Slidgigt

Hvad er slidgigt?

Slidgigt (osteoartrose eller artrose) er en ledsygdom, hvor ledbrusken bliver slidt. Samtidig ses fortykkelse af ledkapslen og af den tilstødende knogle og påvirkning af de omgivende bløddele.

​
Artrose, også kaldet slidgigt, er en meget udbredt gigtsygdom, hvor brusken i leddene langsomt nedbrydes. Dette kan skyldes forskellige ting, fx at brusken udsættes for al for stor belastning, eller at brusken er syg og ikke tåler normal belastning. Slidgigt er ofte blevet beskrevet som slitage, men dette er dog misvisende, idet at brusken har behov for belastning for at dannes påny. Slidgigt er dermed bedre betegnet som ledsvigt.

Slidgigt kan ramme i alle aldre, men forekommer hyppigere med alderen og er den mest almindelige årsag til funktionsnedsættelse hos ældre mennesker.

Ved slidgigt opstår der en ubalance, så brusken i leddet nedbrydes hurtigere end den opbygges. Brusken bliver flosset og kan få sprækker, og senere kan den forsvinde helt, så knoglerne glider direkte på hinanden. Det er ikke ualmindeligt med hævelse og forøget varme over det påvirkede led.

Tidlige tegn på slidgigt

Et tidligt tegn på slidgigt kan være, at det gør ondt og leddet føles stift om morgenen, eller når man har siddet stille længe. Stivhed og nedsat bevægelighed kan gøre det svært at gøre ting, som man tidligere har kunnet, fx at gå lange distancer, gå op i en bus, binde snørebånd eller tage strømper på.

Diagnosen artrose stilles ofte ved hjælp af røntgen, men kan også stilles baseret på oplevede symptomer og undersøgelsesfund. Det vil altid være symptomer og ikke røntgenfund, som styrer din behandling.

Slidgigt i nakken

​I Danmark er forekomst af smerter i nakken hos voksne ca. 30-50% af befolkningen. Her anses slidgigt være en væsentlig faktor i eksempelvis udvikling af diskusprolaps og stenose der kan forårsage problemer med nerveroderne. I Danmark er der årligt omkring 40-80 nye tilfælde smerter betinget påvirkning af nerveroden per 100.000 mennesker.

Der er ligeledes op til 5% af den danske befolkning der opsøger læge med nakkelidelse i løbet af ét år.

​

Symptomer på slidgigt i nakken

Symptomer på slidgigt i nakken opleves som skurren i nakken, nakken knækker og knirker ofte, smerter i yderstillinger, morgenstivhed og hyppig spændingshovedpine eller cervicogen hovedpine.

​

Slidgigt i ryggen

Slidgigt (artrose) er en af de største folkesygdomme der forekommer i den vestlige verden. Forekomst af smerter i ryggen er 60-80 % i den danske befolkning og årlig forekomst udgør ca 45%. Derfor er ryglidelser en af de største udfordringer i den det danske sundhedssystem.

Herunder udgør uspecifikke ryglidelser, herunder forskellige former for gigt i ryggen, omring 80-90 % og nerverodspåvirkning 5-10%.

​

Symptomer på slidgigt i ryggen

Symptomer på slidgigt i ryggen opleves ofte som morgenstivhed, igangsætningssmerter, nedsat bevægelighed i ryggen og hvilesmerter efter fysisk anstrengelse af ryggen.

Slidgigt i skulder

Slidgigt (artrose) i skulderen kan forekomme i alle af skulderens led. Slidgigt i det store scapulohumerale led er det hyppigste led, men der kan ligeledes opstå slid forandringer i sternoclavikulære- og akromioclavikulære led (kravebenets led).

Symptomer på slidgigt i skulderen

Slidgigt i skulderen medfører gradvist bevægelsesindskrænkning af leddet, hvor nedsat abduktion (løft), udadrotation og ekstension er de begyndende tegn. Smerter i forskellige stillinger af skulderen er ligeledes tegn på slid i skulderen.

Slidgigt i håndled og fingre

Slidgigt i håndled og fingre rammer oftest selve håndleddet, grund- og mellemfingerled samt grundled af tommelfingeren. Slidgigt er oftest unilateralt, det vil sige blot én hånd ad gangen hvor den dominerende hånd rammest oftest først.

Symptomer på slidgigt i håndled og fingre

Slidgigt symptomer kan ofte veksles med leddegigt symptomer. Én stor forskel er, at slidgigt medfører ikke deformitet af leddet, hvilket vil sige at leddet ændrer ikke form eller udsyn. Slidgigt i hånd og fingre opleves intenst idet hånden involveres i stort set alle dagligdagsfunktioner. Klassisk symptom er stivhed om morgenen der bliver bedre i løbet af dagen og ømhed, hævelse eller smerter i slutningen af dagen som hænger sammen med arbejdsmængden af hånden.

