Galdesten og fjernet galdeblære

Hvad er galdesten?

Galdeblæren ligger lige under leveren i den øverste højre del af maven. Dens vigtigste funktion er at opbevare den galde, som leveren producerer. Når vi spiser, især fedtholdige måltider, trækker galdeblæren sig sammen og frigiver galde til tolvfingertarmen gennem galdegangen. Galden er nødvendig for at nedbryde og optage fedt fra kosten (1).

Galdesten er små, faste aflejringer, der dannes, når balancen mellem kolesterol, galdesalte og bilirubin ændres. Omkring 80 % af alle galdesten består primært af kolesterol. De fleste mennesker med galdesten har ingen symptomer, og stenene opdages ofte tilfældigt. Først når en galdesten blokerer galdegangen eller galdeblærens afløb, kan der opstå smerter og andre symptomer (1,4).

Hvis galdeblæren fjernes ved en operation, producerer leveren fortsat galde, men den oplagres ikke længere i et depot. Galden løber i stedet direkte fra leveren til tolvfingertarmen. De fleste vænner sig til dette, men nogle oplever ændringer i fordøjelsen, særligt efter større eller fedtholdige måltider. Det kan blandt andet vise sig som oppustethed, løs afføring, forstoppelse eller halsbrand. Nogle oplever også spændinger eller ubehag omkring højre skulderblad eller i den øverste del af maven efter operationen (1,3).

Symptomer på galdesten

De fleste mennesker med galdesten oplever aldrig symptomer. Når en galdesten blokerer galdeblærens afløb eller galdegangen, kan der opstå et galdestensanfald. Anfaldene kommer ofte efter et måltid, særligt et fedtholdigt måltid, men de kan også opstå om natten eller uden en tydelig udløsende faktor. Et anfald varer typisk fra få minutter til flere timer (1).

De mest almindelige symptomer er:

• Smerter i øvre højre del af maven, ofte lige under ribbenene.
• Smerter mellem skulderbladene eller op mod højre skulder, fordi smerterne kan være refererede fra galdeblæren.
• Kvalme og opkast, særligt under et galdestensanfald.
• Oppustethed eller ubehag efter måltider, især efter fedtholdig mad.
• Gulsot, hvor hud og det hvide i øjnene bliver gulligt. Det kan være tegn på, at en galdesten blokerer galdegangen.
• Feber, som kan være tegn på betændelse i galdeblæren og kræver hurtig lægelig vurdering (1).

Hvis du oplever kraftige mavesmerter, feber eller gulsot, bør du kontakte en læge eller søge akut lægehjælp, da det kan være tegn på en komplikation, som kræver hurtig behandling.

Årsager og risikofaktorer

Galdesten opstår typisk, når balancen mellem kolesterol, galdesalte og bilirubin ændres, så galden bliver mere koncentreret og lettere danner krystaller. Udviklingen af galdesten er ofte multifaktoriel, hvilket betyder, at både genetik, livsstil og andre helbredsmæssige forhold kan spille en rolle (1,4).

Følgende faktorer kan øge risikoen for at udvikle galdesten:

Køn og alder: Galdesten forekommer hyppigere hos kvinder, og risikoen stiger med alderen. Risikoen er særligt øget omkring overgangsalderen (4).

Arvelighed: Hvis galdesten forekommer i familien, er risikoen for selv at udvikle dem større (4).
Kost: Et højt indtag af fedt, sukker, alkohol og ultraforarbejdede fødevarer samt et lavt indtag af kostfibre kan øge risikoen (4).

Vægt: Både overvægt og hurtigt vægttab er forbundet med en øget risiko for galdesten (4).

Livsstil: Fysisk inaktivitet og længerevarende stress kan være medvirkende faktorer (4).

Hormonelle forhold: Graviditet, p-piller, hormonbehandling og overgangsalder kan påvirke risikoen (4).

Medicinske tilstande: Diabetes, forhøjet kolesterol og visse leversygdomme er også forbundet med en øget risiko (4).
En blokering af galdeblærens afløb kan i nogle tilfælde føre til en betændelsestilstand i galdeblæren, også kaldet kolecystitis. Tilstanden kræver lægelig vurdering og behandling og skyldes ofte en galdesten, der har sat sig fast (1,3).

Hvordan stilles diagnosen?

Hvis der er mistanke om galdesten, vil lægen først spørge ind til dine symptomer og sygehistorie. En osteopat kan også være med til at vurdere, om dine symptomer kunne stamme fra galdeblæren, men diagnosen skal altid bekræftes ved en lægefaglig undersøgelse (1).

