Korsbåndsskader - ACL/PCL

Hvad er forskellen mellem forreste og bagerste korsbåndsskader?

ACL og PCL samvirker synergistisk for at opretholde stabiliseringen af knæet og bidrager til kontrol over rotations- og sidebevægelser, men de har også individuelle hovedfunktioner. ACL forhindrer forskydning af skinnebenet forud i forhold til lårbenet, mens PCL har til opgave at forhindre bagud-skridning af skinnebenet i forhold til lårbenet.

En skade på enten ACL eller PCL resulterer ofte i smerte og instabilitet i retningen, hvor ledbåndets normale funktion modarbejdes. Ved akutte skader kan diagnosen være udfordrende på grund af intense smerter og hævelse, men den kan foretages 1-2 uger efter skadehændelsen.

Kilde: Sundhed.dk

Årsager til korsbåndsskader i sport og dagligdagsaktiviteter

Såfremt der foreligger en ACL-skade, kan patienten muligvis erfare en øget følelse af løshed i knæet samt smerte ved bevægelser såsom kraftige spark eller vridninger, typisk associeret med aktiviteter som håndbold, fodbold, basketball, skiløb, med mere.

I tilfælde af PCL-skader kan smerter og løshed også opstå, og disse skader opstår hyppigt i forbindelse med bilulykker, hvor skinnebenet udsættes for direkte stød mod instrumentbrættet, kraftige stop i sport eller ved slag mod skinnebenets øverste del foran (lige under knæet). Den mest almindelige årsag til PCL-skader er trafikulykker

Kilde: Sundhed.dk

ACL-skader observeres hyppigere end PCL-skader, da der er flere sportsgrene og dagligdagsaktiviteter, hvor det påvirkes, og desuden er PCL cirka dobbelt så stærkt i forhold til ACL.

Kun 5% af alle korsbåndsskader relaterer sig til PCL, mens 95% er ACL-relaterede.

Der rapporteres omkring 5000 overrevne ACL-skader årligt.

Tegn og symptomer på en korsbåndsskade

De hyppigste symptomer på, at man har fået en korsbåndsskade er, at man oplever hævelse og smerter ved skadesdatoen, som kan vare ved i måneder. Senere i sygdomsforløbet vil man kunne føle at knæet føles løst, samt ustabilt ved gang, løb og rotationsbevægelser. Når hævelsen og smerterne er aftaget, samt den indre blødning, kan man også opleve ændringer i knæet ved passive bevægelser.

Sidder man eksempelvis på underbenet med benene bøjet, og oplever man en smerte og løshed her, er det ofte PCL-relateret. Sidder man med det skadede ben strakt på en skammel og mærker man et unaturligt overtræk her, kan det være relateret til ACL.

​Se hvordan vi behandler knæsmerter her.

​Diagnostiske metoder: MR-scanning, klinisk undersøgelse mm.

Når man skal diagnosticere og afklare om patienten har fået korsbåndsskade, er det første skridt som regel at udføre en grundig anamnese via en fagperson, herunder læge, fysioterapeut eller osteopat. Det vil sige man svarer på forskellige spørgsmål, som giver en indikation for, om man har diagnosen.

Næste skridt er, at fagpersonen laver nogle tests af knæet, som giver yderligere indikation for diagnosen. Hvis fagpersonen mener, at der kan være tale om en korsbåndsskade, kan patienten sendes videre og få udført en MR-scanning, som kan foretage billeder af knæet og bekræfte/afkræfte den endelige diagnose.

​

Grad af korsbåndsskader: Delvise versus komplette rupturer

De forskellige grader af korsbåndsskader opdeles i to forskellige typer. Den ene er “inkomplet” eller “delvis overrevet” hvor korsbåndet er delvist overrevet, hvilket vil sige at nogle af fibrene er revet over, fordi fibrene er forstrukket.

Den anden type kaldes “komplet” eller “total overrivning”, hvilket vil sige at korsbåndet er bristet og dermed revet helt over.

