Stress og følger herfra

Forskellige typer stress

Vi skelner mellem kortvarig og langvarig stress. Kortvarig stress kan gøre os i stand til at overkomme fysiske og kognitive belastninger bedre – gøre os klar til kamp. Alle mennesker bliver på et tidspunkt udsat for kortvarig stress, og det kan være en fordel i mange forskellige situationer; i trafikken, til eksamen eller når vi dyrker sport, eksempelvis.

Kortvarig stress

• Skærper opmærksomheden
• Øger koncentration og fokus
• Styrker indlæringsevnen og hukommelsen
• Øger sukker- og fedtindholdet i blodet (så musklerne har noget at forbrænde)
• Øger blodforsyningen til musklerne (så sukkeret og fedtet kan komme derhen)
• Øger pulsen og blodtrykket

Den trigger, der udløser stressreaktionen, kan i nogle tilfælde være så kraftig, at den resulterer i forvirring, angst og handlingslammelse. Men med mindre, man lever et ualmindeligt action-spækket liv, eller jævnligt bliver overrasket af en tiger i sit soveværelse, så sker det heldigvis ret sjældent.

Det er vigtigt, at der er balance mellem stressede og ikke-stressede perioder, så kroppen kan få lov til at bygge sine energidepoter op og restituere. Hvis den stressen varer for længe – uger, måneder, eller sågar år – bliver effekterne nogle helt andre.

Langvarig stress

• Kan overbelaste hukommelse og koncentration, så de ”sætter ud”
• Nedsætter evnen til at regulere blodsukkeret
• Giver for meget sukker og fedt i blodet, hvilket belaster hjerte og kredsløb
• Giver forhøjet blodtryk, som belaster hjerte og kredsløb
• Svækker immunforsvaret, så man bliver mere modtagelig overfor infektioner

Det betyder bl.a., at stressramte er mere disponerede for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, type-2 diabetes, og diverse overfølsomhedssygdomme.

Kilde: sundhed.dk, rm.dk og sst.dk

Hvad sker der fysiologisk, når vi får stress?

Stress handler om at gøre kroppen klar til at præstere noget fysisk – der skal være energi nok til at kæmpe eller flygte fra stressoren.

Vores stressrespons varetages af to af kroppens vigtigste systemer: nervesystemet og hormonsystemet – tilsammen det neuroendokrine system. ”Kommandovejen” i dette system starter i hypothalamus og går dernæst til hypofysen, der sammen med det sympatiske nervesystem kommunikerer med ét af tre organer; binyrerne (for vores stressrespons), skjoldbruskkirtlen (for vores stofskifte) eller kønsorganerne (for vores reproduktion).

Når en stressor (se ovenstående) bliver opfattet som en reel eller potentiel trussel, sender hjernens frygt- og forsvarscenter amygdala signal til hypothalamus, der kommunikerer til hypofysen, at den skal fortælle binyrerne, at de skal frigive adrenalin. Når hormonet først er frigivet til blodbanen, virker det på mange forskellige organer. Det øger pulsen, udvider bronkierne og pupillerne, sænker fordøjelsen og sørger for, at der bliver frigivet glukose og fedt fra leveren. Alt sammen for at du kan kæmpe mod eller flygte fra tigeren (”fight-flight”).

Når denne første reaktion er aftaget bliver binyrebarken stimuleret til at frigive kortisol, også kaldet binyrebarkhormon. Det er stærkt anti-inflammatorisk og hæmmer immunforsvaret, hvilket er meget smart, når man lige er i gang med at flygte, for immunforsvaret er et ret energikrævende system. Men kortisol øger også glukoseniveauet i blodet og sikrer dermed, at der er energi nok til den fysiske udfordring, kroppen står overfor.

Varer denne tilstand for længe, ender vi med de symptomer, der er beskrevet under ”langvarig stress” længere oppe.

Ved langvarig høj kortisolbelastning vil man i øvrigt se en negativ effekt på stofskiftet og fordøjelsen samt af opbygningen af knoglevæv, fordi kortisol hæmmer de aktive stofskiftehormoner. Herudover nedsætter det mængden af de signalstoffer, som styrer den kvindelige cyklus, hvorved ægløsning kan udeblive og fertiliteten falde drastisk.

Kilde: cancer.dk, stresstalk.dk, sciencedirect.com og sund-forskning.dk

Stress i Danmark

Andelen af stressramte danskere er generelt stigende. Fra 21% i 2013, over 25% i 2017 til 29% i 2021. Der er generelt flere kvinder (34%) end mænd (25%), der angiver at lide af stress. Specielt blandt de unge 16-24-årige ser vi en skæv fordeling i forhold til kønnene, hvor 31% af mændene og 52% af kvinderne scorer højt på stressskalaen. Som hovedregel falder stress niveauet, når vi bliver ældre; i gruppen 65-74-årige falder andelen af stressede mænd til 18%, mens den for kvindernes vedkommende falder til 23%.

Kilde: sst.dk

Hvad er symptomerne på stress?

