06.05.24

Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling

Kighoste, også kendt som pertussis, er en yderst smitsom og bakteriel luftvejsinfektion, som er mest kendt for de alvorlige hosteanfald, den kan forårsage. I denne artikel kigger vi nærmere på, hvad kighoste er, symptomerne på kighoste, behandling deraf og meget mere.

Ivar Dagsson
Ivar Dagsson

Bookes via kontoret, ej online. Autoriseret Osteopat DO, M.D.O., Autoriseret Fysioterapeut & INS Behandler

Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling

Hvad er kighoste?

Kighoste er en infektion i luftvejene, forårsaget af bakterien, Bordetella pertussis. Infektionen er karakteriseret ved intense, ukontrollerbare hosteanfalde opkast, kigen og opkastning efter anfald, men mængden og intensiteten af symptomerne kan variere meget.

Sygdommen kan påvirke personer i alle aldre, men den er særligt alvorlig hos små børn, og især spædbørn under seks måneder, der endnu ikke har fuldført det fulde vaccinationsprogram (Kilde: Center for Disease Control and Prevention).

Hvordan smitter kighoste?

Som du kan læse under næste afsnit, inddeles sygdommen i faser. Kighoste er mest smitsomme i den tidlige fase og spredes via dråbesmitte, som betyder, at smitten overføres gennem luftbårne dråber fra hoste eller nys fra en inficeret person. Hvis den inficerede person ikke behandles, når hosteanfaldene tager til, vil han/hun være smitsom i op til 2-3 uger (Kilde: Statens Serum Institut).

I perioden med hosteanfald vil man typisk opleve at få følgegener, som eksempelvis rygsmerter. Se hvordan vi kan hjælpe med at lindre rygsmerter her.

Symptomer på kighoste

Symptomerne på kighoste udvikler sig som sagt i faser. De indledende symptomer ligner en almindelig forkølelse og kan omfatte:

  • Løbenæse
  • Let feber
  • Mild, lejlighedsvis hoste

Efter en uge eller to skifter sygdommen fase, og de mere alvorlige symptomer starter – herunder:

  • Lange hosteanfald, der slutter med en gøende/kigende lyd, når personen trækker vejret ind
  • Opkastning efter hosteanfald
  • Udmattelse efter hosteanfald

(Kilde: Sundhedsstyrelsen)

Jens fortæller om lungerne og åndedrættet

I denne video kan du blive klogere på hvordan åndedrættet fungerer.

Forebyggelse og behandling af kighoste

Forebyggelse spiller en afgørende rolle i kampen mod spredningen af kighoste, og den primære metode til forebyggelse er vaccination, hvilket anbefales til både børn og voksne. Her er nogle yderligere detaljer om forebyggelses- og behandlingsmuligheder:

Vaccination

I Danmark tilbydes alle forældre at deres børn kan blive en del af børnevaccinationsprogrammet, som er med til at forebygge sygdomme, der kan være alvorlige for børn og spædbørn samt ikke-vaccinerede voksne. Dette program starter fra tre måneders alderen med difteri-tetanus-kighoste-polio vaccinen (Kilde: Statens Serum Institut).

Difteri – Strubehoste
Tetanus – Stivkrampe
Kighoste – Pertussis
Polio – Børnelammelse

Forældre, sundhedspersonale og andre voksne, der regelmæssigt er i kontakt med små børn, kan også få en vaccine-booster (Kilde: Sundhed.dk).

Hygiejne

God hygiejne er også afgørende for at forhindre spredning af kighoste. Dette omfatter grundig håndvask, især efter hoste eller nysen, samt afdækning af mund og næse ved hoste eller nysen.

Isolation

Personer diagnosticeret med kighoste bør holde sig isolerede fra skoler, arbejde og offentlige steder indtil de har modtaget passende antibiotikabehandling og ikke længere betragtes som smitsomme, for at undgå at smittespredning.

