Vi behandler

Skulder impingement & afklemningssyndrom

Lær mere om impingement & afklemningssyndrom på denne underside

Skulder Impingement

Mange døjer med smerter i skulderen når de løfter armen op over hovedet. Det bliver ofte diagnosticeret som subacrominal impingement syndrom eller bedre kendt som skulder impingement.

Ondt i skulderen? Bestil tid i dag

Jacob Niebuhr
Jacob Niebuhr

Autoriseret Osteopat DO, M.D.O., Autoriseret Fysioterapeut.

Spring til afsnit [Vis]

    Hvad er skulder impingement?

    Også kendt som afklemningssyndrom i skulderen
    Skulder impingement er også kendt som indeklemning i skulderen eller afklemningssyndrom. Det er en tilstand hvor vævet i det subacrominale rum, som består af slimsækken og rotatorcuff muskulaturen kommer i afklemning mellem knoglen på toppen af skulder (acromion) og hovedet af overarmsknoglen (Humerus).

    ​Når din rotatorcuff (muskler omkring dit skulderblad, som har til opgave at stabilisere din skulder) bliver irriteret (betændt) eller skadet, så hæver det lidt på samme måde som din ankel hæver når du har vrikket om. Men fordi rotator cuffen er omgivet af knogle, får hævelsen andre ting til at ske.

    Hævelsen reducere den mængde plads der er i de subacrominale rum, som resulterer i at det gnider mod acromion.

    ​Som en ond cirkel, resulterer det i at der kommer hævelse fordi rotator cuff muskelsenen gnider mod acromion som ydermere reducerer pladsen mellem overarmsknoglen og rotatorcuff. I nogle tilfælde kan knoglesporer (også kaldt osteofytter) på acromion knoglen bidrage til afklemning ved at mindske pladsen yderligere, i det subacrominale rum.

    Skulder Impingement

    Hvad er symptomer på skulder impingement?

    Lokale smerter fra skulderen, jagende smerter, smerter der trækker ned i armen eller prikkende/stikkende irritation ned i armen kan skylder din rotator cuff. Derudover kan skulder impingement også være en årsag til albue- og håndledssmerter.

    Symptomerne vil ofte komme til udtryk ved:

    • ​Smerte når du løfter armene over dit hovedet
    • Smerter når du løfter din arm, sænker din arm fra en forhøjet position eller når du skal række ud efter noget
    • Smerter der bevæger sig fra foran på din skulder til siden af din arm
    • Smerter når du ligger på den smertegivende arm
    • Smerter eller ømhed om natten, som påvirker din søvn
    • Smerte når du rækker om bagved dig selv, som at tage noget i baglommen, eller at lukke en lynlås i bukser
    • Skulder og/eller svaghed i armen og stivhed

    Øvelser til skulder impingement

    Jacob viser øvelser til skulderen.

    Hvordan kan symptombilledet for skulder impingement udvikle sig?

    Hvordan kan symptombilledet for skulder impingement udvikle sig?

    Symptomerne udvikler sig gradvist over uger til måneder.

    ​Skulder impingement er tæt relateret til andre almindelig årsager til smerter i skulderen, som kan være bursitis eller rotator cuff tendonitis. Begge dele er betændelse tilstande af enten slimsækken eller muskelsenen i skulderen. Disse tilstande opstår alene eller i kombination.

    Skulder smerter kan også være en indikation på en mere alvorlig skade på din rotator cuff, enten en delvis ruptur (afrivning) eller en total ruptur af rotator cuff musklen fra sit tilhæftningspunkt på knoglen.

    Hvis din rotator cuff har en total ruptur, så vil du med stor sandsynlighed have signifikant svaghed og kan måske ikke løfte din arm mod tyngdekraften. I nogle tilfælde kan længerevarende skulder impingement føre til frossen skulder.

    Årsager til skulder impingement

      • Senen er revet i stykker eller hævet. Det kan være grundet overforbrug af gentagende bevægelse af din skulder, skade eller aldersbetinget slitage.

      • Slimsækken kan være irriteret og betændt. Din slimsæk er en væskefyldt sæk som ligger mellem din muskelsene og acromion. Din slimsæk hjælper dine muskler og muskelsenen til at glide over dine knogler. Der kan komme betændelse i slimsækken ved overforbrug af skulderen eller skade (direkte slag).

      • Acromion ·​er ikke flad (sådan kan du være født), eller du har udviklet knoglesporer på din acromion.​

    Jacob fortæller lidt mere om impingement & afklemningssyndrom

    I tvivl om vi kan hjælpe?

    Book en 15 minutter uforpligtende samtale

    Book gratis screening
    Skulder Impingement

    Behandling af impingement / afklemningssyndrom

    Binyrebarkhormon​

    Ved manglende effekt af behandling og øvelser sammen med din behandler, grundet for kronisk betændelse tilstand i skulder kan man i samarbejde med lægen bliver enig om at få lagt en blokade. En blokade er en indsprøjtning med binyrebarkhormon.

    Den bliver lagt ind under acromion i slimsækken oven på senen med det formål at dæmpe betændelsen (irritationen), og det betyder i nogle tilfælde at genere helt forsvinder og man derfra kan få en optimal genoptræning uden opblusning af betændelse grundet bevægelse.

