Nerveafklemning i ryggen

Symptomer på nerveafklemning i ryggen

Nerver fungerer som et netværk af rødder, der udspringer fra vores rygmarv. På hvert niveau af rygsøjlen findes en stor rod (en spinal nerve), som strækker sig til både højre og venstre side. Denne rod deler sig senere op i mindre grene (perifere nerver), der forsyner kroppen perifert.

Når en nerve bliver afklemt tæt på roden, lige uden for rygmarven, vil trykket påvirke flere områder i kroppen, hvilket resulterer i et bredere symptombillede. Jo længere væk afklemningen er fra roden, og jo flere gange nerven har delt sig, desto færre og mere lokale symptomer vil der opstå.

Hvordan føles en nerve i klemme i ryggen? 

De klassiske symptomer på nervesmerter, der opstår, når nerven afklemmes, omfatter:

• En skarp, brændende fornemmelse, som kan stråle ud mod arme og ben, nogle gange helt ud til fingerspidserne eller tæerne.
• Summende, snurrende, sitrende eller sovende fornemmelser.
• Nedsat følelse i det område, som nerven har kontakt til.
• Nedsat styrke i de muskler, som nerven “tænder”.

Alt efter hvilken nerve der er påvirket, hvor den klemmes, og hvor “hårdt” den er klemt, kan der opstå forskellige grader af ovenstående symptomer. Dette afhænger også af, om nerven afklemmes i højre eller venstre side af kroppen.

Ved mild afklemning vil de udstrålende fornemmelser ofte være mere afgrænsede og typisk kun resultere i følelsesforstyrrelser (stikken, summen, brændende), mens der ved kraftigere afklemning kan opstå motoriske udfald, dvs. nedsat styrke i den eller de muskler, som nerven forsyner (1, 2).

Hvor sidder en nerve typisk i klemme?

Nerver kan, som tidligere nævnt, blive afklemt flere forskellige steder i kroppen. Nogle af de områder, hvor dette ofte ses, omfatter:

Øvre ryg, mellem skulderblade, skulder

I den øvre del af ryggen, især ved smerter mellem skulderbladene, kan man opleve fornemmelsen af, at en nerve er i klemme, hvilket kan give symptomer som tidligere beskrevet. For skulderen og skulderbladet kan det skyldes en afklemning af den suprascapularis nerve, som løber på bagsiden af skulderbladet. Afklemning af denne nerve ses ofte ved gentagne bevægelser over skulderhøjde, fx tennis, svømning, vægtløftning og havearbejde. Afklemningen kan føre til nedsat følelse eller styrke i skulderleddet (3).

For den øvre ryg, især mellem skulderbladene, er det oftere tale om facetledssyndrom, som er afklemning af ledkapslen eller synovialmembranen i et facetled. Smerterne præsenterer sig ofte som en skarp, stikkende og strålende fornemmelse, der kan give indtryk af, at en nerve er afklemt. Læs mere om facetledssyndrom her.

Balde – iskias & piriformissyndrom 

I balden ses det ofte, at iskiasnerven, der løber i balderegionen, kan blive afklemt af piriformismusklen. Når afklemningen skyldes piriformismusklen, kaldes det for piriformissyndrom. Afklemning af iskiasnerven vil typisk præsentere sig som smerter i balden, langs baglåret, eller i værste fald helt ned til foden.

Ved iskias smerter er det vigtigt at finde årsagen til smerterne, da nerven også kan blive afklemt længere oppe i ryggen eller af andre årsager såsom diskusprolaps m.m. (4, 5). Læs mere om iskias smerter & piriformissyndrom her.

Håndled – karpaltunnelsyndrom

I håndleddet kan der forekomme afklemning af medianusnerven, som løber under det ledbånd, der holder nerven og senerne på plads i håndleddet. Dette ledbånd danner en tunnel, som nerven passerer igennem. Denne tunnel kaldes karpaltunnelen, og derfor kaldes en afklemning af nerven her for ‘karpaltunnelsyndrom’, som mange har hørt om før.

Afklemning i karpaltunnelen, som er en afklemning længere ude, kan medføre følelsesforstyrrelser samt eventuel påvirkning af muskelstyrken lokalt i hånden (6). Læs mere om karpaltunnelsyndrom her.

Årsager til nerveafklemning i ryggen

Der kan være flere forskellige årsager til, at en nerve er i klemme. Nogle typiske årsager inkluderer:

• Mekanisk tryk: Dette kan opstå fra en muskel, der spænder og trykker på nerven, eller fra en udposning på en discus, der lægger tryk på nerveroden (diskusprolaps og diskusprotrusion). Osteofytdannelse, som er dannelse af knoglefremspring, kan også optage plads og dermed give mindre plads til nerven. Osteofytdannelse ses typisk ved osteoartrose (slidgigt).
• Inflammation: Inflammatoriske tilstande omkring nerven kan forårsage hævelse i vævet, hvilket presser nerven. Dette kan forekomme efter traumer som fald, slag på området eller ved leddegigt.
• Ændringer i det kemiske miljø: Hvis pH-værdien omkring nerven ændres, kan det irritere nerven.
• Livsstilsfaktorer: Overvægt kan øge belastningen på kroppen, inaktivitet kan svække musklerne, og gentagne bevægelser, såsom tastaturarbejde, kan også bidrage til nerveafklemning.