Slidgigt i hoften

Slidgigt i hoften er en lidelse der opstår hyppigt i den danske befolkning. Forekomsten udgør omkring 5% af alle danskere på ét eller andet tidspunkt i livet.

Hofteleddet er et centralt led i kroppen i forhold til gang og løb. Al belastning herigennem skal viderefordeles fra benene og op i resten af kroppen igennem hofteleddet. Derfor er slid på brusk i hofteleddet invaliderende for folk der rammes af slidgigt i hoften.

Symptomer på slidgigt i hoften

Symptomer på slidgigt i hoften kommer snigende og bliver værre og værre i takt med at brusken i hofteleddet degenerativt ødelægges. Symptomer som stivhed i hoften, nedsat ekstension (stræk bagud) og nedsat indadrotation er de første symptomer. Gradvist bliver fleksion (bøj af hoften), hvilesmerter, natlige smerter og smerter ved vægtbæring tiltrædende i symptombilledet. Til sidst flytter patienten vægten over på det andet ben og bliver haltende under gang.

Slidgigt i knæ

Slidgigt i knæet er den hyppigste lidelse indenfor alle gigtlidelser.

Over 6% af befolkningen har slidgigt i knæ og tallet er over 45% for mennesker over 80 år.

Knæet er et led der befinder sig imellem to stabiliserende områder i kroppen, bækken/hofte og anklen. Derfor er knæet afhængigt af god mobilitet og funktionsniveau i disse områder.

Symptomer på slidgigt i knæ

Slidgigt i knæerne opleves først og fremmest som smerte. Denne smerte er ofte forbundet med morgenstivhed, nedsat bevægelighed i knæet og låsning af knæleddet. Aktiviteter som indebærer forøget vægtbæring er de værste såsom løb, hop, løft osv. I de fleste tilfælde opleves der ligeledes hævelse eller væske i knæet. Morgenstivhed og igangsætningsbesvær er ligeledes hyppige i symptombilledet.

Slidgigt i anklen og foden

Slidgigt kan også ramme områderne omkring fod og ankel. Her kan alle led mellem fodrodsknogler, tæer og ankelleddet (talocrural leddet) påvirkes. Slidgigt i anklen og foden er meget indgribende i patienternes hverdag idet dette område er hele tiden påvirket i løbet af dagen ved aktiviteter som gang, løb, stående stilling og så videre.

Symptomer på slidgigt i anklen og foden

Symptomer på slidgigt i anklen og foden opleves som dyb skærende smerter ved vægtbæring på fod og anklen. Symptomerne i tidligt stadie kan forsvinde når området varmes op men senere vil symptomerne tiltagende forværres ved vægtbæring. Slidgigt i anklen og foden kan påvirke og føre til udvikling af andre lidelser i regionen såsom hælspore, achillessenebetændelse og inflammation i hulfodssenen.

Årsager til slidgigt

De præcise årsager til slidgigt er forsat ukendte.

Det antages dog at årsagssammenhængene er multifaktuelle hvor genetik, slid, overvægt og andre livsstilssygdomme, forskellige gigtsygdomme, dårlig blodgennemstrømning og fejlstillinger er nogle af synderene.

Den struktur der rammes ved slidgigt er brusken der dækker knoglerne. Brusk har ikke nogen egentlig blodforsyning men bliver regenereret igennem diffusion af væsken der er i leddet (ledvæsken). Denne væske bliver skiftet ud regelmæssig igennem kredsløbet og blodgennemstrømningen omkring leddet.

Problemer her kan derfor påvirke leddets restitution.

Et led der er stift og bevæger sig ikke optimalt udvikler vævsforandringer på ledkapslen omkring leddet. Dette medfører ligeledes dårligere blodforsyning af leddet og derfor forringer diffusionen af brusken.

Tidligere traumer på leddet kan medføre stivhed og bevægelighedsindskrænkninger af selve leddet.

Symptomer på slidgigt

Slidgigt rammer alle mennesker igennem livet men omkring 8 ud af 10 får symptomer fra slidgigt. Mange der har fået foretaget røntgenundersøgelse hvor der påvises slidgigt, har få eller ingen symptomer.

Derfor er det ikke altid sammenhæng mellem påvisning af slidgigt eller mellem graden af røntgen forandringer og smerter. Når det viser sig at slidgigten giver symptomer opleves det oftest med smerter. Disse smerter er oftest værst i aktivitet især under vægtbærende aktiviteter.

Som regel er der igangsættende smerter inklusivt gener om morgenen som gradvist bliver bedre når leddet er varmet op. Slidgigt smerterne kommer dog ofte tilbage når aktiviteten er ophørt i hvile.

