Myokarditis (hjertemuskelbetændelse) – symptomer, årsager og behandling

Hvad er myokarditis?

Myokarditis, eller hjertemuskelbetændelse på dansk, er en betændelsestilstand i hjertemuskulaturen, som kan påvirke hjertets pumpefunktion.

Tilstanden kan opstå i forbindelse med en infektion, der aktiverer kroppens immunforsvar. Immunforsvaret har til opgave at bekæmpe infektionen, men immunreaktionen kan samtidig medføre inflammation i hjertemuskulaturen.

I nogle tilfælde kan inflammationen beskadige hjertemusklens celler og føre til dannelse af arvæv. Omfanget af en eventuel skade afhænger blandt andet af, hvor alvorlig og udbredt inflammationen er.

Ved et mildt sygdomsforløb kan inflammationen aftage uden varige skader eller påvirkning af hjertets funktion. I mere alvorlige tilfælde kan der opstå vedvarende forandringer i hjertemuskulaturen, som kan påvirke hjertets pumpefunktion og i nogle tilfælde føre til hjertesvigt (1,2).

Symptomer og tegn på myokarditis

Myokarditis kan give forskellige symptomer, der varierer fra person til person. Mange af symptomerne går igen ved andre hjertesygdomme, og derfor er symptomerne ikke alene nok til at blive diagnosticeret.

En stor del af de mennesker der udvikler myokarditis vil kun udvikle få eller ingen symptomer.

De typiske tegn på akut myokarditis er:

• Brystsmerter
• Åndenød
• Udmattelse
• Hjertebanken

Derudover vil op til mod 80 % af de mennesker der udvikler myokarditis i ugerne forinden have oplevet influenzalignende symptomer, herunder feber og eller mave- eller tarmproblemer (5).

Årsager og risikofaktorer for udvikling af myokarditis

Der kan være mange årsager til, at man udvikler myokarditis.

I den industrialiseret del af verden skyldes hjertemuskelbetændelse oftest en virusinfektion herunder almindelige influenza virus og coronavirus. Myokarditis kan også skyldes bakteriel infektion, autoimmune sygdomme, svampeinfektioner, nogle former for medicin eller ved indtagelse af stoffer som kokain og amfetamin.

Man estimerer, at 1-10 pr. 100.000 indbyggere om året udvikler hjertemuskelbetændelse, men da mange ikke udvikler symptomer er der stor usikkerhed om tallene.

Tilstanden rammer oftere mænd end kvinder og hyppigere i alderen 20-60 år, men kan ramme begge køn og i alle aldre (1).

Hvordan påvirker myokarditis hjertet?

Hjertet er en muskel, der består af to forkamre og to hovedkamre. Dets vigtigste opgave er at pumpe blod rundt i kroppen, så organer og væv får tilført ilt og næringsstoffer, samtidig med at affaldsstoffer transporteres væk (3,4).

Myokardiet er hjertets muskulære lag og den del af hjertet, der trækker sig sammen og får blodet til at cirkulere. Ved myokarditis opstår der inflammation i netop dette væv, hvilket kan påvirke hjertemusklens evne til at trække sig sammen.

Hvis inflammationen er mild, vil hjertets funktion ofte være bevaret, og tilstanden kan gå over uden varige skader. Ved mere alvorlig inflammation kan hjertets pumpefunktion blive nedsat, og der kan opstå forstyrrelser i hjerterytmen. I nogle tilfælde kan der desuden dannes arvæv i hjertemuskulaturen, som kan påvirke hjertets funktion på længere sigt (1,2).

Myokarditis kan derfor variere fra milde sygdomsforløb til mere alvorlige tilfælde, hvor der er risiko for blandt andet hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser.

Hvordan diagnosticeres myokarditis?

Diagnosen myokarditis stilles af en læge på baggrund af patientens symptomer, sygehistorie og forskellige undersøgelser af hjertet. Da symptomerne kan ligne andre hjertesygdomme, er det ofte nødvendigt at kombinere flere undersøgelser for at stille diagnosen (2).

Undersøgelserne kan blandt andet omfatte:

EKG (elektrokardiogram): Måler hjertets elektriske aktivitet og kan vise forstyrrelser i hjerterytmen eller andre forandringer.

Blodprøver: Kan blandt andet måle troponin, som kan være forhøjet ved skade på hjertemusklens celler, samt andre markører for inflammation og hjertets funktion.

