Vælg din foretrukne by og book tid hos behandleren.
Læs om
Psoriasis
Lær mere om psoriasis på denne underside
Psoriasis er en kronisk, inflammatorisk hudsygdom, som rammer millioner af mennesker verden over. Sygdommen er forbundet med en overaktiv reaktion i kroppens immunsystem og kan give rødme, udslæt, kløe og skældannelse. Symptomerne varierer fra person til person og kan spænde fra milde hudgener til mere udbredte forandringer, som påvirker hverdagen og livskvaliteten (1).
Der findes forskellige former for psoriasis, som kan ramme flere områder af kroppen. Psoriasis påvirker ikke kun huden, men kan også være forbundet med blandt andet ledsmerter og psykisk belastning. Sygdommen har en væsentlig arvelig komponent, men faktorer som stress, infektioner, visse lægemidler og rygning kan også bidrage til at udløse eller forværre symptomerne. Der findes flere behandlingsmuligheder, som kan hjælpe med at kontrollere sygdommen, reducere symptomerne og forbedre livskvaliteten (1).
I denne artikel kan du læse mere om symptomer og årsager til psoriasis, de forskellige typer af sygdommen, behandlingsmuligheder og hvad du selv kan gøre for at håndtere symptomerne.
Spring til afsnit [Vis]
Forskellige typer af psoriasis
Der findes flere forskellige typer af psoriasis, som varierer i udseende, symptomer og hvilke områder af kroppen, der bliver påvirket.
Plakpsoriasis
Den mest almindelige form for psoriasis er plakpsoriasis. Plakpsoriasis viser sig typisk som tørre, røde og tydeligt afgrænsede områder på huden. Områderne er ofte dækket af hvide eller sølvfarvede skæl.
De mest almindelige steder, hvor plakpsoriasis opstår, er albuer, knæ, hovedbund og lænd. Hvor meget af huden der er påvirket, og hvor mange symptomer sygdommen giver, varierer fra person til person (2).
Guttat psoriasis (dråbeformet psoriasis)
Guttat psoriasis er en form for psoriasis, som kan give mange små, røde og dråbeformede pletter eller knopper på huden. Udslættet kan opstå pludseligt og ses ofte på arme, ben eller overkroppen.
Guttat psoriasis opstår ofte efter en infektion, særligt en streptokokinfektion i halsen. Mange oplever, at denne form for psoriasis kan gå over af sig selv i løbet af nogle måneder, men hos nogle kan den senere udvikle sig til plakpsoriasis. Det er derfor vigtigt at følge sygdommens udvikling og være opmærksom på eventuelle ændringer eller forværringer af symptomerne (3).
Pustulær psoriasis
Pustulær psoriasis er en mere sjælden form for psoriasis. Den kendetegnes ved små, overfladiske blærer med puslignende indhold (pustler), som opstår på rød og irriteret hud.
Pustulær psoriasis kan være afgrænset til bestemte områder af kroppen, eksempelvis håndflader og fodsåler, men kan i sjældnere tilfælde også påvirke større dele af kroppen. Udbredt pustulær psoriasis kan være en alvorlig tilstand, som kræver hurtig lægelig vurdering (4).
Invers psoriasis
Invers psoriasis er en form for psoriasis, som opstår i hudfolder, eksempelvis under armene, i lysken eller under brysterne.
Invers psoriasis viser sig typisk som glat, blank og rød hud uden tydelig skældannelse. De berørte områder kan blive ømme og irriterede, og tilstanden kan i nogle tilfælde være vanskelig at skelne fra blandt andet svampeinfektioner og bakterielle hudinfektioner (5).
Årsager til psoriasis
Psoriasis er en kompleks sygdom, som udvikles gennem et samspil mellem genetiske faktorer, immunsystemet og forskellige miljømæssige påvirkninger.
Genetik og arvelighed
Genetiske faktorer spiller en vigtig rolle i udviklingen af psoriasis. Arveligheden er i nogle undersøgelser estimeret til over 60 %, men sygdommen skyldes ikke ét enkelt gen.
I stedet er flere genetiske faktorer involveret, som sammen med miljømæssige risikofaktorer kan have betydning for, om en person udvikler psoriasis. Det betyder, at man godt kan have en arvelig disposition uden nødvendigvis at udvikle sygdommen (6).
Immunsystemets betydning
Immunsystemet spiller en central rolle i udviklingen af psoriasis. Det medfødte immunsystem er med til at igangsætte den efterfølgende aktivering af det adaptive immunsystem, som bidrager til den inflammatoriske reaktion i huden.
