Læs om

Kæbespændinger hos babyer

Lær mere om kæbespændinger hos babyer på denne underside

Kæbespændinger hos babyer kan blandt andet vise sig ved, at barnet har svært ved at åbne munden, har en tydelig favoritside, klikker eller smasker under måltidet eller har svært ved at holde et stabilt tag om brystet eller flasken.

Kæben arbejder tæt sammen med tungen, læberne, mundbunden og nakken og spiller en vigtig rolle for barnets sutte- og synkefunktion. Problemer med amning eller suttefunktion kan dog have mange forskellige årsager.

I denne artikel ser vi nærmere på tegn på kæbespændinger, mulige sammenhænge med amning og suttefunktion samt den osteopatiske tilgang.

Har I brug for hjælp? Bestil tid i dag

Erika Ghisalberti

(Kun forløb med kvinder og børn) Autoriseret Osteopat DO, M.D.O., Autoriseret Fysioterapeut.

Spring til afsnit [Vis]

Hvad er kæbespændinger hos babyer?

Kæbespændinger hos babyer er ikke en selvstændig medicinsk diagnose, men bruges her til at beskrive spændinger eller nedsat bevægelighed i og omkring barnets kæbe.

Kæben arbejder tæt sammen med tungen, læberne, mundbunden, kraniet og nakken. Hvis bevægeligheden i et af disse områder er begrænset, kan det påvirke samspillet mellem kæbe og tunge. Det kan blandt andet få betydning for barnets evne til at åbne munden og koordinere sutte- og synkebevægelser (1,2).

Kroppen kan sammenlignes med et telt, hvor alle snorene er forbundet. Hvis én snor bliver stram, ændres spændingen også i de andre snore. På samme måde kan nedsat bevægelighed i eksempelvis nakken optræde sammen med ændret bevægelighed omkring kæben. Barnet kan samtidig forsøge at kompensere ved at bevæge eller spænde anderledes.

Hvilke tegn kan tyde på kæbespændinger?

Kæbespændinger eller nedsat bevægelighed omkring kæben kan vise sig på forskellige måder. Mulige tegn kan være:

At barnet har svært ved at åbne munden tilstrækkeligt
En tydelig favoritside eller nedsat bevægelighed i nakken
Klik- eller smaskelyde under amning eller flaskegivning
Mælk, der løber ud af mundvigen
Hyppige pauser under måltidet
Meget lange eller anstrengende måltider
At barnet hurtigt bliver træt eller frustreret
Vanskeligheder med at holde et stabilt sug

Tegnene er ikke specifikke for kæbespændinger og kan have mange forskellige årsager. Det er derfor vigtigt at se på barnets samlede funktion og ikke betragte kæben som den eneste mulige forklaring.

Tegn på kæbespændinger? Bestil tid i dag

Kæbens betydning for amning og suttefunktion

Ved amning skal barnet kunne åbne munden tilstrækkeligt og koordinere bevægelserne af kæbe og tunge. Det er vigtigt for at få et godt tag om brystet og danne det undertryk, som spiller en central rolle for at få mælk ud af brystet (1,2).

Hvis barnet har svært ved at åbne munden eller bevæge kæben frit, kan det være vanskeligere at få et dybt og stabilt tag. Barnet kan i stedet få et mere overfladisk tag og have sværere ved at holde fast om brystet.

Det kan blandt andet være forbundet med smerter, sår eller revner på moderens brystvorte og gøre amningen både fysisk og følelsesmæssigt belastende.

Når baby ikke åbner munden nok

Et barn med nedsat bevægelighed omkring kæben kan have svært ved at åbne munden tilstrækkeligt til at få et dybt tag om brystet. I stedet får barnet måske kun fat yderst på brystvorten og forsøger at holde fast ved hjælp af gummerne.

Det kan føre til:

Smerter og sår hos moderen
En flad eller skæv brystvorte efter amning
Lange og anstrengende måltider
En baby, der hurtigt bliver træt eller frustreret
Hyppige pauser og uro ved brystet

I et randomiseret studie med 97 mor-barn-par blev osteopatisk behandling undersøgt som supplement til almindelig ammevejledning hos spædbørn med biomekaniske sutteproblemer. Børnene i behandlingsgruppen opnåede en større forbedring i deres LATCH-score, som bruges til at vurdere forskellige dele af amningen (3).

