Tinnitus

Hvad er tinnitus?

Tinnitus er et symptom, hvor man opfatter lyd uden en ydre lydkilde. For de fleste viser det sig som ringen, susen, brummen eller hvæsen i det ene eller begge ører. Tinnitus skyldes ikke én enkelt årsag, men opstår typisk som følge af forandringer i hørelsen, spændinger i nakke eller kæbe, stress, støj eller påvirkning af nervesystemet.

Man skelner mellem (1):

• Subjektiv tinnitus; den klart mest almindelige form, hvor lyden kun høres af personen selv.
• Objektiv tinnitus; sjælden form, hvor en fysisk kilde (fx muskelrykninger eller blodkar) kan skabe en hørbar lyd.

Der findes også en type, der kaldes somatisk tinnitus, hvor lydene påvirkes af muskler og led – især i nakke, kæbe, skuldre eller brystryg. Stramhed i fx kæbemuskler (m. masseter, m. temporalis) eller øvre nakke kan ændre måden, hørecenteret bearbejder signaler på, og dermed udløse eller forværre tinnitus.

Tinnitus er som udgangspunkt ufarligt, men kan være meget generende og påvirke både søvn, koncentration og livskvalitet.

Heldigvis findes der flere muligheder for at reducere symptomerne afhængigt af, hvad der udløser dem.

Typiske årsager til tinnitus?

Tinnitus kan opstå af mange forskellige årsager, og ofte er der flere faktorer, der spiller sammen. Det er vigtigt at understrege, at tinnitus ikke er en sygdom i sig selv, men et symptom på en underliggende forandring i høreapparatet, nervesystemet eller kroppens spændingsmønstre.

Nedenfor får du et samlet overblik over de mest almindelige årsager (2, 3, 4).

Høretab og støjpåvirkning (mest almindelige årsag)

Skader på de små hårceller i det indre øre, fx efter høj musik, maskinstøj eller pludselig høje lyde, er en af de hyppigste årsager til tinnitus.

Aldersrelateret høretab (presbyacusis) giver samme mekanisme: hjernen mangler lydinput og begynder selv at “fylde hullerne ud”.

Typiske tegn:

• Gradvis nedsat hørelse
• Øget træthed ved samtale
• Højfrekvent ringen

Øre- og mellemøreproblemer

Tilstande, der påvirker lydoverførslen i øret, kan udløse eller forværre tinnitus, fx:

• Ørevokspropper

• Mellemørebetændelse

• Væske i mellemøret

• Skader på trommehinden

• Otosklerose

• Trykforandringer (fx flyvning, dykning)

Når lyd ikke ledes korrekt, ændres hjernens lydopfattelse – og tinnitus kan opstå.

Neurologiske eller sygdomsrelaterede årsager

Tinnitus kan i sjældne tilfælde være forbundet med:

• Ménières sygdom (sammen med svimmelhed og høretab)
• Temporomandibulær dysfunktion (TMD)
• Blodkarforandringer (ved pulserende tinnitus)
• Skader på hoved eller øre
• Neurologiske sygdomme

Her er det vigtigt at blive grundigt undersøgt.

Pulserende tinnitus

En rytmisk, bankende lyd i takt med pulsen skyldes ofte blodkar tæt på øret.
Dette bør altid vurderes af læge eller ørelæge.

Hvordan opleves tinnitus?

Tinnitus kan lyde meget forskelligt fra person til person. De mest almindelige lydtyper omfatter:

• Ringen (høj eller lav tone)
• Susen eller brusen
• Summen, knitren eller hvæsen
• Pulserende lyd, som følger hjerteslaget (sjældnere – kræver lægelig vurdering)

For mange varierer tinnitus i intensitet over dagen og kan forværres i stille omgivelser, fx om aftenen eller ved sengetid.
Almindelige ledsagende gener.

Tinnitus påvirker ikke kun hørelsen – det kan også belaste både kroppen og hverdagen:

• Søvnproblemer: stilhed kan gøre lyden mere tydelig, hvilket giver afbrudt eller dårlig søvn
• Koncentrationsbesvær: lyden kan være distraherende under arbejde, læsning eller samtaler
• Stress og uro: tinnitus kan trigge bekymringer og gøre nervesystemet mere følsomt
• Træthed og irritabilitet: ofte som følge af dårlig søvn og konstant lydpåvirkning
• Social belastning: nogle oplever isolationstendens, fordi støjende miljøer kan være sværere at håndtere
• Humørpåvirkning: ved længerevarende tinnitus ses øget risiko for angst eller nedtrykthed

For nogle er tinnitus også forbundet med høretab, hvilket kan gøre det sværere at følge samtaler – særligt i baggrundsstøj.

