Lændesmerter

Symptomer på lændesmerter

Smerter i lænden kan vise sig i forskellige former og intensitet. Smerterne kan være trykkende, dunkende, skærende, brændende m.m. Dog er der visse karakteristiske træk der betegner smerter i lænden;

• • ​Tung smerte og eventuelt træthed i lænden, især når kroppen har været inaktiv. – Her kan der være tale om vaskulær problemstilling (blodsystemet).

• • Stivhed i lænden om morgenen, som bliver bedre når du kommer igang med dagen. – Her kan der være tale om vaskulær problemstilling (blodsystemet).

• • Skarpe smerter i lænden, især under aktivitet. – Oftest skyldes disse smerter dysfunktion i muskulatur.

• • Smerter i lænden ved hop eller løft. – Denne form har ofte at gøre med fascetleddene, disken i lænden eller nyrerne.

• • Igangisætningsbesvær i lænden. – Dette kan skyldes vaskulær problemstilling, disk problemstilling i lænden samt dysfunktion i bindevæv og ledbånd i lænderegionen.

• • Hold i lænden (hekseskud, låsning i lænden m.m.). – Dette har ofte oprindelse i fejlstilling af hvirvlerne i lænden eller hvis ryggen er i fare for at få en stor skade.

• Smerter i lænden der stråler ud i lysken, balden eller benet. Dette skyldes påvirkning af spinalnerverne i regionen, herunder n.ilioinguinalis, n.iliohypogastricus, n.genitofemoralis, n.femoralis, n.obturatorius, n.iskiadicus, n.pudentus (nerveplexet i lænden).

Lændesmerter og organer​

Lændesmerter kan forårsages af et problem med et organ eller bevægeligheden af et organ. Kroppens organer kommunikerer med hjernen via vores autonome nervesystem.

Organerne i bækkenet, dele af maven og nyrerne kommunikerer med lændens øverste ryghvirvler.

Nyrerne kan ligeledes påvirke lænden mekanisk idet de ligger klistret opad rygmusklen quadratus lumborum og psoas musklen.

Nyrerne skal bevæge sig op og ned i takt med åndedrættet, arvæv og andre adhæsioner kan forringe nyrernes bevægelighed. Organerne i bækkenet, herunder blæren, livmoderen (kvinder), æggestokke og endetarm er ligeledes ophængt igennem bindevæv der har hæfte på de nederste lændehvirvler.

Arvæv og andre faktorer der strammer dette bindevæv kan give mekaniske påvirkninger af de nederste lændehvirvler.

Forskellige former lændesmerter

Disse former deles op i hvilke strukturer hver især har påvirket.

Ledpåvrikning i lænden

• Diskusprolaps – løsrivning af væsken i puden (disken) mellem ryghvirvlerne forårsager inflammation og smerte i ryggen.
• Spinalstenose – Forsnævring af rygmarven, hvilket giver irritation og smerte og neurologiske symptomer.
• Spondylolistese – Fremadglidning af en ryghvirvel i forhold til hvirvlen nedenunder. Dette giver mekanisk problem i lænden og smerte ved bevægelse af lænden.
• Fascetledssyndrom – Låsning med irritation af leddene mellem to hvirvlerne.
• Slidgigt i lænden – Slid og erosioner påvirker bevægeligheden og styrken af selve lændeleddene.
• Bone spur / osteofytter – Knoglegevækst hvilket ofte irriterer spinalnerverne.
• Modic forandringer – Bakterier der aflejres i ryggen og skaber invasiv nedbrydning af vævet i ryggen samt kronisk inflammation.
• Kredsløbspåvirkninger i lænden – Venøs udposning af blodkarrene, hvilket skaber dårligt fysiologisk miljø i og omkring ryggen med degeneration af alt væv i ryggen.
• Osteoporose sammenfald i lænden

Smerter i lænden og andre dele af kroppen​

Lænden som andre del af kroppen er indbyrdes forbundet til andre regioner i kroppen. Dette sammenhæng er igennem nervesystemet, blodsystemet, hormonsystemet, kranio sakrale system og muskel skelet systemet.

​Nervesystemet og lænden

Kroppens autonome nervesystem har sit udspring fra hjernen og forskellige dele af rygsøjlen. Vagus nerven forsyner nyrer og tarme der befinder sig i lænden. Phrenicus nerven forsyner mellemgulvet (åndedrætsmusklen) der har hæfte på de øverste lændehvirvler. Phrenicus nerven forsyner ligeledes bughinden der også er at finde i lænden.

​Blodsystemet og lænden

Nyrerne gælder en vigtig rolle i kredsløbet. Nyrerne bl.a. regulerer blodtrykket, de filtrerer blodet og de er vigtige for væskebalancen i kroppen. Nyrerne dræner ligeledes blod fra bækken og de nedre dele af lænden.

​Hormonsystemet og lænden

Nyrerne, dele af tarmsystemet og æggestokkene er alle kritler, dvs. de indgår i produktion af hormoner. Disse hormoner kommunikerer med lænden igennem det autonome nervesystem.

​Kranio Sakrale system og lænden

Det kranio sakrale system er det system der forbinder kraniet med sacrum (bækkenet). Alle strukturer i rygsøjlen har relation til det kranielle system. Hjernehinderne er de vigtigste strukturer der kan påvirke brystryg, nakke m.m. hvis der er et problem i lænden.

Lændesmerter – farlige tegn​

Lænden som andre regioner i kroppen kan blive ramt af problemstillinger vi skal holde øje med.

