16.06.26

Osteopati og ridesport

Osteopati i ridesport fokuserer på samspillet mellem rytterens krop og hestens bevægelser. Selv mindre spændinger eller bevægeindskrænkninger hos rytteren kan påvirke balance, signalgivning og præstation. Læs i denne artikel, hvordan osteopatisk behandling kan bidrage til bedre bevægelighed, færre smerter og et mere harmonisk samarbejde mellem hest og rytter.

Emilie Kjøller Poulsen
Emilie Kjøller Poulsen

Master of Science i Osteopati, Autoriseret Osteopat DO, M.D.O., Autoriseret Fysioterapeut.

Osteopati og ridesport

“Hensynet til hesten skal prioriteres over alt andet, herunder konkurrencemæssige og kommercielle interesser.”

Sådan lyder det første punkt i Dansk Rideforbunds etiske retningslinjer.

Heldigvis er der mange dygtige danske ryttere, som lever efter dette princip. Som osteopater møder vi ofte ryttere, der får deres hest undersøgt af forskellige specialister – fra dyrlæger og fysioterapeuter til diætister og kranio-sakrale behandlere. Men midt i omsorgen for hesten kan det være let at glemme sig selv, selvom rytteren udgør den anden halvdel af det samlede bevægemønster.

Som rytter er du også hestens vigtigste signalgiver. Ligesom heste kan døje med spændinger og udfordringer i deres bevægemønster, kan de også komme til at kompensere for rytterens skævheder og spændinger. Det kan påvirke balance, smidighed og den generelle bevægelseskvalitet hos både hest og rytter.

Hvad er Osteopati i ridesporten?

Osteopati er en helhedsorienteret behandlingsmetode, der arbejder målrettet med at identificere og behandle strukturelle ubalancer og spændinger, som kan skabe udfordringer under ridning. Vi ser kroppen som én sammenhængende enhed, hvor struktur og funktion påvirker hinanden. Det betyder, at kroppens opbygning formes af de bevægelser og belastninger, vi udsætter den for hver dag.

Det kan give mening at opsøge en osteopat, hvis:

  • Din krop fysisk begrænser de korrektioner, din træner forsøger at hjælpe dig med.
  • Du oplever, at hesten konsekvent har svært ved en bestemt øvelse eller er mere udfordret til den ene side.
  • Du hurtigt bliver træt i lænden eller mister pusten under intensiv træning.
  • Du ønsker at forebygge skader og sikre, at kroppen har fri bevægelighed, før der opstår egentlige problemer.

Smerter eller nedsat bevægelighed i hofte, bækken og sæde er blandt de hyppigste problematikker hos ryttere og kan påvirke både balancen i sadlen og kommunikationen med hesten. Hvis du vil vide mere om årsager, symptomer og behandlingsmuligheder, kan du læse vores artikel om hofte-, bækken- og sædesmerter hos ryttere.

Osteopati og ridesport

Osteopati vs. fysioterapi

Hvor fysioterapi ofte har fokus på det neuromuskulære system og genoptræning af specifikke skader, har osteopati en mere helhedsorienteret tilgang og undersøger de bagvedliggende årsager og sammenhænge, der kan bidrage til problemet. Målet er at forstå, hvilke faktorer der kan have påvirket kroppens funktion og belastningsmønstre over tid.

Derfor er det sjældent et spørgsmål om enten osteopati eller fysioterapi, men snarere hvilket fokusområde der er mest relevant i den enkelte situation.

Mange ryttere oplever smerter i lænd, hofter eller bækken og accepterer det som en naturlig del af sporten. Men hvis smerterne vender tilbage igen og igen, kan det være et tegn på, at årsagen ikke nødvendigvis sidder der, hvor symptomerne mærkes.

Helhedsorienteret behandling

Osteopati er altid tilpasset den enkelte. I undersøgelsen ser vi blandt andet på:

  • Det biomekaniske system, som omfatter led, muskler og kroppens bevægelighed – eksempelvis bækkenets mobilitet.
  • Det viscerale system, som omfatter organernes bevægelighed og funktion, herunder fordøjelse, respiration og kredsløb. En låst brystkasse eller et spændt mellemgulv kan påvirke både kondition og vejrtrækning, men også have betydning for signalgivningen til hesten og dermed ridningen.
  • Det neurologiske system, som omfatter nervesystemets funktion og balance, herunder hvordan stress og spændinger i hverdagen kan påvirke kroppen.

Vi undersøger også, hvordan disse områder kan påvirke din ridning. Uanset om der er tale om en akut skade eller en skævhed, som din træner gentagne gange påpeger, er der ofte et komplekst samspil mellem kroppens forskellige systemer.

Osteopati og ridesport

Når rytterens krop taler til hesten

Hvis hesten konsekvent skyder skulderen til den samme side, kan det blandt andet hænge sammen med nedsat bevægelighed eller spændinger hos rytteren.

Hvis du føler dig låst i brystkassen og har svært ved at trække vejret dybt under galoparbejde, kan det påvirke din balance og signalgivning til hesten. Et asymmetrisk bækken kan ligeledes medføre et ujævnt tryk i sadlen. Dette er eksempler på, hvordan rytterens bevægemønster kan påvirke samspillet mellem hest og rytter.

Når rytteren kompenserer, må hesten ofte gøre det samme. Over tid kan det påvirke både bevægelseskvalitet, balance og præstation hos ekvipagen.

Osteopati har til formål at identificere og behandle de faktorer, der kan begrænse kroppens naturlige bevægelighed og funktion. Målet er ikke blot at reducere smerter eller spændinger, men også at skabe de bedst mulige forudsætninger for et harmonisk samspil mellem hest og rytter.

Kan du genkende nogle af de udfordringer, der er beskrevet i artiklen, eller oplever du tilbagevendende spændinger, skævheder eller smerter i forbindelse med ridning, kan det være relevant at få kroppen undersøgt. En osteopatisk vurdering kan hjælpe med at afdække, om der er områder, som påvirker din funktion i sadlen og dermed samspillet med din hest.

Billeder: Lykke Fotos

Find din nærmeste osteopat

Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Frb. Flintholm
Læs mere
Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Sønderborg
Læs mere
Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Roskilde
Læs mere
Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Hillerød
Læs mere
Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Randers
Læs mere
Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Frb. Falkoner Allé
Læs mere
Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Risskov
Læs mere
Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Valby
Læs mere
Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Esbjerg
Læs mere
Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Vejle
Læs mere
Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Horsens
Læs mere
Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Aalborg
Læs mere
Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Haderslev
Læs mere
Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Odense
Læs mere
Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Herning
Læs mere
Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Holstebro
Læs mere
Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Næstved
Læs mere
Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Østerbro
Læs mere
Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Amager
Læs mere
Osteopati og ridesport Osteopati og ridesport
Aarhus C
Læs mere
Osteopati og ridesport

Kontakt os i dag

Vi sidder altid klar til at hjælpe. Har du spørgsmål til dine forsikringer, til din behandler eller noget helt tredje – så tøv ikke med at tage fat i os.

Tel: +45 29 84 85 58