Hvornår bør du søge læge eller høreklinik?

Tinnitus er som regel ufarligt, men nogle symptomer kræver hurtig vurdering (5):

Søg læge hurtigt ved:

• Pludseligt høretab eller kraftig forværring af hørelsen
• Tinnitus kun i det ene øre
• Puls-synkron tinnitus (lyden følger din puls)
• Tinnitus sammen med svimmelhed, kraftig trykfølelse eller balanceproblemer

I disse tilfælde anbefales en audiologisk udredning, hvor høretest, otoskopi og evt. billeddiagnostik bruges til at identificere årsagen.

Oplever du vedvarende eller generende tinnitus, selv uden røde flag, bør du også få det undersøgt – både for at udelukke behandlingskrævende årsager og for at få rådgivning om håndtering.

Pulserende tinnitus – hvornår er det alvorligt? 
Pulserende tinnitus (en lyd i takt med pulsen) er som regel ufarlig, men bør altid vurderes af læge eller høreklinik. I nogle tilfælde skyldes den forandringer i blodkarrene omkring øret, som kræver medicinsk udredning. Søg læge, hvis lyden kun er i det ene øre eller opstår pludseligt.

Behandlingsmuligheder

Tinnitus kan have mange årsager, og derfor findes der heller ikke én universel behandling, der virker for alle. I stedet handler behandlingen om at identificere årsagen, reducere påvirkningen og lære strategier, der dæmper lyden og forbedrer livskvaliteten (2,3).

Første skridt: Afklaring af tinnitus-typen

Der findes forskellige former for tinnitus, og typen har betydning for valg af behandling:

• Subjektiv tinnitus: den mest almindelige form, hvor kun personen selv hører lyden.
• Objektiv tinnitus: sjældnere; lyden kan nogle gange høres af en behandler og skyldes ofte blodkar, muskelspændinger eller mellemøre-problemer.
• Pulserende tinnitus: følger pulsen og kan stamme fra blodkar eller trykforhold i øret.
• Somatisk tinnitus: forværres af spændinger i nakke, kæbe eller skuldre.
• Tinnitus ved høretab eller akustisk traume: fx efter koncertstøj eller arbejde i støj.

At få klarlagt typen gør det lettere at vælge den rigtige behandling.

Medicinske og audiologiske behandlingsmuligheder

Lydterapi og maskering
Lydterapi er en af de mest anvendte metoder. Den virker ved at “fylde stilheden”, så tinnitus fylder mindre i bevidstheden. Det kan være:

• beroligende baggrundslyde
• apps med hvid støj eller naturlyde
• sleep-sounds
• specialiserede lydgeneratorer (via høreklinik)

For mange giver det hurtig lindring, især om natten.

Høreapparat (ved høretab)
Hvis tinnitus hænger sammen med høretab, kan et høreapparat markant reducere tinnitus, fordi det:

• forbedrer lydinput til hjernen
• mindsker overfokus på tinnitus
• dæmper kontrasten mellem stilhed og tinnitus

Dette er en af de bedst dokumenterede interventioner.

Behandling af øreproblemer
Nogle tilfælde skyldes årsager, der kan behandles direkte:

• ørevoks
• mellemørebetændelse
• tryk i øret
• infektioner

Her vil en øre-næse-hals-læge stå for behandlingen.

Medicinsk behandling
Der findes ingen medicin, der helbreder tinnitus, men lægen kan hjælpe med:

• behandling af udløsende årsager (fx infektioner, blodtryk)
• medicin mod ledsagende søvnproblemer eller angst, hvis det er nødvendigt

Behandling af somatisk tinnitus

Mange oplever, at tinnitus påvirkes af:

• nakke- og kæbespændinger
• bidfunktion
• muskelspændinger i brystryg
• stress og vejrtrækning

Her kan osteopati spille en stor rolle (uddybes i næste afsnit).

Stress, søvn og mental belastning

Tinnitus forværres markant, når nervesystemet er i alarmberedskab.
Derfor kan følgende have stor effekt:

• søvnforbedrende strategier
• stresshåndtering (åndedræt, mindfulness, afspænding)
• kognitiv adfærdsterapi (en af de bedst dokumenterede tilgange internationalt)

Samlet pointe

Selvom tinnitus sjældent kan fjernes helt, oplever mange betydelig lindring, når den rette kombination af behandling vælges, ofte en blanding af audiologisk udredning, lydterapi, håndtering af spændinger og arbejde med stress og søvn.

