Migræne

Ifølge The International Classification of Headache Disorders er migræne karakteriseret ved følgende:

Man skal have mindst 5 anfald, der opfylder de følgende kriterier:

• ​Hovedpineanfald der varer mellem 4-72 timer, såvel behandlet eller ubehandlet.
• Hovedpinen har mindst to ud af de fire følgende kendetegn:
• Unilateral lokalisation (kun den ene side af hovedet)
• Pulserende karakter
• Moderat eller stærk intensitet
• Forværring ved eller forsøg på, at undgå rutinemæssig aktivitet
• Under hovedpinen er mindst et af de to følgende symptomer:
• Kvalme og/ eller opkastninger
• Fotofobi og fonofobi (lys- og lydfølsom)​

Kilder: Dhos.dk ​& Sundhed.dk

Migræne i Danmark

​Migræne er den tredjehyppigste sygdom i Danmark, og cirka 640.000 personer lider af sygdommen (2010), mens det samlede antal af personer med migræne på verdensplan anslås til at være cirka 1 milliard mennesker.

Foruden at migræne er den tredjehyppigste sygdom i Danmark, indtager diagnosen også en syvendeplads over mest invaliderende sygdomme i verden.

Symptomer på migræne

Hvordan føles migræne?
​Der findes forskellige former for migræne, men der er nogle typiske symptomer, som går ofte går igen:

• ​Halvsidig hovedpine (kan være i begge sider).
• Hovedpinen er dunkende/pulserende.
• Hovedpinen forværres ved fysisk aktivitet.
• Ofte er der kvalme eller opkastninger
• Kan ledsages af lyd- og lysfølsomhed

Nogle mennesker har migræne med aura. Aura-symptomer kan f.eks. være synsforstyrrelser med flimren for øjnene, som opstår før migrænen indtræder.

Forskellige former for migræne

Der er adskillelige former for migræne, som det ses nedenfor:

​De to hyppigste former for migræne er:

• Migræne uden aura
• Migræne med aura​

Herudover findes:

• Migræne med aura, men uden hovedpine (silent migraine)
• Hemiplegisk migræne
• Øjenmigræne (Retinal migræne)
• Kronisk migræne
• Vestibulær migræne
• Hormonel migræne
  ​

Migræne efter piskesmæld

​Et ofte kendt symptom/følgevirkning efter piskesmæld (whiplash) er hovedpine. Et piskesmæld er kendetegnet ved at halshvirvelsøjlen med hovedet først bøjes kraftigt bagover (hyperekstension), efterfulgt af at hoved og halshvirvelsøjle bøjes kraftigt fremad (hyperfleksion), som det typisk kan ske ved påkørsel bagfra i bil.

​Skadesmekanismen ved piskesmæld bevirker at bløddelene i halshvirvelsøjlen, eksempelvis ledbånd og tilhørende ledkapsler, samt muskler, sener og diskusskiver i og omkring halshvirvelsøjlen bliver beskadiget.

Mere end 90% kommer sig efter piskesmæld og er raske indenfor de første 6 måneder.

​Hovedpine er et typisk symptom hos personer efter piskesmæld, mens man i nogle tilfælde også kan se det man kalder ”posttraumatisk migræne”, som først er udviklet efter ens ulykke, trods man ikke tidligere har haft migræne.

Hvad er årsagerne til migræne?

Hvorfor får man migræne?
​
Det er ikke lykkedes videnskaben at komme med en specifik årsag til migræne, men man mener der kan være forskellige ting der spiller ind i forhold til hvorfor man får migræne.

​Ved et migræneanfald vil blodkarrene i hjernen ændre størrelse, og udvides.

Blodkarrene i hjernen indeholder smerteførende nervefibre, som reagerer på at blodkarret udvides og dermed sendes der signaler om smerte til hjernen.

​Ud fra nuværende viden mener man, at hjernen samt hjernehinderne, der omkranser hjernen, er overfølsom/ hypersensitiv overfor smertesignalerne der sendes fra nervefibrene i de udvidede blodkar ved migræne. Den øgede smertefølsomhed i centralnervesystemet sker som følge af et kemisk signal i hjernen (neuropeptid), der har navnet calcitoning gene-related peptide (CGRP). Medicinsk er der udviklet antisofffer mod CGRP, som har en effekt på migrænehovedpine, da det stopper ovenstående proces.

Man karakteriserer migræne som en neurovaskulær sygdom, hvor det trigeminovaskulære system trigges, i og med at hjernehinder, samt større blodkar og n. trigeminus (5. kranienerve) er en del af smerte-/sygdomsbilledet.