Antibiotikabehandling

Der kan ordineres antibiotika til mennesker diagnosticeret med kighoste for at hjælpe med at reducere varigheden og sværhedsgraden af sygdommen samt nedsætte risikoen for spredning. Dette er mest effektivt, når det opstartes tidligt i sygdomsforløbet.

Opretholdelse af en sund livsstil

Et stærkt immunforsvar har generelt nemmere ved at bekæmpe infektioner. Der er derfor al god grund til at forsøge at vedligeholde en sund livsstil med en varieret kost, regelmæssig motion og tilstrækkelig hvile, da dette understøtter immunforsvarets effektivitet.

Få hjælp til at blive klogere på dig selv og hvordan du kan opretholde en sund livsstil gennem en funktionel medicin-behandling.

Kighoste og gravide

Gravide kvinder bør være særligt opmærksomme på risikoen for kighoste, da infektionen ikke kun påvirker moderen, men også kan have alvorlige konsekvenser for det ufødte barn.

Infektion i de sene stadier af graviditeten, øger risikoen for at overføre bakterien til barnet, hvilket kan være livstruende for barnet – især hvis barnet fødes før tid, eller hvis barnet inficeres før det har modtaget vaccinationer.

I de senere år har man i Danmark anbefalet gravide i tredje trimester at blive vaccineret mod kighoste under epidemier eller ophobninger. Den gravides antistoffer, som dannes ved vaccinationen, vil overføres til barnet via moderkagen, og beskytter dernæst barnet effektivt mod kighoste. (Kilde: Sundhedsstyrelsen).

Osteopati kan hjælpe med at lindre øvrige graviditetsgener såsom bækkenløsning eller underlivssmerter – læs mere om dette her.

Kighoste: børn kontra voksne

Kighostens symptomer og sygdomsforløb kan variere betydeligt mellem børn og voksne. Hos børn, især spædbørn, er symptomerne ofte mere alvorlige og kan omfatte apnø (pauser i vejrtrækningen), hvilket kræver øjeblikkelig medicinsk intervention. Børn kan også opleve intense og ukontrollerbare hosteanfald, der kan forårsage fysiske komplikationer som ribbensbrud eller brok.

Voksne og ældre børn kan have mildere symptomer, og nogle voksne kan endda forveksle deres symptomer med almindelig forkølelse eller en vedvarende hoste, hvilket kan føre til forsinket diagnose og behandling. På grund af denne forskel, er det afgørende, at voksne med vedvarende hoste selv opsøger lægehjælp – især hvis de har været i kontakt med personer, der har kighoste.

Osteopati og kighoste

Selvom osteopati ikke kan kurere kighoste, kan osteopatiske behandlinger hjælpe med at lindre nogle af de symptomer, der er forbundet med sygdommen. Ved at fokusere på at forbedre den generelle funktion af respiratoriske strukturer og fremme lymfedrænage, kan osteopater hjælpe med at reducere intensiteten og hyppigheden af hosteanfald.

Desuden kan teknikker, der er rettet mod at reducere spændinger i brystet og omkring ribbenene, forbedre åndedrætsfunktionen og potentielt mindske ubehaget forbundet med kraftige hosteanfald.

Læs mere om fordelene ved osteopati her.

En investering i dit velbefindende

Kighoste er en alvorlig luftvejsinfektion, der kræver omhyggelig håndtering og medicinsk behandling, særligt hos unge børn. Mens osteopati ikke erstatter behovet for medicinsk behandling, kan det være et værdifuldt supplement til at hjælpe med at håndtere og lindre symptomerne forbundet med sygdommen.

Hvis du eller en du kender kæmper med eftervirkningerne af kighoste, eller ønsker at styrke kroppens evne til at håndtere fremtidige åndedrætsinfektioner, kan osteopatisk behandling således være et utroligt værdifuldt tiltag.

Se vores behandlinger her.

Hos Aarhus Osteopati er vi dedikerede til at støtte din helingsproces og overordnede velvære.