Eftersom stress rammer forskellige mennesker på forskellige måder, så vil symptombilledet altid variere fra person til person. Der er dog en række mere eller mindre typiske symptomer, der går igen. De fysiske er:

• Hovedpine
• Hjertebanken
• Svedeture
• Hyppige infektioner
• Appetitløshed
• Diarré
• Svimmelhed
• Rystende hænder
• Nedsat sexlyst

Der findes selvfølgelig også en række psykiske symptomer på stress:

• Træthed og søvnproblemer
• Hukommelsesbesvær
• Ulyst
• Anspændthed
• Koncentrationsbesvær
• Utålmodighed
• Uforklarlig angst
• Depression

Kilde: rm.dk, psykiatrifonden.dk og netdoktor.dk

Forskel på travlhed og stress

De fleste af os har oplevet på et eller andet tidspunkt at have meget at lave, været udfordrede eller på andre måder haft meget på tallerkenen – at have travlt. Det kan være stimulerende, og man kan sågar føle, at man får mere energi af det. En væsentlig forskel på travlhed og decideret stress er tiden. Jo længere tid, vi har travlt, jo større er risikoen for at udvikle helbredsskadelig stress. De fysiologiske ændringer der sker i kroppen, når stress varer for længe er nogle af de faktorer, der skiller travlhed fra stress. Det er derfor, det er vigtigt at holde øje med de ovennævnte symptomer på stress.

Kilde: finansforbundet.dk

Kan jeg selv teste, om jeg har stress?

Hvis du har alle disse symptomer på én gang, så er det – udover at være rigtig uheldigt – ikke sikkert, du har stress, om end det nok er ret sandsynligt. For at finde ud af, om du har stress, har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø lavet et skema med 20 udsagn i sig. Svarene gradueres rød (”hele tiden”), gul (”somme tider”) og grøn (”sjældent”). Ved 5 eller flere krydser i den røde kolonne, anbefales man at søge egen læge, som kan henvise til yderligere udredning.

Kilde: smds.dk

Årsager til stress

Langvarig stress udløses typisk i kølvandet af store og alvorlige livsbegivenheder, muligvis krydret med en hårdt presset hverdag med høj arbejdsbelastning, manglende fritid eller hvile samt personlige konflikter. Ofte er det flere ting blandet sammen i én stor pærevælling. Arbejdsrelateret stress er efterhånden ret velundersøgt i forhold til, hvad det udløses af, og nogle af disse faktorer vil også være gældende for stress, der primært er udløst i privatlivet. Generelt gælder det, at…

• Lav indflydelse på egen situation
• Følelse af meningsløshed
• Følelse af uforudsigelighed
• Dårlig social støtte
• Manglende anerkendelse
• For høje eller for lave krav

… bidrager til udviklingen af langvarig stress. Fysiske arbejdsforhold eller akkord- og skifteholdsarbejde kan ligeledes have det kedelige resultat.

Kilde: altompsykologi.dk, sst.dk og sundhed.dk

Gode råd mod stress

Det gælder for enhver stressramt, at en grundig og individuel udredning er nøglen til at lægge det bag sig. Vejen dertil er dog langtfra lige og logisk altid, og derfor kan det være en god ide at sætte ind på flere områder samtidig.

• Kend dine signaler! Det er vigtigt at kunne identificere stress hurtigt for bedre at kunne afhjælpe det.
• Vid hvad der belaster dig. Det gør det nemmere at sætte ind de rigtige steder.

Når du først har fået en større indsigt i, hvad der trigger dig og hvordan, så kan du gøre en del ting selv for at bedre din situation.

1. Planlægning af din dag lyder umiddelbart ret kedeligt, men det kan gøre, at dit overblik bliver bedre, og at du ikke tager for store opgaver på dig.
2. Husk pauserne! Vi restituerer i vores pauser. Både fysisk og psykisk. Læg dem gerne ind fast.
3. Motioner. Styrke- og konditionstræning (på en relativt overkommelig intensitet) forebygger og afhjælper både stress og en række af de lidt mindre sjove følgevirkninger, det har.
4. Sov så meget, du kan. Din fysiske og psykiske restitution foregår primært om natten, så hvis vi ikke sover, kan ingen af vores krops systemer følge med.
5. Hold dit forbrug af tobak, alkohol og andre stimulanser på så absolut lavt et niveau, som du kan. Jo mindre, jo bedre. Det er hårdt for kroppen at håndtere, og det kan påvirke søvnen.
6. Snak med folk! En psykolog, dine venner, dine kolleger, din familie. Udover at give en følelse af nærhed, er det vigtigt at folk ved, hvordan du har det – hvordan skulle de ellers kunne hjælpe.

Kilde: sst.dk og netdoktor.dk

Osteopati og stress

Det er klart, at hvis man arbejder i et forfærdeligt arbejdsmiljø, så giver det mest mening at starte med at prøve at gøre noget ved det. Men hvis du husker de fysiske symptomer fra længere oppe i artiklen, så stod der bl.a. ting som hovedpine, svimmelhed, hjertebanken og diarré. Nogle vil måske smide kæbespændinger i puljen også. Alt sammen ting som en osteopat kigger på. Som altid søger osteopatisk behandling at normalisere ubalancer i eller mellem alle kroppens systemer: nervesystem, hormonsystem, organsystem, muskel-skeletsystem, kredsløb og åndedræt. En god balance mellem be- og aflastningen af disse systemer giver kroppen den bedste forudsætning for at restituere. Når osteopaten kigger på stress og de afledte symptomer af det, er der mange forskellige faktorer, der er værd at se efter i sømmene:

• Spænding i og omkring kraniet, dets hinder og diverse muskler, navnlig kæbemuskulaturen
• Bevægeindskrænkninger i nakke og ryg
• Mobiliteten i thorax og åndedrættet
• Spændinger omkring organer og de forbindelser de har til skelettet
• Søvnhygiejne – har kroppen mulighed nok for at restituere?
• Kost – er der et lidt højt indtag af stimulanser og et lidt lavt indtag af f.eks. grøntsager?
• Motionsvaner

Disse bliver enten behandlet manuelt eller søgt påvirket gennem råd og vejledning. Optimal behandling og planlægning af eksterne faktorer giver kroppen (og hovedet) ro til at komme sig ordentligt.