Rygsøjlearthritis

Rygsøjlearthritis

Ved rygsøjlearthritis opstår der en inflammatorisk tilstand i tilhæftningerne imellem diskusskiverne og den dertilhørende ryghvirvel. Inflammationen skaber hævelse og smerter, samtidig med at både diskusskiver og tilhæftningerne imellem mister sin elasticitet. Den øgede stivhed i vævet efter inflammationen bidrager til bevægeindskrænkninger af rygsøjlen.

På længere sigt vil den inflammatoriske proces medføre at noget af vævet ved diskusskiverne samt tilhæftningerne går i en slags forfald. Som konsekvens af dette, vil kroppen danne nyt knoglevæv, også kaldet osteofytter/syndesmofytter. Særligt ved rygsøjlegigt kaldes knoglenydannelse syndesmofytter, som giver rygsøjlen et udseende som en bambusstang ved et røntgenbillede.

Kilder: Sundhed.dk & Gigtforeningen.dk

Rygsøjlens anatomi og arthritis’ indvirkning

Rygsøjlen er opbygget af 33 hvirvler med varierende udseende fordelt således:

• 7 nakkehvirvler
• 12 hvirvler i brystryggen
• 5 lændehvirvler
• 5 sammenvoksede bækkenhvirvler (korsbenet)
• 4 sammenvoksede hvirvler (halebenet)

Ryggens hvirvler er adskilt med en diskusskive, undtagen imellem de sammenvoksede hvirvler der udgør korsben og haleben. Diskusskiverne formål er at sikre at ryggen er mobil, og på billeder kan man se at diskusskiverne varierer i tykkelse afhængigt af hvor i ryggen de sidder.

Diskusskiver er bygget op med en relativ blød kerne kaldet nucleus pulposus som er omgivet af en kraftig ydre ring kaldet annulus fibrosus. Øvre og nedre del af diskusskiven er vokset sammen med den tilhørende ryghvirvel ovenfor og nedenfor.

Den voksne ryg består af 4 kurver, som bidrager til en stødabsorberende funktion. Kurverne benævnes lordose (svaj) og kyfose (krum). Nakke og lænd har naturligt en lordose hvor brystryg og bækken har en kyfose.

Inflammation i rygsøjlen

Ved inflammatoriske sygdomme i rygsøjlen er det typisk forbindelsen imellem diskusskiven og ryghvirvlen der rammes. Ved længerevarende inflammation i rygsøjlen vil der senere i forløbet komme forkalkninger i den ydre del af discusskiven, annulus fibrosus, som normalt er et stærkt bruskvæv med en let elastisk evne. Denne elasticitet mindskes ved forkalkninger. Samtidig kan der komme osteofyt-dannelser ved enderne på ryghvirvlerne, det vil gøre at ryghvirvlerne bliver bredere i bund og top som vil være begrænsende for bevægeligheden i rygsøjlen.

Lænd og brystryg vil på sigt blive mere kyfotisk, så man med tiden vil blive mere foroverbøjet.

Årsager og underliggende mekanismer bag rygsøjlearthritis

Årsagen til hvorfor man udvikler rygsøjlegigt er ikke kendt. Der er dog fundet sammenhæng mellem familiære sygdomme som er prædisponerende, men også andre sygdomme i kroppen som kan øge risikoen for at udvikle rygsøjlegigt.

Det forventes, at det formentlig er betinget af et komplekst samspil mellem genetisk disposition og miljømæssige faktorer.

Der ses en større forekomst at rygsøjlegigt hos individer med vævstypen HLA-B27 , dog uden at denne vævstype er et diagnostisk kriterie, ligesom man kan have vævstypen uden sygdommen, eller sygdommen trods en anden vævstype.

Se hvordan vi behandler forskellige rygsmerter her.

