Ankel & fodsmerter

​Årsager til ankelskader

Årsagen til en ankelskade opstår oftest til at begynde med som en akut skade, en forvridning, forstuvning eller et trauma på anklen.

Ankelproblemer kan derefter ofte blive et vedvarende problem og føre til flere episoder med forstuvelse eller andre traumer på anklen.

Der er flere faktorer der har indvirkning i denne vedvarende situation.

​

Overbelastningsskader

Overbelastning af muskler i læggen eller skinnebenet kan ligeledes opstå i forbindelse med overtræning af løb, fodbold, håndbold m.m. Dette resulterer ofte i skinnebensbetændelse, hælspore eller fiberskader af læggen.

Ankel – og fodleddet

Foden består af 26 forskellige knogler, 33 led og over 100 ledbånd /ligamenter og utallige muskler. Dette høje antal af vigtige strukturer spiller en vigtig rolle i forhold til mobilitet, stabilitet og kraftoverførsel. De 33 ledforbindelser medfører smidighed således, at foden kan tilpasse sig forskelligt underlag og samtidig støddæmpe belastning opefter i skelettet. De mange ledbånd som holder foden sammen har en essentiel funktion i forhold til kraftoverførsel. Ligamenter og ledbånd indeholder høj koncentration af elastan, som ved stræk kan optage energi som udnyttes til at spare kræfter eks. ved løb.

Fodens og anklens stabilitet er afhængig af hvor godt muskler, sener, led og nervesystemet kan arbejde sammen og desto flere strukturer et område består af jo mindre stabilitet er der.

Proprioception

Ankelledet er et af de led i kroppen som kræver den største proprioception, altså kroppens evne til at opfatte hvilken stilling dine led befinder sig i. Foden og ankelleddet er de første led til at have kontakt til underlaget. Under gang eller løb, meddeles nervesystemet om stedsansen og samtidig informeres hjernen om hvilket underlag og hvordan muskler, bindevæv og de andre led skal reagere på det bestemte stimuli.

Proprioception er styret af hjernen og centralnervesystemet, men der er andre vigtige områder i kroppen som har indflydelse herpå.

Nakken, kæbeleddet & relation til fodsmerter

Kraniet, de øverste nakkehvirvler indvirker sammen med kæbeleddet ca. 30 % af den proprioceptiske funktion i kroppen. Hovedet, nakken og kæben er øverst i kropshierarkiet idet hjernen og nervesystemet styrer det autonome nervesystem, altså det system der holder os levende. Kropsholdning dvs. position af led i kroppen er styret af hovedets position således, at selve hovedet bestræbes at holdes lige, hvorefter kroppen følger med. Derfor kan problemer som traumer på hovedet, nakkesmerter og tandregulering have følgevirkninger på hele kroppen.

Achillessenebetændelse (tendinitis)

Kan betegnes som inflammation (betændelse) i én eller flere af senerne fra lægmusklerne, som har hæfte på hælknoglen.

Symptomer på achillessenebetændelse er fortykkelse af senen, stivhed i senen om morgenen (som bliver bedre med aktivitet), smerter ved start af løb (som bliver bedre, når senen bliver varm), ømhed ved berøring af senen samt varme og svedtendens i området. Hvis tilstanden er fremskreden, vil enhver form for aktivitet forværre smerterne i senen.

Årsager til achillessenebetændelse er ofte dårligt blodomløb til og fra benet, ændret fysiologi i koppen såsom surhedsgrad i blodet.
​

Nedsunken forfod

Nedsunken forfod eller nedsunkne fodrodsknogler er et syndrom hvor én eller flere knogler i forfoden har ændret sin oprindelige stilling. Dette medfører ofte, at mekanikken i foden ændres, så muskler og sener i foden nemmere bliver overbelastet. Tilstanden skal overvejes som en mulig årsag, hvis du har længerevarende eller flere forskellige skader i foden.

Årsager til nedsunken forfod kan være dysfunktion i det hormonelle system (ex graviditet eller stofskifte), gentagende tunge løft, gigtsygdomme, nedsat styrke af fodmuskulatur og nervesystemet til foden.

Hælspore og betændelse i hulfodssenen (fasciitis plantaris)

Hælspore og betændelse i hulfodssenen er en inflammationstilstand (betændelse) i trædepuden, bindevævet eller springsenen under foden. Symptomer på begge lidelser er kraftige igangsættelsessmerter, som dog ofte lindres, når foden er varm, besvær med at støtte på foden, smerter ved tryk under foden samt uro under foden i hvile.

Årsager kan være fejlstillinger i foden, nedsunken forfod, platfod, overaktivering af nervesystemet pga rygproblemer, iskias, dårlig blodforsyning i området, dysfunktion i det autonome nervesystem m.m.

Skinnebensbetændelse (shin splits)

Skinnebensbetændelse er en irritationstilstand af underbenets muskler, sener og/eller senetilhæftninger.

Skinnebensbetændelse er en hyppig sportsskade, der oftest opstår i forbindelse med løbetræning. Symptomer på skinnebensbetændelse er jag og smerter i læg og/eller skinneben under belastning og aktiviteter, der indebærer stød gennem foden (såsom løb) vil ofte forværre symptomerne.

En trykkende fornemmelse i underbenet samt smerter vil ofte være vedvarende efter aktiviteten.​

Symptomer på fod- og ankelproblemer

De hyppigste gener med foden eller anklen er forstuvning af anklen, achillessene betændelse og/eller overbelastning, nedsunken forfod, hælspore, hælsmerter, hulfodssene smerter (fasciitis plantaris), kronisk ankelinstabilitet (ustabilitet i anklen), sinus tarsi syndrom, bruskskader i anklen, stressbrud (stressfrakturer), artritis (rheumatoid artrit, urinsyregigt, slidgigt, leddegigt), tarsal tunnel syndrom, stivhed i anklen, tibialis posterior syndrom, kroniske problemer med anklen og foden, ankel impingement.

Osteopatisk tilgang til ankelsmerter / fodsmerter

Årsagen til ankelsmerten / fodsmerten skal bestemmes, hvor undersøgelse af bl.a. den mekaniske belastning der har indflydelse på ankel (muskler, sener, led), blodcirkulationen til og fra anklen og nerveforsyningen til alle strukturer i anklen er essentiel.

Alle relationer der har påvirkning af ankelledet skal og bør behandles således at hurtigt og varig effekt opnås.​

Jeg oplever mundbrand, hvad kan jeg selv gøre?

• ​Drink rigeligt med væske, for at lindre din mundbrand, eventuelt kan du suge på isterning.
• Undgå eller minimer syrlige/dure drikke, såsom kulsyreholdige drikke, kaffe og appelsinjuice.
• Undgå alkohol da det kan irritere slimhinder i mund og tunge.
• Undgå stærk, krydret mad. Herunder også mint og kanel.
• Undgå brug af tobak.
• Reducer eventuel stress – dyrk ”afslappende” motion, eventuelt yoga, mindfullness etc.
• Afprøv mild tandpasta.
• Brug af pastiller, tyggegummi eller lignende kan lindre for nogle, da munden fugtes ved brug.​