Ultralydsscanning af hjertet (ekkokardiografi): Bruges til at undersøge hjertets opbygning og pumpefunktion.

MR-scanning af hjertet: En ikke-invasiv undersøgelse, der kan vise tegn på inflammation, vævsforandringer og eventuel arvævsdannelse i hjertemuskulaturen.

Biopsi af hjertemuskulaturen: I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at udtage en lille vævsprøve fra hjertet for at undersøge inflammationen nærmere (2).

Hvilke undersøgelser der er nødvendige, afhænger af symptomerne og sygdommens sværhedsgrad. En biopsi er derfor ikke nødvendig hos alle patienter med mistanke om myokarditis.

Behandling af myokarditis

Behandlingen af myokarditis afhænger af, hvad der har forårsaget inflammationen, hvor alvorlig tilstanden er, og hvordan hjertets funktion er påvirket. Ved milde tilfælde kan inflammationen aftage uden varige skader, mens mere alvorlige tilfælde kan kræve medicinsk behandling og tæt opfølgning hos en hjertelæge (1,2).

En vigtig del af behandlingen er at aflaste hjertet, mens inflammationen er aktiv. Derfor anbefales det at undgå hård fysisk aktivitet og træning i sygdomsperioden. Hvornår man kan genoptage fysisk aktivitet, afhænger af sygdomsforløbet og skal vurderes individuelt af en læge (2).

Hvis myokarditis påvirker hjertets pumpefunktion eller medfører forstyrrelser i hjerterytmen, kan der være behov for medicinsk behandling. Det kan blandt andet omfatte medicin mod hjertesvigt eller behandling af hjerterytmeforstyrrelser (1,2).

I særlige tilfælde, eksempelvis ved bestemte autoimmune eller immunmedierede former for myokarditis, kan behandling, der dæmper immunforsvarets aktivitet, være relevant. Denne behandling anvendes dog ikke rutinemæssigt ved alle former for myokarditis (1,2).

Ved alvorlige tilfælde kan indlæggelse og intensiv behandling være nødvendig. Efter sygdomsforløbet kan der desuden være behov for opfølgende undersøgelser for at vurdere, om inflammationen er aftaget, og om hjertets funktion er normaliseret (2).

Motion og restitution efter myokarditis

Efter myokarditis er det vigtigt at give hjertet tid til at komme sig. Hvor lang tid restitutionen tager, afhænger blandt andet af sygdommens sværhedsgrad, og om inflammationen har påvirket hjertets funktion.

Under den aktive fase af myokarditis anbefales det at begrænse fysisk aktivitet og undgå træning, da fysisk belastning kan øge risikoen for komplikationer, herunder hjerterytmeforstyrrelser (2).

Hvornår må man træne igen efter myokarditis?

Hvornår man kan genoptage træning efter myokarditis, afhænger af det individuelle sygdomsforløb. Tidligere har man ofte anbefalet en træningspause på 3-6 måneder, men nyere retningslinjer lægger i højere grad vægt på en individuel vurdering af, om inflammationen er ophørt, og hjertet er kommet sig (2).

Før man vender tilbage til træning, kan lægen blandt andet vurdere symptomer, blodprøver, hjertets pumpefunktion og eventuelle forstyrrelser i hjerterytmen. Det kan være nødvendigt med opfølgende undersøgelser som EKG, ultralydsscanning eller MR-scanning af hjertet (2).

Når lægen vurderer, at det er forsvarligt, kan fysisk aktivitet gradvist genoptages. Belastningen bør øges i et tempo, der passer til den enkeltes tilstand og restitution. Efter et længere sygdomsforløb kan et individuelt tilrettelagt rehabiliteringsforløb være relevant.

Det er vigtigt ikke at genoptage hård træning på egen hånd, selvom symptomerne er forsvundet. Ved nye brystsmerter, åndenød eller hjertebanken under tilbagevenden til fysisk aktivitet bør træningen afbrydes, og der bør søges lægelig vurdering (2).

Kan osteopati være relevant efter myokarditis?

Inden for osteopati ser man på kroppen som en helhed og på sammenhængen mellem bevægeapparatet, nervesystemet, kredsløbet samt kroppens metabolisme og organfunktion.

Osteopatisk behandling kan ikke behandle selve inflammationen i hjertemuskulaturen eller eventuelle skader på hjertet. Efter inflammationens ophør og med godkendelse fra den behandlende læge kan osteopati dog i nogle tilfælde overvejes som et supplement, hvis personen oplever andre gener efter sygdomsforløbet.

