Platfod (Pes Valgus)

​Hvad er platfod?

​Vores fødder er anatomisk formet således at de buer i to retninger. Den ene bue findes på langs af foden, og den anden bue findes på tværs over forfoden. Fodens buer har til formål at virke affjedrende og absorberer stød fra underlaget.

Derudover er foden indrettet med såkaldte trædepuder under hælen og forfoden, som ligeledes har til formål at absorberer stød fra underlaget.

Platfod er en tilstand hvor fodens buer enten mindsket eller også mangler de helt. Dette har naturligvis konsekvenser for den affjedrende og stødabsorberende effekt fodbuen normalt har og kan føre til smerter i foden og læggen, samt over længere tid udvikle sig til fx lænde-, bækken-, hofte- og knæsmerter.

Forskellige former for platfod

​Der findes overordnet to forskellige former for platfod, en mobil (bevægelig) platfod og en rigid (stiv) platfod. Mobil platfod er kendetegnet ved at den kun er problematisk, når foden bliver belastet, aflastning kan få symptomerne til at forsvinde.

Man kan teste hvorvidt man skulle have en mobil eller en rigid platfod ved at stille sig på tæer. Ved en mobil platfod vil foden godt kunne komme i ”normalstilling” hvor der kan ses en svangbue.

Ved en rigid platfod vil foden stadig ikke kunne komme i ”normalstilling” og der kan derfor ikke ses en svangbue, når man står på tæer.

Kilde: Netdoktor.dk

Årsager til platfod

​Hvad skyldes at man er platfodet? Eksempler på årsager til platfod er:

• Genetik (ofte flere i familien med platfod)
• Kort akillessene
• Knoglebrud i bag- eller mellemfod
• Sammenvoksning af knogler i fødderne
• Nerve- og muskelsygdomme
• Leddegigt
• Svaghed i m. tibialis posterior
• Nedsat blodcirkulation
• Problemstillinger relateret til fordøjelse og stofskifte

​Kilde: Sundhed.dk

​

Symptomer på platfod

​Der kan være flere symptomer på platfod, de mest almindelige er smerter og/eller ømhed på indersiden af den bagerste del af foden, som typisk gradvist vil tiltage og i værste fald kan stå på i op til flere måneder/år.

I slemme tilfælde kan man få problemer med balancen og med at gå, når fodens buer flader ud, og der vil derudover være risiko for at ankeleddet bliver mere stift.

Da fodens buer flader ud, kommer indersiden af mellemfoden typisk i kontakt med underlaget, hvilket gør at ens sko vil blive slidt skævt.

Kilde: Sundhed.dk

Diagnosticering af platfod

​Diagnosen stilles typisk ud fra symptombilledet, observation og undersøgelse. Fodens almindelige buer vil være mindsket, den forreste del af foden vil blive bredere, der kan være skævhed omkring achillessenen og det er muligt at det har biomekaniske konsekvenser opadtil i kroppen fx knæ, hofte, bækken og ryg. Der kan være ømhed omkring achillessenen ved tryk og ankelleddets bevægelighed kan være nedsat.

​Såfremt man har platfod, så kan man som tidligere nævnt skelne mellem mobil platfod og rigid platfod, ved at stille sig på tæer og se om fodbuen retter sig ud eller ej.

Er du i tvivl om du har platfod, kan et kig under dine sko muligvis være et godt sted at starte.

Kig under nogle sko du har gået mange kilometer i, og se om dine sko er slidt omkring indersiden af mellemfoden, og/eller om de er slidt forskelligt fra fod til fod.

Kilde: Sundhed.dk

Kan man træne platfod væk?

​Der er lavet flere studier, der tyder på at træning af foden har en positiv effekt på -og reduktion af platfod (​B. Unver, E. Ulas, E. Akbas, 2019).

​Man har bl.a. sammenlignet effekten af information om god fodpleje og passende fodtøj til platfod, med samme information og vejledning kombineret med træning over 6 uger.

Det viser sig, at træning i kombination med vejledning er bedre og mere effektivt end vejledning og justering af fodtøj alene.

​Gruppen som trænede kortfodsøvelser(se afsnittet om øvelser) i 6 uger fik en markant større nedgang i smerter, en tydeligere fodbue, mere styrke i foden og en mere optimal fodstilling.

Det tyder på at man kommer rigtig langt med træning for at reducere generne ved platfod.​

Hvilke sko skal man bruge til platfod?

​Når man er platfodet, vil hæl knoglen søge ind mod indersiden af fodsålen, det er derfor bedst at vælge sko med god stabil støtte omkring hælkappen.

Derudover er det vigtigt at vælge sko, der understøtter svangen, da buen under svangen oftest er mere eller mindre affladet. Hvis ikke man kan finde en sko, der giver den optimale svangstøtte, kan man med fordel bruge en indlægssål, der hjælper og støtter svangen.

I så fald er er det vigtigt at vælge en god rummelig sko, således der er god plads til både foden og indlægget i skoen.

Platfod baby

Som tidligere er nævnt er alle født med platfod, det skyldes en fedtpude i svangen, som normalt vil forsvinde omkring 2-3 årsalderen.

