18.03.24

Hvordan forbereder jeg mig på at amme mit barn? – Gode råd til amning

Amning er en rejse fyldt med både glæde og udfordringer for nye forældre. Her på siden kan du bl.a. blive klogere, hvordan du bedst muligt forbereder dig inden amningen, inddrager din partner og bliver klædt på til en god opstart af amningen.

Sanne Christensen
Sanne Christensen

Jordemoder og IBCLC-certificeret Ammekonsulent i privat praksis

Hvordan forbereder jeg mig på at amme mit barn? – Gode råd til amning

Livet som ny forælder byder både på mange store oplevelser og svære udfordringer – herunder amning. Amning er en naturlig del af tiden efter fødslen og bliver derfor ofte set som noget, der bare sker af sig selv.

Dette er en misforståelse, og amningen kan for nogle mødre og par være en kilde til stor frustration.

I denne artikel fortæller jeg om, hvordan du kan forberede dig og få en god ammeopstart.

Artikel af:
Sanne Christensen, Jordemoder og IBCLC-certificeret Ammekonsulent i privat praksis

Introduktion til amning

Graviditeten, fødslen og tiden efter fødslen er af mange årsager hård for både krop og sind. Forskningen – og min erfaring som jordemoder – viser, at inddragelse, forberedelse og viden er nøglen til en god oplevelse med din ammeopstart og amning.

Ofte fylder ammeforberedelse og amning ikke så meget for kommende forældre – måske fordi de af gode grunde allerede har så meget andet at tænke på. Min oplevelse er, at fødslen bliver opfattet som et endemål, hvilket resulterer i, at man glemmer at forberede sig på tiden efter fødslen.

Det er helt normalt at det er sådan. Dog ønsker jeg at sætte fokus på vigtigheden og betydningen af ammeforberedelse og kvalificeret ammevejledning med inddragelse af far/partner og netværk.

Amning og partner inddragelse

Inddragelse af din partner i fødsels- og ammeforberedelse gør en positiv forskel. Styrkelsen af jeres fælles forhold til fødslen, en klar ansvarsfordeling og et veldefineret samarbejde resulterer i en tryggere, roligere og mere håndgribelig oplevelse.

Hvis du er solo-mor, anbefaler jeg, at du allierer dig med en fødselshjælper (f.eks. en veninde eller et familiemedlem), som kan hjælpe og støtte dig – det gør en forskel.

Vi ved, fra forskningen (Ogbo, 2020; Mahesh, 2018; Nilsson et al 2019), at effekten ved at inddrage din partner i ammevejledningen (sammenlignet med vejledning af mor alene) er:

  • 14% større sandsynlighed for fuld amning 4-6 uger efter fødslen
  • 56% større sandsynlighed for fuld amning 3-4 måneder efter fødslen
  • 210% større sandsynlighed for fuld amning 6 måneder efter fødslen

Fuld amning betyder, at barnet udelukkende indtager brystmælk fra mor.

Inddragelse indebærer, at der lægges en plan for både mor og far/partner ift. ammeetableringen. Det betyder ikke, at I får hver jeres plan – derimod handler det om, hvordan faderen/partneren kan inddrages i en fælles plan, der lægges for amningen.

Gode råd til inddragelse

  • Deltag i ammeforberedelse med din partner under graviditeten – enten i offentligt regi eller privat (eller begge).
  • Tal med hinanden om jeres forventninger til amningen.
  • Skriv ned, hvordan I kan støtte hinanden samt hvilke ønsker I har til den første tid med jeres barn.
  • Overvej om I har brug for eller ønsker besøg i de første dage/uger efter fødslen. Hvis I ønsker besøg, så sæt rammer for hvert besøg og del dem med jeres netværk allerede i graviditeten.
  • Fortæl jeres netværk, hvad der er vigtigt for jer i den første tid og hvordan, de kan støtte jer bedst muligt.

Se også de baby-forløb vi tilbyder her.

Forberedelse

Forskningen viser, at det gør en positiv forskel, hvis kommende forældre sammen forbereder sig på fødslen og amningen ved forskellige former for fødselsforberedelse. Som nævnt tidligere mener jeg, at ammeforberedelsen generelt er et underprioriteret område i fødselsforberedelsen.

Når I forbereder jer, kan I udover det offentlige tilbud vælge at tilkøbe privat hjælp. Her er det vigtigt at være opmærksom på, hvor I søger jeres viden og får vejledningen fra. Der findes mange titler for at vejlede om amning. En ammekonsulent kalder sig typisk dette, fordi personen har taget efteruddannelsen som ammekonsulent hos Kompetencecenter for Amning. At være ammekonsulent eller ammevejleder er dog ikke en beskyttet titel, og derfor kan det være en rigtig god ide at undersøge, hvilken baggrund den fagperson, som I vælger at søge viden hos, har.