Denne immunreaktion medfører blandt andet en øget dannelse af hudceller, hvilket bidrager til de karakteristiske fortykkede og skællende hudområder.
Forskning har desuden vist, at flere gener, som er forbundet med psoriasis, påvirker immunsystemets funktion og den inflammatoriske reaktion i huden (6).
Symptomer på psoriasis
Symptomerne på psoriasis kan variere afhængigt af, hvilken type psoriasis man har, og hvilke områder af kroppen der er påvirket.
De mest almindelige symptomer og hudforandringer omfatter:
- Røde, tydeligt afgrænsede hudområder med sølvhvide skæl.
- Skællende hudforandringer, især på albuer, knæ, kroppen og i hovedbunden.
- Små, dråbeformede røde pletter eller knopper (ved guttat psoriasis).
- Glat, rød hud uden tydelig skældannelse (ved invers psoriasis).
- Små, overfladiske blærer med puslignende indhold (ved pustulær psoriasis).
- Ledsmerter, hævelse eller stivhed, som kan være tegn på psoriasisgigt.
Symptomerne kan variere fra milde gener til mere udbredte hudforandringer, som påvirker store dele af kroppen og personens hverdag og livskvalitet (1).
Behandling af psoriasis
Psoriasis er en kronisk sygdom, men behovet for behandling varierer fra person til person og kan ændre sig over tid. Med den rette behandling kan mange opleve færre symptomer og en forbedret livskvalitet.
Behandling af psoriasis afhænger blandt andet af sygdommens sværhedsgrad, hvilke områder af kroppen der er påvirket, og hvordan symptomerne påvirker hverdagen. Behandlingen kan omfatte lokalbehandling, lysbehandling og systemisk medicinsk behandling, herunder biologiske lægemidler (7,8).
Lokalbehandling af psoriasis
Lokalbehandling anvendes direkte på huden og er som regel den første behandling ved mild eller begrænset psoriasis.
Kortikosteroider (binyrebarkhormon) er en almindelig behandling og virker blandt andet ved at dæmpe inflammationen i huden. D-vitaminanaloger anvendes også, enten alene eller sammen med kortikosteroider.
Disse behandlinger kan bidrage til at reducere hudforandringerne og lindre symptomerne (7).
Lysbehandling af psoriasis
Lysbehandling (fototerapi) indebærer behandling af huden med kontrolleret ultraviolet lys (UV-lys).
UVB-lys anvendes ofte ved psoriasis. UVA-lys kan også anvendes, blandt andet som PUVA-behandling, hvor UVA kombineres med psoralen, et stof, der gør huden mere følsom over for lyset.
Lysbehandling kan blandt andet være relevant ved mere udbredt psoriasis, eller når lokalbehandling ikke giver tilstrækkelig effekt. Behandlingen foregår under sundhedsfaglig vejledning (7).
Medicinsk behandling af psoriasis
Systemisk medicinsk behandling kan anvendes ved moderat til svær psoriasis, eller når andre behandlingsformer ikke giver tilstrækkelig effekt.
Behandlingen virker ved at dæmpe den inflammatoriske aktivitet og påvirke de processer i immunsystemet, som spiller en vigtig rolle i udviklingen af psoriasis.
Ved moderat til svær psoriasis kan biologiske lægemidler være en mulighed. Disse lægemidler er målrettet bestemte dele af immunsystemets inflammatoriske signalveje. Valget af behandling afhænger af en individuel lægelig vurdering (7).
Hvad kan du selv gøre ved psoriasis?
Ud over medicinsk behandling af psoriasis findes der også forskellige tiltag og livsstilsændringer, som kan have betydning for håndteringen af sygdommen. Disse kan indgå som en del af en helhedsorienteret tilgang til psoriasis, men bør ikke erstatte den anbefalede medicinske behandling.
Kost og psoriasis
Kost kan have betydning for psoriasis og bør ses som en del af en helhedsorienteret tilgang til sygdommen. Kostændringer alene ser dog ikke ud til at have en betydelig effekt på psoriasis hos alle patienter.
Hos personer med overvægt kan vægttab bidrage til at reducere sværhedsgraden af psoriasis og psoriasisgigt og kan derfor være et nyttigt supplement til anden behandling.
En varieret og balanceret kost med blandt andet fisk, bælgfrugter og fibre samt et begrænset indtag af alkohol kan indgå som en del af en sund livsstil. Der er dog ikke tilstrækkelig dokumentation for, at én bestemt kostform kan behandle psoriasis.
Kost bør derfor ikke ses som en erstatning for etableret behandling, men som en mulig del af den samlede håndtering af sygdommen (9).
