Vi rådgiver om og kan afhjælpe gener fra

Pudendal nerven

Lær mere om pudendal nerven her

Hvad er pudendal nerven? 

Pudendal nerven er en perifer nerve, som forsyner bækkenområdet, sensorisk (følesans) og motorisk (bevægelse) herunder kønsorganerne og endetarmen. Den har vigtige funktioner som seksuel funktion og vandladning.

Pudendus nerven udspringer fra korsbenet, specifikt fra S2, S3 og S4. Den passerer fra korsbenet ned mellem coccygeus musklen, og piriformis, og bevæger sig ned over sacrotuberale ligament for at ende i, pudendus kanalen (Alcocks kanal).

Gener i underlivet? Bestil tid i dag

Loui Svanemose
Loui Svanemose

Osteopatstuderende, Autoriseret Fysioterapeut.

Spring til afsnit [Vis]

    Pudendal nerve i klemme

    Når pudendal nerven kommer i klemme eller bliver irriteret, kaldes tilstanden pudendal neuralgi, dette kan variere i symptomer, men ofte vil man opleve smerter, brændene fornemmelser og føleforstyrrelser eller endda følelsesløshed i bækkenbunden, kønsorganer, og endetarmen. Dette kan skyldes nedsunken blære, langdistance cykling, længerevarende siddende stillinger eller fødsler.

    Læs mere om underlivssmerter og hvordan vi behandler disse her.

    Kilder: NHS & National Library of Medicine

    Sammenhæng mellem rejsningsproblemer og pudendal nerven?

    Nogle mænd med pudendal neuralgi kan opleve rejsningsbesvær som en del af deres symptomer. Pudendusnerven spiller en afgørende rolle i mænds evne til at få erektion (rejsning), da den forsyner kønsorganet med afgørende nervefibre.

    Således er sensibiliteten (følsomheden), essentiel for seksuel stimulation, ligesom refleksfunktionen, som sender signal til at øge blodgennemstrømningen til penis og forårsager erektion.

    Herunder muskelkontrol, der udover at forsyne blodtilførslen til svulmelegemet, har til hensigt at forhindre blodet i at forlade penis under erektionen. For at træne rejsningen (erektion), skal man fokusere sin træning af bækkenbundsmuskulaturen, ved knibeøvelser, og mere avanceret styrketræning.

    Kilde: Sundhed.dk

    Hvad kan man ellers gøre for at få rejsning, og kan man træne det?

    • Er du overvægtig bør du tabe dig
    • Begræns mængden af alkohol og tobak
    • Lav mere fysisk aktivitet, det øger blodomløbet, samt øger testosteron niveauet i blodet
    • Knibeøvelser
    • Samtale med partner ift, forventninger, præstation og begrænsninger.

    Rejsningsproblemer alder er en faktor!
    Sammen med statens serums institut anslår projekt sexus, at 20-25% af mænd over 65 år oplever rejsningsproblemer. Forklaringen handler nok ikke udelukkende om at med alder ift bliver man impotens, men nærmere andre livsstilsfaktorer som i sidste ende påvirker evnen til at opnå rejsning. Disse faktorer er åreforkalkninger, hjerte- karsygdomme, diabetes, kræft osv.

    Livsstil i form af motion, kost, alkohol og rygning, er også vigtigt. Hvis man har høj koncentration af fedtvæv på maven, vil det mandlige, portente kønshormon testosteron i stedet blive omdannet i fedtvævet til østrogen.

    Kilde: Dansk Endokrinologisk Selskab

    Pudendal nerven

    Årsager til problemer med pudendal nerve

    Graviditet og fødsler
    Under graviditeten opstår der et større pres mod bækkenbuden, som kan udvikle sig til irritation af pudendalnerven. Når kvinder går i fødsel, vil bækkenbunden udvide sig, samt den store kraft ned mod bækkenbunden i pressefasen kan strække nervegrenene i bækkenbunden, heriblandt pudendus nerven som kan give kraftige smerter.

    Læs mere om forskellige graviditetssmerter og behandlingen deraf her.

    Kilde: Herlev Hospital

    Kompression eller irritation
    Pudeldal nerven kan blive klemt eller irriteret af langvarigt tryk på bækkenområdet. Dette kan for eksempel forekomme ved cykling, ridning eller siddende position på hårdt underlag.

    Traume eller skader
    Fald, ulykker eller kirurgiske indgreb, som fjernelse af livmoder eller kegleoperation af livmoderhalsen.

    Overaktive bækkenmuskler (Pelvic floor dysfunction)
    Muskelspasmer og spændinger i bækkenbunden kan udløse irritation af pudenldal nerven.

    Inflammation eller infektion
    Dette opstår oftest i forbindelse med bækkenbetændelse eller infektioner i kønsorganer.

    Øvelser til at styrke din bækkenbund

     

    I tvivl om vi kan hjælpe?

    Book en 15 minutters uforpligtende samtale

    Book gratis screening

    Seksuelle problemers sammenhæng med pudendal nerven

    Ud over rejsningsbesvær hos mænd, kan pudendal neuralgi føre til følelsesløshed eller smerter i underlivet og kønsorganerne.

    Seksuel dysfunktion
    Dette kan være omfattende nedsat libido (lyst og begær), orgasmer, ophidselse, vanskeligheder med at opnå eller opretholde erektion (Erektil dysfunktion) og smerter under samleje.

    Føleforstyrrelser i penis og klitoris
    Pudendal nerven har mange sensoriske transmittersignaler fra genitalia, som kan medføre føleforstyrrelser i penis og klitoris, hvilket kan medføre påvirke seksuel fornemmelse og respons.