Min anbefaling er at vælge en ammekonsulent med sundhedsfaglig baggrund – gerne en jordemoder – som desuden har den beskyttede titel IBCLC. IBCLC-certificeringen er den højeste anerkendelse inden for amning og kræver en omfattende uddannelse og praktisk erfaring. Specialuddannelsen omfatter områder som amningens anatomi og fysiologi, ammeproblemer og løsninger, samt en dybdegående forståelse for spædbørns og mødres behov.

Jeg skelner mellem ammeforberedelse og ammevejledning på den måde, at ammeforberedelsen er den del af vejledningen, som ligger i graviditeten. Her forberedes I på den første amning og det normale ammeetableringsforløb. Her klædes I på til at identificere, hvornår noget ikke er normalt, så I ved, hvornår I skal bede om hjælp udefra.

Ammevejledningen foregår i tiden efter fødslen.

Her skal I lære jeres barn at kende for første gang og sammen med barnet lære, hvad det vil sige at amme – det tager tid, hvilket er helt normalt.

I vil kunne forvente en ammeetablering, som varer omkring 2-3 uger, men for nogle tager det længere tid. Det er derfor også meget individuelt, hvor hyppigt og hvor meget ammevejledning, I har brug for i ugerne efter fødslen.

Gode råd til forberedelse

  • Skriv et fødselsbrev til jordemoderen, hvor I giver udtryk for jeres ønsker og forventninger til tiden efter fødslen. Det kan f.eks. være et ønske om ro på stuen, ønske om at vente med at blive syet, hvis muligt, hud-mod-hud kontakt med barnet og så lidt indblanding i den første amning som muligt. Faktisk gerne de første 60-90 minutter efter fødslen.
  • Har du haft en ukompliceret graviditet, kan du overveje at opstarte håndudmalkning fra uge 36+0 – følg vejledninger fra det sundhedsfaglige personale. Hvis du ikke kan udmalke råmælk, så fortvivl ej, det er absolut lige så vigtigt, at du lærer brystet og teknikken at kende. På den måde har du et fantastisk redskab lige ved hånden, hvis din baby f.eks. er forkvalmet i det første døgns tid efter fødslen.
  • Se videoerne om ”De Fire Hovedbudskaber” og ”Tilbagelænet Amning”.
  • Kend til hjemmesiden Ammenet.dk, hvor du kan søge efter den problematik, du ønsker hjælp til og finde en oversigt over certificerede IBCLC´er i nærheden af dig.

Viden

Det kan være en god idé at indsamle konkret og håndgribelig viden om ammeforberedelse og amning generelt. Det giver ro i hovedet og selvtillid i forbindelse med den kommende fødsel at være i besiddelse af fagligt funderet viden. Hvis du har tid og overskud til det, kan du lave en liste over dine bekymringer – herefter kan du spørge din jordemoder til råds om disse, og hun kan så bidrage med sin viden på området.

Du kan også søge viden i Sundhedsstyrelsens Ammehåndbog, som indeholder den nyeste viden på området. Det sundhedsfaglige personale kender håndbogen og kan guide dig, hvis du har spørgsmål til indholdet. Brug ammehåndbogen som et opslagsværk. Du behøver ikke læse hele bogen, da den henvender sig til sundhedspersonale, og derfor vil dele af den være irrelevant for dig – find vejledningen her.

Det kan især være godt at vide noget om de typiske problematikker vedr. amning.

De hyppigste ammeproblematikker, jeg ser i praksis, er:

  • Forkert sutteteknik – se en videoguide til dette her
  • Smerter – med eller uden synlige sår eller revner
  • Manglende vægtøgning
  • Manglende tømning af brystet – dette kan fx resultere i brystbetændelse
  • Mundmotoriske problematikker hos barnet – dette kan skyldes restriktioner fra ét eller flere af de 7 orale bånd
  • Manglende plan for ammeforløbet, hvor der allerede tidligt er opstået en problematik

Mange af de ovenstående ammeproblematikker hænger nærmest uløseligt sammen, så sjældent ser jeg kun én problematik, uden at flere andre er stødt til. Hvis barnet ikke sutter korrekt ved brystet, udløser det ret hurtigt en kædereaktion af følger, som med tiden kan gøre det svært at redde amningen. Derfor er det vigtigt, at I som kommende forældre søger viden om amning allerede i graviditeten. Det er også vigtigt, at I samtidig ved, hvordan og hvor I skal bede om hjælp efterfølgende, hvis I oplever ammeproblemer og ikke har fået den rette hjælp endnu.

Mit navn er Sanne Christensen, og til dagligt arbejder jeg som jordemoder og IBCLC-ammekonsulent i mit eget jordemoderhus, Randers Jordemoderhus. Jeg har en bred sundhedsfaglig uddannelse, da jeg både er uddannet sygeplejerske og jordemoder.