Børnevaccinationsprogrammet i Danmark

Hvad er børnevaccinationsprogrammet?

Det danske børnevaccinationsprogram er et gratis og frivilligt tilbud til alle børn i Danmark. Programmet har til formål at beskytte børn mod infektionssygdomme, som kan give alvorlig sygdom, komplikationer eller varige mén. Samtidig kan vaccination være med til at begrænse smittespredningen i befolkningen (1,2).

I dag beskytter børnevaccinationsprogrammet mod 10 sygdomme:

• difteri
• stivkrampe
• kighoste
• polio
• Hib-infektion
• pneumokoksygdom
• mæslinger
• fåresyge
• røde hunde
• HPV-relaterede sygdomme (1,2).

Vaccinationerne gives på forskellige tidspunkter gennem barndommen. Den første vaccination tilbydes, når barnet er 3 måneder, mens de sidste vaccinationer i programmet gives ved 12-årsalderen. Vaccinationerne foregår hos barnets praktiserende læge (1,2).

Programmet bliver løbende vurderet og tilpasset af de danske sundhedsmyndigheder på baggrund af blandt andet sygdommenes alvorlighed og forekomst samt vaccinernes effekt og sikkerhed (1,2).

Hvornår skal børn vaccineres?

Vaccinationerne i børnevaccinationsprogrammet gives på forskellige tidspunkter gennem barndommen. Tidspunkterne er valgt, så barnet opnår beskyttelse på relevante tidspunkter, og flere af vaccinerne gives i flere doser for at opbygge og vedligeholde beskyttelsen (1,2).

Det danske børnevaccinationsprogram ser sådan ud:

3 måneder
DiTeKiPol/Hib-vaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hib-infektion samt vaccination mod pneumokoksygdom.

5 måneder
Anden DiTeKiPol/Hib-vaccination samt anden vaccination mod pneumokoksygdom.

12 måneder
Tredje DiTeKiPol/Hib-vaccination samt tredje vaccination mod pneumokoksygdom.

15 måneder
Første MFR-vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

4 år
Anden MFR-vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

5 år
Revaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio.

12 år
HPV-vaccination. Vaccinationen tilbydes både piger og drenge og gives som to vaccinationer med mindst fem måneders mellemrum (1,2).

Det anbefales, at vaccinationerne gives så tæt som muligt på de planlagte tidspunkter. Hvis barnet er kommet bagud med en eller flere vaccinationer, betyder det dog ikke nødvendigvis, at vaccinationsforløbet skal begynde forfra. De manglende vaccinationer kan som udgangspunkt gives senere, og egen læge kan hjælpe med at tilrettelægge forløbet (1,2).

Hvordan virker vacciner?

Vacciner hjælper immunforsvaret med at lære at genkende bestemte virus eller bakterier, før barnet møder den egentlige infektion. På den måde kan kroppen opbygge en beskyttelse uden først at skulle gennemgå den sygdom, vaccinen er udviklet til at forebygge (4).

Når barnet bliver vaccineret, præsenteres immunforsvaret for et antigen. Det kan eksempelvis være en svækket eller inaktiveret mikroorganisme eller en mindre del af den. Immunforsvaret reagerer blandt andet ved at danne antistoffer og hukommelsesceller, som kan genkende det pågældende antigen senere (4).

Hvis barnet efterfølgende bliver udsat for den virus eller bakterie, vaccinen beskytter imod, kan immunforsvaret derfor reagere hurtigere og mere effektivt. Det kan forhindre sygdom eller mindske risikoen for et alvorligt sygdomsforløb (4).

Nogle vacciner kræver flere doser for at opbygge en tilstrækkelig og længerevarende beskyttelse. Det er blandt andet derfor, at flere af vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet gives flere gange gennem barndommen (1,2,4).

Hvilke sygdomme beskytter vaccinerne imod?

Børnevaccinationsprogrammet beskytter mod sygdomme, som kan have meget forskellige forløb. Nogle kan især være alvorlige for spædbørn, mens andre kan medføre komplikationer eller varige mén. Flere af sygdommene er i dag sjældne i Danmark, blandt andet som følge af mange års vaccination (1-3).

Difteri
Difteri er en bakterieinfektion, som blandt andet kan ramme luftvejene. Bakterien kan danne et giftstof, der kan skade væv og blandt andet påvirke hjerte og nervesystem. Difteri er i dag meget sjælden i Danmark, men sygdommen findes fortsat andre steder i verden (1,3).