​Nogle synes rent genetisk at være mere disponeret for bestemte triggere, der giver dem migræne. Således kan migrænen udløses ved udsving i homoner, ex. menstruationscyklus, mens den hos andre udløses ved søvnmangel, stress eller alkohol.

Hvad udløser migræne?

Hvad trigger migræne?
Indtil flere forskellige ting er mistænkt for at kunne trigge et migræneanfald. Dog er det forskelligt fra patient til patient, hvad der trigger migræne hos den enkelte.

​Nedenfor ses nogle at de typiske triggere til migræne:

• Psykiske belastninger og/ eller stres
• Hormonelle ændringer ex. I forbindelse med menstruationscyklus eller graviditet hos kvinder.
• Træthed og manglende søvn
• Bestemte fødevarer, herunder ofte chokolade eller alkohol samt citrusfrugter

Kilde: Jegharhovedpine.dk​

Typiske tegn på forskellige former for migræne

​Der findes indtil flere forskellige former for migræne. Nedenfor kan der læses mere om de forskellige typer:

​Øjenmigræne (oftalmologisk migræne)

​Øjenmigræne rammer flere kvinder end mænd, og består i synsforstyrrelser. Disse opstår typisk før eller samtidig med et migræneanfald. Synet påvirkes i en kortere periode, uden nogle permanente synsproblemer. Dog kan man ved et anfald opleve kortvarig blindhed som står på inden for et par minutter og er væk igen indenfor en time.

​Øjenmigræne diagnosticeres som en udelukkelsesdiagnose ved øjenlægen. Årsagen er ikke helt kendt, men teorier bygger på at der kan være en øget spænding i blodårerne til øjets nethinde.

Migræne med aura

​Mange beskriver migræne med aura som en forbigående synsforstyrrelse, men aura kan lige vel dække over tale- eller føleforstyrrelser som efterfølges af hovedpine. Typisk udvikles syns-, tale-, eller føleforstyrrelserne over en kortere periode på 20-25 minutter, for at udskiftes med hovedpine uden aura symptomer efterfølgende.

​Medicinsk behandling mod migræne kan overvejes.​

Hormonel migræne

​Hormonel migræne kan være udløst af forskellige ting:

​P-piller; nogle oplever bedring af symptomer, mens andre oplever øget frekvens i deres pillefrie uge, når østrogen niveauet falder.
Graviditet; nogle oplever en forværring af deres migræne i første trimester, mens anden og tredje trimester ofte er med færre eller ingen migrænegener.
Menopause; nogle oplever forværring i hovedpine lige før menopause eller ved menopause, da den normale cyklus er forstyrret/ændret. Ofte aftager symptomerne efter menopause.
​
Mere end halvdelen af kvinder der oplever migræne, kan relatere det til deres cyklus. Ved ”menstruations-migræne” ses dette typisk i de to dage der leder op til menstruation eller de tre første dage af menstruationsperioden. På dette tidspunkt falder det kvindelige kønshormon, østrogen, helt naturligt, hvilket kan give migræne.

​

Vestibulær migræne

​Vestibulærsansen (labyrintsansen) findes i det indre øre, og sikrer at vi kan holde balancen. Har man således vestibulær migræne, vil der udover kendte migrænesymptomer være svimmelhed, som kan være alt fra et par minutter og indtil et par timer. Vestibulær migræne kan udover svimmelhed ledsages af tinnitus og høretab med trykken for øret i forbindelse med anfaldene.

Som med øjenmigræne er vestibulær migræne en udelukkelsesdiagnose, hvor det specielt er vigtigt at udelukke øresten (BPPV Benign Paroxystisk Positionel Vertigo) og forbigående blodprop eller hjerneblødning.

Hemiplegisk Migræne

​Hemiplegisk migræne er migræne med aura (dvs. syns-, føle-, taleforstyrrelser og/eller motoriske forstyrrelser), hovedpine og med samtidige lammelser i den ene side af kroppen som forsvinder efter anfaldet. Det er en sjælden form for migræne, som kan være arvelig. Hemiplegisk migræne ses hyppigst hos kvinder, og i Danmark anslås 1:20.000 at have hemiplegisk migræne.
​

Er migræne farligt?

Som udgangspunkt er migræne ikke farligt, og det giver heller ikke skader på hjernen, men det påvirker i høj grad livskvaliteten. Dog, skal man være opmærksom på, om ens migrænesymptomer ændrer sig. Således må migrænesymptomerne ikke forveksles med andre alvorlige sygdomme.

