Arvæv og fertilitet hos kvinder
En operation efterlader altid arvæv. Processen starter allerede få dage efter operationen. Når vi snakker om arvæv, er det ikke kun det visuelle ar. Vi snakker lige så meget det arvæv der ligger inde i maven efter en operation. Under helingsprocessen vil arvæv skrumpe og i nogle tilfælde danne forbindelse med organer.
Arvæv behøver ikke altid komme fra en operation. Det kan også opstå, hvis du har været ude for et traume, fald eller har haft hyppige urinvejsinfektioner, klamydia eller andre kønssygdomme. Her vil arvævet ligge tæt op ad livmoderen og æggeleder.
Når der er arvæv, laver det en barriere for blodcirkulationen og det er derfor svært for ilt og næringsstoffer at passere æggeledere og det er derfor også svært at komme af med affaldsstoffer. Arvævet i æggelederen vil ofte skabe små hår og det gør det sværere for æggene at passere og sætte sig fast. Det betyder at ægget ikke kan undfanges, eller sætter sig fast udenfor livmoderen (graviditet udenfor livmoderen).
Blæren skal kunne indeholde en halv liter væske, og derfor skal livmoder og endetarm kunne bevæge sig i alle retninger for at tilpasse sig igennem dagen. Det hele skal kunne følge med uden at blive klemt. Dagene op til menstruation bliver livmoderen 3 gange større.
Æggestokkene er ligesom en svamp. Når de afleverer affaldsstoffer, er svampen klemt sammen og den suger ny næring ind når svampen slippes. Hvis den hele tiden er klemt, vil denne funktion ikke fungere.
Arvæv har ingen nerver selv og kan derfor hive rigtig meget i det omkringliggende væv.
Hvis arvævet påvirker iskiasnerven, vil kvinden få symptomer ned i baller, baglår og måske helt ned i fødderne.
Organerne er innerveret af det autonome nervesystem og derfor føler vi ikke direkte smerte i dem. Smerterne vil referere til andre strukturer som muskler og ligamenter og evt. rygsøjlen - symptomerne vil altså føles der.
Forstyrrelser i organerne kan skabe reflekser i nervesystemet som skaber spændinger i muskler. Det kaldes viscero-motoriske reflekser. Derfor tester vi graden af spænding i forskellige muskler for at lokalisere hvor problemet kommer fra.
Behandlingen kan derfor gå begge veje: vi kan behandle direkte på problemet for at løsne spændinger, men vi kan også behandle på de spændte muskler for at løsne indirekte på organspændingerne.
Bestil tid her
Udstræk / udspænding af arvæv øvelser