Egen læge skal kontaktes hvis følgende symptomer opstår:

• ​​Smerter i ryggen der er så intense at du hverken kan finde en stilling eller bevægelse der afhjælper. – Her kan der være tale om nyresten.
• Generelle symptomer der ikke på noget tidspunkt i døgnet bliver bedre eller anderledes. – Mistanke om cancer i rygsøjlen.
• Cancer (kræft) – lokale smerter i lænden der over tid bliver værre, iskias smerter der gradvist bliver værre, appetitløshed, uforklarligt vægttab, konstante symptomer på sygdom.
• Problemer med at holde på urin eller føle- og motoriske forstyrrelser i begge ben – Mistanke om central diskusprolaps.
• Pludselige, akutte og uforklare smerter lokalt i lænden der provokeres ved vægtbæring (kvinder og mænd over 50 år). – Mistanke om kolaps af lændehvirvlerne (osteoporose – knogleskørhed).
• Stivhed i ryggen der gradvist stivgør hele rygsøjlen og nakken. – Mistanke om hjernehindebetændelse (meningitis).

Gode råd mod smerter i lænden

​Lændesmerter er hyppige hos den almindelige dansker. Lændesmerter kan opstå akut ved eksempelvis et forkert løft, ved stillesiddende arbejde, under sportsaktivitet eller i hvile. Nedenstående kan du blive klogere på hvordan du enten undgår smerter i lænden, fjerner smerter i lænden eller forhindrer smerterne i at blive værre.

Fjern og reducer lændesmerter

• ​Hold kroppen aktiv, 3-4 gange ugentligt 30 minuter ad gangen – Fysisk aktivitet forbedrer og styrker kroppens kredsløb således at lændehvirvlerne og diskus forbliver sunde. Fysisk aktivitet normaliserer syre-base niveauet i kroppen.
• Prioriter din søvn og kvaliteten af din søvn – Leddet og diksus bliver ernæret og styrket om natten. Om natten diffunderer væske ind i diskus således diskus er tykkere om morgenen. Mennesket er ca. 2-3 cm højere om morgenen og lavere om eftermiddag og aften.
• Undgå stillesiddende arbejde så meget som muligt – Kontor arbejde skal varieres ved at være siddende og stående hvor korte pauser skal prioriteres hvor kroppen er i aktivitet. Dette styrker kroppens kredsløb.
• Styrk muskler, sener og led i kroppen med styrketræning – Styrketræning fremmer blodgennemstrømningen i ryggen, øger tætheden i knoglerne og styrker led og ledbånd.
• Sund kost – Kosten er grundstenen til at led, muskler og bindevæv kan forblive stærk eller blive stærkere.
• Reducer stress – Stress øger fysiologisk inflammation i kroppen hvilket er med til at nedbryde og svække ryggen.

Lændesmerter eller bækken- og hoftesmerter?

​Oprindelse af smerter kan være svære lokalisere og finde ud af om de kommer fra lænden, bækkenet eller hoften. Disse områder kan næsten ikke skelnes fra hinanden idet de fungerer mekanisk og neurologisk som en enhed. Nedenstående kan du få et overblik over hvor problemet kommer fra.

• ​Smerter i rygsøjlen og i flanken der er tilstede i hvile – Dette kan kaldes lændesmerter
• Smerter i rygsøjlen og i flanken der opstår under bevægelse, især bevægelse ud i yderstilling – Kan være kombineret lændesmerter med problemstilling fra bækken og hofte.
• Smerter under “smilehullerne” eller under bækkenkanten – Dette kaldes bækken- og hoftesmerter.
• Smerter eller problemer i benene på forsiden og indersiden af låret der er tilstede i hvile – Dette kan kategoriseres som lændeproblem.
• Smerter eller problemer i benene på forsiden og indersiden af låret der opstår i aktivitet – Oftest problemstilling fra bækken og hofte.
• Smerter eller problemer i benene på bagsiden af låret eller i underbenet der er tilstede i hvile – Dette kan kategoriseres som problem der stammer fra bækken eller nerverne der kommer fra bækkenet.
• Smerter eller problemer i benene på bagsiden af låret eller i underbenet der opstår i aktivitet – Oftest problemstilling fra bækken og hofte eller nerverne der kommer fra bækkenet.

​Osteopatisk tilgang til lændesmerter

​Ved Aarhus Osteopati leder vi altid efter årsagerne til smerterne i lænden.

Smerterne kan som tidligere nævnt ligge i alle kropssystemer. Siden fysioterapeuterne og osteopaterne i Aarhus Osteopati er specialiseret uddannet i, at finde og fjerne disse årsager i alle systemer, som ingen andre faggrupper har kompetence til, er vi bedre stillet til at hjælpe svære problemstillinger i lænden.

Vi er derfor eksperter i undersøgelse, diagnosticering og behandling af diverse skader og problemer i lænden såsom diskusprolaps, iskias, spinalstenose, spondylolistese, slidgigt m.m.

Bursitis ischioglutealis

Mellem sædeknoglen, den store balde muskel og haserne er der en slimsæk, som er med til at mindste friktionen. Slimsækken kan blive irriteret og der kan opstå betændelse.

Årsager til bursitis ischioglutealis​

Den hyppigste årsag er siddende belastning over længere tid f.eks. ved cykling hvor sadlen er hård, eller en hård kontorstol.

Symptomer på bursitis ischioglutealis

Symptomerne er smerter omkring sædeknuden i siddende position. Smerten forsvinder så snart man rejser sig op igen.

Behandling af bursitis ischioglutealis

Behandlingen består primært i aflastning fra de hårde underlag, som kan fremprovokeret irritationen.​