Når barnet begynder at belaste foden under bl.a. gang, begynder den gradvist at ændre facon. Foden vil fortsat være blød og meget fleksibel, men fedtpuden mindskes, musklerne vil udvikles og fodens buer skabes, således foden bliver mindre bred og ligner mere og mere en voksen fod.

​Der ses altså generelt en større forekomst af platfod blandt børn, hvilket er faldende med alderen.

Forekomsten af platfod vil variere afhængig af definition, men ca. 54 % af alle 3- årige og 10-20% af voksne. Langt de fleste vil naturligt komme af med den medfødte platfod.

​

Hjælpemidler for platfod

Det vigtigste hjælpemiddel for platfod er godt fodtøj(beskrevet ovenfor). Derudover findes forskellige former for hjælpemidler til en god svangstøtte, i form af speciallavede såler, der sigter mod at løfte op under forreste del af hælbenet(den store knogle i hælen). Eller indlæg, som kan hjælpe til at give en mere normalstilling i foden, hvor svangen løftes.

Kilde: Netdoktor.dk

Platfod hos børn

Da langt de fleste børn har platfod, vil man skelne imellem om barnets platfod giver smerter og gener eller ej.

Den naturlige platfod kaldes ”blød” og er karakteriseret ved at være uden gener, med normal bevægelighed af bagfoden og uden stramning af akillessenen.

Her er der ikke behov for hverken svangstøtte eller bekymring for at barnet pga. fodstillingen senere vil udvikle problemer i ryg, hofter eller knæ.

​Er der derimod tale om en tilstand, som er opstået sent, kun på den ene fod eller giver barnet gener eller smerter, skal man være opmærksom. Man vil undersøge om barnet har en stram akillessene og manglende bevægelighed i bagfoden.

Her kan der være behov for manuel behandling, ekstra støttende hælkappe omkring bagfoden samt træningsøvelser.

Sørg for at opfordre dit barn til træningsøvelser for fødderne gennem leg og gerne en del variation. Et par eksempler til inspiration kunne være: Forhindringsbane (inde eller ude) med flere ustabile underlag, der vil udfordre balancen og svangens muskler.

Desuden øve sig i at samle ting op fra jorden med sine fødder, trykke vand ud af en svamp ved at krumme tæerne, gå på ydersiden af fødderne med krummede tæer, eller evt. tegne el. skrive på papir med blyant placeret mellem store tå og anden tå.

Platfod behandling

Generelt behandler man ikke platfod medmindre dette giver symptomer.

Nogle har platfod det meste af livet uden at være generet af det. Såfremt platfod er symptomgivende, så findes der forskellige muligheder ift behandling af platfod.

Et sted at starte er at finde noget fodtøj med god svangstøtte under foden, hvilket i nogle tilfælde kan afhjælpe.

​Derudover er der som tidligere nævnt lavet flere artikler om træning i forbindelse med platfod, hvor det tyder på at kombinationen af træning, vejledning samt ordenligt fodtøj kan reducere smerter relateret til platfod. Senere i denne artikel vil vi komme med nogle eksempler på hvilke øvelser man kan lave i forbindelse med platfod.

Som osteopater undersøger vi alle kroppens systemer, og finder frem til hvad der er årsag til de symptomer som patienten kommer med.

Derfor kan osteopatisk behandling af platfod varierer meget, og dette vil blive uddybet senere i denne artikel.

​

Platfod og operation

​Man vil i alle tilfælde råde patienten til at forsøge konservativ behandling forud for operation af platfod, da der naturligvis er risici ved operationer såsom infektioner, manglende opheling af strukturer og/eller føleforstyrrelser. En evt. operation tilpasses til patientens situation, men selve operationen kan bestå af flere deloperationer herunder bl.a.:

• ​Sene forlængelse
• Knoglekorrektioner
• Stivgøring af led

​Kilde: Aleris-Hamlet.dk

Osteopatisk behandling af platfod

Osteopati kigger helhedsorienteret på problemstillingen, og forsøger at finde årsagssammenhæng der kan have betydning for udvikling af platfod.

Osteopati behandler eksempelvis fordøjelse- og organsystemet således at stofskiftet fungerer bedre, fremmer blodforsyningen ned til foden for at fremme ophelingen samt optimerer nervesystemet således at spændingen i muskulatur og bindevæv nedsættes.

​Derudover arbejder osteopatien naturligvis med de biomekaniske problemstillinger i lænd, bækken, hofter, knæ og i selve foden såfremt dette er relevant. Som osteopater vil vi også rådgive dig I hvilke ting du selv kan gøre ift. at komme din problemstilling til livs, dette være bl.a. rådgivning i øvelser, kost, stressniveau, søvn m.m. som også kan have indflydelse på netop platfod.

Svangstøtte af platfod

Et godt supplement til træningen af svangens muskler, for at skabe den manglende bue, vil være passiv svangstøtte. Der findes forskellige måder at opnå denne støtte, enten gennem sko med god svangstøtte eller med et ekstra indlæg med samme effekt.

Studier har vist at den bedste effekt opnås ved en kombination af både træning og indlæg.

​Skal man være aktiv i længere tid ad gangen, og har svangens muskulatur endnu ikke opnået nok styrke og udholdenhed, kan det være en fordel at give svangen ekstra støtte, for at undgå ømhed og træthed under foden.