Stivkrampe
Stivkrampe, også kaldet tetanus, skyldes bakterien Clostridium tetani. Bakteriens sporer findes blandt andet i jord og snavs og kan komme ind i kroppen gennem sår. Bakterien danner et giftstof, som påvirker nervesystemet og kan medføre alvorlig muskelstivhed og smertefulde kramper. I modsætning til mange af de andre sygdomme i vaccinationsprogrammet smitter stivkrampe ikke fra person til person (1,3).

Kighoste
Kighoste er en meget smitsom luftvejsinfektion, der kan give langvarige og kraftige hosteanfald. Sygdommen kan ramme mennesker i alle aldre, men er især alvorlig hos spædbørn, hvor hosteanfaldene blandt andet kan påvirke vejrtrækningen (1,3).

Polio
Polio, også kendt som børnelammelse, skyldes poliovirus. De fleste smittede får ingen eller kun milde symptomer, men hos en lille del kan virus angribe nervesystemet og føre til lammelser. Europa har været erklæret poliofrit siden 2002, men poliovirus er endnu ikke udryddet globalt (1,3).

Hib-infektion
Hib står for Haemophilus influenzae type b. Før vaccination blev indført, var bakterien en vigtig årsag til blandt andet hjernehindebetændelse hos små børn. Hib kan også medføre andre alvorlige infektioner som lungebetændelse og strubelågsbetændelse (1,3).

Pneumokoksygdom
Pneumokokker er bakterier, som kan give forskellige infektioner. Nogle er forholdsvis almindelige, mens invasive pneumokokinfektioner kan medføre alvorlig sygdom som hjernehindebetændelse og blodforgiftning. Vaccinationen i børnevaccinationsprogrammet beskytter mod en række af de pneumokoktyper, som kan forårsage alvorlig sygdom hos børn (1-3).

Mæslinger
Mæslinger er en meget smitsom virussygdom, der typisk giver høj feber, hoste og udslæt. De fleste kommer sig uden varige følger, men sygdommen kan give komplikationer som mellemørebetændelse og lungebetændelse og i sjældne tilfælde hjernebetændelse (1,3).

Fåresyge
Fåresyge skyldes en virus og giver typisk feber og hævelse af spytkirtlerne. Sygdommen kan i nogle tilfælde medføre komplikationer som hjernehindebetændelse, og hos drenge og mænd efter puberteten kan der forekomme betændelse i testiklerne. Fåresyge er blevet langt sjældnere i Danmark efter indførelsen af MFR-vaccination (1-3).

Røde hunde
Røde hunde er som regel en mild virussygdom hos børn. Den væsentligste grund til vaccination er risikoen under graviditet. Hvis en gravid smittes, særligt tidligt i graviditeten, kan infektionen medføre alvorlige fosterskader. Vaccination af børn bidrager derfor også til at forhindre, at virus cirkulerer i befolkningen (1-3).

HPV
HPV, human papillomavirus, er en gruppe virus, som blandt andet kan medføre celleforandringer, kønsvorter og forskellige kræftformer senere i livet. Vaccination mod HPV tilbydes både piger og drenge og har til formål at forebygge HPV-relateret sygdom, herunder blandt andet livmoderhalskræft og analkræft (1,2,7).

Er børnevacciner sikre – og hvilke bivirkninger kan forekomme?

Som al anden medicin kan vacciner give bivirkninger. De fleste reaktioner efter vaccination er dog milde og forbigående, mens alvorlige bivirkninger er sjældne. Vaccinernes sikkerhed vurderes både før godkendelse og overvåges løbende, efter at de er taget i brug (1,2,8).

De mest almindelige bivirkninger efter børnevaccination er ømhed, rødme eller hævelse omkring indstiksstedet. Nogle børn kan også få feber, hovedpine, træthed eller føle sig utilpasse i dagene efter vaccinationen. Hos mindre børn kan der desuden forekomme irritabilitet, uro, nedsat appetit eller ændret søvn (1,2).

Bivirkningerne kan variere afhængigt af, hvilken vaccine barnet får. Efter MFR-vaccination kan nogle børn eksempelvis få feber og et mildt udslæt cirka 1-2 uger efter vaccinationen. MFR-vaccinen indeholder levende, svækkede virus, og reaktionerne er derfor ikke det samme som at få de sygdomme, vaccinen beskytter imod (1,2).

Alvorlige reaktioner kan forekomme, men er sjældne. Derfor er det vigtigt, at mulige bivirkninger fortsat registreres og undersøges, også efter at en vaccine er blevet godkendt. I Danmark overvåger Lægemiddelstyrelsen indberetninger om formodede bivirkninger, og både sundhedspersoner og borgere kan indberette mistænkte bivirkninger (1,2,8).

