Arvæv efter maveoperation

Hvad er arvæv i maven?

Arvæv er en naturlig del af kroppens helingsproces og dannes, når væv skal repareres efter en skade eller en operation. Under helingen producerer kroppens bindevævsceller ekstra kollagenfibre, som styrker det område, der har været beskadiget (4).

Bindevæv, også kaldet fascie, omgiver og forbinder muskler, organer, nerver og led og udgør en stor del af kroppens støttevæv. Normalt er bindevævet smidigt og elastisk, så de forskellige vævslag kan bevæge sig frit i forhold til hinanden. Når der dannes arvæv, kan vævet blive mindre elastisk, og der kan i nogle tilfælde opstå sammenvoksninger eller nedsat bevægelighed mellem vævene (4,5).

Hos de fleste giver arvæv ingen gener, men hos nogle kan det påvirke kroppens bevægelighed og være medvirkende til smerter eller andre funktionelle symptomer (1,5).

Hvilke operationer giver størst risiko for arvæv?

Arvæv kan opstå efter alle operationer i bughulen, men risikoen for sammenvoksninger og senere gener er særligt forhøjet efter kejsersnit, blindtarmsoperationer, gynækologiske indgreb og tarmkirurgi. Risikoen er generelt større efter åbne operationer end ved kikkertkirurgi, og den stiger, hvis man gennemgår flere operationer i samme område (1).

Selvom arvæv er en naturlig del af helingsprocessen, oplever nogle mennesker vedvarende gener efter en operation. Studier viser, at op mod en tredjedel af patienterne kan have arvævsrelaterede symptomer op til 10 år efter en maveoperation. Symptomerne udvikler sig ofte gradvist og kan derfor være svære at forbinde med den oprindelige operation (1,2).

Typiske symptomer på arvæv efter en maveoperation

Gener fra arvæv kan vise sig på mange forskellige måder og udvikler sig ofte gradvist. For nogle opstår symptomerne kort tid efter operationen, mens andre først oplever dem måneder eller år senere (1,2).

Symptomerne kan blandt andet omfatte:

• Smerter eller en følelse af stramhed i maven
• Oppustethed eller ubehag fra mavetarmsystemet
• Smerter i bækken eller lænd
• Spændinger i nakke og skuldre
• Hovedpine
• En oplevelse af nedsat bevægelighed eller træk i kroppen ved bestemte bevægelser.

Smerterne opleves ikke altid dér, hvor arvævet sidder. I nogle tilfælde kan de være refererede, hvilket betyder, at smerter eller spændinger mærkes et andet sted i kroppen end den oprindelige påvirkning. Det kan blandt andet forklares ved samspillet mellem kroppens organer, bindevæv og nervesystem – også beskrevet som den viscero-somatiske refleks (6).

Heling – det tager længere tid, end man tror

Selvom arret på huden ofte ser helet ud efter få uger, fortsætter kroppens helingsproces længe efter. Bindevæv heler generelt langsommere end muskelvæv, og omdannelsen af kollagenfibre kan fortsætte i op til et år efter en operation. Hos nogle kan den samlede helingsproces strække sig over 3-18 måneder (6).

I denne periode tilpasser arvævet sig gradvist de belastninger, kroppen udsættes for. Faktorer som utilstrækkelig restitution, langvarig stress og manglende bevægelse kan påvirke vævets elasticitet og bevægelighed negativt (6).

Det er samtidig vigtigt at understrege, at arvæv er en naturlig del af kroppens heling. Målet er derfor ikke at fjerne arvævet, men at understøtte, at vævet bliver så smidigt og velfungerende som muligt.

Arvæv forklaret med en T-shirt

En god måde at forstå arvæv på er at forestille sig en T-shirt.

Hvis du trækker i stoffet ét sted, vil spændingen ofte kunne mærkes flere andre steder. Selvom trækket kun sker ét sted, påvirkes hele T-shirten.

Bindevæv fungerer på mange måder på samme måde. Kroppens bindevæv hænger sammen som et netværk, der omgiver og forbinder muskler, organer, nerver og led. Hvis et område bliver mindre elastisk, eksempelvis på grund af arvæv, kan det påvirke bevægelsen og belastningen i andre dele af kroppen (3,5).

Det betyder ikke, at arvæv altid er årsagen til smerter eller spændinger, men hos nogle kan nedsat bevægelighed i bindevævet være en medvirkende faktor, som påvirker kroppens samlede funktion.

Hvordan kan osteopati hjælpe?

Osteopatisk behandling har fokus på at forbedre bevægeligheden i de væv og strukturer, som kan være påvirket af arvæv efter en operation. Målet er ikke at fjerne arvævet, men at understøtte vævets bevægelighed og kroppens samlede funktion (7).

En osteopat vil undersøge, hvordan arvævet påvirker de omkringliggende strukturer, herunder bindevæv, muskler, led og organernes naturlige bevægelighed. Hos nogle kan nedsat bevægelighed i disse væv være medvirkende til smerter, spændinger eller en oplevelse af stramhed (4,5).

Behandlingen består af skånsomme manuelle teknikker, der har til formål at forbedre vævets elasticitet, understøtte blod- og lymfecirkulationen samt reducere spændinger omkring arvævet. Derudover kan behandlingen bidrage til at understøtte nervesystemets regulering og kroppens naturlige bevægemønstre (6,7).

Behandlingen tilpasses altid den enkelte og tager udgangspunkt i både symptomer, sygehistorie og en grundig osteopatisk undersøgelse.

Referenceliste

1. Ten Broek RPG et al. (2019). Burden of adhesions in abdominal and pelvic surgery. BMJ.
2. Parker MC et al. (2019). Adhesion-related complications after abdominal surgery.
   Colorectal Disease.
3. Stecco C et al. (2018). Fascial anatomy and pain mechanisms. Journal of Bodywork &
   Movement Therapies.
4. Bordoni B & Zanier E. (2015). The fascial system. Journal of Multidisciplinary
   Healthcare.
5. Wilke J et al. (2020). Fascial plasticity and stiffness. Frontiers in Physiology.
6. Schleip R et al. (2019). Fascia, stress and autonomic regulation. Journal of Bodywork &
   Movement Therapies.
7. Franke H et al. (2023). Osteopathic manipulative treatment and chronic pain.
   Healthcare.
8. Sundhed.dk (2023). Sammenvoksninger i bughulen (adhærencer).