​Nogle af symptomerne fra migræne kan forveksles med andre alvorlige tilstande så som tumorer, blodpropper eller hjerneblødning.

Søg derfor læge hvis du oplever noget af følgende:

​Har din migræne ændret karakter?

• Kommer din migræne pludseligt – er mønstret for den ændret?
• Personlighedsændringer
• Øget tryk i kraniet (synsændringer og morgenhovedpine, forværring ved tunge løft)
• Akut, slem hovedpine af kraftig styrke
• Forværring af hovedpinen over de sidste par uger
• Nyopstået hovedpine hos patienter med cancer​

Migræne og søvn

​Både mangel på søvn samt for meget søvn kan være en trigger til hovedpine. Ligeledes er der studier der peger på en sammenhæng mellem søvnforstyrrelser og migræne, og lider man af en søvnforstyrrelse vil man forvente at en bedring af søvnen kan reducere graden samt frekvensen af migræne.

​Den eksakte årsag er uklar, men migræne kan både være trigget af søvnforstyrrelser, og samtidig være årsagen til søvnforstyrrelser. Undersøgelser indikerer at dele af nervesystemet og signalstoffer derfra er involveret i migræne, og at de selvsamme dele er væsentlige for regulering af normal søvn.

Hvordan skelner jeg mellem migræne eller hovedpine?

Nedenstående skema tager udgangspunkt i de to mest almindelige hovedpineformer i Danmark; migræne og spændingshovedpine. De typiske karakteristika for migræne og spændingshovedpine er angivet, uden at være udtømmende.

Migræne symptomer:

• ​I den ene side af hovedet
• Varighed fra 4-72 timer
• Dunkende/pulserende hovedpine
• Moderat til svær intensitet i smerter
• Forværres ved fysisk aktivitet
• Kvalme eller opkastninger
• Lys og/eller lysfølsomhed
• Aura kan forekomme med syns- og føleforstyrrelser​

Spændingshovedpine symptomer:

• Begge sider af hovedet
• 30 minutter og til 7 dage
• Pressende/trykkende hovedpine
• Mild til moderat intensitet i smerter
• Ingen forværring ved fysisk aktivitet
• Ingen kvalme eller opkast
• Mulig lysskyhed eller støjoverfølsomhed
• Ingen aura

Kilder: Jegharhovedpine.dk.

Migræne test og diagnosticering – Har jeg migræne?

​Ifølge The International Classification of Headache Disorders samt den danske sundhed.dk er migræne diagnosticeret ud fra følgende:

​Man skal have mindst 5 anfald, der opfylder de følgende kriterier:

• Hovedpineanfald der varer mellem 4-72 timer, såvel behandlet eller ubehandlet.
• Hovedpinen har mindst to ud af de fire følgende kendetegn:
  • ​Unilateral lokalisation (kun den ene side af hovedet)
  • Pulserende karakter
  • Moderat eller stærk intensitet
  • Forværring ved eller forsøg på, at undgå rutinemæssig aktivitet

Under hovedpinen er mindst et af de to følgende symptomer:

• Kvalme og/ eller opkastninger
• Fotofobi og fonofobi (lys- og lydfølsom)

Hovedpinedagbog er en vigtig del af diagnosticeringsprocessen af migræne, for at den sundhedsfaglige sammen med patienten kan vurdere om der er tale om spændingshovedpine eller migræne, samt om der er grundlag for at mistænke en medicininduceret hovedpine.

Ligeledes vil lægerne i diagnosticeringsprocessen vurdere, at der ikke ligger andre betydelige sygdomme til baggrund for migrænen.

​​Kilder: Dhos.dk, Sundhed.dk, Neuro.dk

Migræne og stress

Stress er en belastning psykisk og følelsesmæssigt, når en person oplever at denne ikke kan leve op til omgivelsernes forventninger og krav, og det ender ofte med fysiske konsekvenser.

Ved stress er kroppen i alarmberedskab (øget sympatisk aktivitet, kamp/flugt) og ved længerevarende påvirkning frigives stresshormonet kortisol.

​Kortvarig stress med frigivelse af adrenalin/noradrenalin skærper kroppen og øger præstation, mens langvarig stress slider på kroppen og præstationsniveauet falder, da høje niveauer af kortisol over længere tid nedsætter immunforsvaret, umuliggør optimal hvile, restitution og genopbygning af kroppen.