Når man vurderer en vaccine, ser man derfor ikke kun på, om den kan give bivirkninger, men på balancen mellem vaccinens effekt og mulige risici sammenholdt med risikoen ved den sygdom, den skal forebygge. Det er på den baggrund, at vacciner udvælges til det danske børnevaccinationsprogram (1,2).

Hvis barnet får symptomer efter vaccination, som virker kraftige, usædvanlige eller gør dig bekymret, bør du kontakte egen læge eller lægevagten for rådgivning.

MFR-vaccinen og autisme – hvad viser forskningen?

En af de mest kendte bekymringer omkring børnevaccination har været, om MFR-vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde kan øge risikoen for autisme. Spørgsmålet har været undersøgt grundigt, og den samlede forskning finder ikke dokumentation for en sådan sammenhæng.

Bekymringen fik især stor opmærksomhed efter et studie fra 1998 af Andrew Wakefield og kolleger. Studiet omfattede kun 12 børn og beskrev en mulig forbindelse mellem MFR-vaccination, symptomer fra tarmen og udviklingsforstyrrelser. Studiet havde imidlertid alvorlige metodiske og etiske problemer og blev senere trukket tilbage af tidsskriftet The Lancet (9).

Siden er sammenhængen mellem MFR-vaccination og autisme blevet undersøgt i langt større befolkningsstudier. Et dansk studie fra 2002 fulgte mere end 500.000 børn og fandt ingen øget risiko for autisme blandt børn, der havde fået MFR-vaccinen, sammenlignet med børn, der ikke var vaccineret med MFR (10).

I 2019 blev spørgsmålet undersøgt igen i et landsdækkende dansk kohortestudie med 657.461 børn. Forskerne fandt heller ikke her en øget risiko for autisme efter MFR-vaccination. Studiet fandt desuden ikke tegn på, at vaccinen udløste autisme hos børn med øget risiko for at udvikle autisme (11).

På baggrund af den samlede forskning er der derfor ikke evidens for, at MFR-vaccination øger risikoen for autisme (10,11).

Aluminium i vacciner – bør man være bekymret?

Nogle af vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet indeholder små mængder aluminiumsalte. Aluminium anvendes som et såkaldt adjuvans, der forstærker immunforsvarets respons på vaccinen og dermed bidrager til at skabe en effektiv immunrespons (13).

Aluminium findes også naturligt i vores omgivelser, og mennesker udsættes løbende for aluminium gennem blandt andet mad og drikkevand. Det er derfor vigtigt at skelne mellem aluminiumseksponering generelt og de små mængder aluminiumsalte, der anvendes i visse vacciner (13,14).

Sikkerheden ved aluminiumholdige vacciner har været undersøgt gennem mange år. I 2025 blev der offentliggjort et stort dansk registerstudie med mere end 1,2 millioner børn født i Danmark. Forskerne undersøgte, om den samlede mængde aluminium fra vaccinationer i de første to leveår var forbundet med 50 forskellige kroniske sygdomme, herunder autoimmune sygdomme, allergiske sygdomme samt neurologiske udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD (17).

Studiet fandt ikke evidens for en øget risiko for nogen af de undersøgte sygdomme i forbindelse med stigende eksponering for aluminium fra vacciner (17).

Det betyder ikke, at aluminium, eller andre indholdsstoffer i vacciner, ikke skal undersøges løbende. Vaccinesikkerhed overvåges fortsat, og ny forskning indgår løbende i vurderingen af både vacciner og deres indholdsstoffer. På baggrund af den nuværende forskning vurderes de mængder aluminium, der anvendes som adjuvans i vacciner, som sikre (13,17).

Kan vacciner overbelaste barnets immunforsvar?

Det kan umiddelbart virke som meget for et lille barn at få flere vacciner inden for de første leveår. Derfor spørger nogle forældre, om vaccinationerne kan overbelaste eller svække barnets immunforsvar. Den tilgængelige forskning tyder ikke på, at det er tilfældet (4,15).

Fra fødslen møder barnets immunforsvar konstant bakterier, virus og andre fremmede stoffer gennem blandt andet luft, mad, hudkontakt og omgivelserne. Immunforsvaret er udviklet til at kunne reagere på mange forskellige antigener på samme tid (4,15).

Vacciner indeholder antigener, som immunforsvaret lærer at genkende. Selvom et barn får flere vacciner ved samme konsultation, udgør antigenerne fra vaccinerne kun en lille del af de antigener, som immunforsvaret naturligt møder i hverdagen (4,15).