Resultatet tyder på, at osteopatisk behandling som supplement til ammevejledning kan have en positiv effekt på nogle aspekter af barnets evne til at få fat om brystet. Den samlede evidens på området er dog fortsat begrænset (3-5).

Når baby klikker eller smasker under amning

Klik- eller smaskelyde under amning eller flaskegivning kan være tegn på, at barnet har svært ved at holde et stabilt greb. Hvis barnet gentagne gange mister undertrykket, kan det påvirke suttefunktionen og gøre måltidet mindre effektivt (1,2).

Kliklyde kan have flere forskellige årsager, for eksempel:

Et meget hurtigt mælkeflow
Barnets stilling ved brystet
En overfladisk sutteteknik
Træthed under måltidet
Begrænset bevægelighed i tunge eller kæbe
Et stramt tungebånd

Hvis nedsat bevægelighed omkring kæbe eller nakke spiller en rolle, kan osteopatisk behandling muligvis anvendes som supplement til ammevejledning. Et pilotstudie med 42 spædbørn fandt en forbedring af suttefunktionen i gruppen, der modtog tidlig osteopatisk behandling. Andelen af børn, der udelukkende blev ammet, steg også i behandlingsgruppen (4).

Da der var tale om et mindre pilotstudie, skal resultaterne dog bekræftes i større og bedre kontrollerede undersøgelser (4).

Kæbespændinger, nakke og favoritside

Nogle børn vil helst ligge med hovedet drejet til én bestemt side. En favoritside kan blandt andet hænge sammen med nedsat bevægelighed eller asymmetri i nakken. Det kan også gøre det vanskeligere at spise ved det ene bryst, fordi barnet skal dreje hovedet i en retning, som føles mindre behagelig.

Læs mere om favoritside og nedsat bevægelighed i nakken i vores artikel om torticollis hos babyer.

Her kan kroppen sammenlignes med et telt, hvor alle snorene er forbundet. Hvis én snor på den ene side er kortere eller strammere, påvirkes balancen i resten af teltet. På samme måde kan nedsat bevægelighed i nakken optræde sammen med asymmetri eller ændret bevægelighed omkring hoved og kæbe.

Osteopaten kan undersøge barnets bevægelighed og symmetri, mens forældrene samtidig kan få vejledning om ammestillinger, mavetid og variation i barnets daglige lejring. Ved en tydelig eller vedvarende favoritside eller skævhed bør barnet også vurderes af læge eller børnefysioterapeut (7).

Læs mere om favoritside og hovedform i vores artikel om skævt eller fladt baghoved hos babyer.

Kæbespændinger og refluks – er der en sammenhæng?

Nogle børn med udfordringer omkring amning eller suttefunktion oplever samtidig meget gylp, bøvser eller uro. Det betyder dog ikke, at spændinger i kæben er en direkte årsag til refluks.

Refluks er almindeligt hos spædbørn og hænger blandt andet sammen med, at fordøjelsessystemet endnu er under udvikling. Gylp og uro kan desuden have mange forskellige årsager.

Læs mere om symptomer, mulige årsager og behandling i vores artikel om refluks hos babyer.

Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig forskning til at konkludere, at osteopatisk behandling kan behandle refluks hos spædbørn (5). Hvis barnet kaster meget op, ikke tager tilfredsstillende på eller virker påvirket, bør det vurderes af en læge.

Stramt tungebånd og kæbespændinger

Et stramt tungebånd kan begrænse tungens bevægelse, men tungebåndets udseende fortæller ikke altid, hvor meget barnets funktion er påvirket. Derfor bør vurderingen både omfatte tungebåndets udseende og bevægelighed, barnets sutteteknik, moderens smerter og barnets trivsel (6). Læs mere om tegn, vurdering og behandling i vores artikel om stramt tungebånd hos babyer.

Osteopati kan ikke ændre eller forlænge selve tungebåndet. Behandlingen kan eventuelt anvendes som supplement, hvis barnet samtidig har nedsat bevægelighed eller spændinger omkring eksempelvis kæbe og nakke. Der er dog ikke tilstrækkelig dokumentation til rutinemæssigt at anbefale manuel behandling til spædbørn med stramt tungebånd og ammeproblemer (6).

