08.10.24

Hvordan kan osteopati hjælpe dig til bikefit?

Et bikefit er en proces, der sikrer, at cyklen passer perfekt til rytteren. Det indebærer en grundig vurdering af din krop og dine behov, herunder en dialog om dine mål og eventuelle problemer, en fysisk undersøgelse, og tilpasning af cyklens komponenter som sadel, styr, pedaler og sko.

Emil Hansen
Emil Hansen

Osteopatstuderende, Autoriseret Fysioterapeut.

Hvordan kan osteopati hjælpe dig til bikefit?

Bikefit-ekspert: Mads

Hvem er jeg?

Mit navn er Mads Christensen, jeg har en baggrund som professionel cykelrytter på World Tour niveau, hvor jeg her kørt på hold så som Saxo Bank & Quick Step. 

Jeg er uddannet kropsterapeut med en holistisk tankegang i hvordan det fysiske og mentale hænger sammen.
Min egen tid i sadlen samt min fysiologiske viden danner rammerne for den måde jeg arbejder på. Jeg anvender min omfattende erfaring i stedet for computerbaserede beregninger til at justere din position på cyklen. Det vil sige at jeg først og fremmest kigger på hvordan din fysiologiske forudsætninger er for at sidde godt på en cykel.

Jeg ser kroppen og cyklen som en enhed og en symbiose, hvor din position på cyklen skal være i balance. Det er derfor vigtigt, at alle komponenter arbejder sammen for at opnå optimal performance og komfort.

Link til hjemmeside med bikefit: https://www.adventurecycling.dk/thebikefitstudio

Hvad er bikefit?

Et bikefit er en proces, der sikrer, at cyklen passer perfekt til rytteren. Det indebærer en grundig vurdering af din krop og dine behov, herunder en dialog om dine mål og eventuelle problemer, en fysisk undersøgelse, og tilpasning af cyklens komponenter som sadel, styr, pedaler og sko.

Tidsforbrug:

En typisk bikefit session tager mellem 1,5 og 2 timer og inkluderer:

  1. Dialog: Vi starter med en samtale om dine cykelvaner, mål og eventuelle skader eller gener du har i forbindelse med cykling.
  2. Forundersøgelse: En grundig fysisk undersøgelse af din krop for at identificere styrker, svagheder og asymmetrier, som er en af de vigtigste faser, der fortæller mig, hvilke justeringer og behov du har brug for når cyklen skal indstilles.
  3. Indstilling: Justering af cyklens komponenter baseret på den indledende samtale og forundersøgelsen for at optimere din position. Her gennemgås sko og klampe indstilling, valg af saddel samt indstilling, indstilling af styrets position i forhold til dine hænder, arme, skuldre, nakke og resten af overkroppen.
  4. Tilpasnings test: Her køres en mindre test samt fortages de sidste finjusteringer for at sikre, at du føler dig komfortabel og effektiv på cyklen.
  5. Til slut bliver cyklen målt op, og målene noteret ned i en Bikefit rapport sammen med div. Notater fra forundersøgelse.

Hvorfor bikefit?

Et korrekt bikefit kan forbygge og forhindre skader, forbedre din komfort og optimere din performance. Typiske skader, jeg ser hos cyklister, inkluderer:

  • Håndled, albue, og skulder: Disse skader kan opstå på grund af forkert positionering af styret eller for meget vægt på hænderne.
  • Nakke: Smerter her kan skyldes en forkert sadel eller sadelhøjde samt styrposition, der tvinger dig til at se opad i en unaturlig vinkel.
  • Ryg: En dårligt indstillet cykel kan forårsage rygsmerter, ofte som følge af forkert valg og indstilling af sadelhøjde eller sadelposition.
  • Knæ/hofte: Disse områder er meget følsomme over for forkert indstilling af klampe positionen, pedalarmslængde eller sadelhøjde. Mange kan drage stor fordel af en cykel specifik indlægssål i cykelskoen, der kan give øget stabilitet til fødder, knæ og hofte, større kontaktflade, bedre komfort og bedre kraftoverførsel.

Forskelle på atlet og motionist
En professionel atlet og en motionist har forskellige behov og mål. Hvor en atlet ofte fokuserer på performance-optimering, søger en motionist måske mere komfort og skadeforebyggelse. Tilpasningen tager højde for disse forskelle, så begge grupper får det bedste ud af deres cykling.

Performance-optimering og komfort
For at yde det, der svarer til 1 hestekraft, skal du producere ca. 750 watt! Hvor længe kan du holde 750 watt? 
Når man taler om performance på cyklen er et bikefit ikke til at komme udenom!
Der skal ikke gå meget til spilde før du ikke kan levere og yde dit maximale!
Et godt bikefit forbedrer både din præstation og komfort. Ved at sikre, at du sidder korrekt, kan du nemmere aktivere alle de store muskelgrupper på den rigtige måde! Herved får du nemmere ved at levere mere kraft ned i pedalerne uden at spilde energi og uden at belaste dine muskler og led unødigt. 

