Leaky gut syndrome

​Fordøjelsen er immunforsvaret

Vores mavetarmsystem løber fra munden og ned til endetarmen. Funktionen af mavetarmsystemet er nedbrydning, optagelse og udskillelse af nærings- og affaldsstoffer. Ved en normal fordøjelse nedbrydes maden til mindre dele såsom glukose, aminosyre og fedtsyrer. De optages senere i tyndtarmen og affaldsstoffer udskilles i endetarmen. Ca. 80-90 % af vores immunforsvar sidder i vores tarmsystem, og derfor er optimal funktion af mavetarmsystemet yderst vigtig for vores helbred.

Alle vil som udgangspunkt have utætte tarme, da der skal sorteres nærings- og affaldsstoffer til og fra i tarmene. Det handler dog om i hvilken grad, at tarmbarrieren er nedbrudt.

Vigtigheden af slimhinder i tarmen

Tarmslimhinden (tarmvæggene) består af epitelceller, der er bundet sammen af tight-junctions. Tight junctions er bindinger, der sørger for at kontrollere passagen af næringsstoffer og affaldsstoffer. Normalt kommer gode fordøjede næringsstoffer videre over i blodet og hen til leveren, som herefter fordeler næringsstoffer rundt i kroppens væv. Har man en utæt tarm bliver tight junctions nedbrudt, som gør tarmslimhinden mere gennemtrængelig. Det medfører at uvedkommende stoffer og molekyler kan komme over i blodet. Immunforsvaret vil reagere på de uvedkommende stoffer og kan skabe både lokale, men også systemiske autoimmune reaktioner.

Inflammation giver rødme, varme, smerter, hævelse og nedsat bevægelighed, ikke kun i kroppens væv, men også tarmens celler.

Udover at de forkerte bakterier, toksiner og ufordøjede næringsstoffer kommer ud gennem tarmslimhinden, så vil flere brugbare næringsstoffer også sive ud, som tarmslimhinden ellers har brug for, for at forny sig. Det fører til mere utæt tarm grundet tarmslimhindens forringet funktion. Over tid kan dette fører til inflammatoriske tarmsygdomme som Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa.

Kilde: Sundforskning.dk

Årsager til utæt tarm

Der er flere faktorer som har betydning for udviklingen af utæt tarm:

• Hovedsageligt spiller kost med højt indhold af animalsk fedt, for få fibre og mange glutenholdige kornsorter en stor rolle.
• Fødevarereaktioner/allergier kan give immunaktivering og medføre, at tight junctions er åbne længere tid end de burde.
• Smertestillende medicin af typen NSAID, som ibuprofen og acetylsalisylsyre skader tarmslimhinden grundet inflammation.
• Infektioner i kroppen
• Overdreven mængde af alkohol og koffein
• Dysbiose, en ubalance i tarmfloraen, producerer en øget mængde protein, zonulin, som nedbryder bindingerne imellem tarmcellerne. Dysbioser kan opstå efter antibiotikabehandling.
• Langtidsstress, om det er fysisk, kemisk eller psykisk stress, vil give en øget mængde af stresshormonet kortisol. Kortisol ændrer mikroorganisme-miljøet i tarmene, nedsætter produktion af fordøjelsesenzymer og giver derved ufordøjet mad i tarmene. Det skaber inflammation i tarmene og skader tarmvæggene.

Symptomer på utæt tarm

​Hvis man oplever nogle af følgende problematikker, kan det være tegn på at man har utæt tarm:

• Træthed
• Oppustet mave
• Luft i maven
• Diarre
• Forstoppelse
• IBS (irritated bowel syndrome)
• Smerter i led eller muskler
• Fejlernæring med næringsstofmangel
• Fødevareintolerance
• Allergi eller astma
• Autoimmune sygdomme som cøliaki, psoriasis eller leddegigt
• Hudproblemer
• Psykiske lidelser

Kilde: Ernæringslinjen.dk

Hvor hurtigt heler tarmen?

​Det er individuelt, hvor hurtigt ens tarm heler. Forskning viser, at det er muligt at forbedre forholdende i tarmene, hvis man har utæt tarm. Grundet vi alle er så forskellige og med hver vores tarmflora, kan man ikke sige præcist, hvor hurtigt den heler. Men med de rette tiltag og livsstilsændringer kan man komme rigtig langt!

Vores tarme skal være lidt gennemtrængelige. Problemet er når den bliver for gennemtrængelig, og det uvedkommende lukkes ud.

Hvordan får man en sund tarm?

Man får en sund tarm ved at fjerne de faktorer som disponerer til utæt tarm, og tilfører det der mangler. Det omhandler ofte kostændringer og livsstilsændringer.

Når vi snakker tarmsundhed handler det om tarmfloraen, som uddybes senere.

Er utæt tarm en diagnose?

Utæt tarm er ikke en diagnose men et syndrom, dvs. en samling af flere symptomer. Leaky gut er associeret med flere sygdomme som Morbus Crohn, IBS (irritabel tyktarm), cøliaki, diabetes og andre autoimmune sygdomme.

