Løbeskader

Akutte løbeskader

Denne type skader opstår pludseligt – ofte som et smæld, slag, fiberskade, forstuvning eller lignende. Disse skader kan opstå ved et uheld, men de kan også opstå pga. dysfunktioner eller fejlstillinger i kroppen, der har øget risikoen for en skade.

Det kan du gøre ved akutte løbeskader – RICEM

• R – Hold det skadede område i ro. (Rest)
• I – Put is på området. (Ice)
• C – Forbind området, og giv lidt kompression. (Compression)
• E – Elever området højere end hjertehøjde. (Elevation)
• M – Bevæg dig, så snart du føler, det skadede område kan tåle at blive mobiliseret. (Mobilisation)

​

Løbeskader fra overbelastning

Overbelastningsskader opstår, når du overstiger vævets belastningsevne. Disse skader opstår ofte snigende, over lang tid, eller når belastningsniveauet øges pludseligt. Ved overbelastningsskader er der altid én eller flere dysfunktioner eller fejlstillinger, der gør, at kun det skadede område begynder at give lyd (smerte) fra sig.

Det kan du gøre ved overbelastningsskader

Nedsæt belastningsniveauet, indtil din krop kan håndtere at ”reparere” skaden.

Hvis dette ikke hjælper, kan det være, du skal holde en lille pause.

Sørg for at smidigheden i nakken, brystkassen, ryggen, bækkenet og benene er tilstrækkelig. Sørg for at få god og lang søvn, reducer stress i hverdagen, og optimer din kost.

Kroniske løbeskader

Du kan betragte din skade som kronisk, hvis den har varet i flere måneder uden bedring, eller hvis samme skade altid opstår med det samme, du begynder at løbe igen. Dette er et indikation på, at din krop slet ikke er i stand til at hele området på baggrund af større dysfunktioner i ét eller flere af de systemer, der sørger for heling af din krop.

Det kan du gøre ved kroniske løbeskader

Sørg for at få god og lang søvn, reducer stress i hverdagen, og optimer din kost. Det er ligeledes vigtigt, at du omstrukturerer dit arbejde, hvis det består af meget siddestillende arbejde.

Rejs dig ofte op, gå lidt rundt, eller hold pauser, hvor du kan strække benene.

Dette stimulerer dit blodsystem, som er essentielt for kroppens heling af skader. Det er ligeledes vigtigt at optimere smidigheden i nakken, brystkassen, ryggen, bækkenet og i benene.​

​

Vores filosofi

Osteopatisk tilgang til løbeskader

Vi er eksperter i at diagnosticere og vi er specialister i at behandle årsager til løbeskader. Vi analyserer individuelt bevægelighed af alle områder som løb stiller krav til. Vi kan behandle akutte og kroniske skader og vi tilbyder ligeledes forebyggende behandling af løbeskader.​

Først skal den smertegivende struktur bestemmes. Årsagen til skaden skal findes – ofte et andet sted i kroppen end det egentligt skadede område. Svage mekaniske områder skal undersøges ift. de forskellige kropstyper.

Alle systemer i kroppen; det muskuloskeletale system, blodsystemet, lymfesystemet, organsystemet og det kranio sakrale system skal undersøges ift. kroppens evne til at hele den aktuelle skade.

Osteopati undersøger, regulerer, stimulerer og genopretter alle systemer og områder i kroppen, der ikke fungerer optimalt, så kroppen bliver i stand til at hele løbeskaden.

​Løbeskader har ofte brug for fysioterapeutisk genoptræning for, at styrke og stabilitetstræne muskulatur og bindevæv.

​Kropstype og betydning for udvikling af løbeskader

Hvert menneske kan placeres i tre hovedgrupper:

Ectomorfen

Ectomorfen, der er høj og slank – særdeles egnet til udholdenhedssport, da kropstypen bl.a. er god til rotationer. Denne kropstype har typisk fin knoglestruktur, små skuldre og bryst. Ectomorfen har høj metabolisme hvilket gør, at de kan have meget svært ved at tage på i vægt. Ectomorfen kan ofte få skader på hoftebøjeren, bækkenet (ex. bækkenleddene), knæskader (ex. plica og meniskskader) samt fodskader (ex. nedsunken forfod).

Mesomorfen

Mesomorfen, der er muskuløs og atletisk – især velegnet til anaerobt arbejde, der kræver stor styrke over kortere tid. Mesomorfen er stærke, atletiske, muskuløse og ofte hårde kropstyper med meget velformede muskler. De har brede skuldre og tæt knoglestruktur som let kan bygge op muskler og tabe fedt, men de kan have sværere ved at tabe sig end ectomorfen. Mesomorfen vil ofte opleve skader/smerter på ydersiden og indersiden af knæ (ex. løberknæ og betændelse af slimsæk), hofte (ex. lyskeskader, iskias og overbelastning af hoftemuskulatur) og ankler (ex. overbelastning af lægmuskler).

Endomorfen

Endomorfen, der er kraftigere bygget med store knogler og lavere stofskifte – bedst egnet til tungt arbejde. Endomorfen er tæt bygget, kortere lemmer og kan have svært ved at tabe sig i vægt pga. lav metabolisme. Endomorfen vil ofte rammes af rygsmerter, skinnebensbetændelse, betændelsestilstande flere steder i kroppen (ex. achillessenebætændelse og bætændte slimsække) og hælspore under foden.

Disse typer har alle styrker og svagheder, hvorfor de hver især ofte får bestemte typer løbeskader. Aarhus Osteopati – osteopati og fysioterapi kigger individuelt på de forskellige kropstyper, på deres svagheder og begrænsninger netop for at optimere kroppens evne til at bevæge sig under løb.