For at yde den bedste behandling er det vigtigt at identificere, hvilken nerve der er afklemt, samt årsagen til dette.

Varighed af nerveafklemning 

Varigheden af nerveafklemning varierer afhængigt af årsagen til afklemningen. Nogle gange forsvinder smerterne af sig selv efter kort tid, mens der andre gange er behov for hjælp til at lindre dem.

I tilfælde af lettere tryk på nerven, hvor symptomerne er milde, og årsagen til afklemningen hurtigt mindskes eller fjernes, kan smerterne til tider forsvinde af sig selv. Andre gange kan vejledning og behandling være nødvendigt for at afhjælpe symptomerne.

Ved kraftigere og længerevarende tryk, som ved en diskusprolaps, kan symptomerne vedvare over længere tid. Kroppen har dog en imponerende evne til selv at hele en diskusprolaps uden operation, selvom denne proces tager betydeligt længere tid end ved mere funktionelle afklemninger (7).

Osteopatisk behandling

Først og fremmest er det vigtigt at finde årsagen til problemet, da den ikke altid er placeret præcist der, hvor symptomerne eller smerten mærkes.

Osteopatisk behandling mod nerver i klemme er ofte effektiv, fordi vi som osteopater ikke blot fokuserer på området med symptomerne, men i stedet leder efter årsagen til smerten og behandler denne.

Særligt i tilfælde af nervesmerter, hvor smerten kan stråle langt væk fra “gerningsstedet”, giver den osteopatiske, holistiske tilgang rigtig god mening.

Typisk vil behandlingen mod nerver i klemme bestå i at skabe de mest optimale betingelser for kroppen. Dette kan indebære at sikre, at led, der har begrænset bevægelse, genvinder deres fulde bevægelighed. Det kan også omfatte behandling af muskler, der er spændte eller strakte på grund af manglende bevægelse i leddene, så de kan slappe af og ikke længere være i en forkortet eller forlænget tilstand.

Gode råd mod nerveafklemning

Hvordan fjerner man en nerve, der sidder i klemme i ryggen, eller hvad skal man gøre ved en nerve i klemme i nakken?

Det kan være svært at udtale sig generelt om et komplekst og diffust emne som nervesmerter. Alligevel er der nogle ting, man kan have i mente.

Mærk efter! Dette er utroligt vigtigt. Hvis du kan udføre aktiviteter, strække ud, sidde i positioner eller lignende, som føles behagelige og lindrende, er det et godt sted at starte.

Omvendt kan man sige, at hvis bestemte aktiviteter, positioner eller bevægelser provokerer, genere eller forværre dine symptomer, bør du prøve at justere eller ændre disse bevægelser eller belastninger. Dette kan indebære at gøre tingene på en anden måde, nedsætte belastningen eller doseringen, eller tage en pause og forsøge igen på et senere tidspunkt.

Ydermere kan vejrtrækningsøvelser også være gavnlige, da de hjælper med at få kroppen ned i gear, hvilket kan løsne nogle af de spændinger, der er en medvirkende årsag til smerterne.

Øvelser mod nerver i klemme i ryggen

Her er nogle enkle øvelser, du kan forsøge dig med:

1. Dybe, langsomme vejrtrækninger

• Lig på ryggen og træk vejret dybt ind gennem næsen.
• Når vejret er trukket helt ned i maven, laves et ekstra, hurtigt sug ind gennem næsen. Pust derefter langsomt luften ud gennem munden.
• Start med få gentagelser og øg gradvist antallet.
• Op mod 5 minutter er effektivt.

2. Vejrtrækning med hold (f.eks. i 4 sekunder)

• Træk vejret ind gennem næsen i løbet af 4 sekunder.
• Hold vejret i 4 sekunder.
• Pust ud gennem munden i 4 sekunder.
• Hvis 4 sekunder er for længe, kan du reducere tiden.
• Du kan også træne dig op til at gøre det i længere perioder.

3. Vinduesviskeren

• Lig på ryggen med begge ben bøjet.
• Placer fødderne i underlaget.
• Saml fødder og knæ.
• Lad de samlede ben falde fra side til side.
• Start forsigtigt og øg gradvist bevægelsen, i takt med at kroppen tillader det.

4. Udspænding af balde og piriformismusklen

• Lig på ryggen. Bøj det ene ben, så foden er i underlaget.
• Placer hælen fra det modsatte ben på det bøjede knæ, så det hviler der.
• Med hænderne kan du trække det bøjede knæ op mod brystet, eller forsigtigt skubbe på det ben, der ligger og hviler på knæet for at øge strækket. Mærk efter et stræk i balden og hold det i 30-45 sekunder.
• Gentag på begge sider 2-3 gange.

5. Kat-ko / skyde-svaje ryg

• Placer dig på knæ og hænder.
• Lad lænden falde ned mod underlaget, så bagdelen stritter.
• Skub derefter lænden op, så ryggen runder.
• Bevæge dig mellem de to positioner i flere omgange.