Hvordan styrker jeg tarmfloraen?

I vores krop er der 30 % flere bakterieceller end menneskeceller. De af bakterierne der lever i vores tarme, kaldes for tarmfloraen. Tarmfloraen er et stort fællesskab, hvor hver gruppe af mikroorganismer har hver deres funktion. Når hver gruppe kan passe sit arbejde, så ånder alt ro og idyl.

Man kan styrke sin tarmflora ved at tilfører den det den mangler.

• Probiotika opformeres ved indtag af præbiotiske fibre
• Probiotika er levende mikroorganismer, der naturligt forekommer i tarmene. De kan tilføres for at forbedre miljøet i tarmene, da det kan undertrykke de bakterier som fremkalder sygdom. Probiotika fås hovedsageligt gennem mejeriprodukter (mælkesyrebakterier).
• Præbiotika er kostfibre, et naturligt kulhydrat, hvis formål er at fremme udviklingen af mikroorganismerne i tarmen. Præbiotika fodre dine tarme.

Disse madvarer opbygger naturligt tarmfloraen, man kan med fordel spise mindst 3 fra listen dagligt, og gerne skifte imellem dem:

• Spirer
• Broccoli
• Kløver
• Linser
• Sennepsfrø
• Solsikke
• Grønkål
• Grønne bønner

Kost og utæt tarm

Balancen i tarmfloraen afgøres bl.a. af vores kost og de miljø vi er i.

Gluten og utæt tarm

Gluten irriterer tarmene selvom man ikke har cøliaki og er særligt sensitiv. Gluten aktiverer protein zonulin. Zonulin nedbryder de tætte bindinger, tight junctions, og dermed gør tarmen mere utæt og gennemtrængelig. Især når man spiser mange kornprodukter med indhold af hvede, rug og byg.

Laktose og utæt tarm

I mejeriprodukter findes mælkesukker, laktose. Laktose nedbrydes i tyndtarmen af enzymet laktase til mindre sukkermolekyler, glukose og galaktose, da laktose ikke kan optages før det er nedbrudt. De to nedbrudte molekyler bruges og omsættes til energi i kroppen. Utæt tarm har derfor en negativ indvirkning på energiomsætningen i kroppen.

Mælkesyrebakterier og utæt tarm

Mælkesyrebakterier, som findes i tarmfloraen, er vigtige da de nedbryder ufordøjede molekyler. Mælkesyrebakterier producerer enzymet laktase, som kan nedbryde ufordøjet laktose til mælkesyre. Mælkesyre stimulerer tarmens bevægelser, og opretholder en normal tarmflora, da den sænker pH-værdien og sørger for at skadelige og sygdomsfremkaldende bakterier i tarmene svækkes.

Behandling af utæt tarm

Det handler om at finde årsagen til at tarmsystemet er generet, og så fjerne denne. Årsagerne kan som sagt være mangfoldige. Det er vigtigt at huske, at en utæt tarm ikke står alene, og at der kan være andre faktorer som stress, dårlig kost, medicinforbrug, dysbiose osv., der spiller ind på at ens tarm ikke fungere optimalt. Behandlingen består hovedsageligt i livsstilsændringer herunder kostændringer.

Kilde: Healthpath.com

Man kan godt leve med utæt tarm, men det vil skabe en masse ubalancer i fordøjelsen og kan være grobund for flere sygdomme.

Osteopati og utæt tarm

Den osteopatiske undersøgelsen er helhedsorienteret, hvor alle kroppens systemer undersøges for at finde frem til årsagen for utæt tarm. Det er vigtigt, at der er balance imellem kroppens systemer for, at kroppens evne til at hele er optimal. Formålet med osteopati er at skabe de rette selv-helingsbetingelser for kroppen.

Sammen med behandleren findes en behandlingsplan for hvordan du også selv kan være med til at forbedre dine leaky gut-symptomer og vejlede dig herom.

Osteopatisk behandling af utæt tarm

• Behandling af dysfunktioner i kraniet, for at påvirke hjerne, kranienerver og centralnervesystemet
• Korrektion af områder i hele rygsøjlen som styrer tarmens autonome nervesystem
• Normalisering af hele tarmsystemets lukkemuskler
• Mobilisering af tarmens vedhæftninger
• Behandling af blodkredsløbet
• Reducer stress, herunder manuel behandling af nyrer, binyrer, hjerte, lunger
• Rådgivning om bl.a. kost, aktivitet, søvn

Gode råd

• Skære ned på madvarer med gluten
• Nedsætte sukkerindtag
• Nedsætte indtag af mættet fedt og animalske kødprodukter
• Øg indtag af grøntsager
• Drik rigeligt med væske, min. 2 L om dagen
• Overveje dit medicinforbrug
• Nedsætte fysisk og psykisk stress
• Øge dit aktivitetsniveau