    Fysioterapeut – træning​

    ​Derudover vil din behandler også kunne tilrettelægge et træningsprogram som kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor du skal træne på forskellige måder i forskellige stadier af din problematik. Programmet vil nemlig både inkludere styrketræning, men også stabilitets- og udholdenhedstræning og det er vigtigt at du opnår en god basisforståelse for dette, så du kan arbejde selvstændigt med din problematik og opnå bedst mulig langvarig effekt.

    Operation

    I de tilfælde, hvor smerterne ikke forsvinder ved blokade, behandling og træning, kan det være at man ender med at skulle få foretaget en skulder operation; en artroskopi (kikkertoperation), hvor der renses op omkring senerne og laves bedre plads under acromion.

    Øvelser til skulder impingement

    Jens viser hvordan man bla. kan bruge elastik til at træne skulderen. Nemt at lave der hjemme og kan afhjælpe smerter og være med til at genopbygge mobilitet i skulderen.

    Hvad er rotator cuff?

    Rotator cuff en gruppe af fire muskler som udspringer fra dit skulderblad og hæfter som en “manchet” af muskelsenen på din overarms knogle (humerus).

    ​Din rotator cuff hjælper dig med at hæve armen over hovedet og rotere din arm væk eller ind mod din krop. Som du måske kan få en idé af fra billedet, skal rotator cuff’en ind i et lille hul for at hæfte på din overarm, og det er altså her at musklerne er modtagelig for afklemning eller “impingement” mellem disse knogler, som resulterer i hvad vi kalder “impingement syndrome eller afklemningssyndrom”

    Test af afklemning i skulderen

    ​Der findes nogle forskellige test som din behandler kan udføre for at se om der er en afklemning i skulderen (Region Nordjylland – Ortopædkirurgi).

    • ​En af dem er Hawkings test; hvor armen flekteres til 90 grader, herefter indadroteres overarmen, smerter lateralt (på ydersiden) henover deltoideus (skuldermusklen) og evt udstråling er et postiv fund for impingement.
    • En anden er Neers test; hvor armen holdes strakt, indadroteres maksimalt og presser derefter op mod behandleres modstand. Smerter her er et postiv fund for skulder impingement.

    Det kan videre diagnostiseres ved ultralydsscanning eller MR scanning, og/eller røgten.​

    Gode råd for skulder impingement

    • ​​Hold en pause med de aktivitet/belastninger som giver smerter (hvis muligt).
    • Da smerterne skyldes en irritation af muskelsenen og/eller slimsækken i skulderleddet er det vigtigt at holde en pause med de aktiviter eller bevægelser, som forårsager smerter. Fortsætter du med at lave aktiviterne kan smerterne forværres, hvilket kan nedsætte din bevægelse i skulderen over tid.
    • Øvelser til skulderen (se længere nede i artiklen). Du kommer nok ikke helt unden om øvelser til skulder (selvom de kan være kedelige). Styrkening af muskelerne er med til at minimere dine smerte og øge din bevægelighed.

    ​Impingement skulder operation

    ​Hvis symptomer og smerter fortsætter uden signifikant forbedring ved ikke operativ behandling, så kan en operation overvejes. Det udføres mest almindeligt i form af en “nøglehul” operation for at give mere plads til muskelsenen; også kaldt artroskopisk subacrominal dekompression. I nogle tilfælde kan man også være nødsaget til at fjerne slimsækken (bursektomi) og/eller fjerne eventuelle osteofyt dannelser (knoglesporrer). Det vil afhænge af hvad der minimere pladsen i det subacrominale rum.

    Ivar Dagsson
    Ivar Dagsson

    Bookes via kontoret, ej online. Autoriseret Osteopat DO, M.D.O., Autoriseret Fysioterapeut & INS Behandler

    Skulder Impingement

    Osteopatisk behandling af impingement / afklemningssyndrom skulder

    ​Med osteopatisk behandling er det muligt at forbedre pladsen i det subacrominale rum i de fleste tilfælde. Behandlingen tager bl.a. udgangspunkt i et mål om, at skulderen bevæger sig bedre som en helhed, her tænker vi ikke kun lige skulderhovedet, men hele skulderbladet og ribbenene som skulderbladet bevæger sig henover.

    Derudover forsøger vi også at bedre nerveforsyningen til området via nakken og brystryggen, bedre blodgennemstrømningen til området, bedre bevægeligheden i brystkassen og organerne i brystet, nedsætte kroppens sympatiske (stress) tonus i armen og afslappe musklerne til skulderen.

    ​Grundet den nedsatte bevægelighed i skulderleddet, ser man ofte kompenseringen andre steder i kroppen, typisk i nakken. Det er vigtigt at holde dette område bevægeligt og afslappet, så der ikke opstår yderligere spændinger andre steder i kroppen, der kan give en længere prognose.

    ​Derudover vil din behandler også kunne tilrettelægge et træningsprogram som kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor du skal træne på forskellige måder i forskellige stadier af din problematik.

    Programmet vil nemlig både inkludere styrketræning, men også stabilitets- og udholdenhedstræning og det er vigtigt at du opnår en god basisforståelse for dette, så du kan arbejde selvstændigt med din problematik og opnå bedst mulig langvarig effekt.