (kamp-eller-flugt) og det parasympatiske (hvile-og-fordøjelse) nervesystem. Disse to systemer påvirkes indirekte af vores mentale tilstand.

Med andre ord, i perioder med travlhed og stress aktiveres det sympatiske nervesystem. Stress signalerer, at kroppen er i beredskab for en potentiel trussel, hvilket resulterer i omdirigering af blodet væk fra tarmene og indre organer til muskler og led, for at forberede os på “kamp”. Kroppen kan håndtere dette i korte perioder, men vedvarende stress kan resultere i begrænsninger i ledbånd, membraner og fascier omkring vores organer, hvilket eksempelvis kan afspejles som bækkensmerter.

Fødsel og bækkensmerter

Under graviditet gennemgår bækkenet ændringer i ledbånd og brusk, primært på grund af hormonelle ifm. udskillelse af relaxin og mekaniske påvirkninger. Dette er en naturlig proces, der er afgørende for fødslen, da bækkenet skal kunne løsne sig for at give plads til fosteret, når det passerer gennem fødselskanalen. Imidlertid oplever nogle gravide kvinder belastningssmerter i bækkenområdet som følge af disse ændringer.
Symptomerne på graviditetsrelaterede bækkensmerter kan omfatte smerte under belastning, såsom gang, stillingsændringer og rotation af bækkenet (som ved trappegang eller udstigning af en bil). Disse smerter er typisk lokaliseret bagtil ved sacroiliacaleddene (leddene mellem korsbenet og hoftebenet) og fortil i symfyseområdet (kønsbenene), med mulig udstråling til lysken og benene. Ofte forværres symptomerne i løbet af dagen, og de kan opstå tidligere i hver efterfølgende graviditet.

Diagnosen stilles normalt ud fra en typisk sygehistorie, ømhed over de involverede led og smerter ved specifikke tests af disse led. Der er ingen objektive kriterier, såsom blodprøver eller billedundersøgelser, der kan bruges til at bekræfte diagnosen.

Behandlingen af graviditetsrelaterede bækkensmerter sigter mod at lindre symptomerne og forebygge langvarige gener. Dette kan omfatte begrænsning af bevægelse i de berørte led, hvilket kan indebære øget hvile. For de fleste kvinder forsvinder tilstanden af sig selv efter graviditeten. Dog kan nogle kvinder med meget udtalte smerter under graviditeten udvikle kroniske ryg- og bækkensmerter, der kræver længerevarende opfølgning og behandling.

Styrke og stabiliserende træning kan lindre og bækkensmerter under og efter graviditet. Når relaxin på naturlig vis bliver udløst i kroppen, med dets hensigt at blødgøre ledbånd og brusk, er det vigtigt at have en vis form for muskulær balance i bækkenet, da muskler bedre kan klare et øget pres i bækkenet. Det vil sige, at musklerne bør overtage noget af overbelastningen, da musklerne kan holde til mere og har en betydelig kortere helingstid, hvis de tager skade. Det er altid en fordel af musklerne tager byrden, frem for ledbånd og andre typer bindevæv.

Muskler har alt mellem 2-8 ugers helingstid, hvor ledbånd kan være 6-12 måneder og brusk kan være 1+ år. Disse perioder har disse store spænd, da det varierer fra hvor slem skaden/overbelastningen er, samt hvilken person man er, herunder: alder, genetik og livsstil.

Hvad gør osteopaten?

Osteopati indbegreber en holistisk tilgang til kroppen og stræber efter at identificere de underliggende årsager til sundhedsproblemer. Dette indebærer ofte, at osteopaten foretager en omfattende undersøgelse af kroppen, der går ud over de lokalt mærkbare smertepunkter.

Osteopater besidder ekspertise inden for nervesystemet, kredsløbssystemet, det psykosociale aspekt, muskuloskeletalsystemet samt det viscerale område, herunder mave-tarmfunktion og organfunktion. Dette giver osteopaten en dybdegående forståelse af, hvordan disse systemer fungerer og samarbejder i symbiose.

Når en klient præsenterer sig med smerter i bækkenet og/eller hofterne, indledes altid en anamnese eller en grundig samtale, hvor osteopaten opsamler afgørende information i relation til klientens smerteproblematik. Dernæst foretager osteopaten en grundig undersøgelse af de berørte led samt nærliggende områder, der potentielt kan have indflydelse på problemet. Efterfølgende udarbejdes en individualiseret behandlingsplan, hvor osteopat og klient mødes. Her kan osteopaten anbefale eventuelle livsstilsændringer og give præciserede øvelser, såfremt osteopaten anser dette værende gavnligt for klienten, samt være en metode til at accelerere klientens mål for bedring.

Smerter i bækkenet? Bestil tid i dag