​Ift. stress og migræne/hovedpine er der flere mekanismer:

• Stress øger muskelspændingen generelt fordi kroppens kamp-flugt beredskab igangsættes, det kan skabe dels spændingshovedpine, som også kan trigge migræne.
• Stress igangsætter fysiologiske processer, som forværrer hovedpineproblematikker både ift. varighed, hyppighed og intensitet i hovedpinen.
• Stress kan som enkeltstående faktor være trigger til migræne.
• Stress påvirker i de fleste tilfælde nattesøvnen negativt, hvilket kan give anledning til migræne

Det er vigtigt at italesætte stress, da både stress kan trigge migræne og hovedpine, men ligeledes kan hovedpine og migræne med nedsat mulighed for at deltage i normalt dagligdagsliv være stressfaktoren.
​

Migræne efter hjernerystelse

Hovedpine er en normal komplikation til hjernerystelse. Post-traumatisk hovedpine opstår ofte indenfor de første par dage efter hjernerystelsen, og kan både komme til udtryk som spændingshovedpine eller mindre hyppigt som migræne.

Behandling af migræne

​Medicinsk behandling af migræne kan inddeles i to typer; Anfaldsmedicin og forebyggende medicin. Obs! Ved medicinsk behandling skal man altid rådføre sig med sin egen læge.

​Anfaldsmedicin:

• Ofte afprøves svag analgetikum som hovedpinepiller fra håndkøb, eksempelvis panodil eller pamol. Ligeledes kan antiinflammatorisk medicin (NSAID) som ipren afprøves.
• Herefter afprøves triptraner, hvis formål er at ”afbryde” hovedpinen ved migræneanfald.

Forebyggende medicin:
​
Nogle patienter med migræne har mere end 4 dage med migræne pr. måned, og samtidig dårlig effekt af anfaldsmedicin, hvorfor deres livskvalitet i betydelig grad er forringet som følge af migræne. I samarbejde med egen læge, kan denne gruppe af migrænepatienter tilbydes forebyggende medicin mod migræne.

Nogle af disse præparater er blandt andet:

• Β- Blokkere
• Angiotensin II-antagonister
• Diverse forskellige præparater
• CGRP – antistoffer
• Botox

OBS. Valg og rådgivning af medicin skal foretages i samarbejde med egen læge, da denne har forudsætningen for at tilbyde det rigtige medicin, samt være sikker på at denne ikke interagerer med anden medicin, eller giver uhensigtsmæssige bivirkninger.

Migræne og kvalme

Mange med migræne oplever kvalme, og kan ligeledes have opkastninger i forbindelse med migræneanfald.

Hvad kan du gøre mod migræne?

• Hovedpinedagbog – kan hjælpe til at finde et mønster i hovedpinen samt eventuelle triggere
• Søvn – Sørg for en fast døgnrytme
• Stress – minimer stress
• Triggere – minimér triggere
• Spændinger – tænk på ergonomi i dagligdagen, ift. at undgå uhensigtsmæssige arbejdsstillinger der giver spændinger i muskel- og skeletsystem

Osteopatisk tilgang til migræne

En osteopat kigger på hele kroppen, og tager bl.a. både immunsystem, muskel-skeletsystem, nervesystem, organsystem, hormonsystem, kredsløbet og åndedrættet i betragtning når kroppen vurderes.

​Osteopatisk behandling og tankegang bygger på at kroppens struktur og funktion hænger sammen, og er der ubalancer i nogle af kroppens systemer, kan dette lede til symptomer på sygdom.

​Osteopatisk behandling til migræne, såvel som andre kropslige problematikker, søger derfor at normalisere ubalancer i kroppens systemer. Dette for at give kroppen de bedste forudsætninger for at hele sig selv.

​Osteopatisk undersøgelse og behandling af migræne vil se på flere ting, som kan være faktorer, der kan have indflydelse på hyppighed/intensitet af migræne og hovedpine:

• ​Biomekanisk; Er der låsninger i nakke/ryg som kan give muskelspændinger, der kan føre til spændingshovedpine, som kan være en medvirkende faktor i hvor hyppigt migrænen forekommer?
• Har der været et traume omkring halebenet, der giver øget træk i hele hjernehinden?
• Er der muskelspændinger i nakke/hals- og rygmuskulatur eller i kæbemuskulaturen?
• Er der ubalance i nervesystemet? Er patienten stresset?
• Er der påvirkning hormonelt ift. cyklus hos kvinder?
• Kranio-sakralsystemet; Er der spændinger omkring kraniet? 5. Kranienerve, n. trigeminus som er medvirkende i migræne. Herunder restriktioner og spændinger fra kæbemuskulaturen.
• ​Er blodforsyning og nerveforsyning upåvirket af vævet omkring, således at nerve- og blodforsyning er optimal til hoved/kranie.