Tegn og symptomer på rygsøjlearthritis

Fremkomst

Rygsøjlearthritis vil typisk optræde med symptomer før 45-årsalderen, og mest almindeligt med smerter i lænderyg og/eller i bækkenet. Mindre hyppigt optræder smerterne i brystryg og nakke.

Stivhed og smerter

Stivhed/smerter vil vanligt komme efter hvile, især udtalt om morgenen, dog også ved hvile i løbet af dagen. Smerter lindres typisk ved bevægelse, både om natten og dagen.

• • • Morgenstivhed er oftest >30 minutter.
    • Smertetilstanden kan komme og gå i perioder – perioderne med smerter er oftest >3 mdr.

Smerter i lænd/bækken kan have lignende træk fra iskias problematikker, dog vil symptomerne oftest lindres ved at være i bevægelse, hvor iskias smerter ofte vil lindres ved hvile.

Brystkasse og brystben kan ligeledes blive ramt af arthritis, det kan forveksles med brystsmerter i forbindelse med hjertesygdom.

Komorbiditet med andre sygdomme

Bestemte familiære sygdomme eller egne sygdomme kan øge risikoen for udvikling af rygsøjlegigt.

• • • Psoriasis kan udvikle sig til psoriasis gigt.
    • Inflammatoriske tarmsygdomme som colitis ulcerosa, morbus chrons eller mikroskopisk collit er med til at øge den generelle grad af inflammation som findes i kroppen – og ved en højere grad af inflammation i kroppen vil man være prædisponeret for at kunne udvikle rygsøjle gigt.

Diagnostiske metoder

Diagnosen fastsættes ud fra en kombination af symptomer, hvor det mest relevante er tidspunkt for smerteforværring, smertelindring og tidspunkt på dagen.

1. Der kan tages blodprøver for vurdering af inflammationsgrad i kroppen.
2. MR-scanning eller røntgen bruges for objektiv vurdering af rygsøjlen.

Ved rygsøjlegigt findes der ikke noget diagnosekriterie, udelukkende klassifikationskriterier.

Læs også mere om slidgigt her.

Forskellen mellem rygsøjlearthritis og andre former for rygsygdomme

Nogle af de typiske årsager til smerter i rygsøjlen er diskusdegeneration, diskusprolaps, facetledsartrose, spondylose eller sygdomme i hofteled.

Diskusdegeneration
Ved diskusdegeneration samt diskusprolaps vil man typisk opleve at have spontan lindring ved inaktivitet, eksempelvis stillesiddende eller liggende. Modsat vil inaktivitet typisk give væsentlig forværring af symptomer ved rygsøjlegigt hvor den primære lindring vil være ved aktivitet.

Diskusprolaps
Hvor man ved diskusdegeneration typisk vil opleve smerterne lokalt i rygsøjlen, kan smerterne ved en diskusprolaps stråle ud til et eller begge ben.

Ved rygsøjlegigt kan man have varierende lokalitet for smerten, det kan være med udstråling til under ballen.

Facetledsartrose
Ved facetsledatrose vil man typisk opleve smerter lokalt i ryggen som oftest provokeres ved bagoverbøjning eller rotation af ryggen, og kun sjældent med udstrålende

Sygdomme i hofteled
Hvis smerterne i ryggen oprindeligt stammer fra problematikker relateret til hoften, vil man typisk se bevægelsesindskrænkninger i hofteledet ved undersøgelse, samt normal bevægelighed i rygsøjlen.

Hvis du er i tvivl om, hvad dine udfordringer kommer af, tilbyder vi specialistvurderinger, så du kan vide dig sikker på at få en grundig og korrekt diagnostik.

Konservative behandlingsmuligheder: Medicin, fysioterapi og smertehåndtering

Behandlingen ved rygsøjlegigt er information om sygdommen samt fremtidsudsigter, træningsterapi og eventuelt smertestillende medicin i samarbejde med lægen. Kun i sjældne tilfælde findes belæg for udførsel af operation.