Medicin mod slidgigt

​Der findes en række medikamenter der anvendes mod slidgigt. Det er dog vigtigt at notere, at disse medikamenter ikke kan kurere årsager eller konsekvenser til slidgigt og at al medicin har bivirkninger som man bør læse inden anvendelse af disse.

I lette slidgigt tilfælde kan paracetamol lette eller fjerne symptomerne. I svære tilfælde kombineres paracetamol sammen med NSAID.

NSAID virker febernedsættende og antiinflammatorisk men der er forskning der viser at NSAID virker kortvarigt og kan medføre forøgelse af inflammationen senere i processen. I de sværeste slidgigt tilfælde kan anvendelse af binyrebarkhormon indsprøjtninger komme på tale. Dette er ofte den sidste udvej og egentligt det sidste stadie inden operation.

Vi betragter vi mennesket som en helhed og stræber efter, at optimere kroppens egen forhold og ressourcer med henblik på at nedsætte forbrug af medicin mod slidgigt smerter.

Differenterings diagnoser til slidgigt

Slidgigt er blot én ud af mange lidelser der kan ramme elle påvirke vores led.

Der er andre gigtsygdomme såsom leddegigt, reaktiv gigt, psoriasis gigt, morbus bechterew, spinalstenose, spondylartrose, urinsyregigt m.m.

Dog er der en klassisk forskel på slidgigt og de fleste af de andre gigtsygdomme som ligger i, at slidgigt nedbryder leddet igennem slid og belastning kombineret med andre faktorer men de fleste andre gigtsygdomme er udløst af fejl i immunforsvaret. Det vil sige, at immunforsvaret angriber egne led og nedbryder leddene gradvist.

Slidgigt og arbejde

​Slidgigt spænder ofte ben for optimalt og effektivt arbejdsliv.

Hver anden der lider af slidgigt er plaget af smerter på arbejdet.

Her gælder det både mennesker der udfører hårdt fysisk arbejde såvel som stillesiddende og på papiret ikke fysisk krævende arbejde.

Her ender deres smertetilstande hyppigt i et kronisk forløb, især hvis arbejdsstillinger, opgaver og så videre ikke kan optimalt håndteres.

Slidgigt i Danmark fører til tusindviser af sygemeldinger og medvirker til påtvunget førtidspension den kroniske smertetriade ikke brydes.

Operation for slidgigt

Operation for slidgigten eller træning. Dette er det hyppigste spørgsmål der vedrører mennesker der lider af slidgigt gener.

Svaret på spørgsmålet er ikke entydigt og klart idet det handler om menneskets velvære. Nøglerådene er, at operation er absolut sidste udvej og at generne der medfører slidgigten er store og invaliderende.

Hvis man er i tvivl kan man vurdere forskellige faktorer.

Hvor svære er slidgigt forandringer målt ud fra røntgen eller MR scanning? Hvor invaliderende er slidgigten i forhold til arbejdslivet? Hvor mange dagligdagsgøremål forhindrer slidgigten dig i at udføre? Hvor meget påvirker slidgigt smerter din søvn? Hvordan påvirker slidgigten psyken? Påvirker slidgigten privatlivet?

Hvis nogle eller mange af disse overvejelser er påvirket af smerter fra slidgigten så er der måder at håndtere slidgigten selv.

Hvad kan du selv gøre for slidgigt?

Først og fremmest er vores erfaring her i Aarhus Osteopati og Fysioterapi, at årsager til slidgigt skal påpeges og behandles. Her på klinikken er vi specialister indenfor netop dette.

• • Dyrk træning og motion; træning er en væsentlig faktor i forebyggelse og behandling af slidgigt. Muskelstyrken omkring leddet samt optimering af kredsløbet understøtter leddets positive fysiologi. Fysioterapeuten kan individuelt skræddersy et træningsprogram der passer til dig individuelt.

• • Overvægt / tab dig; overvægt bør altid reduceres da dette er én af de store årsager til slidgigt. Vægten er en ekstra belastning på vægtbærende led og knogler. Derfor er vægttab essentielt i slidgigt håndtering.

• • Sund kost; kosten har ligeledes en rolle i udvikling og håndtering af slidgigt. Der er noget evidens der påpeger at anti-inflammatorisk kost, syre/base kost samt ketogen kost reducerer reumatologisk faktor der kan medvirke til udvikling af gigtlidelser.

• Søvn og nedsat stress; øget stress og mangel på søvn er en kæmpe faktor der bidrager til inflammation i vores krop. Derfor skal stress reduceres og pleje af søvn inddrages når vi taler om håndtering af slidgigt.

Osteopatisk tilgang til slidgigt

Vi specialiserer sig indenfor diagnosticering og behandling af årsager til slidgigt. . Vores team behandler alt der vedrøre menneskekroppen; skelettet, blodkar, nervesystem, immunforsvar, organer, hormon system m.m.

​