Kilde: Sundhed.dk

​Kirurgisk intervention versus konservativ behandling

Når man påfører sig skaden, f.eks. ved sport, hvor man eksempelvis kan mærke et smæld, stærk smerte, nedsat bevægelse og ikke kan færdiggøre aktiviteten, anbefales det at følge “RICE-princippet”, som er en konservativ start.

R – Rest
Stop den aktivitet man er i gang med og kom ned og ligge på ryggen og forsøge at holde sig i ro.

I – Ice
Påfør is på knæet, som kan køle området og begrænse skaden. Husk at brug håndklæde eller andet omkring isen, så du undgår forfrysning.

C – Compression
Brug kompressionsbandage eller andet omkring knæet, for at dæmpe hævelsen.

E – Elevation
Løft benet op, gerne med støtte under. Dette mindsker også hævelsen.

Efterfølgende skal patienten og fagpersonen i fællesskab beslutte, hvilken fremgangsmåde der giver mest mening i den pågældende situation. Anbefalingerne kan variere afhængigt af om det drejer sig om en inkomplet eller komplet ruptur. For unge eller aktive voksne med en komplet ruptur kan kirurgisk intervention overvejes, især hvis målet er at vende tilbage til sportsaktiviteter. Det er dog essentielt at erkende, at der er risiko for gentagne skader på det samme eller det modsatte knæ, hvis man genoptager den aktivitet, der oprindeligt forårsagede skaden. Kirurgen vil typisk anvende sener fra hasemusklerne til at udføre en rekonstruktion af det beskadigede korsbånd under operationen.

Efterfølgende indebærer genoptræningen en tidsperiode på 6-12 måneder efter operationsdagen. Det er vigtigt at forstå, at knæet sjældent opnår samme funktionalitet som før skaden, selvom en rekonstruktion af korsbåndet vælges.

Ved konservativ behandling fokuseres der udelukkende på gradueret genoptræning for at genvinde knæets funktioner. Træningen sigter mod at styrke musklerne omkring knæet, så de kan overtage en lignende stabiliserende rolle som korsbåndene. De forskellige faser af genoptræningen beskrives nedenfor.

Dyrker du sport på højt plan, tilbyder vi også atletforløb, som du kan læse mere om her.

​Genoptræning efter en korsbåndsskade uden operation

Ved genoptræning efter en korsbåndsskade er det afgørende at implementere en gradueret tilgang, hvor intensiteten justeres i overensstemmelse med patientens evner. En for intensiv eller utilstrækkelig genoptræning kan medføre, at vævet ikke heler korrekt og potentielt resulterer i komplikationer. Overdreven belastning kan ligeledes føre til overbelastningsskader, øget inflammation og tilbagevendende smerter.

Genoptræning efter korsbåndsskader efter operation kan variere afhængigt af forskellige faktorer, såsom hvilket korsbånd der er blevet rekonstrueret, samt eventuelle beskadigede nærliggende væv, herunder menisken, andre ledbånd og brusk.

Se også hvordan du kan bruge et elastik til genoptræning.

​Faserne ved konservativ behandling kan opdeles i 3 stadier (ACL)

Akut fase: Fokus ligger på at reducere knæ hævelse og korrekt belastning af knæet. I visse tilfælde kan brugen af krykker anbefales for at aflaste knæet. Målet er at opretholde eller genvinde knæets bevægelighed og gradvist belaste knæet for at undgå muskelatrofi og tab af styrke.

Rehabiliteringsfase: Minimal hævelse forventes, og knæet har opnået fuld eller næsten fuld bevægelighed. Krykker er ikke længere nødvendige, men knæet kan føles svagt og ustabilt. Fokus er stadig på at genvinde fuld bevægelighed og normalisere muskelstyrken i knæet. Gradvis udfordres knæet med længere gåture, trappegang osv.