Kontakt os i dag for at lære mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

  • Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling
    Når jeg fra tid til anden glemmer, at jeg ikke længere er 20 år, men snart rammer de 40, og derfor gentagne gange påfører min krop diverse overbelastningsskader, har Aarhus Osteopati været en uundværlig hjælp til at få mig tilbage på sporet igen. Behandlinger og skræddersyede øvelser har effektivt overvundet knæ-, læg- og hofteproblemer, hvilket har gjort det muligt for mig at opretholde et højt aktivitetsniveau! Rådgivning om at undgå skader under optræning til halvmarathon eller 11-dages vandring i Himalaya-bjergene har været afgørende og har sikret mig oplevelser for livet. Jeg kan på det kraftigste anbefale Aarhus Osteopati for deres effektive behandlinger, imponerende kompetencer og evne til at formidle på en måde, så alle kan være med. Deres tilgang har virkelig gjort en positiv forskel for mig.
    Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling
    Michael Nielsen

    Teamleder

  • Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling
    En skade i hoften fra min tid som elite-fodboldspiller i ungdomsrækkerne har ofte sat en stopper for fysisk aktivitet i form af løb, padel-tennis og længere gå-ture. Det var bl.a. denne udfordring, som gjorde, at jeg tog fat i Aarhus Osteopati med forhåbningen om at mindske smerterne og få de nødvendige redskaber til at kunne være fysisk aktiv uden udfordringer. Det har været en fantastisk oplevelse at gå til behandling hos Aarhus Osteopati. Smerterne er nu væk og jeg har fået de redskaber, der skal til, for kontinuerligt at kunne styrke muskulaturen omkring skaden yderligere. Derudover har det været enormt lærerigt at lytte og lære omkring hvordan kroppen hænger sammen på et helt nyt niveau. Jeg gik ofte fra behandlingerne fyldt op med ny spændende viden, som jeg sidenhen har kunnet bruge ifm. at holde skaden nede.
    Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling
    Kristian Kristiansen

    Digital Konsulent & Partner ICE Digital ApS

  • Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling
    Jeg har været trofast kunde hos Aarhus Osteopati i en del år efterhånden, og der er stort set ikke dét, som de ikke har hjulpet mig med. Fra hold i nakken og spændingshovedpiner til kroniske sygdomme og gamle skader er jeg altid blevet taget alvorligt, og mine gener er blevet taget hånd om med et smil. Jeg kan på det varmeste anbefale Aarhus Osteopati!
    Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling
    Laura Nørlev

    Studerende

  • Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling
    Jeg havde ingen udfordringer, men søgte efter fodboldrelateret optimering af min krop med balance, styrke og andre fodboldrelaterede øvelser samt behandling på briks. Jeg bruger Jacob Hacke hos afdelingen i Næstved, når jeg er hjemme i offseason, for at holde mig skarp og forbedre de små ting.
    Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling
    Malte Amundsen

    Professionel fodboldspiller

  • Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling
    Jeg har igennem de sidste 1,5 år døjet med mit højre knæ som skyldes en mindre skade på ledbrusken og en endnu ældre skulderskade. Jeg har de sidste 6 måneder brugt AAO til både at håndtere aktuelle skader, så jeg har kunne gennemføre de foran liggende træningsblolle og konkurrencer bedste muligt. Men næste lige så vigtigt, så har vi formået at arbejde skades forebyggende og performance optimerende. Om det har en sammenhæng vides ikke, men jeg har haft min bedste sæson nogensinde med bla. DM og NM guld samt en 7.plads ved VM. Jeg vil anbefale AAO og Osteopati generelt, til andre atleter, det dækker en større del af paletten end bare massage og nåle.
    Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling
    Jonas Fragtrup

    Professionel femkæmper

Kighoste – symptomer hos børn og voksne, smitteveje og behandling

Kontakt os i dag

Vi sidder altid klar til at hjælpe. Har du spørgsmål til dine forsikringer, til din behandler eller noget helt tredje – så tøv ikke med at tage fat i os.

Tel: 29 84 85 58 (man-tor: 08-12 & 13-15, fredag: 08-12)