Fysisk aktivitet og psoriasis
Fysisk aktivitet kan også være en vigtig del af en helhedsorienteret tilgang til psoriasis. Forskning har vist, at personer, der regelmæssigt er fysisk aktive, kan have en lavere risiko for at udvikle psoriasis. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at fysisk aktivitet i sig selv forebygger sygdommen.
Regelmæssig fysisk aktivitet kan desuden have en positiv betydning for den mentale sundhed og trivsel og være forbundet med mindre psykisk belastning og stress.
Dette kan være relevant ved psoriasis, da stress hos nogle personer kan bidrage til at forværre symptomerne.
Fysisk aktivitet bør derfor ikke ses som en behandling af psoriasis i sig selv, men som en livsstilsfaktor, der kan understøtte både den generelle og mentale sundhed og indgå som en del af en helhedsorienteret håndtering af sygdommen (10,11).
Psoriasisgigt – symptomer og behandling
Psoriasisgigt er en kronisk, inflammatorisk gigtsygdom, som kan opstå hos personer med psoriasis. Omkring 20–30 % af personer med psoriasis udvikler psoriasisgigt, selvom estimaterne varierer mellem forskellige undersøgelser.
Sygdommen kan påvirke både led i arme og ben, rygsøjlen og senetilhæftninger. Det kan blandt andet give ledsmerter, hævelse, stivhed og nedsat bevægelighed. Psoriasisgigt kan også påvirke fingre og tæer, hvor en hel finger eller tå hæver op. Dette kaldes daktylitis.
Tidlig opsporing og behandling af psoriasisgigt er vigtig, da ubehandlet inflammation over tid kan medføre varige ledskader og nedsat fysisk funktion.
Behandlingen tilpasses den enkelte og består primært af medicinsk behandling, som har til formål at dæmpe inflammationen og forebygge ledskader. Fysisk aktivitet og målrettet træning kan desuden bidrage til at vedligeholde bevægelighed, muskelstyrke og funktion. Manuel behandling kan i nogle tilfælde anvendes som et supplement til lindring af muskel- og skeletgener, men kan ikke erstatte den medicinske behandling af sygdommen (12).
Hvis du har psoriasis og oplever vedvarende ledsmerter, hævelse eller morgenstivhed, bør du kontakte din læge med henblik på vurdering for psoriasisgigt.
Hvordan påvirker stress psoriasis?
Stress kan hos nogle personer med psoriasis være en udløsende eller forværrende faktor for sygdommens symptomer. Studier har vist en sammenhæng mellem psykisk stress, belastende perioder og øget sværhedsgrad af psoriasis.
Stress påvirker kroppens stressresponssystemer og kan blandt andet medføre ændringer i hormoner som kortisol, adrenalin og noradrenalin. Disse fysiologiske ændringer kan have betydning for immunsystemets funktion og den inflammatoriske aktivitet ved psoriasis.
Samtidig kan psoriasis i sig selv være en psykisk belastning. Synlige hudforandringer, kløe og sygdommens påvirkning af hverdagen kan medføre stress og påvirke livskvaliteten. Der kan derfor opstå en ond cirkel, hvor stress bidrager til at forværre psoriasis, mens symptomerne samtidig øger personens stressniveau.
Stressreduktion kan derfor være en relevant del af den helhedsorienterede håndtering af psoriasis, særligt hos personer, der oplever en tydelig sammenhæng mellem stress og deres symptomer.
Det kan eksempelvis være gennem meditation, vejrtrækningsøvelser, yoga eller andre metoder, som hjælper med at reducere stress og fremme trivsel. Disse tiltag kan være et supplement til den øvrige behandling, men er ikke en erstatning for medicinsk behandling af psoriasis.
Ved større psykisk belastning kan det også være relevant at søge hjælp hos egen læge eller andre relevante fagpersoner (13).
Ofte stillede spørgsmål om psoriasis
Er psoriasis smitsomt?
Nej, psoriasis er ikke smitsomt. Det er en kronisk, inflammatorisk hudsygdom, som hænger sammen med immunsystemets aktivitet og genetiske faktorer. Du kan derfor ikke få psoriasis ved at røre ved en person med sygdommen.
Kan psoriasis forsvinde helt?
Psoriasis er en kronisk sygdom, som der i dag ikke findes en helbredende behandling for. Symptomerne kan dog variere over tid, og nogle oplever lange perioder med få eller ingen hudgener. Med den rette behandling kan mange få god kontrol over sygdommen.
Hvad kan udløse eller forværre psoriasis?
Psoriasis kan hos nogle personer udløses eller forværres af blandt andet stress, infektioner, visse lægemidler og rygning. Hvilke faktorer der påvirker sygdommen, varierer fra person til person.