    Smerter i penis og klitoris
    Det kan være smertefuldt i penis og klitoris som følge af pundendal neuralgi. Smerterne kan opstå spontant eller udløst af seksuel aktivitet.

    Smerter i underlivet, vagina og vulva.
    Føleforstyrrelser og smerter i underlivet, vagina og vulva kan være et tegn på neuralgi, dette kan give ubehag ved penetration, og påvirke seksuel fornøjelse. Smerterne kan opstå spontant eller i forbindelse med seksuel aktivitet.

    Vi tilbyder gynækologiske behandlinger udelukkende foretaget af kvinder – læs mere her.

    Pudendal nerven

    Smerter i testikler og pudendus nerven

    Oplever du pludselige smerter eller ubehag fra en eller begge testikler, anbefales du altid at opsøge egen læge i første omgang. Herefter kan du med fordel opsøge en osteopat, som kan lave envurdering af muskelspændinger samt nerve relaterede problemer, som kan bidrage til at du oplever smerter.

    Betændelse i testiklerne: Betændelse i testiklerne bør altid udredes hos egen læge for at fastslå årsagen. I nogle tilfælde kan det have relation til nedsat blodgennemstrømning i området, hvorpå osteopatiske teknikker kan overvejes efter den akutte fase for at bidrage med lindring af symptomer og fremme heling.

    Kræft i testiklerne: Dette kræver en medicinsk vurdering og behandling. Dog kan man smertelindre ved at få behandling af de omkringliggende strukturer heriblandt blære og prostata.

    Føleforstyrrelser i testiklen: Årsagen til føleforstyrrelser i testiklerne, kan komme af flere grunde, som for eksempel nervekompression eller spænding af muskler og organer i området.

    Hævet testikel: Der er flere mulige årsager til at ens testikler hæver. Der kan være betændelse forårsaget af seksuelle overførte infektioner. Snoet testikler, brok, eller vaskulært deficit.

    Ondt i testikel og ryg: Pudendus nerven udspringer fra korsbenet, så har du smerter omkring bækkenledet (SI-leddene), nedsat bevægelse over længere tid, kan dette give smerte af lænderyggen, samt påvirke pudendus nerven.

    Ondt i testikel og mave: Hvis man har afklemning af pudendusnerven, kan dette påvirke nervesignalet omkring endetarmen, som kan give problemer som forstoppelse eller rektal inkontinens. Derudover kan brok også forårsage smerte af både tesikel og mave. Ligeledes kan smerter fra området ved testiklen og op mod maven skyldes bitestikelbetændelse (epididymitis), som sammen med hævelse, feber og smerter i pungen skal behandles medicinsk gennem lægen.

    Hvorfor har jeg ondt i den ene testikkel?: Der kan være flere årsager til at en testikel giver smerte, herunder nedsat blodgennemstrømning, nerveirritation, muskelspændinger, refererede smerter fra blære eller prostata.

    Potentielle andre årsager til at der opstår smerter i testiklerne:

    • Torsion af testiklerne (Snoet testikler)
    • Betændelse (Orchitis)
    • Epididymitis (Betændelse af bitestikler)
    • Brok (Organ eller væv, der trænger ud gennem svækket bugvæg)
    • Testikel kræft
    • Traume eller skade
    • Referrede smerte fra ryg eller mave
    • Hydrocele (Væske og hævelse omkring testikler)
    • Variocele (Udvidelse af venerne i pungen)

    Kilder: Sundhed.dk & Cleveland Clinic

    Osteopati og pudendal neuralgi behandling

    Pudendusnerven kan forårsage stort ubehag og mange smerter, hvor konservativ behandling kan spille en vigtig rolle i at lindre symptomerne.

    Den traditionel behandling for pudendal nerve problematikker er konservertiv træning med fysioterapi med og uden TENS (el-apparat), medicinsk behandling, Ultralyd/CT-vejledt blokade (binyrebarkhormon), botox mod hypertoni af muskler, eller operation hvor man laver decompression på nerven (Fjerner trykket på nerven)

    Det er også afgørende at undgå aktiviteter, der forværrer smerterne, som f.eks. cykling, eller at tænke på aflastning ved sadelpude/siddestilling.

    Hos Aarhus Osteopati bruger vi en helhedsorienteret osteopatisk tilgang til at evaluere og behandle pudendusnerve problematikker.

    Den osteopatiske behandling indebærer omhyggelig undersøgelse og behandling af hele kroppen, herunder bækken, ryggen, hofter og relaterede muskler samt bækkenorganer som livmoder, blære og prostata. Målet med behandlingen er at frigøre eventuelle strukturere, der kan klemme eller irritere nerven.

    Kilder: National Library of Medicine & WHRIA

    Gode råd mod pudandal neuralgi

    Tarm- og blærekontrol: Undgå at presse under toiletbesøg eller vandladning, da dette kan udløse smerter. Undgå at bruge afføringsmidler med tarm stimulans.

    Ændring af siddestillinger: Sørg for at ændre siddestillingen ofte, for at mindske påvirkningen af pudendusnerven. Reducerer den tid, du sidder ned, det har også gavnlig effekt.

    Reducer fysisk aktivitet, der øger irritationen på nerven, og giver flere symptomer: De to største påvirkninger for bækkenbunden er cykling og ridning på hest.

    Øvelser mod pudendal nerve problemer

    • Bækkenbundstræning – både korte og lange træningspas.
    • Bækkenløft med kontraktion af bækkenbunden
    • General mobilitetsøvelser for lænd/hofter er en god idé.