Når diagnosen er stillet er det vigtigt at være klar over at langt de fleste vil være i stand til at fortsætte på arbejdsmarkedet, samt have mulighed for at fastholde en aktiv fritid. Sygdommen kan være invaliderende på grund af smerter, dog lindres smerten ikke ved hvile.

Træning
Træningsterapi bidrager til at forebygge kyfosering (krumning) af rygsøjlen. Træning virker samtidig til at mindske graden af generel inflammation i kroppen ved aktivitet på et moderat niveau.

Fysisk aktivitet kan samtidig bidrage til at mindske smerteoplevelsen, i det at der ved fysisk aktivitet frigives hormoner som vil have en smertelindrende effekt.

Medicin
I samarbejde med lægen kan smertestillende medicin overvejes. Typisk har rygsøjlegigt god effekt af NSAID præparater.

OBS! Det anbefales aldrig at starte dette op uden at have konsulteret egen læge.

Kirurgiske behandlingsmuligheder og hvornår de overvejes

Kun et fåtal får tilbudt operation grundet rygsøjlegigt. Dog kan det i svære tilfælde overvejes hvis ingen anden behandling har haft effekt på smerterne, eller hvis kyfoseringen (krumingen) af rygsøjlen er så udtalt at vejrtrækningen påvirkes.

Den operation som typisk vil blive tilbudt ved smerter er spinal fusion (rygsøjlefusion). Dette er en af de mest almindelige kirurgiske indgreb for rygsøjlegigt. Formålet er at sammensmelte to eller flere hvirvler for at stabilisere rygsøjlen og mindske smerte. Ved at fjerne mobiliteten mellem de påvirkede hvirvler reduceres irritation og inflammation.

Kilde: Gigtforeningen

Dagligdags anbefalinger og justeringer for dem med rygsøjlearthritis

Det anbefales at holde sig fysisk aktiv både i gode og dårlige perioder. Der vil typisk være udsving i graden af inflammation, som gør at der vil være forskel i graden af smerter.

De dårlige perioder er kendetegnet ved at inflammationen er mere aktiv, og i disse perioder skal mængden af bevægelse i tilpasses. Det er dog vigtigt at fastholde bevægelse i de smertegivende led. Bevægelse eller træning bør ikke fremprovokere ny smerte, der kan dog kortvarigt være let forværring af eksisterende smerter, men disse bør kun være forbigående.

Det anbefales at forsøge varme bade inden træning, da det er med til at øge blodgennemstrømningen som derved mindsker mængden af hævelse i området. Samtidig faciliteres også termoreceptorerne i huden, hvilket er kendt for at kunne mindske smerteoplevelsen.

Der er en kraftig anbefaling for at øge bagoverbøjningen i rygsøjlen, da rygsøjlen på længere sigt vil have en tendens til at blive mere foroverbøjet. Træning kan være med til at mindske denne tendens.

Læs også mere om hvordan osteopati kan hjælpe.

Fremtidsudsigter, komplikationer og livet med rygsøjlearthritis​

Sygdomsforløbet varierer mellem patienter, som bliver diagnosticeret med rygsøjlegigt. Der vil oftest være perioder med op blusning i smerter og graden af inflammation, efterfulgt af perioder med nedgang. Ofte vil symptomerne bringes i ro med en kombination af træning og medicinsk behandling i samarbejde med egen læge.

De fleste med rygsøjlegigt vil være i stand til at opretholde næsten fuld funktionalitet og arbejdsmæssig kapacitet, hvor kun en lille andel vil udvikle betydelige bevægelsesindskrænkninger. Tidlig indsats er væsentlig for at bibeholde bedst mulig funktionalitet.

Ved svære tilfælde af rygsøjlegigt kan operation komme i betragtning idet, at rygsøjlens krumning kan blive tilstrækkelig foroverbøjet til at vejrtrækning kan blive begrænset.

Kilde: Rigshospitalet