Kan kost og motion hjælpe mod psoriasis?
En varieret kost og regelmæssig fysisk aktivitet kan understøtte den generelle sundhed og trivsel. Hos personer med overvægt kan vægttab desuden bidrage til at mindske sværhedsgraden af psoriasis. Kost og motion bør dog betragtes som supplementer og ikke som erstatning for medicinsk behandling.
Hvordan ved man, om man har psoriasisgigt?
Psoriasisgigt kan blandt andet give ledsmerter, hævelse, morgenstivhed og nedsat bevægelighed. Nogle oplever også, at en hel finger eller tå hæver op. Hvis du har psoriasis og udvikler sådanne symptomer, bør du kontakte din læge, så du kan blive undersøgt for psoriasisgigt.
Referenceliste
- Psoriasis: en kort oversigt – ScienceDirect
- Sammenligning av biologiske legemidler og orale behandlinger for plakkpsoriasis: En metaanalyse | Dermatologi | JAMA Dermatologi | JAMA-nettverket
- Behandling av guttat psoriasis: En systematisk gjennomgang – PMC
- Full artikkel: Pustulær psoriasis: patofysiologi og nåværende behandlingsperspektiver
- Full artikkel: Invers psoriasis: Fra diagnose til nåværende behandlingsalternativer
- Genetic and Epigenetic Mechanisms of Psoriasis – PMC
- Psoriasis og behandling: Fortid, nutid og fremtid – PMC
- Behandling | Psoriasisforeningen
- Ernæring og psoriasis
- The Association Between Physical Activity and the Risk of Incident Psoriasis | Dermatology | JAMA Dermatology | JAMA Network
- Fysisk aktivitet og mental helse: en systematisk gjennomgang og beste evidens-syntese av medierings- og moderasjonsstudier | Internationalt tidsskrift for adfærdsernæring og fysisk aktivitet | Springer Nature Link
- Psoriatic arthritis – PMC
- Stress som en påvirkende faktor ved psoriasis
Hyppigt relaterede problemstillinger
Rygsmerter
Rygsøjlearthritis
Achillessene betændelse
Brændende mund syndrom (BMS)
Forstoppelse og diarré
Kroniske smerter
Lændesmerter
Skuldersmerter
Fandt du ikke din problemstilling?
Vælg afdeling
Vælg din nærmeste afdeling herunder. Herefter kan du vælge behandlingsform & behandler.
Aalborg
Vælg næste ledige tid i Aalborg eller specific behandler i Aalborg-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Aarhus C
Vælg næste ledige tid i Aarhus C eller specific behandler i Aarhus C-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Amager
Vælg næste ledige tid i Amager eller specific behandler i Amager-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Esbjerg
Vælg næste ledige tid i Esbjerg eller specific behandler i Esbjerg-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Frb. Falkoner Allé
Vælg næste ledige tid i Frb. Falkoner Allé eller specific behandler i Frb. Falkoner Allé-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Frb. Flintholm
Vælg næste ledige tid i Frb. Flintholm eller specific behandler i Frb. Flintholm-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Haderslev
Vælg næste ledige tid i Haderslev eller specific behandler i Haderslev-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Herning
Vælg næste ledige tid i Herning eller specific behandler i Herning-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Hillerød
Vælg næste ledige tid i Hillerød eller specific behandler i Hillerød-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Holstebro
Vælg næste ledige tid i Holstebro eller specific behandler i Holstebro-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Horsens
Vælg næste ledige tid i Horsens eller specific behandler i Horsens-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Næstved
Vælg næste ledige tid i Næstved eller specific behandler i Næstved-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Odense
Vælg næste ledige tid i Odense eller specific behandler i Odense-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Østerbro
Vælg næste ledige tid i Østerbro eller specific behandler i Østerbro-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Randers
Vælg næste ledige tid i Randers eller specific behandler i Randers-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Risskov
Vælg næste ledige tid i Risskov eller specific behandler i Risskov-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Roskilde
Vælg næste ledige tid i Roskilde eller specific behandler i Roskilde-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Sønderborg
Vælg næste ledige tid i Sønderborg eller specific behandler i Sønderborg-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Valby
Vælg næste ledige tid i Valby eller specific behandler i Valby-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Vejle
Vælg næste ledige tid i Vejle eller specific behandler i Vejle-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Vælg afdeling for gratis screening
Vælg din nærmeste afdeling herunder, hvor du ønsker din gratis screening. Vær opmærksom på at gratis screening ikke gælder for babyer & børn, da det kræver egentlig behandling.