Det kan også være nærliggende at tro, at flere vacciner betyder en større belastning af immunforsvaret end tidligere. Moderne vacciner er imidlertid blevet mere målrettede. Selvom børn i dag kan vaccineres mod flere sygdomme, kan den samlede antigeneksponering fra vacciner derfor være lavere end i tidligere vaccinationsprogrammer (15).

Der er således ikke evidens for, at vaccination efter det anbefalede program overbelaster eller svækker et rask barns immunforsvar (4,15).

Naturlig immunitet eller vaccination – hvad er forskellen?

Både en infektion og en vaccination kan få immunforsvaret til at udvikle immunologisk hukommelse. Forskellen ligger især i, hvordan kroppen bliver udsat for det, immunforsvaret skal lære at genkende (4,5).

Ved naturlig immunitet opstår beskyttelsen, efter at barnet har været smittet og gennemgået infektionen. Det kan for nogle sygdomme give en langvarig immunitet, men barnet udsættes samtidig for risikoen for de komplikationer, som sygdommen kan medføre.

Vaccination har derimod til formål at opbygge beskyttelse uden først at skulle gennemgå den naturlige infektion. Immunforsvaret præsenteres for antigener fra den pågældende mikroorganisme på en måde, der kan fremkalde et immunrespons uden den samme risiko som selve sygdommen (4,5).

Mæslinger er et godt eksempel. En gennemgået mæslingeinfektion giver typisk en langvarig immunitet, men sygdommen kan samtidig medføre komplikationer som lungebetændelse og i sjældne tilfælde hjernebetændelse. MFR-vaccination giver mulighed for at opbygge beskyttelse uden først at skulle tage risikoen ved en mæslingeinfektion (1,3,4).

Det er derfor ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt naturlig infektion kan skabe immunitet. Den væsentlige forskel er, at immunitet efter infektion kræver, at barnet først gennemgår sygdommen og de risici, der følger med den.

Hvorfor er høj vaccinationsdækning vigtig?

Vaccination beskytter først og fremmest den person, der bliver vaccineret. Men ved nogle smitsomme sygdomme kan en høj vaccinationsdækning også være med til at begrænse smitten i resten af befolkningen. Det kaldes flokimmunitet eller samfundsimmunitet (5,6).

Når en stor del af befolkningen er immune, får en smitsom sygdom sværere ved at sprede sig fra person til person. Det giver samtidig en indirekte beskyttelse til personer, som ikke selv kan vaccineres eller ikke opnår tilstrækkelig beskyttelse efter vaccination (5,6).

Hvor høj vaccinationsdækningen skal være, afhænger blandt andet af, hvor smitsom den enkelte sygdom er. Mæslinger er eksempelvis ekstremt smitsom, og WHO har som mål, at mindst 95 % får to doser mæslingevaccine for at forebygge vedvarende smittespredning og udbrud.

Mæslinger er i dag elimineret i Danmark, hvilket betyder, at sygdommen ikke cirkulerer vedvarende i landet. Den findes dog fortsat i andre lande, og tilfælde kan derfor komme til Danmark i forbindelse med smitte i udlandet. En høj vaccinationsdækning er med til at mindske risikoen for, at sådanne tilfælde fører til større udbrud (1,5).

Vaccination handler derfor ikke kun om risikoen for, at det enkelte barn bliver sygt. For sygdomme, der smitter mellem mennesker, kan en høj vaccinationsdækning også bidrage til at beskytte andre og begrænse sygdommenes mulighed for at sprede sig.

Hvad med vaccination mod skoldkopper?

Skoldkopper skyldes varicella-zoster-virus og er en meget smitsom sygdom, som de fleste danskere får i barndommen. Hos langt de fleste børn er sygdommen mild og går over af sig selv, men der kan forekomme komplikationer som bakterielle hudinfektioner og lungebetændelse. I sjældne tilfælde kan sygdommen også give neurologiske komplikationer (1,2).

Vaccination mod skoldkopper er ikke en del af det almindelige danske børnevaccinationsprogram. Det er dog muligt at blive vaccineret mod skoldkopper uden for programmet. Vaccinen kan blandt andet anvendes til børn fra 12 måneder, som ønskes beskyttet mod sygdommen, og i særlige situationer kan vaccination være relevant efter en individuel lægefaglig vurdering (1,2).

At en vaccine findes, betyder ikke automatisk, at den bliver en del af et nationalt vaccinationsprogram. Sundhedsstyrelsen vurderer blandt andet sygdommens alvorlighed og hyppighed, vaccinens effekt og sikkerhed samt de samlede konsekvenser ved at indføre en ny vaccine til alle børn.