Skadesforebyggelse
Ved at forebygge skader gennem korrekt indstilling af cyklen, kan du undgå smerte og ubehag, der kan forhindre dig i at cykle regelmæssigt. Dette er især vigtigt for dem, der cykler meget, da selv småjusteringer kan gøre en stor forskel.

Tilpasning i forhold til gener, skader og smerter
Hvis du allerede har gener, skader eller smerter, kan en bikefit hjælpe med at tilpasse din cykelposition for at reducere belastningen på de berørte områder. Dette kan gøre en stor forskel i din evne til at cykle uden ubehag og kan endda hjælpe med at fremskynde din helingsproces!

Bikefit er ikke bare en luksus for professionelle atleter; det er en nødvendighed for enhver, der ønsker at få det bedste ud af deres cykling, uanset niveau. Ved at sikre, at din cykel passer perfekt til din krop, kan du forbedre din komfort, forhindre skader og optimere din performance.

Fysioterapeut og osteopatstuderende: Emil

Osteopati og cykelskader

Skader, smerter og ubehag i forbindelse med cykling kan opstå i hele kroppen og ved forskellige udløsende faktorer. Overordnet set kan skader inddeles i 3 kategorier.

  • Akut skade: Opstår ofte via styrt eller andet traume. Involverer vævsskade.
  • Overbelastning: Kompensationsmønstre, som over tid udvikler sig til en potentiel vævsskade. Dertil er manglende restitution versus træningsmængde også en kendt faktor i overbelastningsskader, da det medfører at kroppen er i nedbrydende fase fremfor opbyggende base.
  • Psykologiske begrænsninger: Evnen til at ”turde” og lade kroppen prioritere al fokus på at præstere, fremfor at hæmme fysiske udfoldelser på grund af fx tidligere styrt.

Vi ser generelt skader og problemstillinger i hele kroppen på baggrund af cykling. De hyppigst forekommende problemstillinger er dog relateret til lænderyg, hofte og bækken. Dette er også ”omdrejningspunktet” i cykling, da det er her næsten al kraft skal produceres for at yde flest mulige watt. Typiske årsager til udfordringer her skyldes afklemning af blod- og nerveforsyning ofte forårsaget af stramhed i bindevæv og muskler (ofte hoftebøjer og mellemgulv), nedsat ledbevægelighed, fejlstillinger og restriktion i vores organsystem. Ovenstående problematikker bidrager negativt til vores præstationsevne, og hjernen vil derfor prioritere at hæmme områderne som beskyttelsesmekanisme. 

En ofte uset problematik i cykling er gener relateret til pudendal-nerven, som kan lede til pudendal neuralgi. Pudendal nerven forsyner vores bækken og underliv sensorisk (følesans) og motorisk (bevægelse), heriblandt kønsorganer og endetarm.

Pudendal nerven udspringer fra korsbenet (S2-S4) og løber ned under det sacrotuberale ligament ved vores sideknogle. Dette ligament er også et hæftepunkt på sideknoglen for to store muskler vi anvender på cyklen, hhv. gluteus maximus (ballemuskel) og det lange hoved af biceps femoris (hasemuskel). Afklemning af pudendal nerven kan være smertefuld og forværres ved stræk på hasemusklen eller nerve samt ved direkte kompression på nerven, som når vi sidder på en cykelsadel. Pudendal neuralgi kan medføre smerter og/eller føleforstyrrelser i underliv, forstyrre vandladning og afføring samt give problemer med rejsning. En løsning på denne problemstilling kan være behandling, justering af cykelposition og skift af cykelsaddel til en der aflaster bækkenbunden.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK544272/

Osteopatisk behandling er en helhedsorienteret manuel behandlingsform, som kan være en værdifuld del af genoptræningen efter en skade, eller som vedligeholdende og forebyggende initiativ mod fremtidige skader.

Hør Emil tale om pudendal neurologi i videoen

Samarbejde mellem behandler og bikefit
Er man skadet, eller oplever smerter og ubehag ved cykling kan det være en god ide at søge hjælp. Det kan være behandling hos osteopat, eller fysioterapeut samt indstilling af cykel hos en professionel bikefitter. En god dialog mellem behandler, klient og bikefitter er hensigtsmæssig, da det kan sikre at klientens kropslige præferencer kan imødekommes så optimalt som muligt. Dertil kan der også laves en plan for et ”midlertidigt” bikefit, hvilket blandt andet anvendes efter en skade hvor klienten ikke kan side på samme måde som tidligere og derfor skal tilegne sig en fx mindre aerodynamisk position på grund af smerter og ubehag. Dette kan være et nødvendigt led for at give kroppen bedst mulige forudsætninger for at præstere i det givne miljø.