Det kan eksempelvis være muskelspændinger, nedsat bevægelighed eller smerter fra bevægeapparatet, som påvirker den daglige funktion. Her kan en osteopat undersøge relevante muskuloskeletale problematikker og eventuelt bidrage med vejledning om bevægelse og gradvis tilbagevenden til almindelige aktiviteter.

Det er vigtigt, at eventuel osteopatisk behandling tilpasses den enkeltes helbredstilstand og ikke erstatter lægelig opfølgning, behandling eller rehabilitering. Tilbagevenden til fysisk aktivitet og træning skal fortsat ske efter lægens anbefalinger (2).

Hvornår skal man søge læge ved mistanke om myokarditis?

Myokarditis kan give symptomer, der minder om andre hjertesygdomme, og det er derfor vigtigt at søge læge ved mistanke om betændelse i hjertemuskulaturen. Symptomerne kan variere fra milde gener til mere alvorlige tegn på påvirkning af hjertets funktion (1,2).

Du bør søge lægelig vurdering hurtigt, hvis du oplever:

• nye eller uforklarlige brystsmerter
• åndenød, som ikke kan forklares af almindelig fysisk belastning
• vedvarende eller gentagen hjertebanken
• udtalt træthed eller nedsat fysisk formåen, særligt efter en infektion.

Disse symptomer betyder ikke nødvendigvis, at man har myokarditis, men de kan være tegn på en hjertesygdom, som kræver nærmere undersøgelse.

Hvornår er det akut?

Ved pludselige eller kraftige brystsmerter, svær åndenød, besvimelse eller hurtig forværring af almentilstanden skal man søge akut hjælp. Ved alvorlige eller vedvarende brystsmerter, svær åndenød eller bevidsthedstab skal man ringe 112.

Myokarditis kan i sjældne tilfælde medføre alvorlige hjerterytmeforstyrrelser eller akut påvirkning af hjertets pumpefunktion. Hurtig lægelig vurdering er derfor vigtig ved alvorlige symptomer (1,2).

Hvis man allerede er diagnosticeret med myokarditis, bør nye eller forværrede symptomer også føre til kontakt med den behandlende læge. Det gælder særligt ved tiltagende åndenød, brystsmerter eller hjertebanken.

Referenceliste

1. Schultheiss, H.-P., Escher, F., Aleshcheva, G., Wiegleb, G., & Baumeier, C. (2026). Diagnostic and Therapeutic Options in Myocarditis and Inflammatory Cardiomyopathy. Biomedicines, 14(3), 691. https://doi.org/10.3390/biomedicines14030691
2. Schulz-Menger, J., Collini, V., Gröschel, J., Adler, Y., Brucato, A., Christian, V., Ferreira, V. M., Gandjbakhch, E., Heidecker, B., Kerneis, M., Klein, A. L., Klingel, K., Lazaros, G., Lorusso, R., Nesukay, E. G., Rahimi, K., Ristić, A. D., Rucinski, M., Sade, L. E., Schaubroeck, H., … ESC Scientific Document Group (2025). 2025 ESC Guidelines for the management of myocarditis and pericarditis. European heart journal, 46(40), 3952–4041. https://doi.org/10.1093/eurheartj/ehaf192
3. Rehman I, Rehman A. Anatomy, Thorax, Heart. [Updated 2023 Aug 28]. In: StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2026 Jan-. Available from: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK470256/
4. National Heart, Lung, and Blood Institute. (2022, March 24). How the heart works: What the heart looks like. National Institutes of Health. https://www.nhlbi.nih.gov/health/heart/anatomy
5. Tschöpe, C., Ammirati, E., Bozkurt, B., Caforio, A. L. P., Cooper, L. T., Felix, S. B., Hare, J. M., Heidecker, B., Heymans, S., Hübner, N., Kelle, S., Klingel, K., Maatz, H., Parwani, A. S., Spillmann, F., Starling, R. C., Tsutsui, H., Seferovic, P., & Van Linthout, S. (2021). Myocarditis and inflammatory cardiomyopathy: current evidence and future directions. Nature reviews. Cardiology, 18(3), 169–193. https://doi.org/10.1038/s41569-020-00435-x
6. Sagar, S., Liu, P. P., & Cooper, L. T., Jr (2012). Myocarditis. Lancet (London, England), 379(9817), 738–747. https://doi.org/10.1016/S0140-6736(11)60648-X