Vaccination mod skoldkopper er et område, som de danske sundhedsmyndigheder har fokus på, og det kan derfor ikke udelukkes, at anbefalingerne ændrer sig i fremtiden. Forældre, der overvejer vaccination mod skoldkopper til deres barn, kan tale med egen læge om mulighederne.

Hvad hvis mit barn mangler en vaccination?

Det kan ske, at en vaccination bliver glemt eller udsat, eksempelvis på grund af sygdom, rejse eller andre forhold. Hvis barnet er kommet bagud i børnevaccinationsprogrammet, kan de manglende vaccinationer som regel stadig gives senere (1,2).

Som udgangspunkt behøver barnet ikke begynde en vaccinationsserie forfra, fordi der er gået længere tid end anbefalet mellem to doser. I stedet fortsætter man vaccinationsforløbet ud fra barnets alder og de vaccinationer, barnet allerede har fået (1).

Hvis barnet slet ikke er vaccineret eller mangler flere vaccinationer, kan egen læge hjælpe med at lægge en plan for, hvordan barnet bedst bliver færdigvaccineret. Det kan også være relevant for børn, der er flyttet til Danmark og tidligere har fulgt et andet lands vaccinationsprogram (1).

Vaccination er frivillig i Danmark. Hvis forældre er i tvivl om en vaccination eller har spørgsmål til effekt, bivirkninger eller barnets vaccinationsstatus, kan det være en god idé at tage spørgsmålene med til egen læge, så beslutningen kan træffes på et informeret grundlag (1,2).

På sundhed.dk kan forældre se de vaccinationer, der er registreret på barnet, og hvornår barnet efter planen skal vaccineres igen (1,2).

Referenceliste

1. Statens Serum Institut. Børnevaccinationsprogrammet. SSI.
2. Sundhedsstyrelsen. Børnevaccinationsprogrammet. Sundhedsstyrelsen.
3. Sundhed.dk. Børnevaccination. Lægehåndbogen.
4. World Health Organization. Vaccines and immunization. WHO.
5. European Centre for Disease Prevention and Control. Vaccines and immunisation. ECDC.
6. Fine P, Eames K, Heymann DL. “Herd immunity”: a rough guide. Clin Infect Dis. 2011;52(7):911-916. doi:10.1093/cid/cir007.
7. Statens Serum Institut. HPV-vaccination. SSI.
8. European Medicines Agency. Vaccine safety and monitoring. EMA.
9. Wakefield AJ, Murch SH, Anthony A, et al. Ileal-lymphoid-nodular hyperplasia, non-specific colitis, and pervasive developmental disorder in children. Lancet. 1998;351(9103):637-641. doi:10.1016/S0140-6736(97)11096-0. Artiklen blev senere trukket tilbage.
10. Madsen KM, Hviid A, Vestergaard M, et al. A population-based study of measles, mumps, and rubella vaccination and autism. N Engl J Med. 2002;347(19):1477-1482.
11. Hviid A, Hansen JV, Frisch M, Melbye M. Measles, Mumps, Rubella Vaccination and Autism: A Nationwide Cohort Study. Ann Intern Med. 2019;170(8):513-520. doi:10.7326/M18-2101.
12. Statens Serum Institut. Stort dansk studie: Ingen sammenhæng mellem vacciner og autisme eller 49 andre helbredstilstande. SSI; 2025.
13. World Health Organization. Vaccine Safety Basics – Vaccine Ingredients and Adjuvants. WHO.
14. Mitkus RJ, King DB, Hess MA, Forshee RA, Walderhaug MO. Updated aluminum pharmacokinetics following infant exposures through diet and vaccination. Vaccine. 2011;29(51):9538-9543. doi:10.1016/j.vaccine.2011.09.124.
15. Offit PA, Quarles J, Gerber MA, et al. Addressing parents’ concerns: do multiple vaccines overwhelm or weaken the infant’s immune system? Pediatrics. 2002;109(1):124-129. doi:10.1542/peds.109.1.124.
16. Centers for Disease Control and Prevention. Multiple Vaccines and the Immune System. CDC.
17. Andersson NW, Bech Svalgaard I, Hoffmann SS, Hviid A. Aluminum-Adsorbed Vaccines and Chronic Diseases in Childhood: A Nationwide Cohort Study. Ann Intern Med. 2025;178(10):1369-1377. doi:10.7326/ANNALS-25-00997.
18. Statens Serum Institut. Skoldkoppevaccine. Vaccineleksikon. SSI.