Gode råd og forebyggelse
For at vi kan yde de bedst mulige præstationer vores krop tillader, skal en række basale behov være opfyldt, hvilket også gør sig gældende i genoptræningsfasen efter en skade eller i forbindelse med inflammationstilstande som skal bearbejdes af kroppen. Kost, rygning, alkohol, motion, medicin, søvn og stress er overordnet set de faktorer man først bør gennemgå og eventuelt justere på for at optimere kroppens potentiale. 

Når vores basalbehov er dækket, er det vigtigt at gennemgå sit energiindtag før, under og efter en tur på cyklen. Også selvom det ”bare” er træning, da kroppen som udgangspunkt hele tiden skal være i en opbyggende fase fremfor nedbrydende. Det betyder derfor at du som udgangspunkt skal have overskud fysisk og ikke dejse om på sofaen efter en tur på cyklen. Selvfølgelig kan det ikke altid lade sig gøre, da man måske indimellem kører motionsløb eller licensløb der kan blive kørt i et tempo som presser kroppen til det maksimale. Her er det dog essentielt at få fyldt alle depoter godt op efterfølgende med kulhydrat, både de hurtigt og langsomt optagelige kulhydrater. 

Cykling kræver en god bevægelighed flere steder i kroppen, heriblandt rygsøjle, hofter og ankler. Bevægelighed i et område fremmer den generelle blodcirkulation og kan begrænses af stramhed fra bindevæv, ledbånd og muskler samt gener fra mave-tarm system og bækkenorganer. Vi behandler alle systemer i kroppen, hvilket er en hjælpende faktor til kroppens generelle restitution efter bl.a. hårde træningsture. 

I Aarhus Osteopati er vi eksperter i at afdække alle kroppens ressourcer og finde frem til de ting der er årsagen til problemer, eller de detaljer der mangler at blive adresseret for at du kan yde dit optimale – det gælder alt fra den professionelle atlet og til den glade motionist der ruller en tur på cyklen i godt vejr.

Brug for hjælp? Bestil tid i dag!

Case, Casper

Hvordan behandling og bikefit fik rytter tilbage i omdrejninger.

Casper – Udtalelse omkring forløb med tværfagligt samarbejde:

Jeg havde i en længere periode døjet med smerter i hofte og lige under knæet på ydersiden, med andre ord det man nok vil kalde et klassisk løberknæ. Skaden opstod i forbindelse med cykling, og det stod på i 2-3 måneder, hvor træningsmængde og intensitet var meget begrænset, pga. smerter.

Emil havde fokus på kroppen som en helhed og det var enormt rart at have en at sparre med, i forhold til smerteniveau overfor aktivitetsniveau, og hans guiden i forhold til styrketræning og optimering af blod og nerveforsyning i de belastede områder. 

Mads havde fokus på at indstille min cykel, så den understøttede min problematik, blandt andet med et bredere stance og justering af klamper, og jeg er overbevist om at det var kombinationen af de to tiltag som fik mig tilbage på min cykel uden smerter.

Jeg synes at det giver enorm god mening at kombinere et bikefit med en osteopatisk forbehandling og jeg kan på det varmeste anbefale Aarhus Osteopati og Emil. Emils dygtige øje for kroppens begrænsninger og skævheder, skaber i min optik et optimalt grundlag for at lave et bikefit som gør at cyklen er indstillet efter rytteren, og ikke vice versa, hvor kroppen skal forsøge at tilpasse sig til cyklen.

Case, Trine

Jeg har altid døjet med skoliose hvilket betyder min venstre side er svagere end min højere, og derfor hurtigt lukker af for mine kræfter. Derudover fik jeg i sommeren 2023 en større skulderskade, som har efterladt en del mén, i forhold til mistet styrke samt bevægelighed omkring skulderen og jævnlig hovedpine.

Mads Christensen fra The Bikefit Studio hjalp mig derfor med at finde min mest effektive og komfortable position på cyklen, som var med til at få mine skulder (og generelt hele min krop) til at slappe mere af – hvorefter mere selvtillid og styrke på cyklen kom til syne.  

Efter mit Bikefit startede jeg ved Emil Revsbeck Hansen hos AAO til behandling og træning af min skade og skavanker, for at understøtte min power og position på cyklen.

Emil er utrolig dygtig til at kende, hvordan hele kroppen hænger sammen! Derudover er Emil selv cykelrytter, hvilket giver en ekstra sportslig forståelse. Emil har derfor formået at justere mine skavanker med positiv effekt og ikke mindst dannet en forståelse og plan for fremadrettet træning. Med Emil er der altid sørget for det bedste udgangspunkt op til løb.

Hvordan kan osteopati hjælpe dig til bikefit?

Lignede problemstillinger

Se alle vores behandlinger
Hvordan kan osteopati hjælpe dig til bikefit?

Kontakt os i dag

Vi sidder altid klar til at hjælpe. Har du spørgsmål til dine forsikringer, til din behandler eller noget helt tredje – så tøv ikke med at tage fat i os.

Tel: 29 84 85 58 (man-tor: 08-12 & 13-15, fredag: 08-12)