Ved mistanke om et behandlingskrævende tungebånd bør barnet vurderes tværfagligt. Familien bør først modtage kvalificeret ammevejledning, og behovet for et eventuelt indgreb bør vurderes ud fra barnets funktion og ammeproblemer – ikke kun tungebåndets udseende (6).

Hvordan undersøger en osteopat en baby med kæbespændinger?

Undersøgelsen tilpasses altid det enkelte barn. Osteopaten kan blandt andet undersøge:

Om barnet kan dreje hovedet lige godt til begge sider
Om barnet har en tydelig favoritside
Om barnet kan åbne munden tilstrækkeligt
Om kæben bevæger sig symmetrisk eller trækker mod den ene side
Bevægeligheden og spændingen omkring kæbe, tunge og hals
Hvordan barnet koordinerer det at sutte, synke og trække vejret under måltidet
Om barnet spiser forskelligt ved højre og venstre bryst
Om måltidet ledsages af kliklyde, mælk fra mundvigen eller mange pauser

Formålet er ikke kun at finde et spændt område, men at forstå barnets samlede bevægelighed og funktion og vurdere, om der er forhold, som kan have betydning for amning eller flaskegivning.

Hvis der er tegn på problemer, som kræver yderligere vurdering, bør barnet henvises til relevant sundhedsfaglig udredning.

Osteopatisk behandling af kæbespændinger hos babyer

Ved osteopatisk behandling af spædbørn anvendes rolige og lette manuelle greb. Behandlingen tilpasses altid det enkelte barn og tager udgangspunkt i de fund, der er gjort ved undersøgelsen.

Osteopaten kan blandt andet arbejde med kæben, området omkring tungen, nakken og brystkassen. Behandlingen kan have fokus på at:

Understøtte bevægeligheden omkring kæben og barnets mundåbning
Mindske spændinger i musklerne omkring kæben
Forbedre bevægeligheden i nakken
Understøtte en mere symmetrisk bevægelse mellem højre og venstre side
Understøtte bevægeligheden omkring tunge og mundbund

Målet er at arbejde med områder, hvor der findes spændinger eller nedsat bevægelighed, som kan være relevante for barnets samlede funktion. Behandlingen skal hele tiden tilpasses barnets signaler, og barnet skal have mulighed for pauser, ro og tæt kontakt med forældrene.

Enkelte studier har fundet positive resultater af osteopatisk behandling på blandt andet suttefunktion og barnets evne til at få fat om brystet. Den samlede evidens er dog fortsat begrænset, og osteopatisk behandling bør derfor ses som et muligt supplement til ammevejledning og relevant sundhedsfaglig vurdering – ikke som en selvstændig behandling af ammeproblemer (3-5,8).

Læs mere om vores tilgang til undersøgelse og osteopatisk behandling af babyer.

Tværfaglig vurdering er vigtig

Kæbespændinger hos babyer kan være én brik i et større puslespil. Nogle gange kan nedsat bevægelighed omkring kæbe eller nakke spille en rolle, mens udfordringer med amning eller suttefunktion andre gange kan hænge sammen med eksempelvis mælkeflow, ammestilling, tungebånd, sygdom eller barnets almindelige udvikling.

Det er derfor vigtigt ikke at betragte kæbespændinger som den eneste mulige forklaring. En grundig vurdering bør tage udgangspunkt i hele barnet og selve amme- eller spisesituationen.

Osteopatisk behandling bør ses som en mulig del af en samlet indsats og ikke som en behandling, der står alene. Ved vedvarende problemer kan det være relevant med et tværfagligt samarbejde mellem familien, lægen, sundhedsplejersken, ammevejlederen og osteopaten.

Ofte stillede spørgsmål om kæbespændinger hos babyer

Hvordan ved man, om en baby har spændinger i kæben?

Mulige tegn kan være, at barnet har svært ved at åbne munden tilstrækkeligt, har en tydelig favoritside, klikker eller smasker under måltidet eller har svært ved at holde et stabilt tag om brystet eller flasken. Tegnene kan dog have mange andre årsager og er ikke i sig selv bevis på kæbespændinger.

Kan kæbespændinger påvirke amningen?

