Åreforkalkning

Hvad er åreforkalkning?

Åreforkalkning (aterosklerose) er aflejringer af fedt, kolesterol, kalk og bindevæv i pulsårerne, som gør karrene stivere og forsnævrer dem, hvilket nedsætter blodgennemstrømningen og iltforsyningen til kroppens organer. Dette øger risikoen for alvorlige tilstande som blodpropper, hjerteanfald og slagtilfælde, da forsnævringen kan blokere karret helt eller udløse en blodprop, der løsner sig og stopper andre steder (1).

Årsager til åreforkalkning

Der er flere faktorer, der kan bidrage til udviklingen.

Plak-dannelse
Kolesterol og fedtstoffer aflejres i karvæggen og trækker immunceller til, hvilket skaber en betændelsesreaktion og danner hård plak.

Forsnævring
Plakken vokser og gør karret smallere, så der kommer mindre blod igennem.

Risiko for blodprop
En revne i plakken kan udløse dannelsen af en blodprop (trombose), der kan blokere karret helt og føre til hjerteanfald eller slagtilfælde (i hjernen) (2).

Symptomer på åreforkalkning

Symptomer opstår typisk først, når forsnævringen er udtalt og afhænger af placeringen:

I benene
Smerter ved anstrengelse (vindueskigger syndrom), da musklerne ikke får nok ilt.

I hjertet
Hjertekrampe (angina pectoris), åndenød ved anstrengelse.

I hjernen
Føleforstyrrelser, lammelser (ved blodprop).

Komplikationer af åreforkalkning

Forhøjet kolesterol (især LDL), rygning, diabetes, forhøjet blodtryk og dårlig nyrefunktion øger risikoen. Selvom risikofaktorer som forhøjet kolesterol, blodtryk, inflammation og overvægt er afgørende at behandle, er de dårlige til at forudsige, hvem der rent faktisk udvikler åreforkalkning.

Lidt over halvdelen af midaldrende danskere på 50 år har ingen åreforkalkning. Og selv blandt 70-årige har ca. 30 % ingen åreforkalkning (3).

Diagnostisering af åreforkalkning

CfpWV
CfpWV måler hastigheden af ​​pulsbølgen, der bevæger sig fra din halspulsåre (hals) til din lårbensarterie (lyske), og fungerer som guldstandarden for vurdering af arteriel stivhed, en nøgleindikator for risiko for hjerte-kar-sygdomme, hypertension og generel vaskulær sundhed, hvilket hjælper læger med at måle arterieelasticitet og behandlingseffektivitet. Højere cfPWV-værdier betyder stivere, mindre fleksible arterier, hvilket signalerer øget risiko for hjertehændelser og -skader, hvilket gør den afgørende for at håndtere forhøjet blodtryk og forudsige organskader (4).

Carotis IMT
Carotis IMT er et mål for den kombinerede tykkelse af tunica intima og tunica media i a. carotis, som udgør de to inderste lag i arterievæggen. Måling af carotis IMT er en etableret og hyppigt anvendt markør for forekomst af atherosklerose, hvor en øget carotis IMT er forbundet med en øget risiko for hjertekar- sygdom (5).

Forebyggelse af åreforkalkning

• Livsstilsændringer (rygestop, sund kost, motion) og medicin kan bremse og reducere sygdommen.
• Undgå overvægt og få behandlet forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol.
• Reducer mængden af mættet fedt.
• Øge indtaget af fisk og gerne fede fisk.
• Undgå at indtage alkohol.
• Bevar en ”normal” vægt (6).

Behandlingsmuligheder

Medicinering

• Statiner: Sænker kolesterol (LDL) og bremser forkalkning, anbefales ofte livslangt ved påvist sygdom.
• Blodtryksmedicin (Antihypertensiva): Behandler forhøjet blodtryk, der skader karvæggene.
• Blodfortyndende medicin: F.eks. Aspirin (Hjertemagnyl) for at reducere risikoen for blodpropper.

Interventioner

• Ballonudvidelse Angioplastik: En ballon føres ind i det forsnævrede kar for at udvide det, ofte med en stent for at holde det åbent.
• Karkirugisk Bypass: Bygger en omfartsvej (bypass) uden om et blokkeret kar for at forbedre blodforsyningen.
• Minimalt invasive teknikker: Laserbehandling (EVLT) eller skumbehandling kan bruges til åreknuder (7).

Kost og ernæring i relation til åreforkalkning

De nedenstående punkter er de fødevarer som er forebyggende og ”gode” fødevarer for at undgå arteriosklerose.

• Planterigets fedtstoffer: Olivenolie, rapsolie, avokado, nødder (usaltede), frø og kerner.
• Fisk: Især fed fisk (omega-3 fedtsyrer) 1-2 gange om ugen for at beskytte hjertet.
• Frugt og grønt: Mindst 600g om dagen (op til 800g) for en stærk beskyttende effekt.
• Fuldkorn: Kostfibre sænker kolesterol ved at binde det i tarmen.
• Bælgfrugter: Linser, bønner og kikærter som erstatning for kød.

Hvorfor det virker

• Fedtstoffer: Umættet fedt sænker “dårligt” kolesterol (LDL), mens mættet fedt øger det.
• Fibre: Kostfibre fra fuldkorn, frugt, grønt og bælgfrugter hjælper med at udskille kolesterol fra kroppen.
• Fisk: Omega-3 fedtsyrer hjælper med at sænke blodtrykket og forebygge åreforkalkning.
• Antioxidanter: Findes i frugt og grønt og reducerer inflammation (8).

Åreforkalkning og motion

Hvordan motion hjælper mod åreforkalkning:

• Kolesterol: Øger det gavnlige HDL-kolesterol og kan sænke det skadelige LDL-kolesterol.
• Blodtryk: Sænker et forhøjet blodtryk, hvilket aflaster blodkarrene.
• Blodsukker: Forbedrer kroppens sukkerbalance, hvilket reducerer risikoen for diabetes, en risikofaktor for åreforkalkning.
• Hjertets funktion: Øger den fysiske kapacitet og hjertets iltoptagelse, så musklerne klarer sig med mindre blod.
• Vægt: Kan reducere mængden af fedt (især visceralt fedt) (9).

Referenceliste:

1. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/om-hjerte-og-blodaarer/aareforkalkning/
2. https://www.rigshospitalet.dk/undersoegelse-og-behandling/find-undersoegelse-og-behandling/sider/aareforkalkning-27852.aspx
3. https://www.molholm.dk/artikler/specialer/aareforkalkning/kan-aareforkalkning-bremses-og-behandles/
4. http://www.dahs.dk/fileadmin/user_upload/Karstivhed_og_aareforkalkning_-_i_teori_og_praksis_Final_pdf.pdf
5. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26460381/
6. https://hjerteforeningen.dk/artikler/alle-artikler/aareforkalkning-du-kan-selv-goere-meget/
7. https://www.hospitalsenhedmidt.dk/patientvejledninger/karkirurgi/areforkalkning-i-benene-arteriosclerose/
8. https://hjerteforeningen.dk/sundhed/kostrad/
9. https://www.dsam.dk/vejledninger/hjerte/fysisk-aktivitet