Behandlingsmetoder

Behandlingsmulighederne for tinnitus er mange og varierede, og det er vigtigt, at de tilpasses den enkelte person. Selvom det altid er ideelt at finde og behandle årsagen til tinnitus, findes der flere effektive strategier til at lindre symptomerne, hvis årsagen ikke kan identificeres eller fjernes.

• Lydterapi hjælper med at maskere tinnituslyden og fremmer søvn og afspænding.
• Kognitiv adfærdsterapi, eller KAT, er også en nyttig terapeutisk tilgang til at ændre negative tanker og reaktioner samt stress, angst og depression, der er forbundet med tinnitus.
• Desuden findes der tinnitus-retræter, som er specialiserede programmer, der kombinerer rådgivning og uddannelse for at forbedre håndteringen af tinnitus.
• Medicinsk behandling med bestemte lægemidler kan også lindre tinnitussymptomer, eksempelvis antidepressiv medicin, angstmedicin eller medicin, der forbedrer blodgennemstrømningen.
• Neuromodulation, der bruger elektrisk eller magnetisk stimulation til at påvirke nerverne, kan også ændre de unormale nerveaktiviteter forbundet med tinnitus.
• Brugen af ørepropper og høreværn, især for dem, der er udsat for støj, kan hjælpe med at forhindre yderligere skade.
• En sund livsstil med en balanceret kost, regelmæssig motion og begrænset indtag af koffein og alkohol kan også have en positiv effekt på tinnitus.
• Det er desuden gavnligt at søge støttegrupper, hvor udveksling med ligesindede giver mulighed for at dele erfaringer og få støtte.
• Afspændingsteknikker hjælper med at reducere både fysisk og psykisk stress, og en sund søvnhygiejne er vital for kroppens og sindets generelle velvære og evne til at tackle hverdagens udfordringer.

Hvordan osteopati kan hjælpe ved tinnitus

Osteopatisk behandling er særligt relevant ved tinnitus, der forværres af spændinger i nakke, brystryg eller kæbe. Disse områder deler muskel- og nerveforbindelser med ørets funktion, og ubalancer kan påvirke hørenerven og blodcirkulationen omkring øret. Ved at afspænde nakke, kæbe, kranie og brystkasse kan man reducere spændingsmønstre, som ofte spiller en rolle ved somatisk tinnitus.
Behandlingen tager derfor udgangspunkt i en helhedsorienteret vurdering af kroppens strukturer og funktion.

Osteopatisk behandling kan bl.a. hjælpe ved at:

• Lindre spændinger i nakke, brystryg, kæbe og kranie, som kan påvirke blodgennemstrømning og nervefunktion til øret.
• Regulere nervesystemet, især det autonome nervesystem, som ofte er overaktivt hos personer med stressrelateret tinnitus.
• Forbedre cirkulation og drænage omkring øre, kæbe og hals, hvilket kan reducere trykfornemmelser og muskulære spændingsmønstre.
• Arbejde med åndedrættet og diafragma, som påvirker både spændingsniveau, stress og kroppens generelle balance.
• Rådgive om livsstil, herunder søvn, stresshåndtering, ergonomi og vaner, der kan dæmpe tinnitus og mindske triggere i hverdagen.

Behandlingen foregår med skånsomme, manuelle teknikker og tilpasses individuelt. Målet er ikke at “fjerne tinnitus”, men at reducere spændinger, forbedre kroppens regulering og dermed mindske intensitet og gener i dagligdagen.

Livsstilsråd og forebyggelse af tinnitus

Selvom tinnitus ikke altid kan fjernes helt, viser erfaring og forskning, at mange kan opnå betydelig lindring ved at justere deres livsstil. De følgende tiltag hører til de bedst dokumenterede og mest anvendte i både klinisk praksis og internationale anbefalinger (2,5):

Beskyt hørelsen
Støj er en af de største risikofaktorer for tinnitus. Brug høreværn ved koncerter, i støjende arbejdsmiljøer eller når du bruger høj musik i høretelefoner. Undgå længere tids lydstyrker over 85 dB.

Reducer stress og spændinger
Stress aktiverer nervesystemet og kan både udløse og forværre tinnitus. Afspænding, rolig vejrtrækning, yoga, meditation eller let motion hjælper med at dæmpe symptomerne.