Nedsat bevægelighed omkring kæben kan være en af flere faktorer, der kan spille ind på barnets evne til at åbne munden og få et dybt og stabilt tag om brystet. Ved amning skal bevægelserne af blandt andet kæbe og tunge koordineres, og barnet skal kunne danne et stabilt undertryk for at få mælk ud af brystet (1,2).

Hvorfor klikker eller smasker min baby under amning?

Klik- eller smaskelyde kan være tegn på, at barnet har svært ved at holde et stabilt greb eller undertryk under måltidet. Der kan være flere årsager, blandt andet mælkeflow, ammestilling, sutteteknik, træthed eller nedsat bevægelighed omkring tunge eller kæbe. Kliklyde alene betyder derfor ikke, at barnet har kæbespændinger.

Kan kæbespændinger give refluks eller meget gylp?

Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at kæbespændinger er en direkte årsag til refluks hos spædbørn. Refluks og gylp er almindeligt hos spædbørn og kan have flere forskellige årsager. Der er heller ikke tilstrækkelig forskning til at konkludere, at osteopatisk behandling kan behandle refluks hos spædbørn (5).

Hænger kæbespændinger og stramt tungebånd sammen?

Et stramt tungebånd kan begrænse tungens bevægelse og hos nogle børn være forbundet med ammeproblemer. Det er dog barnets funktion og ikke kun tungebåndets udseende, der er vigtig i vurderingen. Osteopati kan ikke ændre eller forlænge selve tungebåndet (6).

Kan osteopati hjælpe en baby med kæbespændinger?

Osteopatisk behandling kan anvendes som et muligt supplement, hvis barnet har nedsat bevægelighed eller spændinger omkring eksempelvis kæbe og nakke. Enkelte studier har fundet positive resultater på suttefunktion og barnets evne til at få fat om brystet, men den samlede evidens er fortsat begrænset (3-5). Osteopati bør derfor ikke stå alene ved vedvarende amme- eller sutteproblemer.

Hvornår bør man søge hjælp ved amme- eller sutteproblemer?

Det er relevant at søge sundhedsfaglig hjælp, hvis barnet vedvarende har svært ved at spise, ikke tager tilfredsstillende på, hurtigt bliver træt under måltiderne eller virker påvirket. Ved smertefuld eller ineffektiv amning kan det også være relevant at få vurderet selve ammesituationen. Afhængigt af problemet kan der være behov for hjælp fra eksempelvis læge, sundhedsplejerske eller ammevejleder.

Referenceliste

Elad D, Kozlovsky P, Blum O, et al. Biomechanics of milk extraction during breast-feeding. Proc Natl Acad Sci U S A. 2014;111(14):5230–5235. doi:10.1073/pnas.1319798111.
Geddes DT, Kent JC, Mitoulas LR, Hartmann PE. Tongue movement and intra-oral vacuum in breastfeeding infants. Early Hum Dev. 2008;84(7):471–477. doi:10.1016/j.earlhumdev.2007.12.008.
Herzhaft-Le Roy J, Xhignesse M, Gaboury I. Efficacy of an osteopathic treatment coupled with lactation consultations for infants’ biomechanical sucking difficulties: A randomized controlled trial. J Hum Lact. 2017;33(1):165–172. doi:10.1177/0890334416679620.
Parodi A, Ruffa R, De Felice V, et al. The efficacy of early osteopathic therapy in restoring proper sucking in breastfed infants: Preliminary findings from a pilot study. Healthcare (Basel). 2024;12(10):961. doi:10.3390/healthcare12100961.
Posadzki P, Kyaw BM, Dziedzic A, Ernst E. Osteopathic manipulative treatment for pediatric conditions: An update of systematic review and meta-analysis. J Clin Med. 2022;11(15):4455. doi:10.3390/jcm11154455.
Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for undersøgelse og behandling af ankyloglossi hos ammede spædbørn. København: Sundhedsstyrelsen; 2020.
Sargent B, Coulter C, Cannoy J, Kaplan SL. Physical therapy management of congenital muscular torticollis: A 2024 evidence-based clinical practice guideline from the American Physical Therapy Association Academy of Pediatric Physical Therapy. Pediatr Phys Ther. 2024;36(4):370–421. doi:10.1097/PEP.0000000000001114.
Osteopathic Manipulative Treatment for the Breastfeeding Dyad: A Scoping Review. J Hum Lact. 2026. doi:10.1177/08903344261430249.