Vi behandler

Kompartmentsyndrom

Hvad er kompartmentsyndrom og hvad kan man gøre ved det?

Kompartmentsyndrom

Kompartmentsyndrom, også kaldet muskellogesyndrom, er en smertefuld og kan være en potentiel alvorlig tilstand. Tilstanden skyldes et øget tryk inde i en muskelloge, som kan være grundet et ødem eller en blødning. Det resulterer i, at blodårer og nerver komprimeres, og at funktionen i det pågældende væv nedsættes. Kompartmentsyndrom kan forekomme i alle kroppens muskelloger, som bl.a. inkluderer hånden, underarmen, overarmen, abdomen, lår og læg, hvor den hyppigste lokalisation er skinneben. Der findes to typer; et akut og et kronisk, hvor årsagerne er forskellige. Syndromet forekommer hos 1-9 % med en underbensfraktur.

Brug for vejledning? Bestil tid i dag

Marika Ertner

Osteopatstuderende, Autoriseret Fysioterapeut.

Spring til afsnit [Vis]

Hvad er en muskelloge?

En muskelloge er en gruppe af muskler, som ligger omringet af en og samme fascie (bindevæv). Hver muskelloge er en funktionel enhed, hvor der udover muskler, også er blodkar og nerver. Et eksempel er i vores underben, hvor der findes fire muskelloger; en anterior, en posterior, en medial og en lateral loge. Fascien som omgiver hver muskelloge er stram og kan i ringe grad udvide sig. Det betyder, at trykket øges inde i muskellogen, hvis man overbelaster muskelvæv eller får en skade på muskellogen.

Årsager til kompartmentsyndrom?

Akut kompartmentsyndrom

Akut kompartmentsyndrom opstår ofte ved en skade eller et traume af muskellogen. Det kan være efter en fraktur, en blødning eller ved ekstern kompression(klem- eller knusningsskade), for eksempel at have haft en for stram gips på. Det er en tilstand, hvor blodforsygningen hæmmes pga. øget tryk, og dermed forringes funktionen af væv såsom muskler og nerver i muskellogen.

I værste fald vil der opstå iltmangel i muskellogen og det kan medføre permanent skade på nerver og muskler. Akut kompartmentsyndrom er ofte en tilstand, der kræver hurtig behandling inden for nogle timer efter at iskæmi er opstået, for at undgå at nerve- og muskelfunktion ødelægges, og dermed risikere at få varige mén.

Kronisk kompartmentsyndrom

Kronisk kompartmentsyndrom opstår ofte efter for intens og længerevarende fysisk aktivitet med samme repetitive bevægelser, hvor fascien omkring muskellogen ikke kan følge med i forhold til den øgede muskelvolume. Det øger trykket i muskellogen, hvorved blodtilførslen til musklen hæmmes og der opstår iltmangel, der giver de krampelignende symptomer.

Kronisk kompartmentsyndrom forekommer ofte i underbenet hos sportsudøvere, der dyrker meget løb eller udholdenhedstræning, men kan også forekomme i underarmene hos motorcykelfører.

I tvivl om vi kan hjælpe?

Book en 15 minutter uforpligtende samtale

Book gratis screening

Symptomer på kompartmentsyndrom?

Symptombilledet er forskellig for akut og kronisk kompartmentsyndrom.

Symptomer på akut kompartmentsyndrom

Ofte uspecifikke
Intense stærke smerter
Nedsat funktion
Iskæmi-smerter
Anspændthed
Hævelse, ømhed og hård muskulatur

Symptomer på kronisk kompartmentsyndrom

Øm og opspændt muskulatur, især efter aktivitet
Krampelignende tilstand der øges ved belastning
Smerter ved vedvarende belastning
Smerter der lindres i hvile
Ofte lokaliseret til foran på skinneben

Behandling af kompartmentsyndrom

Der findes flere måder at behandle kompartmentsyndrom på, hvoraf formålet er at symptomlindre og forhindre varige mén. Mén kan være nedsat evne til fx at bevæge fingre eller tæer i en bestemt retning eller atrofi af muskler, og man derved kan få gener som spidsfod, klotæer, tab af evne til at gå på tæer, miste evne til at strække fingre/tæer.

Der er god prognose ved rette behandling.

Operation

Akut kompartmentsyndrom behandles ofte ved et kirurgisk indgreb kort tid efter skaden er sket. Ved operationen reduceres trykket i muskellogen ved at spalte fascien, hvorved trykket kan falde og cirkulationen øges. Efterfølgende kan en fysioterapeut hjælpe med genoptræning.

Hvis konservativ behandling af kronisk kompartmentsyndrom ikke har tilpas effekt, kan operation blive nødvendig.

Konservativ behandling

Først og fremmest vil man forsøge konservativ behandling af kronisk kompartmentsyndrom. Hovedformålet er at tilpasse et rette aktivitetsniveauet, hvor en fysioterapeut kan hjælpe med at tilrettelægge træningens intensitet og variationer. Der er mulighed for smertestillende i en periode. Derudover kan tilpasset fodtøj og manuel behandling afhjælpe.

Osteopatisk behandling kompartmentsyndrom

Den osteopatiske undersøgelsen er helhedsorienteret, og vil se på alle kroppens systemer for at finde frem til årsagen. Det er vigtigt, at der er balance imellem kroppens systemer for, at kroppens evne til at hele er optimal.

Formålet med osteopati er at skabe de rette helingsbetingelser og kroppens funktion ved bl.a. at løsne op i fascier, led, blødgøre væv, mobilisere nerver og øge cirkulationen med manuel behandling.

Derudover have fokus på søvn, kost og motion.

Kompartmentsyndrom behandles bedst i en kombination af osteopatisk behandling og fysioterapi.

Gode råd mod kompartmentssyndrom

Akut råd

Lyt til kroppen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis man har haft en fraktur, blødning- eller klemskade, at man vurderer smertens intensitet; er den kraftigere end man kunne forvente, skal man reagere og kontakte en læge.

Gode råd kronisk kompartmentsyndrom