Søvn og døgnrytme
Søvnmangel øger hjernens følsomhed for lyd og kan gøre tinnitus mere fremtrædende. Skab faste rutiner, undgå skærme før sengetid og skab et roligt sovemiljø.

Nakke- og kæbeergonomi
Spændinger i nakke, brystryg og kæbe kan forstærke tinnitus hos mange (somatisk tinnitus). Vær opmærksom på kropsholdning, arbejdsstilling og undgå at skære tænder. Osteopat eller tandlæge kan vejlede.

Lyd i baggrunden
Total stilhed kan gøre tinnitus mere tydelig. Brug evt. lav baggrundslyd som naturlyde, hvid støj eller stille musik — især ved sengetid.

Sund livsstil og bevægelse
Regelmæssig motion forbedrer blodcirkulation, søvn og stressniveau — alle faktorer, der kan påvirke tinnitus. En balanceret kost og begrænset indtag af alkohol, nikotin og koffein kan også hjælpe nogle.

Undgå kendte triggere
Nogle oplever øget tinnitus ved fx støj, stress, koffein eller træthed. Det kan være hjælpsomt at opdage personlige mønstre.

Tinnitus og livskvalitet

Tinnitus kan være ufarligt, men stadig påvirke hverdagen betydeligt. For mange fylder lydene mest i rolige omgivelser eller om natten, hvor stilheden gør dem mere tydelige. Det kan gå ud over søvn, koncentration og overskud i dagligdagen.

Det er også almindeligt, at tinnitus fører til øget stress, bekymringer eller frustration – især hvis man oplever manglende kontrol over lydene.

Nogle beskriver, at de bliver mere opmærksomme på tinnitus i perioder med travlhed, dårlig søvn eller spændinger i nakke og kæbe.

Heldigvis kan livskvaliteten forbedres markant, selv når tinnitus ikke forsvinder helt. Mange oplever, at lydene fylder mindre, når de lærer strategier til afspænding, stresshåndtering, god søvnhygiejne og afledning (fx baggrundslyde). For andre hjælper behandling af spændinger i nakke eller kæbe til at dæmpe tinnitus og mindske kroppens belastningsniveau.

Det vigtigste er at vide, at tinnitus sjældent skyldes noget farligt, og at de fleste med tiden finder måder at leve normalt og trygt med det.

Prognose – hvad kan du forvente?

Tinnitus er forskellig fra person til person, men mange oplever, at symptomerne bliver mindre generende over tid. Hjernen har en naturlig evne til at vænne sig til lydene, en proces kaldet habituering, og for de fleste betyder det, at tinnitus gradvist fylder mindre i hverdagen.

I mange tilfælde bliver tinnitus mindre intenst, når den bagvedliggende årsag behandles. Det gælder især ved høretab, spændinger i nakke/kæbe, ørevoks, stress eller støjskader. En kombination af tiltag virker ofte bedst: afspænding, lydstimulering, bedre søvn og håndtering af stress.

Selvom tinnitus sjældent forsvinder helt, kan de fleste lære at leve et liv, hvor den fylder langt mindre – og hvor livskvaliteten forbedres betydeligt. Ved vedvarende eller forværrende gener kan en audiologisk vurdering og tværfaglig behandling være en stor hjælp..

Tinnitus hos børn

Børn kan også opleve tinnitus, men har ofte svært ved at beskrive lydene. Typiske årsager er støj (fx koncert/høretelefoner), øreinfektioner, vokspropper eller spændinger i nakke/kæbe. Behandling afhænger af årsagen og kan omfatte øre-næse-hals-undersøgelse, fjernelse af ørevoks, lydterapi eller håndtering af muskelspændinger. Som hos voksne kan stress og dårlig søvn forværre symptomerne.

Referenceliste

1. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx?sc_lang=da&hash=5C9A9A81483F6C987D5651976B72ECB2
2. https://ugeskriftet.dk/videnskab/udredning-og-behandling-af-tinnitus
3. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/oere-naese-hals/symptomer-og-tegn/oeresusen/
4. https://hoereforeningen.dk/viden/hoereproblemer/tinnitus
5. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/oere-naese-hals/symptomer/tinnitus-oeresusen/
6. Won, J.Y., et al. (2017). “Somatic Modulation of Tinnitus: A Review and Integration of Findings.” Frontiers in Neurology.
7. https://content.ugeskriftet.dk/sites/default/files/2023-01/V07220447_WEB.pdf?utm_source=chatgpt.com