Afhængigt af symptomerne kan følgende undersøgelser være relevante:

• Ultralydsscanning: Den mest anvendte undersøgelse til at påvise galdesten og vurdere galdeblæren.
• Blodprøver: Kan vise tegn på betændelse, påvirkning af leveren eller blokering af galdevejene.
• MR-scanning (MRCP) eller CT-scanning: Anvendes ved mistanke om sten i de dybere galdeveje eller ved komplicerede forløb.
• ERCP (endoskopisk undersøgelse): Kan både bruges til at stille diagnosen og til at fjerne galdesten, hvis de sidder fast i galdegangen (1,3).

Valget af undersøgelse afhænger af dine symptomer og af, om der er mistanke om komplikationer.

Konservative behandlingsmuligheder

Behandlingen af galdesten afhænger af symptomerne og af, om der er opstået komplikationer. Mange mennesker med galdesten har ingen symptomer og har derfor ikke behov for behandling. Ved tilbagevendende galdestensanfald eller komplikationer kan en operation, hvor galdeblæren fjernes, være den mest hensigtsmæssige behandling (1,3).

Osteopati behandler ikke selve galdestenene, men kan i nogle tilfælde være et relevant supplement ved spændinger, nedsat bevægelighed eller vedvarende gener, særligt efter en galdeblæreoperation.

Fra et osteopatisk perspektiv undersøges blandt andet bevægeligheden i vævene omkring galdeblæren, leveren, mellemgulvet (diafragma), brystkassen og den øvre del af ryggen. Efter en operation kan arvæv og nedsat bevægelighed i vævet hos nogle være medvirkende til spændinger eller ubehag, og behandlingen har derfor fokus på at understøtte kroppens bevægelighed og funktion (2).

Behandlingen kombineres ofte med vejledning om livsstil, hvor følgende råd kan være relevante:

• Spis mindre og hyppigere måltider.
• Begræns meget fed, friturestegt eller stærkt krydret mad, hvis det udløser symptomer.
• Spis en varieret kost med et passende indtag af kostfibre.
• Sørg for et tilstrækkeligt væskeindtag.
• Vær fysisk aktiv regelmæssigt.
• Prioritér søvn og håndtering af længerevarende stress.
• Undgå rygning og følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for alkohol.

Hos personer, der har fået fjernet galdeblæren, kan kostvejledning og behandling af spændinger i brystkasse, mellemgulv og arvæv i nogle tilfælde være med til at understøtte kroppens funktion og mindske ubehag i hverdagen.

Kan man forebygge galdesten?

Det er ikke muligt helt at forebygge galdesten, da både genetik, alder og hormonelle forhold spiller en rolle. En sund livsstil kan dog være med til at reducere risikoen og samtidig understøtte en velfungerende fordøjelse (1,4).

Følgende råd kan være relevante:

• Spis en varieret kost med fokus på grøntsager, fuldkorn og kostfibre.
• Undgå store udsving i vægten, da både overvægt og hurtigt vægttab kan øge risikoen for galdesten.
• Vær fysisk aktiv regelmæssigt, da motion bidrager til en sund fordøjelse og en stabil vægt.
• Begræns rygning og alkohol i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
• Reagér på vedvarende symptomer, især hvis du oplever smerter i øvre højre del af maven, ubehag efter fedtholdige måltider eller smerter, der stråler op mod højre skulder. En tidlig lægefaglig vurdering kan være med til at afklare årsagen og sikre den rette behandling (1).

Selvom sunde vaner kan mindske risikoen, er det vigtigt at huske, at mange mennesker udvikler galdesten uden nogen tydelig forklaring. Derfor er det ikke noget, man nødvendigvis selv kan forebygge.

Referenceliste

1. Sundhed.dk. Galdestenssygdom [Internet]. Tilgængelig hos: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/galdeveje/galdestenssygdom/
2. Heineman K. Osteopathic Manipulative Treatment in the Management of Biliary Dyskinesia. J Osteopath Med. 1. februar 2014;114(2):129–33. 
3. AUH. Fjernelse af galdeblæren [Internet]. Tilgængelig hos: https://www.auh.dk/patientvejledninger/mave-og-tarmkirurgi/lever-galdeveje-bugspytkirtel/fjernelse-galdeblaren-kikkertoperation/?utm_source=chatgpt.com
4. Pak M, Lindseth G. Risk Factors for Cholelithiasis. Gastroenterol Nurs. juli 2016;39(4):297–309.