Hvad udløser migræne - hvad trigger migræne?
Indtil flere forskellige ting er mistænkt for at kunne trigge et migræneanfald. Dog er det forskelligt fra patient til patient, hvad der trigger migræne hos den enkelte.
Nedenfor ses nogle at de typiske triggere til migræne:
- Psykiske belastninger og/ eller stress
- Hormonelle ændringer ex. I forbindelse med menstruationscyklus eller graviditet hos kvinder.
- Træthed og manglende søvn
- Bestemte fødevarer, herunder ofte chokolade eller alkohol samt citrusfrugter
Kilde: Jegharhovedpine.dk
Bestil tid her
Typiske tegn på forskellige former for migræne
Der findes indtil flere forskellige former for migræne. Nedenfor kan der læses mere om de forskellige typer:
Øjenmigræne (oftalmologisk migræne)
Øjenmigræne rammer flere kvinder end mænd, og består i synsforstyrrelser. Disse opstår typisk før eller samtidig med et migræneanfald. Synet påvirkes i en kortere periode, uden nogle permanente synsproblemer. Dog kan man ved et anfald opleve kortvarig blindhed som står på inden for et par minutter og er væk igen indenfor en time.
Øjenmigræne diagnosticeres som en udelukkelsesdiagnose ved øjenlægen. Årsagen er ikke helt kendt, men teorier bygger på at der kan være en øget spænding i blodårerne til øjets nethinde (Webmd.com).
Migræne med aura
Mange beskriver migræne med aura som en forbigående synsforstyrrelse, men aura kan lige vel dække over tale- eller føleforstyrrelser som efterfølges af hovedpine. Typisk udvikles syns-, tale-, eller føleforstyrrelserne over en kortere periode på 20-25 minutter, for at udskiftes med hovedpine uden aura symptomer efterfølgende (Sundhed.dk).
Medicinsk behandling mod migræne kan overvejes.
Hormonel migræne
Hormonel migræne kan være udløst af forskellige ting:
- P-piller; nogle oplever bedring af symptomer, mens andre oplever øget frekvens i deres pillefrie uge, når østrogen niveauet falder.
- Graviditet; nogle oplever en forværring af deres migræne i første trimester, mens anden og tredje trimester ofte er med færre eller ingen migrænegener.
- Menopause; nogle oplever forværring i hovedpine lige før menopause eller ved menopause, da den normale cyklus er forstyrret/ændret. Ofte aftager symptomerne efter menopause.
Mere end halvdelen af kvinder der oplever migræne, kan relatere det til deres cyklus. Ved ”menstruations-migræne” ses dette typisk i de to dage der leder op til menstruation eller de tre første dage af menstruationsperioden. På dette tidspunkt falder det kvindelige kønshormon, østrogen, helt naturligt, hvilket kan give migræne (Nhs.uk).
Vestibulær migræne
Vestibulærsansen (labyrintsansen) findes i det indre øre, og sikrer at vi kan holde balancen. Har man således vestibulær migræne, vil der udover kendte migrænesymptomer være svimmelhed, som kan være alt fra et par minutter og indtil et par timer. Vestibulær migræne kan udover svimmelhed ledsages af tinnitus og høretab med trykken for øret i forbindelse med anfaldene.
Som med øjenmigræne er vestibulær migræne en udelukkelsesdiagnose, hvor det specielt er vigtigt at udelukke øresten (BPPV Benign Paroxystisk Positionel Vertigo) og forbigående blodprop eller hjerneblødning (Sundhed.dk).
Hemiplegisk Migræne
Hemiplegisk migræne er migræne med aura (dvs. syns-, føle-, taleforstyrrelser og/eller motoriske forstyrrelser), hovedpine og med samtidige lammelser i den ene side af kroppen som forsvinder efter anfaldet. Det er en sjælden form for migræne, som kan være arvelig. Hemiplegisk migræne ses hyppigst hos kvinder, og i Danmark anslås 1:20.000 at have hemiplegisk migræne (Sundhed.dk).