Tilbagevenden til idrætsaktiviteter: Målet er at træne knæet til at klare de krav, det vil blive udsat for under idrætsaktiviteter. Det anbefales ofte at vende tilbage til mindre krævende aktiviteter som løb og fitness efter 2-4 måneder. Træningen intensiveres gradvist og struktureres, men det er ikke altid realistisk at forvente fuld tilbagevenden til kontaktsport som håndbold eller fodbold.

Kilde: Region Midtjylland

​Forebyggelse af korsbåndsskader

Generelt, når forebyggelse af korsbåndsskader er i fokus, er det afgørende at evaluere forholdet mellem inder-, yder-, for- og bagsiden af låret. Muskelbalancen bør være afstemt, så ingen side er for svag eller for stærk i forhold til de øvrige.

Ved ACL-relaterede problemstillinger er en nøje undersøgelse af hasemuskulaturen essentiel, da adskillige studier antyder, at stærke hamstring-muskler kan bidrage til forebyggelse af ACL-rupturer.

Hamstring-musklerne har en anatomisk retning, der ligner ACL-ledbåndets retning. Disse muskler løber diagonalt bag på lårbensknoglen og hæfter foran eller på siden af skinnebenet.

Ligeledes er det kritisk at analysere årsagerne til skaden: Har sportsaktiviteten været for intensiv? Er der manglende restitution? Har der været forsømmelse af forebyggende træning? Disse faktorer er afgørende for at udvikle en holistisk tilgang til forebyggelse og minimere risikoen for korsbåndsskader.

Langsigtede konsekvenser og tilbagevenden til sport efter skade

Efter en korsbåndsskade kan der opstå forskellige konsekvenser, herunder udvikling af artrose (slidgigt) i knæet og degenerative forandringer, da knæets funktion kan ændres. Yderligere kan styrketab i knæet forekomme, og det kan være udfordrende at genoprette, især hvis der skal implementeres nye tiltag som genoptræning i en travl hverdag.

Nogle individer oplever også mentale udfordringer efter en skade, manifesteret som “Fear-avoidance”, hvor smerte i en bestemt aktivitet skaber frygt for at udføre den igen og resulterer i undgåelsesadfærd. Dette kan i visse tilfælde føre til fysisk inaktivitet, muskelsvaghed, kroniske smerter og stivhed i knæet.

Tilbagevenden til sport efter en korsbåndsskade er en yderst individuel proces. Det er afgørende at foretage en realistisk vurdering af ens mål for fremtiden og de krav, der er nødvendige for at nå dem.

Forventningsafstemning er væsentlig for at undgå skuffelser i forløbet, da ikke alle knæ genvinder en fuld funktion som før skaden. For dem, der tidligere har dyrket sport på et højt niveau med hyppige træningspas, kan en mulig tilpasning være at fortsætte med den samme sport, men på et lavere niveau eller udforske alternative sportsgrene. Det er dog vigtigt at understrege, at nogle oplever positive resultater gennem et gradueret genoptræningsforløb og vender tilbage til deres sport på det oprindelige niveau, før skaden indtraf.

Hvad gør osteopaten anderledes?

Når man betragter helingsfaser og genoptræningsplaner, er det yderst variabelt, hvor lang tid den enkelte tager om at gennemføre forløbet. En osteopat kan bistå med at identificere faktorer, der kan påvirke forløbet – potentielle ubalancer i kroppen kan nemlig udgøre forhindringer for helingsprocessen.

Osteopaten arbejder med forskellige elementer såsom ubalancer i det muskuloskeletale system, nervesystemet, organsystemet, hormonbalancen, kredsløbet, psykosociale aspekter, og meget mere. Derudover kan osteopaten være med til at vejlede igennem de eksterne komponenter, der kan have påvirkning på optimal heling. Dette kan være korrektion af øvelser, kostvejledning, håndtering af søvnproblemer, og stresshåndtering. Disse aspekter kan alle bidrage til at fremskynde processen og sikre en optimal tilbagevenden.

Læs mere om osteopati her.